Denne orientering har til formål at præsentere udvalget for en rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet (DCE) og dens centrale konklusioner, som forberedelse til det kommende arbejde med en havplan, samt at der diskuteres en repræsentation (to personer som forslag) til et møde primo maj 2021 kun for politiker.
Udvalget for Teknik er tidligere den 3. marts 2020 blevet orienteret om arbejdet.
Staten, Søfartsstyrelsen, igangsatte sidste år et arbejde med at lave en havplan, der skal være Danmarks første nationale, fysiske planlægning for havet.
Sammen med andre østjyske kommuner (Horsens, Odder, Århus, Syddjurs, Norddjurs, Randers og Mariagerfjord) deltager Hedensted Kommune i et fælleskommunalt samarbejde, der har til formål at påvirke havplanen, så den kommer til at understøtte planlægningen og udviklingen på land og dermed varetage kommunernes interesser.
Når havplanen modtages i høring, forventelig ultimo marts, vil de kommuner, som indgår i samarbejdet (vestlige Kattegat), udarbejde et fælles høringssvar til havplanen, som vil blive fremsendt til politisk godkendelse inden. Som politisk forberedelse hertil planlægges der primo maj 2021 afholdt en workshop, dagsorden følger, hvor der forventes deltagelse fra alle kommunernes politiske udvalg og måske enkelte borgmestre. Der planlægges tillige afholdt en tekniske workshop, som forberedelse til det fælles svar, som vil blive politisk behandlet i de enkelte kommuner, forventelig i august/september.
Som fælles reference har fællesskabet fået udarbejdet et fagligt grundlag for arbejdet med høringssvaret. Det er DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) der har lavet en videnskabelig rapport, og den er udarbejdet af forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet.
I rapporten arbejdes der med 4 scenarier, eller bud på hvorledes man kan tilgå en fælles måde at anskue området på, se nedenfor for en uddybning.
Baggrunden for havplanen
EU vedtog i 2014 et direktiv om, at der skal laves en fysisk planlægning for havet. Planlægningen skal være bæredygtig i både erhvervs-, samfunds- og miljømæssig sammenhæng.
I Danmark implementeres direktivet gennem Lov om maritim fysisk planlægning, som Folketinget vedtog i 2016 samt en national havplan, som Søfartsstyrelsen skal udarbejde.
Havplanen udmøntes i en bekendtgørelse, der skal være vedtaget og afleveret til EU senest den 1. marts 2022.
Havplanen skal fremme økonomisk vækst, udvikling af havarealer og udnyttelsen af havressourcer på et bæredygtigt grundlag. Den skal tage hensyn til samspillet mellem land og hav og styrke det grænseoverskridende samarbejde i overensstemmelse med bestemmelserne i FN's havretskonvention.
Før havplanen kan træde i kraft, skal den sendes i 6 måneders offentlig høring. Søfartsstyrelsen har oplyst, at høringen forventes igangsat ultimo marts 2021.
I høringsperioden har landets kommuner mulighed for at kommentere planen.
Det kommunale samarbejde om Vestlige Kattegat
Hedensted Kommune deltager i et samarbejde med de 8 andre østjyske kommuner, som har kystlinje langs det vestlige Kattegat, det vil sige fra Lillebælt i syd til Aalborg Bugt i nord.
Samarbejdet omfatter dermed Mariagerfjord, Randers, Norddjurs, Syddjurs, Aarhus, Odder, Horsens og Samsø kommuner og har til formål at lave et fælles høringssvar til havplanen, når den kommer i høring.
Høringssvaret skal sikre, at staten er opmærksom på de kommunale interesser, der er knyttet til havet.
Som fagligt grundlag for høringssvaret har DCE lavet en videnskabelig rapport, der er udarbejdet af forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet.
Kommunerne har ikke haft nogen indflydelse på rapportens indhold, men er alene blevet informeret om status og fremdrift i projektet.
Rapporten fra DCE
I rapporten beskrives de nuværende erhvervs- og samfundsaktiviteter samt den samfundsøkonomiske betydning af de forskellige anvendelser. Områdets forudsætninger, herunder dyre- og plantelivet samt havområdets miljøtilstand, er ligeledes beskrevet.
Det konkluderes, at tilførslen af næringsstoffer fra land, klimaforandringer, fiskeri, miljøfarlige stoffer, råstofindvinding, muslingeskrab og havbrug er stressfaktorer, der alle påvirker havmiljøet negativt.
Rapporten konkluderer også, at turisme og rekreation er den største indtægtskilde, der er knyttet til havet i hele projektområdet. Kystturismen genererer årligt 2,7 mia. kr. og kan fortsat udvikles yderligere, hvis der laves en samlet plan med særligt fokus på eksempelvis oplevelser, læring, etablering af multifunktionelle anlæg og formidling.
I rapporten er der opstillet fire scenarier for, hvordan man kan få en bæredygtig udvikling i området.
Bæredygtigheden vurderes for henholdsvis erhverv, samfund og miljø.
Rapportens resultater viser, at uanset, hvilket scenarie man vælger, er der en række modsat rettede interesser og konsekvenser, der vil påvirke jobskabelse og økonomi.
De fire scenarier dækker hele vestlige Kattegat og beskrives sådan:
Scenarie 1 - Erhvervene først
I dette scenarie prioriteres en øget industrialisering af havarealerne og dermed en positiv udvikling for erhvervene.
Inden for havområdet opføres havvindmølleparker, råstofindvindingen fra havbunden øges, der etableres flere havbrug samt anlæg til dyrkning af muslinger og tang.
Kystturismen udvikles generelt. Rekreative aktiviteter tilgodeses, hvor den erhvervsmæssige anvendelse tillader det. Ved strande og lystbådehavne nedprioriteres faciliteter og vandmiljøets kvalitet.
Miljøkvaliteten varetages alene på baggrund af gældende lovgivning herunder miljømålsloven (vandplaner).
Scenarie 2 - Naturen først
Miljøkvalitet og biodiversitet prioriteres ved at reducere næringsstoftilførslerne og i visse områder også miljøfarlige stoffer, begrænse fiskeri, havbrug med fiskeopdræt og råstofindvinding.
Der etableres to typer af beskyttede havområder, a) referenceområder, hvor al udnyttelse indstilles i 10 år - herunder alle former for fiskeri og b) havstrategiområder, hvor erhvervsfiskeri udelukkende kan ske med anvendelse af skånsomme fangstmetoder (garn og ruser), mens trawlfiskeri og råstofindvinding skal indstilles.
Den forventede forbedring i miljøkvaliteten vil særligt tilgodese vækst i jobskabelse og økonomi inden for turisme og rekreation, der allerede nu er den største indtægtskilde i de kystnære områder.
Scenarie 3 - Multifunktionalitet
I dette scenarie vægtes erhverv og naturbeskyttelse lige, og et delområde kan have flere anvendelser på samme tid. Det svarer til den nuværende praksis, hvor man forvalter arealerne fra sag til sag og uden en samlet fysisk planlægning for havarealerne.
De fleste erhvervs- og samfundsmæssige aktiviteter kan bevares i deres nuværende omfang, nogle kan styrkes og enkelte reduceres i mindre grad. Kystnære havbrug udfases. Der etableres beskyttede havområder (og tre havstrategiområder) for at øge biodiversiteten og forbedre miljøkvaliteten.
Scenarie 4 - Funktionsadskillelse
I dette scenarie vægtes erhverv og naturbeskyttelse lige. Ved funktionsadskillelse sker der en fysisk opdeling, hvor der i hvert delområde enten satses på erhvervsmæssig udnyttelse eller naturbeskyttelse. Der etableres beskyttede havområder (et referenceområde og et havstrategiområde), for at øge biodiversiteten og forbedre miljøkvaliteten.
Formålet med funktionsadskillelsen er at sikre en mere enkel forvaltning.
Konsekvenser for Hedensted Kommune
I bilag 2 ses en sammenligning af de fire scenarier med fokus på, hvordan de forskellige indsatser påvirker lokalt i Hedensted
På mødet vil de 4 scenarier, bud, blive uddybet.
Lovgrundlag
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning
Bekendtgørelse af lov om maritim planlægning nr. 400, 6. april 2020
Til efterretning.