Udvalget skal drøfte det forelagte egenkontrols- og tilsynsprogram for havbrugsvirksomheder med henblik på et mere effektivt og hensigtsmæssigt miljøtilsyn fremadrettet.
Ingen bemærkninger
På baggrund af byrådets beslutning af den 19. september 2018 vedrørende dagsordenspunktet "Fremtidig regulering af havbrug" har administationen, som tilsynsmyndighed med havbrugenes miljøtilladelser, udarbejdet et egenkontrols- og tilsynsprogram for havbrugsvirksomheder med henblik på et mere effiktivt og hensigtmæssigt miljøtilsyn.
På baggrund af byrådets beslutning af den 19. september 2018 vedrørende dagsordenspunktet "Fremtidig regulering af havbrug" har der været et krav om en øget indsats og kontrol med havbrugsvirksomhederne.
Samtidig med en øget tilsynsfrekvens med havbrugsvirksomhederne arbejder administrationen på et egenkontrols- og tilsynsprogram, hvor Hedensted Kommune, som tilsynsmyndighed med havbrugenes miljøtilladelser, vil få mulighed for at føre et mere effektivt og hensigtsmæssigt miljøtilsyn.
Programmet omfatter:
Havbrugsvirksomhedene har fået forelagt programmet til gennemsyn. Når programmet har været afprøvet i indeværende år foretages en evaluering.
På mødet gives en præsentation af programmet.
at | udvalget godkender det forelagte egenkontrols- og tilsynsprogram for havbrugsvirksomheder. |
Godkendt.
Byrådet skal beslutte om forslag til Rammeplan for Grundvandsbeskyttelse i Hedensted Kommune 2020, skal sendes i offentlig høring.
Samtidig skal Byrådet godkende, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af planforslaget.
Ingen bemærkninger
Udvalget besluttede den 3. september 2019, at rammeplanens målsætninger skulle diskuteres med KOVA (repræsentanter fra vandforsyningerne, medlemmerne fra udvalget for Teknik, landbrugets interesseorganisationer samt Danmarks Naturfredningsforening). Desuden skulle det diskuteres, hvilke tiltag der kan bringes i anvendelse ved stigende tendenser i indholdet af nitrat og pesticider.
Forslaget til Rammeplan for Grundvandsbeskyttelse beskriver de fælles målsætninger og retningslinjer for grundvandsbeskyttelse, der vil være gældende i hele kommunen. Rammeplanen angiver endvidere de overordnede indsatser for grundvandsbeskyttelse samt retningslinjer for den fremtidige administration af forhold, der har med grundvandet at gøre. Rammeplanen indeholder den myndighedsregulering, der er nødvendig, hvor den generelle regulering ikke er nok til at sikre grundvandet mod uønskede stoffer.
Som et nyt og særligt element er der i Rammeplanen indarbejdet "områder med målrettet grundvandsbeskyttelse". Det er sårbare områder med stor grundvandsdannelse, hvor det er vurderet, der skal ske en indsats baseret på en konkret risikovurdering. I risikovurderingen for de sårbare grundvandsdannende oplande er det vurderet, hvor det giver mest værdi at igangsætte en indsats. Områderne med målrettet grundvandsbeskyttelse vil for de enkelte kildepladser fremgå af de efterfølgende indsatsplaner. Områderne opdateres løbende.
De konkrete indsatser for hvert enkelt vandværk skal efter vedtagelse af Rammeplanen beskrives i separate indsatsplaner rettet mod de forskellige vandværker eller grupper af vandværker. Rammeplanen beskriver de virkemidler og forebyggende tiltag, der kan være nødvendige at sætte i værk, hvis et vandværk får problemer med drikkevandskvaliteten eller det vurderes, at arealanvendelsen i vandværkernes indvindingsopland udgør en risiko for vandkvaliteten. Der er i Rammeplanen ikke beskrevet, hvilke tiltag der skal gælde for de enkelte vandværker.
På et møde med KOVA den 28. november 2019 blev forslag til målsætninger, retningslinjer og indsatser gennemgået og diskuteret. Der var bred enighed om hovedtrækkene i planen. Efterfølgende er indput fra landbrugets organisationer i et vist omfang blevet indarbejdet i planen. Der var i KOVA enighed om, at det i enkelte tilfælde kan være nødvendigt at lave forbyggende tiltag for at beskytte den fremtidige drikkevandsforsyning. Dette selvom der endnu ikke er gjort fund af uønskede stoffer.
Rammeplanen udpeger 5 målsætninger for grundvandsbeskyttelsen:
1. Drikkevand af høj kvalitet
Borgerne skal sikres en rigelig og stabil vandforsyning med drikkevand af høj kvalitet, fordi vand er vores vigtigste levnedsmiddel.
Vandindvindingen skal foregå bæredygtigt således, at der hverken sker en overudnyttelse eller en kvalitetsforringelse af grundvandet. Desuden skal den foregå uden brug af videregående vandbehandling til fjernelse af miljøfremmede stoffer.
3. Nitrat og miljøfremmede stoffer
Som udgangspunkt skal grundvandet ikke indeholde forhøjede værdier af nitrat, ligesom sprøjtemidler og andre forurenende stoffer er uønskede. En forebyggende indsats kan i enkelte tilfælde vurderes nødvendigt, for at sikre den fremtidige drikkevandskvalitet.
Nitratudvaskningen ikke må give anledningen til overskridelse af grænseværdien på 50 mg/l. Forhøjet nitratniveau kan i enkelte tilfælde accepteres, men hvis indholdet er stigende, skal der reageres med tiltag, der kan bremse denne udvikling.
Opbevaring, anvendelse eller håndtering af pesticider og andre miljøfremmede stoffer må ikke give anledning til overskridelse af grænseværdien på maksimalt 0,1 μg/l. Ved påvisning af pesticider og andre miljøfremmede stoffer, skal det vurderes, om indholdet kan udgøre en trussel for drikkevandskvaliteten nu og i fremtiden. Ved værdier, som anses for at være problematiske, skal der reageres med tiltag, der kan bremse denne udvikling. I mange tilfælde vil en øget overvågning af drikkevandskvaliteten være tilstrækkelig.
4. Forebyggende og afhjælpende indsatser
De almene vandværker i kommunen skal i samarbejde med kommunen lave forebyggende og afhjælpende indsatser. Disse skal sikre at grundvandsressourcerne inden for vandværkernes indvindingsoplande beskyttes bedst muligt mod nitrat, pesticider og andre forurenende stoffer.
5. Planlægning og miljøtilsyn mm.
Kommunen vil gennem sin planlægning, ved miljøtilsyn og øvrig sagsbehandling af aktiviteter der kan påvirke grundvandet, forebygge at grundvandet påvirkes negativt.
Planens retningslinier retter sig primært mod de forskellige beskyttelsesområder med særlig drikkevandsinteresser (OSD), nitratfølsomme og sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (NFI/SFI), indvindingsoplande (IOL), boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) og målrettet grundvandsbeskyttelse. Retningslinjerne vil være grundlag for kommunens planlægning og sagsbehandling inden for de beskrevne områder.
Til opfyldelse af Rammeplanens målsætninger kan en række virkemidler tages i anvendes. For eksempel jordfordeling, skovrejsning, lysåben natur samt aftaler om håndtering af pesticider og nedbringelse af nitratudvaskning med lodsejere mm. Pålæg om rådighedsindskrænkninger, som følge af planen, vil give ret til fuld erstatning efter gældende lovgivning. Udgifterne til gennemførelse af rådighedsindskrænkningerne skal som udgangspunkt jf. Miljøbeskyttelsesloven betales af kommunen, med mindre kommunen har givet samtykke til, helt eller delvist, at den eller de vandforsyninger, der har fordel af beslutningen, skal betale.
Der er desuden foretaget en miljøscreening af forslag til Rammeplanen. Det vurderes, at den samlede miljøpåvirkning inklusive de kumulative effekter af planforslaget ikke er væsentlig. Derfor er der ikke krav om udarbejdelse af en miljøvurdering i henhold til Miljøvurderingsloven.
Forslag til den webbaserede Rammeplan for Grundvandsbeskyttelse i Hedensted Kommune 2020 med tilhørende billag kan ses på webdressen:
Link: http://hedensted.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=33
Rammeplanen er udarbejdet i samarbejde med vandværker og interesseorganisationer.
Når planen er godkendt vil den være tilgængelig via kommunens hjemmeside.
Lov om Vandforsyning LBK nr. 118 af 22. februar 2018 § 13 og §13a
Lov om Miljøbeskyttelse LBK nr. 1218 af 25. november 2019 § 64a
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK nr. 1225 af 25. oktober 2018 § 8
at | forslag til Rammeplan for Grundvandsbeskyttelse i Hedensted Kommune sendes i offentlig høring i 12 uger. Samtidig offentliggøres kommunens afgørelse om, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af planforslaget |
Anbefales godkendt.
Byrådet skal beslutte om forslag til lokalplan nr. 1134 for Regnvandsbassin ved Præstemarken i Hedensted med tilhørende kommuneplantillæg nr. 16 skal sendes i offentlig høring.
Samtidig skal byrådet godkende, at den udarbejdede miljøvurdering sendes i høring samtidig med planforslagene.
Ingen bemærkninger
Hedensted Kommunes udvalg for Politisk Koordination og Økonomi traf på møde den 19. november 2019 afgørelse om, at der skulle udarbejdes lokalplan samt kommuneplantillæg, der muliggør etablering af et regnvandsbassin ved Præstemarken i Hedensted. Lokalplanen skal desuden give mulighed for ekspropriation af en del af det lokalplanlagte areal.
Hedensted Spildevand har udarbejdet en overordnet saneringsplan for fælleskloakken i Hedensted. Arealet ved Præstemarken indgår til forsinkelse af vand. Hedensted Spildevand har anmodet kommunen om at udarbejde en lokalplan, der muliggør, at arealet Præstemarken 2G kan anvendes til et kommende regnvandsbassin med tilhørende mulighed for ekspropriation af arealet. I forbindelse med en kommende separering af fælleskloakken i Hedensted by er det nødvendigt at finde areal til anlæg af regnvandsbassiner. Arealet er delvist omfattet af lokalplan nr. 95 Boligområde - Hedensted, der udlægger arealet til boligformål. Arealet er ikke udnyttet og er et af de få centrale arealer, hvor det vil være muligt at etablere et bassin til forsinkelse af regnvand.
Lokalplanområdet omfatter de to matrikler 17ae og 17ha, begge Hedensted By, Hedensted. De ligger inden for kommuneplanrammerne 5.B.32 og 5.R.22. For det kommende lokalplanområde udarbejdes der et kommuneplantillæg for et teknisk anlæg. Regnvandsbassinet vil fremstå som en del af et rekreativt område. De 4 berørte lodsejere er orienteret om den kommende lokalplan.
Miljøvurdering
Administrationen har foretaget en vurdering (miljøscreening) af planforslaget i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter og besluttet, at planforslagene skal miljøvurderes, da der planlægges for et projekt, som vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
Hedensted Kommune skal ifølge miljøvurderingsloven indlede miljøvurderingen med en afgrænsning af miljørapportens indhold. Afgrænsningen har til formål at beskrive, hvilke miljøtemaer, der skal behandles i miljøvurderingen og vil indgå i miljørapporten. Afgrænsningen af miljørapportens indhold fremgår af dette afgrænsningsnotat. I afgrænsningsnotatet beskrives også, hvordan miljøvurderingen af disse temaer forventes udført. Kommunen skal ifølge miljøvurderingsloven foretage en høring af de berørte myndigheder, før der tages endelig stilling til afgrænsningen af miljørapportens indhold. Hedensted Kommune har ved gennemgangen af planforslagene vurderet, at miljøvurderingen bør omfatte mulig påvirkning af følgende miljøparametre: overfladevand, spildevand, vandløb og søer, samt fauna, flora og biologisk mangfoldighed. Andre berørte myndigheder har i perioden fra den 10. oktober til den 28. oktober 2019 haft mulighed for at kommentere kommunens udkast til miljøscreening og afgrænsning
af miljørapport og oplyse om miljømæssige forhold, som bør undersøges og/eller belyses i miljøvurderingen. Der er ikke indkommet bemærkninger i høringsperioden. Miljøvurderingen er offentligt fremlagt sammen med planforslagene.
Resumé af miljøvurderingen
Lokalplanen giver mulighed for regnvandsbassin til tag-, vej- og overfladevand, så regnvand fra oplandet til bassinet fremover kan udledes i vandløbsspidsen af ’Tilløb til Torup Bæk’ og ikke som under eksisterende forhold længere nedstrøms vandløbssystemet. Ved gennemførelse af Lokalplanens mulighed for bassin for et opland på ca. 46 ha, vil det eksisterende overløbsbygværk på udløbsstedet kunne nedlægges og reducere pulsudledningen med opspædet spildevand fra overløbsbygværket til et udløb fra regnvandsbassinet med en mere jævn og konstant vandstrøm. Overløbsbygværket er registreret til at udlede ca. 3.200 m³ opspædet spildevand pr. år og efter gennemførelse af planen forventes det, at der fra bassinet vil udløbe ca. 92.324 m³ regnvand pr. år i spidsen af Torup Bæk. Samtidig vil Hedensted Renseanlæg modtage en reduceret mængde regnvand til rensning, og overløbsbygværket ved Hestehaven vil tilsvarende modtage en mindre mængde regn, hvormed dette overløbsbygværk vil have en reduceret overløbshyppighed.
Miljøvurderingen beskriver flere tiltag til at sikre, at Tilløb til Torup Bæk, Torup Bæk og Rohden Å-systemet ikke vil blive påvirket af den øgede regnvandsmængde, der vil gennemstrømme vandløbet.
Bl.a.
· Nedsivning i området hvor det er muligt
· Forsinkelse via regnbede og lignende
· Restaurering af Thorup Bæk og tilløb til Thorup Bæk, så de ville kunne klare den øgede vandmængde
· Tilbagetrukket udløb fra bassinet så det vil øge forsinkelsen i området
Der er med lokalplanforslaget ikke truffet beslutning om at gennemføre afbødende tiltag, men mulighederne undersøges nærmere i tilknytning til projektering af regnvandsbassinet og inden separatkloakering gennemføres.
I forhold til Lokalplan 1134 er der ikke fundet behov for øget overvågning af vandløbene, ud over det staten laver til vandplan og NOVANA (overvågningsprogram)
Herudover er der i Miljøvurderingen redegjort for, at der vil være en øget udledning af forurenende stoffer i vandløbsspidsen af Torup Bæk, og dermed ned gennem vandløbssystemet til Vejle Yderfjord, som skønnet vil blive påvirket med en øget udledning af ca. 98 kg kvælstof pr. år, ved de beskrevne foranstaltninger med det mulige regnvandsbassin i lokalplanområdet. Udledningen af organisk stof, kvælstof og fosfor øges i vandløbsspidsen med 294 kg organisk stof pr. år; 126 kg kvælstof pr. år og 4 kg fosfor pr. år. Længere nedstrøms vil fjernet regnvand fra overløbsbygværket ved Hestehaven medføre en reduceret udledning af de forurenende stoffer via opspædet spildevand. Hedensted Renseanlæg vil øge udledningen af forurenende stoffer, da mere spildevand vil føres til renseanlægget til rensning og ikke som under eksisterende forhold vil udløbe som opspædet spildevand fra overløbsbygværker.
Anbefales godkendt.
Udvalget for Teknik skal tage stilling til nyt vejnavn i forbindelse med det nye boligområde ved Remmerslund - lokalplan 1111
Ingen bemærkninger
I forbindelse med nyt boligområde i Remmeslund indstilles vejnavnet Remmerslund Skovvang.
Vejnavnet er besluttet i samarbejde med udvikleren af det nye boligområde. Ønsket har været at finde et vejnavn, der ligesom Remmerslund Skovby beskriver områdets identitet. Et af områdets største kvaliteter er placeringen op til statsskoven Sebberup skov. Området opleves i dag en smule skjult og mange nye mulige interesserede, vil ikke naturligt kende til denne kvalitet. Derfor indgår "skov" i navnet. Endeligt medvirker bynavnet Remmerslund til at stedsbestemme det nye boligområde.
Remmerslund Skovvang bliver navnet på sidevejen i det nordøstlige hjørne af det nye boligområde, som det fremgår af kortbilaget (markeret med grønt). Der er på nuværende tidspunkt ikke lavet en endelig plan for boligerne i denne del af udstykningen og derfor oprettes et særskilt vejnavn til denne af hensyn til logikken i husnummereringen af Remmerslund Skovby.
Der må ikke fastsættes et nyt vejnavn, hvis det samme eller næsten enslydende er fastsat for en anden navngiven vej indenfor det pågældende postnummer eller allerede er fastsat for en anden navngiven vej indenfor en radius af 15 km.
Vejnavnet Remmerslund Skovvang opfylder ovennævnte krav i gældende lovgivning.
Vejnavnet Remmerslund Skovvang er godkendt af SDFE (Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering).
Adresseloven: Lov nr. 136 af 1. februar 2017, §3
Bekendtgørelse om vejnavne og adresser: BEK nr. 271 af 13. april 2018, §3 og §6
at | udvalget godkender vejnavnet Remmerslund Skovvang |
Godkendt.
Udvalget skal tage stilling til deltagelse i kommunalt samarbejde om maritim planlægning.
Udgiften til hele projektet andrager 2.075.000 mio. kr. Projektet skal finansieres med donation, fonde samt bidrag fra de deltagende kommuner. Hedensted kommune skal bidrage med 34.000 kr. Dette beløb kan finansieres inden for Fysisk planlægning (Fritid & Fællesskab).
Nord- og Syddjurs kommuner administrerer projektet.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Nord- og Syddjurs kommuner har sammen med en komité taget initiativ til et samarbejde med en række østjyske kommuner om at lave en fysisk planlægning (havplan) for det vestlige Kattegat.
Planen skal være et væsentligt bidrag til den havplanlægning, som Søfartsstyrelsen er i gang med at lave. Denne plan kommer i høring juni 2020 blandt kommuner, interesseorganisationer m.fl. med henblik på endelig godkendelse af staten senest 1. marts 2021.
Havet er en vigtig parameter i den kommunale planlægning. Et godt havmiljø styrker bosætning og turisme.
Derfor har en komité og de 2 "djurs kommuner" taget initiativ til at arbejde med en del af Kattegat. Arbejdet afsluttes i løbet af 2020 og vil indeholde en rapport og et koordineret høringssvar til Søfartsstyrelsens havplan. Herudover kan den enkelte kommune også selv komme med bemærkninger.
Arbejdet vil inddrage kommunerne via en række møder og workshops med inddragelse af politiske udvalg og administrative medarbejdere. Der henvises til vedlagte tids- og procesplan.
Deltagelse i projektet fordrer ikke at kommunerne stiller ressourcer til rådighed, men alene bidrager med de data, som er til rådighed i kommunerne. Arbejdet udføres af Århus Universitet med Professor emeritus Bo Riemann som koordinator og redaktør.
Projektets faglige aktiviteter vil have fokus på områder med særlig betydning for de østjyske kystkommuner, herunder tang som ressource, skånsomt fiskeri, stenrev, formidling, turisme og friluftsliv samt land-vand problematikken. Resultaterne skal tjene som beslutningsgrundlag i den kommunale disponering af arealanvendelse samt prioritering af projekter og planer med betydning for havmiljøet, herunder afledte socio-økonomiske effekter i kystzonen.
Projektets resultater skal være et demonstrationsprojekt i forhold til den nationale havplan og være et fagligt grundlag for kystkommunernes fælles høringssvar til den nationale havplan samt de respektive kystkommuners individuelle høringssvar. Endvidere skal projektets resultater udgøre et fagligt grundlag for kommunernes arbejde med kommuneplanlægning. Dette med fokus på kystzonen og kystvandene samt for udvikling og prioritering af fremtidige planer og projekter af betydning for bæredygtig udnyttelse af havet og forvaltning af havmiljøet, herunder land-vand problematikken.
I projektdeltagelse er indbudt følgende 9 kommuner: Mariager, Randers, Norddjurs, Syddjurs, Aarhus, Odder, Samsø, Horsens og Hedensted. Syv af de øvrige kommuner har allerede tilkendegivet at ville deltage i projektet.
Havplanen udmønter lov om maritim fysisk planlægning, LOV nr. 615 af 8. juni 2016
Godkendt.
Udvalget for Teknik skal tage stilling til ansøgning om tilladelse til at opføre en en hestestald på 115 m² på ejendommen matr. nr. 23A, Hornsyld By, Nebsager beliggende på Nørremarksvej 4, 8783 Hornsyld.
Ingen bemærkninger
Udvalget for Teknik har den 8. november 2016 godkendt ”Nyt administrationsgrundlag for udhuse”, hvor afgørelser vedrørende et samlet udhusareal på mere end 250 m², der indstilles til afslag, forelægges udvalget.
Ansøger ønsker at opføre en udhusbygning, som skal benyttes til hestestald med 4 bokse. Bygningen ønskes opført, hvor der i dag er en carport. Carporten rives ned i forbindelse med det ansøgte projekt. Staldbygningen søges opført som en tredje længe i forhold til eksisterende beboelses- og udhusbygning, 7 meter øst for eksisterende beboelsesbygning.
Den ansøgte staldbygning bliver 115 m². Ejendommens samlede udhusareal bliver herefter 317 m². Staldbygningen opføres med en maksimal bygningshøjde på 3,2 meter, længde på 23 meter og bredde på 5 meter. Tag udføres som sadeltag med taghældning under 15 grader og beklædes med eternit. Ydervægge beklædes med træ.
Ejendommens areal er på 48.493 m² og med landbrugspligt. Der er i dag en bolig på 108 m², en udhusbygning på 202 m² og en carport/udhus på 40 m² (denne rives ned i forbindelse med projektet) .
Udpegninger gældende for ejendommen jf. Hedensted Kommuneplan 2017-2029 er: Klimatilpasningsområde og Kommuneplanramme 3.E.09, som udlægger området til Erhverv til tung industri.
Ejendommen ligger i landzone. For større udhusbygninger kræves landzonetilladelse. I den konkrete vurdering indgår bland andet ejendommens størrelse, omfanget af eksisterende udhusbygninger samt placering af den ansøgte bygning set i forhold til hensynet om at undgå spredt bebyggelse i det åbne land. Der kan normalt meddeles tilladelse til opførelse af nye udhuse i størrelsesordenen 50-100 m² i tilknytning til enfamiliehuse, afhængig af den eksisterende bebyggelse på ejendommen. Der bør ikke gives tilladelse til udhuse på mere end 100 m², med mindre der foreligger helt særlige omstændigheder.
Administrationens vurdering
Det samlede udhusareal på ejendommen vil blive 317 m² og dermed overskrides de 250 m², som er fastlagt i administrationsgrundlaget fra 2016. Derfor forelægges sagen for Udvalget for Teknik.
Sagen har været i 14 dages naboorientering og der er ikke modtaget bemærkninger til sagen i den forbindelse.
Hver sag skal vurderes enkeltvis. Der skal være ganske særlige forhold, der gør sig gældende for at tillade et udhusareal på mere end 100 m2 på en ejendom i landzone. Såfremt udvalget træffer afgørelse om tilladelse til det ansøgte, bedes afgørelsen meddelt med begrundelse for de helt særlige omstændigheder for tilladelsen.
Beslutningen meddeles ansøger.
Lov om planlægning LBK nr. 287 af 16. april 2018, planlovens § 35, stk. 1
at | sagen drøftes |
Godkendt, da der er registreret landbrugspligt på ejendommen og bygningen er landbrugslignende.
Udvalget for Teknik skal tage stilling til ansøgning om tilladelse til at opføre en lagerhal på 252 m² på ejendommen matr. nr. 18L, Breth by, Barrit beliggende på Ørnsvigvej 6, Breth, 7150 Barrit.
Ingen bemærkninger
Udvalget for Teknik har den 8. november 2016 godkendt ”Nyt administrationsgrundlag for udhuse”, hvor afgørelser vedrørende et samlet udhusareal på mere end 250 m², der indstilles til afslag, forelægges udvalget.
Ansøger ønsker at bygge en lagerhal til opbevaring af materialer, som bruges i forbindelse med anlægsgartner virksomhed. På nuværende tidspunkt opbevares materialerne udendørs. Bygningen søges opført på grundens nordøstlige hjørne.
Den ansøgte lagerhal bliver 252 m². Ejendommens samlede udhusareal bliver herefter 378 m². Bygningen opføres i samme farver og materialer, som de eksisterende bygninger på ejendommen - røde mursten og gavlspidser i stålplader. Taget bygges med rytterlys og beklædes med sorte stålplader.
Lagerhallen ønskes opført på adressen, fordi den så ligger centralt i forhold til ansøgers kundegrundlag. Nuværende kunder findes primært på Juelsminde halvøen.
Ejendommens areal er på 11.032 m² og uden landbrugspligt. Der er i dag en bolig på 260 m² og en garage på 126 m².
Udpegninger gældende for ejendommen jf. Hedensted Kommuneplan 2017-2029 er: beskyttede naturtyper, støjbelastet areal og lavbundsarealer SNS.
Ejendommen ligger i landzone. For større udhusbygninger kræves landzonetilladelse. I den konkrete vurdering indgår bland andet ejendommens størrelse, omfanget af eksisterende udhusbygninger samt placering af den ansøgte bygning set i forhold til hensynet om at undgå spredt bebyggelse i det åbne land. Der kan normalt meddeles tilladelse til opførelse af nye udhuse i størrelsesordenen 50-100 m² i tilknytning til enfamiliehuse, afhængig af den eksisterende bebyggelse på ejendommen. Der bør ikke gives tilladelse til udhuse mere end 100 m², med mindre der foreligger helt særlige omstændigheder.
Administrationens vurdering
Det samlede udhusareal på ejendommen vil blive 378 m² og dermed overskrides de 250 m², som er fastlagt i administrationsgrundlaget fra 2016. Derfor forelægges sagen for Udvalget for Teknik.
Sagen har været i 14 dages partshøring og der er modtaget høringssvar fra DN, Danmarks Naturfredningsforening. Indsigelsen i sin helhed er vedhæftet som bilag 4. Herunder konklusionen af indsigelsen:
Danmarks Naturfredningsforening:
Danmarks Naturfredningsforening (DN Hedensted) gør hermed indsigelse imod, at der meddeles landzonetilladelse til opførelse af 252 m² udhus/lagerhal på ejendommen beliggende Ørnsvigvej 6 i Breth.
Hver sag skal vurderes enkeltvis. Der skal være ganske særlige forhold, der gøre sig gældende for at tillade et udhusareal på mere end 100 m² på en ejendom i landzone. Såfremt udvalget træffer afgørelse om tilladelse til det ansøgte, bedes afgørelsen meddelt med begrundelse for de særlige omstændigheder for tilladelsen.
Beslutningen meddeles ansøger.
Lov om planlægning LBK nr. 287 af 16. april 2018, planlovens § 35, stk. 1
at | sagen drøftes |
Udsættes.
Udvalget for Teknik bedes tage stilling til ansøgning om tilladelse til at bygge en hal på 163 m² på ejendommen matrikel nr. 1bl, Stouby By, Stouby, beliggende på adressen Kalmarvej 17, 7140 Stouby.
Ingen bemærkninger
Udvalget for Teknik har den 8. november 2016 godkendt ”Nyt administrationsgrundlag for udhuse” hvor afgørelsen, der indstiller til afslag, forelægges udvalget og at alle udhuse på mere end 250 m2 forelægges udvalget.
Ansøger ønsker at bygge en hal på 163 m². Den skal anvendes som garage til bilsamling og på sigt til lager for fiskegrej og udstyr i forbindelse med webshop, som forventes drevet fra ejendommen.
Den ansøgte hal placeres i grundens nordvestlige hjørne med 2,5 meters afstand til naboskel mod nord og vest.
Hallen bygges med en maksimal bygningshøjde på 5 meter, med en bredde på 9,8 meter og længde på 16,6 meter. Tag udføres som saddeltag beklædt med stålplader og ydervægge beklædes ligeledes med stålplader.
Ejendommens areal er 2.114 m² og uden landbrugspligt. Der er jf. BBR i dag registreret en bolig på 135 m² og 3 udhuse på henholdsvis 50, 11 og 17 m² samt ikke registrerede udhusbygninger med et samlet areal på ca. 46 m² (målt ud fra overflyvningsfoto), altså et samlet udhusareal på ca. 114 m².
Landskab og administrationsgrundlag
Følgende udpegninger er gældende for ejendommen jf. Hedensted Kommuneplan 2017-2029: klimatilpasningsområde og skovbyggelinje.
Ejendommen er beliggende indenfor Kommuneplanramme 3.L.03, som udlægger området til blandet bolig og erhverv og med specifik anvendelse til landsbyområde.
Af kommuneplanrammen fremgår det, at der er udarbejdet Landsbykatalog (bilag 7), hvis anbefalinger skal tages i betragtning ved fremtidig planlægning og sagsbehandling. Se også udtalelese fra Plan og Udvikling vedr. Landsbykataloget (bilag 8).
Ejendommen ligger i landzone. For større udhusbygninger kræves landzonetilladelse. I den konkrete vurdering indgår blandt andet ejendommens størrelse, omfanget af eksisterende udhusbygninger samt placering af den nye bygning set i forhold til hensynet om at undgå spredt bebyggelse. Der kan normalt meddeles tilladelse til opførelse af nye udhuse og garager m.v. i størrelsesordenen 50 – 100 m² i tilknytning til enfamiliehuse, afhængig af den eksisterende bebyggelse på ejendommen, hvorimod der ikke bør gives tilladelse til garager og udhuse på mere end 100 m², medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder.
Administrationens vurdering
Det samlede udhusareal på ejendommen vil blive 277 m² og dermed overskrides de 250 m², som er fastlagt i administrationsgrundlaget fra 2016. Derfor forelægges sagen for Udvalget for Teknik.
Sagen har været i 14 dages naboorientering og der er modtaget høringssvar fra Glud Museum, VejleMuseerne og Haderslev Stift. Indsigelserne i sin helhed er vedhæftet som bilag 4, 5 og 6.
Herunder konklusionen af indsigelserne:
Glud Museum
Kalmarvej 17 ligger i Gammelby, som er beskrevet i Hedensted Kommunes landsbykataloger. Glud Museum anbefaler, at der ved nybygninger i landsbyen tages udgangspunkt i retningslinjerne i landsbykataloget samt de øvrige retningslinjer for landsbyer i kommunen, for eksempel at bebyggelse skal udformes og placeres under særlig hensynstagen til den eksisterende landsbys struktur og byggestil, herunder materialevalg og farvesætning - især da det ønskede udhus placeres tæt ved en bevaringsværdig bygning.
VejleMuseerne
VejleMuseerne anbefaler kraftigt, at der foretages en mindre arkæologisk forundersøgelse for at fastslå, om der findes væsentlige fortidsminder.
Haderslev Stift
Stiftsøvrigheden har vurderet, at projektet ikke berører Stouby kirkes landskabelige eller kirkelige interesser, hvorfor Stiftsøvrigheden på det foreliggende grundlag ikke finder anledning til at gøre indsigelse mod projektet.
Hver sag skal vurderes enkeltvis. Der skal være ganske særlige forhold, der gør sig gældende for at tillade et udhusareal på mere end 100 m2 på en ejendom i landzone. Såfremt udvalget træffer afgørelse om tilladelse til det ansøgte, bedes afgørelsen meddelt med begrundelse for de helt særlige omstændigheder for tilladelsen.
Beslutningen meddeles ansøger.
Lov om planlægning LBK nr. 287 af 16. april 2018, planlovens § 35, stk. 1
at | sagen drøftes |
Godkendt, da der er taget hensyn til landsbystrukturen. Der optages dialog om materialevalg.
Udvalget skal tage stilling til om følgende projektforslag skal sendes i høring:
og om administrationen fremadrettet må sende et tilsvarende projektforslag i høring, i henhold til den besluttede delegation fra april 2019.
Ingen bemærkninger
Byrådet har den 29. august 2018 bemyndiget udvalget til at træffe beslutning på dette område.
Efterfølgende har byrådet besluttet at administrationen kan sende projektforslag i høring, såfremt de ikke strider imod kommunens overordnede målsætning eller er af væsentlig principiel karakter.
De aktuelle sager har ikke tidligere været behandlet. Byrådet har den 27. november 2019 pkt. 170 behandlet en tilsvarende sag vedrørende konvertering fra gas til fjernvarme i Daugård.
Hedensted Fjernvarme har ansøgt kommunen om godkendelse af levering af fjernvarme til 3 boligområder i Hedensted. Områderne er i dag udlagt til at skulle forsynes med gas.
Projekterne indeholder tre hovedelementer:
En godkendelse af disse projekter medfører ikke nogen tilslutningspligt for den enkelte grundejer.
De af projektet omfattede husstande fremgår af bilag 1-3.
Gennemføres projektet, vil det medføre en årlig besparelse for forbrugerne og give en reduktion i CO2 udslip på ca. 1075 tons/år.
Godkendelse af projekterne kræver forudgående høring hos berørte parter.
Projekterne er i overensstemmelse med kommunens energipolitiske mål om, at varmeværkerne skal udbygge deres forsyningsområder, hvor det giver mening.
Projekterne udviser samtidig en positiv samfunds-, selskabs- og forbrugerøkonomi.
Byrådet har på sit møde den 29. august 2018 pkt. 131 besluttet, at Udvalget for Teknik kan godkende projektforslag efter varmeforsyningsloven.
Det er ligeledes besluttet, at administrationen kan sende sager i høring, såfremt sagen ikke er af principiel karakter.
Da et enigt byråd i november 2019 har besluttet at sende en lignende sag i høring (konvertering af Daugård), skal udvalget tage stilling til, om konvertering fra Naturgas til Fjernvarme er af principiel karakter, eller om administrationen selv skal kunne sende disse sager i den lovpligtige høring, efter den allerede vedtagne delegation, således at udvalget først ser sagen, når der skal træffes en endelig godkendelse.
På nuværende tidspunkt skal der kun tages stilling til at udsende projektforslagene i høring hos berørte parter. Efter endt høring vil sagen blive behandlet politisk igen.
Projektforslagene sendes i fire ugers høring hos berørte parter.
Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, LBK nr. 1792 af 27. december 2018 § 9.
Lov om varmeforsyning, LBK nr. 64 af 21. januar 2019 § 3
Administrationen indstiller at
Godkendt. Dog ønsker udvalget at forslag også fremover forelægges politisk, inden de sendes i høring.
Udvalget skal drøfte status på kommunevejenes tilstand 2020
Ingen bemærkninger
Kommunevejenes tilstand 2020
Viden om kommunevejenes aktuelle tilstand er meget vigtig da den store kapital, der er bundet i asfaltbelægninger, bør holdes løbende vedlige og meget hurtigt kan forringes, hvis der ikke følges op på igangværende nedbrydning og slid.
Der er lavet en opdateret statusrapport for kommunevejenes aktuelle tilstand og anbefalinger til vedligehold i 2020-2024, se bilag. Rapportens meget glædelige resultat er, at byrådets prioritering af bevillinger til asfaltvedligehold i de sidste perioder har givet resultat og løftet vejenes tilstand på alle typer veje. Samtidig viser status ved udgangen af 2019 også, at det gennemsnitlige skadespoint er begyndt at stige igen de sidste par år, hvor bevillingerne til asfaltvedligehold har været beskåret.
Tilstanden vurderes ud fra antal skadespoint på en given strækning og skal helst være så lav som muligt.
Udvikling i vejenes tilstand 2015-2017:
Udvikling i vejenes tilstand 2017-2019:
For at fastholde den aktuelle tilstand på kommunevejene kræves et fortsat fokus og ud fra modellens forudsætninger beregnes det, at et status quo de næste 5 år vil kræve en gennemsnitlig investering på 34 mio. kr. om året. Rapportens konklusion er, at tilstanden på kommunens asfaltbelægninger overordnet er i orden, dog anbefales det, at tilstanden på lokalvejene i by forbedres ved at sænke skadepoint til 1,50 fra i dag 2,13. Det vurderes også, at målsætningen for trafikvejene på land kan lempes lidt til omkring skadepoint 1,2 fra nu 1,06. Det betyder, at der ved en anbefalet investering på 32 mio. kr. årligt kan fastholdes et acceptabelt niveau for vejbelægningerne samtidig med, at boligvejene får et løft.
At vejenes belægninger overordnet er i en rimelig stand betyder, at der de sidste par år i høj grad har været fokus på rabatternes tilstand og de smalle veje mange steder i kommunen. En foreløbig opgørelse viser, at der minimum er 50 km kommunevej, hvor der er kørespor i rabatterne uden for asfaltbelægningerne. Disse veje kan med fordel udvides 0,50-0,75 m i begge sider af vejen. Ved en gennemsnitlig meterpris på 2-300 kr. er der vejudvidelsesprojekter for mindst 10-15 mio. kr. Nogle steder kan der udføres en simpel vejudvidelse, men mange steder vil det kræve fornyet afvanding og anden forstærkning.
at | status for vejenes tilstand drøftes |
Til efterretning.
Udvalget skal drøfte og godkende prioritering og tilrettelægelse af asfalt- og øvrige vejarbejder på de kommunale veje i 2020.
Der er på driftsbudgettet afsat ca. 8,2 mio. kr. til vedligehold af vejbelægningerne.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Der skal i 2020 laves en meget skarp prioritering af det afsatte budget til vejvedligeholdelse, da der er afsat en mindre pulje på anlægsbudgettet end de foregående år og der er flere formål, som skal tilgodeses i anlægspuljen, der behandles i et særskilt dagsordenpunkt.
Der er på kortbilag lavet en oversigt over de prioriterede veje til nyt slidlag samt OB-belægning. Kortet viser veje til udførsel i 2020 incl. en bufffer til udførsel i 2021 afhængigt af, hvor langt det afsatte budget rækker.
Der fokuseres i 2020 på mindre veje på land og i by samt boligveje, da det største efterslæb findes her. På klasse I vejene vil der primært blive udført reperationer ved bassinfræsning, hvor der er skader og sætniger på vejene. Det vurderes, at dette vil kunne opretholde klasse I vejenes tilstand på et acceptabelt niveau. Der skal dog holdes øje med udviklingen, og der vil blive behov for større investeringer i vedligeholdelsen af disse veje i de nærmeste år.
Praksis med at modernisere vejnettet samtidig med kloakeringsprojekter
Det har de sidste år været praksis, efter aftale med udvalget, at når Hedensted Spildevand udfører større projekter i en by eller et område, så følges der op med en generel modernisering af det samme område med hensyn til fortov, asfalt og trafiksikkerhedsarbejder. Der vil i 2020 og de kommende år være en meget stor anlægsaktivitet med kloakrenoveringer i en række byer. Det vurderes derfor ikke muligt at opretholde denne praksis på samme niveau fremover inden for den budgetmæssige ramme. Et overslag ud fra den nuværende investeringsoversigt i Hedensted Spildevand viser, at der er behov for op til 6 mio. kr. ud over de 2 mio. kr. om året, der de seneste år er brugt på opfølgende arbejder efter kloakrenoveringer. Kloakrenoveringer vil derfor mange steder ikke medføre et generelt løft af en bydel eller landsby, som det hidtil har været praksis.
Ørumvej
Omkostning til reperation af Ørumvej efter skred er endnu ikke færdigprojekteret og omkostningen kendes derfor ikke endnu, men udgiften vil, som det ser ud på nuværende tidspunkt, blive betalt af driftsbudgettet til veje, hvorfor antallet af veje til asfaltering vil blive justeret ud fra dette.
Øvrig vejdrift
Generelt sker der i øjblikket en ret stor ændring i disponering og fokus i driften af rabatter og grøfter. Grøfter og vejafvanding tager efterhånden meget store ressourcer for at holde disse optimeret til de meget store regnmængder. På samme måde betyder den længere vækstsæson i det varmere klima, at græsslåningen af rabatterne er svære at begrænse til de normale antal slåninger, da væksten starter tidligere og slutter senere på året. Oprydning efter storm og store regnhændelser bruger også betydelige ressourcer, ligesom beredskabslignende indsatser efter skybrud efterhånden fylder meget i ressourceforbruget på særligt Materielgården.
at | udvalget drøfter og godkender den beskrevne prioritering |
Godkendt.
Byrådet skal tage stilling til ansøgning om anlægsbevilling på i alt 4,5 mio. kr. til Trafiksikkerhed, veje, fortove, sikre skoleveje mm.
Ansøgningen og rådighedsbeløb i 2020 skal finansieres af beløb afsat på investeringsoversigten til Trafiksikkerhed, veje, fortove, sikre skoleveje mm. på 4,5 mio. kr.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Det foreslås, at årets pulje til Trafiksikkerhed, veje, fortove, sikre skoleveje mm. i 2020 fordeles efter nedenstående liste. Der er lagt vægt på at igangsætte udmøntning af Trafiksikkerhedsplanen 2020-2023, der blev godkendt af byrådet i januar.
Der er desuden prioriteret 1,0 mio. kr. til fortovsprojekter, der bliver meget efterspurgt af kommunens borgere.
Hedensted Spildevands kloakering af Uldum starter op i 2020, hvor store dele af veje og fortove graves op. Her foreslås det, så vidt muligt, at følge med dette projekt og modernisere og renovere de øvrige dele af vejene, så disse efterfølgende står færdigrenoveret og med et nyt udtryk.
Forslag til fordeling af puljen:
Trafiksikkerhedsprojekter er udvalgt ud fra trafiksikkerhedsplanens prioriterede liste og vil blive gennemført i rækkefølge inden for budgettets ramme.
I forbindelse med projekterne er det nødvendigt at foretage nogle arealerhvervelser hos de tilgrænsende lodsejere. Derfor anbefales det, at disse arealer overtages ved ekspropriation. Såfremt der opnås en frivillig aftale om erhvervsoverdragelse, kan dette træde i stedet for.
Fortovsarbejder:
Kommunens fortove er i mange år blevet nedprioriteret. Det betyder, at der mange steder er fortovsstrækninger, der er i meget dårlig stand, og som ikke løbende er vedligeholdt. Der ligger derfor en stor budgetmæssig opgave i at løfte denne del af infrastrukturen. Det er ofte lige så dyrt eller dyrere at renovere et fortov som asfaltbelægningerne. Der findes i dag ikke et samlet overblik over fortovenes tilstand eller registrering af, hvor der er størst behov.
Det foreslås, at der for puljen i 2020 etableres nyt fortov på Overholmvej, ca. 700.000 kr, dette begrundet både i et stort behov på grund af byudvikling i området samt at projektet er prioriteret i trafiksikkerhsplanen. Derudover foreslås at nyetablere eller renovere på følgende strækninger inden for den bevilgede ramme i prioriteret rækkefølge:
2. Korning Gammelby 28-30 - forlængelse
3. Bredalvej 71-77, Løsning - forlængelse
4. Bakkesvinget, Ølsted - renovering
5. Irisvej, Hedensted - renovering
6. Herredsvej, Kragelund - renovering
at | de foreslåede projekter vælges |
at | ansøgning om anlægsbevilling på 4,5 mio. kr godkendes og finansieringen sker som beskrevet under Økonomi |
at | anbefale Byrådet, at der vedtages ekspropriation til nødvendige arealerhvervelser ved anlæg af projekterne |
at | en frivillig aftale om overtagelse med den enkelte lodsejer kan træde istedet |
Anbefales godkendt.
Byrådet skal tage stilling til ansøgning om anlægsbevilling og rådighedsbeløb i 2020 på 1,0 mio. kr. til renovering af vejbroer.
Ansøgning skal finansieres af beløb afsat på investeringsoversigten til formålet.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Bevillingen skal bruges til at udføre anbefalede broarbejder ud fra kommunes brovedligholdelsessystem, så både kapitalværdi og sikkerhed opretholdes.
Broprojekter 2020:
Vej | Krydsning | Renoveringsarbejder |
Højgårdvej v. Ulkær | Underføring af Fruens Møllested Bæk | Ved undersøgelse er det fundet nødvendigt at udskifte eksisterende betonrør til stålrør, genopretning af skråningsanlægget og opsætning af autoværn |
Hedevej v. Bøgballe | Underføring af Kollerup Bæk | Ved undersøgelse er det fundet nødvendigt at udskifte eksisterende betonrør til stålrør |
Det forventes, at en anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. kan finansiere renoveringerne.
Ydermere gennemføres der generaleftersyn på bygværker for planlægning af fremtidigt vedligehold af disse og opdatering af 5 års planen.
at | ansøgningen om anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr godkendes og |
at | finansiering sker som anført under økonomi |
Anbefales godkendt.
Byrådet skal tage stilling til ansøgning om anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 2,0 mio. kr. til sideudvidelser af kommuneveje.
Ansøgning skal finansieres af beløb afsat på investeringsoversigten til formålet.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Ud fra en bruttoliste af veje med behov for vejudvidelser på ca. 76 km veje foreslås følgende prioritering af puljen til sideudvidelser.
Vejstrækningerne kan ses på vedlagte oversigtskort.
Listen er i prioriteret rækkefølge og vil blive udført i rækkefølge inden for bevillingens ramme. Hvis der gives mulighed for at fortsætte arbejdet med sideudvidelser i 2021, tages de resterende her:
I forbindelse med sideudvidelse af vejene affræses en del materiale, der indeholder asfaltrester, inden udlæg af asfalt. Der er derfor en stor omkostning ved deponering af materialet. I stedet foreslås det genbrugt til udlæg på kommunale grusveje og efterfølgende afdækket med asfalt. Dette kan gøres inden for stort set samme økonomi som at deponere materialet. Derudover giver det en bedre kørekomfort på grusvejene og vedligeholdelsen af vejene vil blive betydeligt lettere i en lang årrække. Særligt i år med megen nedbør som opleves i øjeblikket.
Grusvejene til asfaltering vil blive udvalgt efter, hvor det er mest hensigtsmæssigt i forhold til transport af materialet fra sideudvidelserne.
at | de foreslåede projekter vælges |
at | ansøgning om anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 2,0 mio. kr godkendes og at finansieringen sker som beskrevet under Økonomi |
Anbefales godkendt.
Byrådet skal tage stilling til ansøgning om anlægsbevilling på 3,5 mio. kr. i 2020 til anlæg af cykelstier.
Anlægsbevilling på i alt 3,5 mio. kr foreslås finansieret af cykelstipuljen.
Der skal reelt meddeles 2 anlægsbevillinger, idet der skal meddeles tillæg til anlægsbevilling til cykelsti Bjerre-Stenderup på 475.000 kr. samt anlægsbevilling på 3.075.000 kr. til projekterne, som fremgår nedenfor af sagsfremstillingen.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
27. marts 2019 vedtog byrådet anlægsbevilling til cykelsti Daugaard - Hedensted og prioritering af cykelstipulje i 2019 og 2020.
Der blev i 2019 prioriteret at benytte cykelstipuljen med 2,0 mio. kr til de første af en række mindre cykelstiprojekter. Det blev til asfaltering og belysning på sti mellem Bråskov og Hornsyld samt en sti på Vejlevej mellem Smidskær og Barrit. Disse projekter er delvist gennemført, men mangler dog nogle opfølgende arbejder i foråret. Det blev samtidig besluttet at fortsætte med de mindre cykelstiprojekter i 2020 med årets pulje.
De øvrige projekter der søges gennemført i 2020 inden for anlægspuljen er:
Ved en nærmere gennemgang af strækningen i 2020 er det dog blevet klart, at den foreslåede løsning på Højmarksvej ikke kan gennemføres inden for en økonomisk ramme på 1,0 mio. kr.
Der er set på 3 mulige løsninger eller en kombination af disse.
Forslag: | Pris |
1: Anlæg af 2 minus 1 vej fra Ribevej til Herredsvej. | 900.000 kr. |
2: Anlæg af fortov i den vestlige side fra Ribevej til Skovvej samt 50 meter fortov i den østlige side mellem Højmarken og busstoppested. | 1,9 mio.kr. |
3: Anlæg af dobbeltrettet fællessti fra Ribevej til Vestermarken | 4,0 mio. kr. |
Tillægspris: Fra Vestermarken til Kragelund Efterskole | 1,5 mio. kr. |
En velfungernede løsning på strækningen vurderes at være en kombination af 1 og 2 med et fortov i vestlige side samt en 2-1 vej på strækningen. Dette vil give plads til cyklister og gående samt en nedsat hastighed og skærpet opmærksomhed for trafikanterne. Anlægsprisen vil være ca. 2,8 mio. kr. Det vil være muligt at etapeopdele projektet således at der kan startes op i 2020. Der optages dialog med lokalrådet herom.
Cykelstien Bjerre - Stenderup er blevet 475.000 kr dyrere end budgetteret - særligt på grund af ekstra omkostninger til udskiftning af blødbundsjord i stitraceet samt en uforudset omkostning til flytning af et stærkstrømskabel.
I forbindelse med projekterne er det nødvendigt at foretage nogle arealerhvervelser hos de tilgrænsende lodsejere. Derfor anbefales det, at disse arealer overtages ved hjælp ekspropriation. Såfremt der opnås en frivillig aftale om erhvervsoverdragelse, kan dette træde i stedet for.
Der indledes dialog med de berørte lodsejere om cykelstiens placering og jordkøb mm.
at | de foreslåede projekter vælges og at projektet på Højmarksvej etape opdeles og gennemføres fuldt i en senere cykelpulje. |
at | ansøgningen om anlægsbevilling på 3,5 mio kr godkendes og finansieringen sker som beskrevet under Økonomi |
at | anbefale Byrådet, at der vedtages ekspropriation til nødvendige arealerhvervelser ved anlæg af cykelstierne |
at | en frivillig aftale om overtagelse med den enkelte lodsejer kan træde istedet |
Anbefales godkendt.
Der optages dialog med lokalrådet i Øster Snede om projektet på Højmarksvej.
Byrådet skal tage stilling til ansøgning om anlægsbevilling til byggemodning ved Skolegade, Løsning omfattende 8 parceller omfattet af lokalplan 1120.
Der søges anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 4,2 mio kr. i 2020 til både udgiften og indtægter. Udgiften foreslås finansieret med 3,7 mio. kr. fra forventet grundsalg og en indtægt fra stamvejen på 0,5 mio. kr.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi vedtog på sit møde den 19. august 2019 plan for nye kommunale udstykninger frem til udgangen af 2020. Skolegade blev prioriteret til opstart primo 2020.
Der er ikke flere kommunale byggegrunde til salg i Løsning. Området ved Skolegade ønskes udstykket jf. lokalplan 1120.
Lokalplanen er planlagt med 15 grunde til åben-lav, 9 - 11 grunde i et kommunalt ejet område mod nord og 4 i privat ejet område mod syd. Lokalplanen åbner mulighed for tæt-lav bebyggelse i området mod syd (privatejet).
Byggemodning af Skolegade, etape 1 anlægges med 8 boligparceller på 850 - 1020 m2 som vist på illustrationsplanen. Da dele af de 3 sydligste kommunale grunde, samt forsyningsvejen (boligvejen) ligger på privat ejendom, byggemodnes grundene først i 2. etape.
Etape 1 etableres med ca. 100 løbende meter stamvej og 165 løbende meter boligvej. Arealet til stamvejen ligger på privat ejendom, men er under overtagelse, jvf. byrådets beslutning den 26. februar 2020. Anlægsudgiften fordeles til henholdsvis den kommunale udstykningen og den private udstykning.
Regnvandsbassin etableres for de 11 boliger i den kommunale udstykning. Området mod øst forberedes til at modtage klimaregn ved regnhændelseer ud over regnvandafløbets kapacitet.
Der er gennemført arkæologisk forundersøgelse af arealet og det er frigivet til byggemodning.
Projektering og myndighedsgodkendelse vurderes at være færdigt i april måned. Anlægsarbejdet forventes startet i foråret 2020 og salg af grunde igangsat i 3. kvartal 2020.
Overslagsmæssigt er udgifterne til byggemodningen vurderet således:
Anlægsudgift til byggemodning 3,6 mio.kr.
Udgift til forsyningsselskaber 0,6 mio.kr.
Indtægt fra stamvej (privat) -0,5 mio.kr.
Ialt eksklusiv moms 3,7 mio.kr.
at | der meddeles anlægsbevilling til udgifter og indtægter som ansøgt. |
at | finansiering sker som beskrevet under økonomi. |
Anbefales godkendt.
Udvalget for Teknik skal drøfte de nye henteordningers konsekvenser for affaldsøerne og foreningsordningen.
I forbindelse med budgetlægningen for 2021 og overslagsårene skal der ske tilpasning af budgettet med baggrund i beslutningen.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Udvalget for Teknik har i februar 2020 besluttet at indføre nye henteordninger i Hedensted Kommune. Fra maj 2021 afhentes restaffald, madaffald, metal, glas, hård plast, blød plast, pap og papir fordelt i to to-delte beholdere ved borgernes husstande.
Ved indførslen af de nye henteordninger af blandt andet papir og glas, vil grundlaget for kommunens affaldsøer i det offentlige rum forsvinde. Administationen foreslår, at affaldsøerne lidt efter lidt nedlægges i planperioden i områder, hvor de ikke anvendes - medmindre Miljøstyrelsen, inden vedtagelsen af Hedensted Kommunes affaldsplan, udmelder at de ikke giver dispensation til indsamling af glas sammen med metal og hård plast ved husstandsbeholderne. Administrationen har undersøgt mulighederne for at bevare affaldsøerne med andre fraktioner end papir og glas, som skal kildesorteres ved husstandene, men der vil ikke være fraktioner med så store mængder, at det kan svare sig.
Ligesom grundlaget for affaldsøerne ændrer sig, vil grundlaget for foreningsordningen ("spejderordningen") forsvinde, da man i Hedensted Kommune vil få en beholder til papiraffald ved alle husstande. Administrationen foreslår, at foreningerne enten får mulighed for at indsamle en ny fraktion i stedet for papir eller får til opgave at uddele poser til madaffald og blød plast.
at | de affaldsøer, som ikke længere anvendes, udfases i løbet af planperioden og at foreninger tilbydes at uddele poser til madaffald og blød plast i stedet for indsamling af papir. |
Affaldsøerne forventes udfaset.
Indstilling i øvrigt godkendt.
Udvalget afholder årlige dialogmøder med sommerhusforeningerne. Dagsordenen indeholder aktuelle emner foreslået af sommerhusforeningerne eller administrationen. Dagsorden til mødet den 3. marts 2020:
1. Velkommen v/udvalgsformand Lene Tingleff
2. Kystlandet – Turismesamarbejde med Horsens og Odder Kommune v/Helle Berthold Rosenberg
3. Orientering om status og tidplan for spildevandskloakring af sommerhusområder v/Hedensted Spildevand
4. Status på udstykning af nye sommerhusområder v/Peter Hüttel
5. Digelag i Juelsminde v/Peter Hüttel
6. Affald i sommerhusområder v/Cecilie Jakobsgaard og Daniel Kvist
7. Emner fra sommerhusforeningerne:
Status på Havbrug v/Morten Christensen
Bekæmpelse af invasive arter – er der en plan for japansk pileurt?
8. Eventuelt
9. Afrunding v/udvalgsformand Lene Tingleff
I mødet deltager 1-2 repræsentanter pr. foreninger, udvalgsmedlemmerne og administrativt
personale.
Til efterretning.
Til efterretning.