Sagsnr.: 00.01.00-P35-3-18 Sagsbehandler: Anne-Mette Agermark
Beslutningstema
- Orientering om igangværende screening af kommunens kulturmiljøer foretaget af Arkitektskolen Aarhus (Sags ID 01.10.00-P20-1-18)
- Orientering om byggesag om opførelse af enfamiliehus ved Svanedammen, Svanevænget 4, 7130 Juelsminde (sags ID 02.34.00-P19-1314413-19)
- Orientering om Lokalplan for Servicestation ved motorvejen i Lindved
- Orientering om samarbejde omkring Horsens Fjord
- Orientering om kystbeskyttelsesforanstaltning ved Liniepavillonen (Sags ID 01.24.08-P19-3-19). På grund af et akut behov for at sikre den udendørs træterrasse mod bølgeslag i forbindelse med vinterstorme har administrationen accepteret, at der akut etableres en stensætning foran terrassen. Administrationen vil efterfølgende sikre en retslig godkendelse, og har et mål om, at der findes en løsning, der langtidssikrer Liniepavillonens terrasse mod bølgeslag og vinterstorme.
- Orientering om status på Naturpuljen 2019. Se bilag (Sags ID 04.00.00-P20-1-18)
- Orientering om etablering af vandråd for grundvand (Sags ID 09.08.00-A08-1-19)
Hedensted Kommune har afholdt et orienteringsmøde om vandråd og vandsamarbejder for kommunens vandværker i september 2019. På mødet meldte 9 personer sig til en arbejdsgruppe for at få gang i et fælles vandråd. Arbejdet er kommet så vidt, at der indkaldes til stiftende generalforsamling den 22. januar 2020. Forinden vil arbejdsgruppen kontakte alle vandværker i kommunen for deltagelse i samarbejdet.
- Orientering om Grønt Råd (Sags ID 00.00.00-G00-1-12)
- Orientering om status på nedlæggelse af sø Skanderborgvej 56, 7171 Uldum (Sags ID 01.05.08-K03-1-18)
Miljø- og Fødevareklagenævnet har den 8. november 2019 truffet afgørelse i sagen om dispensation til nedlæggelse af beskyttet sø på Skanderborgvej 56 i Uldum.
Udvalget havde sagen på møde den 12. juni 2018, hvor man besluttede følgende: ”Nedlæggelse af sø godkendes. Der etableres erstatningssø, når der bliver muligt.”
Dispensationen til at nedlægge søen er blevet stadfæstet, idet Miljø- og Fødevareklagenævnet dog tilføjer følgende vilkår for dispensationen: - Den beskyttede sø må først nedlægges ét år efter, at erstatningssøen med et areal på minimum 400 m² er etableret.
- Orientering om afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. ændring fra badehotel til 8 boliger på Fakkegravvej 31, 7140 Stouby. Se afgørelse i bilag. (Sags ID 01.03.03-P19-217756-18)
- Orientering om afslag fra Planklagenævnet i forhold til at genoptage sagen om klage over Hedensted Kommunes landzonetilladelse til opførelse af nyt enfamiliehus på Højballevej 1, Snaptun, 7130 Juelsminde (Sags ID 02.34.00-P19-1686980- 18)
- Orientering om, at følgende landzonesager, som er behandlet af Udvalget for Teknik, er blevet påklaget til Planklagenævnet:
Grundvej 2, 7140 Stouby – Udhus til lager for smedeværksted (Sags ID 01.03.03-P19-4-19)
Korningvej 75, 8700 Horsens – Opførelse af udhus (sags ID 02.34.00-P19-420-19)
Stenderupvej 14 A, Bjerre, 8781 Stenderup (Sags ID 02.34.00-P19-1314135-19)
Beslutning
Til efterretning
Bilag