Det skal besluttes om lokalplan 1115 - 1, med Kommuneplantillæg nr. 1 for Hedensted Tracks og erhverv i Hedensted Vest, skal vedtages endeligt. Byrådet skal samtidig tage stilling til de indkomne bemærkninger, ændringsforslag og den sammenfattende redegørelse.
Ingen bemærkninger.
Forslagene blev vedtaget af Byrådet den 27. juni 2018 og efterfølgende sendt i 8 ugers offentlig høring.
Lokalplanen og kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af et ønske om at udvikle området til et rekreativt område med mulighed for let erhverv, centreret omkring et Hedensted Tracks og outdoorområde i tilknytning til Hedenstedcentret.
Forslag til Lokalplan 1115 – 1, kommuneplantillæg nr. 1 og den sammenfattende redegørelse til miljøvurderingen er vedhæftet.
Kommuneplantillægget kan ses her:
https://hedensted.viewer.dkplan.niras.dk/plan/9#/8433
Lokalplanen kan ses her:
http://hedensted.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?lokalplanId=457
Planforslagene og miljøvurderingen har været i høring i perioden fra den 23. juli 2018 til den 17. september 2018.
Der er indkommet 7 bemærkninger til planforslagene.
Der er udarbejdet et notat over de enkelte bemærkninger og indsigelser – bilag 3.
Som det fremgår af notatet, foreslås der ingen ændringer i forhold til bemærkningerne om,
Som det fremgår af notatet, foreslås der ændringer i forhold til bemærkningerne om,
Varmeforsyning
Skiltning
Erhvervsområdet – bebyggelsesprocent, bebyggelsens placering, parkering og rekreative arealer
o at der stadig er tale om 5 selvstændige bygningskroppe,
o at ingen facader er lige lange eller parallelle med nabobygningerne (på nær vertikalt),
o og der minimum skal være 10 meter mellem bygningerne og de grønne kiler.
Ad) Vær opmærksom på, at hvis byggefelterne inden for delområde F overskrides, skal det dokumenteres, at de øvrige bygninger stadig kan placeres inden for delområdet.
Inden for delområde A, B og F skal der etableres nære opholdsarealer svarende til minimum 5 % af de samlede kontorarealer. Opholdsarealerne skal placeres i tilknytning til bebyggelsen og skal integreres i områdets øvrige rekreative arealer. De nære opholdsarealer kan udgøres af tagterrasser og altaner.
Derudover er der mindre redaktionelle tilretninger.
Kommuneplantillæg nr. 1 har været fremlagt for offentligheden i perioden fra den 8. maj 2018 til den 22. maj 2018 uden bemærkninger.
Forud for udarbejdelsen af miljørapporten har berørte myndigheder, i perioden fra den 3. maj 2018 til den 17. maj 2018, haft lejlighed til at udtale sig om afgrænsningen af miljørapportens indhold. Der indkom ikke bemærkninger i den forbindelse.
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1, Forslag til Lokalplan 1115 - 1 og miljøvurderingen har været i offentlig høring i 8 uger fra den 23. juli 2018 til den 17 september 2018.
Planerne og den sammenfattende redegørelse offentliggøres i henhold til planlovens §§ 30, 31.
at | lokalplan 1115 - 1 vedtages endeligt med ændringer beskrevet ovenfor |
at | kommuneplantillæg nr. 1 vedtages endeligt med ændringer beskrevet ovenfor |
at | den sammenfattende redegørelse vedtages og offentliggøres med planerne |
Indstilling godkendt.
Hedensted Kommune skal godkende reviderede bilag til vedtægterne for AFLD I/S, vedrørende kompetenceoverdragelse af opgaver.
Hele affaldsområdet er gebyrfinancieret og skal hvile i sig selv.
Til vedtægterne for affaldsselskabet AFLD I/S er knyttet to bilag, som beskriver henholdsvis hvilke borgerrettede opgaver kommunen har kompetenceoverdraget til AFLD I/S og hvilke håndteringsopgaver AFLD I/S ikke varetager.
De oprindelige bilag, som blev vedtaget i forbindelse med stiftelsen af AFLD I/S den 1. januar 2016, er nu blevet forældede, idet der er sket en naturlig udvikling af opgavernes udførelse.
Vedrørende bilag A om borgerrettede opgaver:
AFLD I/S varetager som udgangspunkt ikke borgerrettede affaldsopgaver for ejerkommunerne. Med borgerrettede affaldsopgaver menes indsamling af husholdningsaffald, drift af genbrugspladser, og hente- og bringeordning for genbrugeligt affald samt opkrævning af affaldsgebyrer hos borgerne.
Ejerkommunerne er dog berettigede til konkret at kompetenceoverdrage en eller flere borgerrettede affaldsopgaver til AFLD I/S.
Af bilag A fremgår de borgerrettede opgaver, som Hedensted kommune p.t. har kompetenceoverdraget til AFLD I/S.
Vedrørende bilag B om håndterings- og behandlingsmæssige opgaver:
AFLD I/S varetager som udgangspunkt alle ejerkommunernes håndterings- og behandlingsopgaver vedrørende det affald, kommunerne råder over. Med håndterings- og behandlingsopgaver menes transport, sortering, genanvendelse og bortskaffelse af affald.
Ejerkommunerne er dog berettigede til konkret at undlade at kompetenceoverdrage en eller flere håndterings- og behandlingsopgaver til AFLD I/S.
Af bilag B fremgår de opgaver, som p.t. ikke er kompetenceoverdraget til AFLD I/S, men varetages af andre aktører - for de seks ejerkommuner.
AFLD I/S orienteres om kommunens afgørelse.
Vedtægter for AFLD
at | de reviderede bilag A og B godkendes |
Anbefales godkendt, idet fremtidige sager om justering af vedtægter indenfor affaldsselskaber delegeres til afgørelse af udvalget for Teknik.
Udvalget skal drøfte og sætte rammerne for indførelse af de landsdækkende piktogrammer for affaldsfraktioner på genbrugsstationerne.
Ingen bemærkninger
Det skal besluttes, om der skal indføres piktogrammer på kommunens genbrugsstationer og i så fald, hvordan piktogrammerne skal indføres i skiltningen på genbrugsstationerne.
Kommunernes Landsforening og Miljøstyrelsen har sammen udarbejdet piktogrammer til brug på genbrugsstationer og til henteordninger, med det formål at sandsynliggøre en genkendelighed for borgerne. Piktogrammerne bliver i stigende grad udbredt på andre kommuners genbrugsstationer. Det vurderes, at jo flere kommuner der benytter systemet, jo større sandsynlighed er der for, at detailhandlen vil se værdien i at benytte de genkendelige piktogrammer på eksempelvis forskellige typer emballage. Dette vil gøre det nemmere for borgerne at sortere deres affald og skabe sammenhæng i sorteringen, uanset hvor de er. Flere kommuner i Business Region Aarhus arbejder hen imod at indføre piktogrammerne på genbrugsstationerne, som virksomheder i Hedensted Kommune også har mulighed for at benytte.
Der foreslås følgende løsningsforslag, som er udarbejdet i samarbejde med pladspersonalet.
Løsningsforslag:
Denne løsning giver udfordringer i forhold til den visuelle præsentation, hvor eksempelteksten muligvis dækkes, ligesom løsningen vil give en meget blandet farvepræsentation. Man kan her overveje sorte/hvide piktogrammer, med dertilhørende tab i genkendeligheden for borgerne. Desuden også manglende mulighed for pladspersonalet for at bruge farverne som noget, de kan guide efter.
Farveproblematikken vil i nogen grad også være til stede her. Der risikeres også, at skiltene bliver så lavt placeret, at værdien af piktogrammerne ikke vil gøre sig gældende.
Dette vil fremstå forvirrende, både visuelt og forståelsesmæssigt, da brugerne skal forholde sig til to forskellige farvekoder på hvert skilt.
Eksempler på udformning og pris udleveres på mødet.
at | løsningsforslag 4 vælges og der tages stilling til de to foreslåede designs. |
Indstilling godkendt.
Udvalget skal gennemgå indkomne bemærkninger, der er modtaget under idefasen samt vurdere mulige linjeføringer og tage stilling til linjeføringer, der skal i offentlig høring.
Ingen bemærkninger
Byrådet besluttede den 30. maj 2018 at foretage planlægning for hele strækningen fra Ørum omfartsvej i syd via udlagt korridor til Hovedvejen nord for Hedensted, idet anlæg af strækningen fra Dalbyvej til Spettrupvej prioriteres først. Der blev bevilget 600.000 kr. til dette arbejde.
Byrådet vedtog den 29. august 2018 en præcisering af proces vedrørende omfartsvej øst om Hedensted, frem til februar 2019.
Udvalget for Teknik besluttede under mødet den 4. september 2018 en tidsplan for den indledende planlægningsproces. Som led heri skal udvalget gennemgå de bemærkninger, som er modtaget under idéfasen og beslutte, hvilke linjeføringer der skal sendes i en ny offentlighedsfase for at kunne komme frem til én konkret vejføring efter den anden offentlighedsfase. Den første idéfase forløb i perioden fra den 9. juli til den 31. august 2018.
Der er under idéfasen modtaget 21 bemærkninger. Enkelte bemærkninger har samme afsendere, hvilket betyder, at der i alt er 18 bemærkninger fra forskellige borgere.
Alle bemærkningerne er samlet i en hvidbog med administrationens kommentarer i bilag 1. De indkomne bemærkninger kan endvidere læses i deres helhed i bilag 2. Forslagene er, i videst muligt omfang, indarbejdet i den tekniske udarbejdelse af mulige linjeføringer, med forskellig vægtning i de enkelte linjeføringer. Tekniske forslag, på mere deltaljeret niveau, vil blive behandlet under skitseprojekteringen, hvis det besluttes at udarbejde et kommuneplantillæg og en lokalplan for omfartsvejen. Med baggrund heri er der udarbejdet to forslag til hovedlinjeføringer, hver især med mulighed for tilslutning til Hovedvejen eller til Spettrupvej.
Nogle af de indkomne bemærkninger er forsøgt indarbejdet i de to vejføringsforslag. Det drejer sig om tiltag som:
- vejføring langs den østlige side af korridoren fra Højløkkevej, der tilsluttes Hovedvejen i en blød kurve
- alternative vejføringsforslag med tilslutning til Spettrupvej
- linjeføring igennem Spettrupvej 19
- vejføring, der går igennem skoven ved Ådalsvej og forløber øst for Højløkkevej
- vejføring, der forløber i den østlige side af korridoren mellem Aldumvej og Spettrupvej
- Vejføring placeret midt i korridoren ved Aldumvej og tilsluttet Hovedvejen i den østlige side af korridoren
- Vejføring, der forløber i den østlige side af korridoren mellem Aldumvej og Spettrupvej
Bilag 3 indeholder en rapport, "Den unødvendige vej", som borgerne har udarbejdet i forbindelse med offentlighedsfasen. Der henvises til rapporten i nogle af de indkomne bemærkninger.
Linjeføringerne forudsætter hastighedsklassficering til 80 km/t.
Linjeføringsforslag 1:
Forløber fra Åløkkevej nord for Ørum langs nuværende Højløkkevej. Linjeføringen krydser Dalbyvej og Aldumvej i østlig side af korridoren og tilsluttes Hovedvejen i vestlig side af korridoren. Linjeføringen muliggør en alternativ tilslutning til Spettrupvej. Bilag 4 og 5.
Linjeføringsforslag 2:
Forløber fra Ålykkevej nord for Ørum over Ådaldsvej mod øst parallelt med Højløkkevej. Linjeføringen krydser Dalbyvej og Aldumvej i midten af korridoren samt Spettrupvej i østlige side af korridoren. Tilslutningen til Hovedvejen sker i midten af korridorren. Linjeføringen muliggør en alternativ tilslutning til Spettrupvej. Ligeledes er det for linjeføringsforslag 2 muligt at kombinere denne med linjeføringsforslag 1 via alternativ linjeføringsovergang på strækningen Højløkkevej og Åløkkevej, Bilag 4 og 5.
Der hvor linjeføringsforslag 1 og 2 krydser hinanden, syd for Dalbyvej og syd for Spettrupvej, er det muligt at kombinere linjeføringsforslagene.
Detaljer vedrørende støj, jordbundsforhold, miljøforhold med mere kan ved en senere skitseprojektering, i forbindelse med kommune- og lokalplanlægning, medføre mindre justeringer af linjeføringerne.
Der er udført en screening efter miljøvurderingsloven, se bilag 6.
Der er igangsat supplerende trafiktællinger på Dalbyvej, Spangkildevej, Spettrupvej og Aldumvej. Disse målinger skal sikre mere præcise trafikprognoser i trafikmodellen til beslutningsgrundlaget for vejanlægget. Resultaterne skal yderligere danne grundlag for en støjvurdering af projektet.
Det kan oplyses at Ejvind Laursen A/S, Hedensted senest 1. juni 2020 overtager eksisterende grusgrav fra HM Entreprenør A/S.
Det forventes at grustransporten herefter reduceres væsentligt.
at | udvalget tager indkomne bemærkninger under idéfasen til efterretning, og at udvalget vedtager, hvilke linjeføringer der skal sendes videre i endnu en offentlighedsfase. |
Det anbefales, at der for nuværende ikke arbejdes med en vej mellem Spettrupvej og Hovedvejen.
Desuden sideudvides Højlykkevej.
Der arbejdes med en tredie forbindelse mellem Dalbyvej og Spettrupvej.
Udvalget skal beslutte, om de vil invitere til borgermøde om fremtidens varmeforsyning i kvartererne ved Parallelvej (Skovbrynet, Skovparken, m.v.) samt Årupvej (Åruparken, Årupvænget m.v.) i Hedensted og ved Stjernevejen i Løsning.
Ingen bemærkninger
Ved møde i Klima- & Energirådet den 23. august 2018, samt ved fællesmøde mellem formændene for fjernvarmeselskaberne og Udvalget for Teknik den 14. september 2018, er muligheden for at invitere til et borgermøde om fremtidens varmeforsyning, blevet drøftet.
Baggrunden er, at Hedensted Fjernvarme og Løsning Fjernvarme er i gang med at vurdere mulighederne for at forsyne de nye lokalplanområder omkring Gesagervej. Såfremt der skal trækkes fjernvarme fra Løsning Fjernvarme til Gesagervej, vil denne ledning gå lige forbi Stjernevejskvarteret i Løsning. På samme måde vil Hedensted Fjernvarme potentielt skulle trække en ledning forbi boligområderne ved Parallelvej og Årupvej.
I den forbindelse vil det være muligt at tilslutte de omtalte boligområder til fjernvarmen, såfremt det har interesse og kan ske på rimelige vilkår for alle parter.
Det foreslås derfor, at Udvalget for Teknik inviterer til borgermøde, med det formål at fortælle om muligheden for, at borgerne i disse områder kan tilslutte sig fjernvarmen. Såfremt der vurderes, at være en interesse i ét eller flere af områderne, kan Hedensted Kommune facilitere nogle møder mellem borgere og fjernvarmeselskaberne.
Hvis borgerne i områderne ikke ønsker fjernvarme, vil de rør, der skal lægges til de nye områder, blive dimensioneret efter et lavere varmeforbrug. Det vil ikke være muligt at tilslutte forbrugere på et senere tidspunkt på de samme vilkår.
Hedensted Fjernvarme og Løsning Fjernvarme vil deltage på møderne og fortælle om deres tilbud.
Hedensted Kommunes strategi for udvikling af fjernvarme betyder, at fjernvarme søges udbredt der, hvor det er fornuftigt og kan ske på rimelige vilkår for både varmeforsyningsselskab og forbrugere.
at | udvalget drøfter, om det foreslåede borgermøde skal afholdes og hvornår. |
Der anbefales et eller flere møder.
Tidspunktet aftales med varmeværkerne og Klima- & Energirådet.
Forslag til løsning vedrørende rørføring på adressen Højballevej 3, 7130 Juelsminde, drøftes
Ingen bemærkninger
Udvalget for Teknik besluttede den 14. august 2018, at udsætte sagen idet der undersøges, om ledningsanlægget er korrekt udført ved hjælp af videoudstyr.
På mødet den 14. august 2018 i Udvalget for Teknik, blev sagen om rørføringen på Snaptunvej 10, 7130 Juelsminde sat i bero, da sagen manglede oplysninger om det rørførte vandløbs aktuelle forløb (rørbund-koter og -hældning). Efterfølgende er rørføringen blevet undersøgt med videoinspektion, der løbende registrerede rørets hældning. Videoinspektionen har start ved samlebrønden i Snaptun Strandvej og slutter i samlebrønden i haven/engen (se graf over hældninger i bilag 1. Videoinspektion). Af grafen fremgår det, at rørføringen har en lunke 2 meter fra brønden SNAP1 (ved vej) og en top 23 meter fra brønden SNAP1. Toppen er 15-17 cm over bundkoten i brønden SNAP2 (i haven/eng) og det forklarer, hvorfor der til tider står vand i brønden i haven. Toppen medfører, at vandstanden i grøften/engen står højere, end hvis der var et jævnt fald fra brønden i haven til brønden ved vej.
Resultaterne af videoinspektionen ændrer ikke ved administrationens vurdering af, at de afvandingsmæssige forhold ikke er blevet forringet, da rørføringen blev omlagt/renoveret i 2011.
Vagn Nielsens rådgiver har kommenteret på videoinspektionen. Bemærkninger fremgår af bilag 2.
Kommunens afgørelser vil blive kommunikeret til
Lovbekendtgørelse nr. 127 af 26. januar 2017 om vandløb, §27, stk. 1, §35, stk. 1 og §54, stk. 1
Lovbekendtgørelse nr. 934 af 24. juni 2017 om naturbeskyttelse, §3
Ejeren af drænledningen pålægges at omlægge røret, således at der er et jævnt fald på hele strækningen.
Orientering om dagsorden for møde med Landbrugsforum for Hedensted Kommune, se bilag
Til efterretning.
Månedsopfølgning - August måned. Budget 2018 - Hvordan forventes regnskab 2018 at holde i forhold til budgettet?
Til efterretning.
Til efterretning.
Byrådet skal godkende byudviklingsprojekt for Torvet, Bredgade og Aagade i Tørring samt ansøgning om anlægsbevilling og rådighedsbevilling på 4,5 mio. kr. til igangsætning af 1. etape på Aagade fra Gudenåen til Kirkevej
Ansøgning finansieres af pulje afsat på investeringsoversigten til udvikling af centerbyer i 2018. Der frigives et rådighedsbeløb på 4,5 mio. kr i 2018, og såfremt beløbet ikke når at blive forbrugt i 2018 ønskes det overført til 2019. Bevillingen omfatter udover anlægsarbejdet til etape 1, projektering og forunderøgelser til hele projektet, Torvet, Bredgade og Aagade.
Udgiften til etape 2 og 3 anslås at beløbe sig til 14,5 mio. kr. Dette beløb er ikke medtaget i budgettet på nuværende tidspunkt. Sagen skal derfor genoptages med henblik på anlægsbevilling og rådighedsbeløb til etape 2 og 3.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
I tæt samarbejde med Udviklingsrådet i Tørring er der i et års tid arbejdet med projektering af byforskønnelse på Torvet og Bredgade/Aagade i Tørring. Arbejdet har taget udgangspunkt i visionerne i Masterplan Tørring og er løbende tilpasset de konkrete fysiske forhold. Der har samtidig været en tæt koordinering med de øvrige byggeprojekter omkring Torvet, således at belægninger og stil bliver tilpasset hinanden. Den plan, der er beskrevet i bilag for Torvet og Bredgade, er i hovedtræk godkendt af Tørring Udviklingsråd på møde den 5. september. I forlængelse af mødet er 2 ud af de 3 valgte træsorter udskiftet til træer, der er bedre egnet til placeringen og klimaet i byrummet. Udviklingsrådet vil på et møde den 8. oktober få en mere detaljeret gennemgang af projektet.
Torvet
Torvet skal i fremtiden rumme en lang række funktioner. Der er derfor søgt at skabe et alsidigt byrum med uformel karakter, som samtidig giver byen en særlig identitet, der afspejler naturen omkring Gudenåen. Naturen trækkes med ind i byen fra Gudenåen langs med Bredgade og ind til Bytorvet. Beplantningen er indtænkt med et naturligt udtryk i form af blandt andet græsser, vilde magueritter, kampesten og løvfældende træer af forskellige sorter.
Torvet består af en støbt betonflade, som danner torvet. På Torvet folder betonfladen sig op og bliver til siddeelementer, cykelparkering og en scene, som kan overdækkes efter behov. Betonfladerne mødes med og integreres i grønne øer, udformet som et let bakket landskab. I midten af Torvet er der en fortællergryde med trædesten. Den kan for eksempel anvendes til balanceleg, bålsted, regnvand og sandleg samt byens juletræ. I udkanten af Torvet er der skabt et mindre område til leg og udforskning, som består af en oplevelsessti igennem det høje græs, to hængekøjer og små nedsænkede trampoliner. Belysningen på Torvet består af færdselsbelysning i form af parkbelysning og spotbelysning, som tilfører fleksibilitet. Færdselsbelysningen er kombineret med effektbelysning i form af dioder integreret i betonen og fast vinterbelysning. I og omkring Torvet er der udlagt samme antal nødvendige parkeringspladser som i dag. Parkeringsarealet er udformet således, at det kan lukkes af og tages i brug ved større arrangementer. Vej og parkeringsarealet er belagt med grå hollændersten og fortovet består af lysegrå betonfliser i varierende størrelse, så der derved dannes et mønster.
Der er søgt at skabe en reference til rundkørslen - Guddars Skov, ved at placere to af projektets kunstelementer, Juvelerne, ved ankomsten til Torvet.
Bredgade
Langs Bredgade anlægges ny vejprofil med vejtræer langs den østlige side af vejbanen. Træerne står primært i en græsrabat, hvor de gradvist bliver tættere i takt med at man nærmer sig Gudenåen. Omkring åen vil der være en åbning med kig til vandet. Der vil i begge sider af Bredgade anlægges fortov med fliser samt cykelsti i asfalt, bgge dele i samme niveau og adskilt af granitsten. For at højne kvaliteten og tilgængeligheden i hele handelsdelen af Bredgade udvides den eksisterende 30 km/t zone, så den går fra krydset ved Sønderbrogade til Postvej. Ved at udvide 30 km-zonen bliver det muligt at indsnævre vejbredden, så der også bliver plads til parkeringslommer langs hele handelsgaden. Belægningen vil inden for 30 km-zonen være af samme materialer som inde omkring Torvet, så der skabes sammenhæng.
Aagade
På Aagade anlægges et nyt vejprofil med vejtræer langs den østlige side af vejbanen. Træerne står primært i en græsrabat, hvor de gradvist bliver tættere i takt med, at man nærmer sig Gudenåen. Omkring åen vil der være en åbning med kig til vandet. Der vil i begge sider af Aagade anlægges fortov og fra Gudenå frem til Aalevej anlægges også cykelsti i asfalt i samme niveau som fortovet. Fra Aalevej ophører cykelstien, der i stedet ledes op ad Skolestien mod Gudenåcentret og skolen. Der vil i stedet blive anlagt parkeringslommer på Aagade nord for Aalevej.
Trafiksikkerhed ved skolen
Administrationen arbejder med et projekt, for at forbedre adgangsforholdene og sikkerheden for cyklende trafik til skolen og Gudenåcentret, der kan gennemføres sideløbende med dette projekt. Projektet udarbejdes i samarbejde med skolebestyrelsen og udgifterne afholdes inden for budget til vejområdet.
Projektet foreslås opdelt i 3 etaper og med følgende anlægsøkonomi:
Bycenterudvikling i Tørring | Anlægsøkonomi | Forventet Anlægsperiode |
Aagade fra Gudenå til Kirkevej | kr. 4.500.000 | 2018-19 |
Bredgade fra Gudenå til Torvet | kr. 4.500.000 | 2019-20 |
Torvet | kr. 10.000.000 | 2020-21 |
I alt | kr. 19.000.000 |
|
1. etape kan forventeligt igangsættes i år og afsluttes midt i 2019. Med 2. og 3. etape er det endnu uafklaret i hvilket omfang, der skal renoveres i kloak og regnvandsafledningen, og hvor hurtigt disse arbejder kan igangsættes. Projektet skal koordineres med øvrige bygge- og anlægsprojekter i Tørring, så by- og handelslivet forstyrres mindst muligt. Det forventes, at der er klarhed over en samlet plan for disse projekter, og den afledte kloak- og regnvandshåndtering i området omkring årsskiftet, således at der kan laves en anlægsplan.
at | byudviklingsprojektet godkendes og |
at | finansieringen af etape 1 med 4,5 mio. kr. sker som beskrevet. |
Anbefales godkendt.