Udvalget for Teknik - Dagsordener og referater 2018-2021
Mødedato: 4. februar 2020
Mødested: Mødelokale 1, Uldum
Dagsordenpunkter
12. Forslag til lokalplan 1136 for et boligområde ved Rævebjergvej i Løsning samt tilhørende Kommuneplantillæg nr. 25 og miljøscreeningKlik her for at folde ud og læse mere om Forslag til lokalplan 1136 for et boligområde ved Rævebjergvej i Løsning samt tilhørende Kommuneplantillæg nr. 25 og miljøscreening
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte om forslag til lokalplan 1136 for et boligområde ved Rævebjergvej i Løsning med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 25 samt miljøscreening skal sendes i høring.
Samtidig skal byrådet godkende, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af planforslagene.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Sagsfremstilling
Lokalplanen udarbejdes efter bygherres ønske om at udvikle arealet til boligområde med blandet tæt-lav og åben-lav bebyggelse.
Udviklingsplanen for Løsning fremlægger et ønske om at udvikle boliger. Grundlæggende har der igennem processen med udviklingsplanen været et ønske om og behov for, at byen og dens omgivelser styrkes, fremhæves og bindes sammen, så byen fremadrettet kan tilbyde attraktive og alsidige boliger. Dels til byens borgere men også til potentielle tilflyttere. Derudover understøtter lokalplanen Hedensted Kommunes målsætning om, at nye boligområder skal have god adgang til naturen. Lokalplanområdets unikke beliggenhed ud til Skærven lægger sig fint op ad denne målsætning.
Lokalplanområdet består af matr.nr. 6a og 49, Stubberup By, Løsning, der dækker et areal på cirka 14 hektar. Bygherre bor selv inden for lokalplanområdet, hvor der er yderligere en bolig. Lokalplanen giver mulighed for at opføre cirka 21 boliger i form af åben-lav og tæt-lav bebyggelse med tilhørende veje, stier og grønne arealer.
Lokalplanens indhold
Lokalplanen er opdelt i 3 delområder. Delområde A er udlagt til åben-lav bebyggelse, delområde B er udlagt til tæt-lav bebyggelse og delområde C er udlagt til grønt område, hvor der ikke må placeres boligbebyggelse. Både for åben-lav og tæt-lav bebyggelse gælder det, at bebyggelsen vil kunne opføres i 2 etager med en maksimal højde på 8,5 meter.
Lokalplanområdet får to vejadgange fra Rævebjergvej. Vejadgangene er forbundet, så det er muligt at køre ind af den ene vej og ud af den anden uden at vende. Dette betyder, at renovationsbiler ikke skal vende inden for lokalplanområdet.
Der udlægges to grønne områder. Inden for de grønne områder må der ikke opføres bebyggelse. Der må dog etableres anlæg til lokal afledning af regnvand for lokalplanområdet (LAR) og fælles parkeringsplads. Inden for det ene grønne område skal der desuden etableres en begrønnet støjvold i en højde af minimum 2,5 meter ud mod jernbanen.
Forslag til Lokalplan 1136 kan se her: https://hedensted.viewer.dkplan.niras.dk/plan/7#/lokalplanid/495
Kommuneplantillæggets indhold
Lokalplanområdet er omfattet af den eksisterende kommuneplanramme 5.B.07, der udlægger arealet til blandet boligområde med en bebyggelsesprocent på 30, dertil skriver rammen, at bebyggelse skal holde en afstand på minimum 50 meter fra jernbanen. Der er ikke overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanramme 5.B.07, derfor udarbejdes Kommuneplantillæg nr. 25, der udlægger en ny ramme 5.B.57.
Den nye ramme muliggør blandt andet åben-lav bebyggelse med en byggelsesprocent på 30 og tæt-lav bebyggelse med en bebyggelsesprocent på 40, samt at bebyggelsen må placeres tættere på jernbanen end 50 meter, hvis det kan påvises ved konkret måling. Det er via en støj- og vibrationsredegørelse påvist, at lokalplanforslaget kan overholde Miljøstyrelsens grænseværdier for vibration i en afstand på minimum 40 meter fra jernbanen.
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 25 kan ses her: https://hedensted.viewer.dkplan.niras.dk/plan/9#/12725
Screening for miljøvurdering
Der er foretaget en screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, hvor det er vurderet, at planlægningen ikke giver anledning til væsentlige miljøpåvirkninger.
På grundlag af udkast til miljøscreeningen har andre berørte myndigheder i perioden fra den 13. december 2019 til den 8. januar 2020 haft den lovpligtige mulighed for at kommentere kommunens forventede afgørelse om ikke at gennemføre en miljøvurdering af planforslagene. Glud Museum har indsendt en bemærkning om kulturmiljø, som har medført en reduceret afgrænsning af lokalplanområdet. Der udarbejdes ikke en miljøvurdering.
Kommunikation
Kommuneplantillægget har været i foroffentlig høring, hvor der har været indkaldt til idéer og forslag i perioden fra den 13. december 2019 til den 8. januar 2020. Der er indkommet en bemærkning fra bygherre. Bemærkningen medfører mindre redaktionelle ændringer.
Planforslagene offentliggøres i henhold til planlovens § 24-26. Afgørelsen om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering offentliggøres samtidigt.
Lovgrundlag
- Forslag til lokalplan: Lov om planlægning, LBK nr. 287 af 16. april 2018, § 13 stk. 2 og § 24
- Forslag til kommuneplantillæg: Lov om planlægning, LBK nr. 287 af 16. april 2018, §§ 23c, 24
- Afgørelse om miljøvurdering: Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK nr. 1225 af 25. oktober 2018, § 8, stk. 2
Administrationen indstiller,
- at Forslag til lokalplan 1136 fremlægges i 8 ugers offentlig høring,
- at Forslag til kommuneplantillæg nr. 25 fremlægges i 8 ugers offentlig høring,
- at afgørelsen, om ikke at udarbejde en miljøvurdering af planforslagene, offentliggøres samtidig,
- at grundejeren meddeles, at fraskrivelse af retten til at kræve ejendommen overtaget efter planlovens § 47a skal foreligge, inden lokalplanens endelige vedtagelse.
Beslutning
Anbefales godkendt
Bilag
- BILAGBilag 1 - Oversigtskort
- BILAGBilag 2 - Forslag til lokalplan 1136 - Boliger ved Rævebjergvej i Løsning
- BILAGBilag 3 - Forslag til kommuneplantillæg nr. 25
- BILAGBilag 4 - Miljøscreening - LP 1136
13. Endelig vedtagelse af lokalplan 1142 for boliger, Lille Dalby Bakker, etape 3 og 4, HedenstedKlik her for at folde ud og læse mere om Endelig vedtagelse af lokalplan 1142 for boliger, Lille Dalby Bakker, etape 3 og 4, Hedensted
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte om lokalplan 1142 for boliger, Lille Dalby Bakker, etape 3 og 4, Hedensted, skal vedtages endeligt.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
Forslaget til lokalplan 1142 for boliger, Lille Dalby Bakker, etape 3 og 4, Hedensted, blev vedtaget af byrådet den 27. november 2019.
Sagsfremstilling
Baggrund for lokalplanen
I 2017 blev lokalplan 1104 Lille Dalby Bakker og kommuneplantillæg nr. 20 vedtaget af Hedensted Byråd. Lokalplan 1104 fastlægger de overordnede, principielle rammer for hele det nye boligområde "Lille Dalby Bakker" samt byggeretsgivende bestemmelser for første og anden etape.
Etape 1 og 2 er nu byggemodnet, de fleste grunde er solgt og bebyggelsen er under opførelse.
Efterspørgslen på grunde er fortsat stor i Hedensted og det er således grundejernes ønske at imødekomme denne efterspørgsel ved at få udarbejdet en byggeretsgivende lokalplan for de næste etaper; 3 og 4. Dette understøtter samtidig Hedensted Kommunes ønske om at sikre bosætningsmuligheder i kommunen og styrke den positive udvikling af Hedensted.
Eksisterende forhold
Lokalplanområdet er ca. 19,5 ha. og ligger i udkanten af den sydøstlige del af Hedensted i Lille Dalby Bakker. Området omfatter matrikel nr. 4z, 2bi samt del af matrikel nr. 4t og del af litra 7000-f - alle i ejerlav Ll. Dalby By, Hedensted. Alle anvendes i dag til landbrug.
Fremtidige forhold
Lokalplanen giver mulighed for at anvende området til åben-lav boliger og fastsætter bestemmelser omkring bebyggelsens omfang, placering og udseende med videre, ligesom der gives mulighed for anlæggelse af stier m.v.
Boligparcellerne udlægges i to enklaver i overensstemmelse med principper fastlagt i lokalplan 1104, således at der omkring boligenklaverne er friholdt store grønne arealer som kiler imellem bebyggelsen.
Link til lokalplanen: http://hedensted.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?lokalplanId=504
Planforslaget har været i høring i perioden fra den 2. december 2019 til den 3. januar 2020.
Der er i høringsperioden indkommet 2 bemærkninger og indsigelser til planforslaget.
1. at det vurderes, at lokalplanen ikke vil påvirke St. Dalby Kirkes omgivelser i væsentlig grad, og at der ikke vil være baggrund for indsigelse.
Til gengæld understreges at det område, som er udpeget til fjernbeskyttelsesområde for kirken, ikke på et senere tidspunkt må bebygges, men skal forblive, som det er fastlagt.
Administrationens bemærkninger: Fjernbeskyttelsesområdet respekteres i lokalplanen og forventes ligeledes respekteret i videre planlægning.
2. at skovbyggelinjer ønskes respekteret, uden reduktion eller dispensationer. Der henvises til hensyn til biodiversitet, økosystemer og bilag IV-arter (beskyttede dyr og planter).
Administrationens bemærkninger: Den endelige beslutning om reduktion af skovbyggelinjer ligger hos Miljøstyrelsen. Ansøgning herom kan først finde sted efter vedtagen lokalplan, hvorfor lokalplanen alene oplyser, at der vil søges om reduktion.
I forhold til bilag IV-arter oplyses det i lokalplanen, at der ikke er registreret bilag IV-arter i området og at det vurderes, at lokalplanen ikke vil influere på de beskyttede naturområder og skove i nærheden, hvorfor der ikke vil være væsentlig sandsynlighed for, at planlægningen kan påvirke bilag IV-arter negativt.
Administrationen vurderer, at bemærkningerne ikke giver anledning til ændringer af lokalplanforslaget udover mindre redaktionelle tilretninger.
Kommunikation
Planen offentliggøres i henhold til planlovens §§ 30, 31.
Lovgrundlag
· Lokalplan: Lov om planlægning, LBK nr. 287 af 16. april 2018, § 13 stk. 2, §§ 30 og 31
Administrationen indstiller,
at | lokalplan 1142 vedtages endeligt uden ændringer. |
Beslutning
Anbefales godkendt
Bilag
- BILAGBilag 1 - Beliggenhed i Hedensted
- BILAGBilag 2 - Forslag til lokalplan 1142
- BILAGBilag 3 - Illustrationsplan
- BILAGBilag 4 - Lokalplankort
- BILAGBilag 5 - Oversigt bassiner og kiler
- BILAGBilag 6 - Oversigt stier til redegørelse
- BILAGBilag 7 - LP i kommuneplanrammer
- BILAGBilag 8 - VS Til Hedensted Kommune vedr. forslag til lokalplan 1142 Lille Dalby Bakker etape 3 og 4 (STPR F2 7
- BILAGBilag 9 - Kommentarer til lokalplan 1142 for boliger Lille Dalby
14. Drøftelse af krav til opholdsarealer ved byomdannelse i Hedensted MidtbyKlik her for at folde ud og læse mere om Drøftelse af krav til opholdsarealer ved byomdannelse i Hedensted Midtby
Beslutningstema
Udvalget skal drøfte principper for krav til parkering og opholdsarealer ved byomdannelse i Hedensted Midtby.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Sagsfremstilling
Fritid og Fællesskab har modtaget en ansøgning om ombygning af en forhenværende bank på Vesterbrogade 8-10, 8722 Hedensted til boliger.
Projektet ligger inden for Lokalplan 94, der blandt andet skriver: ”§5.2 Opholds- og legearealer udføres efter byrådets krav”, og ”§6.2 Etablering af P-pladser udføres efter byrådets krav og med grønt islet”. Det skal dog bemærkes, at disse er kompetencenormer, og derfor forudsætter dialog med bygherre, og kan ved uenighed ikke bruges til at håndhæve bestemmelserne. Parkeringsarealer, opholdsarealer og lysforhold skal derfor vurderes ud fra kriterierne i Bygningsreglementet §188, så der sikres tilfredsstillende lysforhold og opholdsarealer i forhold til bebyggelsens anvendelse samt tilstrækkelige parkeringsarealer.
Ejendommen har i dag 3 boliger, og vil efter ombygning have 11 boliger med et samlet boligareal på 840 m2. På ejendommen er der 8 p-pladser.
Der er for 5 af boligerne tiltænkt udearealer på samlet set 242 m2, fordelt på henholdsvis to arealer med 13 m2 i stueplan, samt 53, 78 og 85 m2 på tagdækket. Herudover forventer bygherre at etablere altaner ved 3 af lejlighederne – størrelser herfor er ikke oplyst.
Om parkering oplyses der i ansøgningen:
”På egen grund kan der anvises 8 eksisterende p-pladser, jf. situationsplanen. Der etableres ikke yderligere p-pladser, da ejendommens etageareal ikke udbygges, hvortil det skal bemærkes at bolig 1,2,5 og 6 er mindre lejligheder på 50- 63 m2 og derfor betragtes som studieboliger.
Endvidere er der gode muligheder for offentlig parkering langs med Vesterbrogade.”
Hertil skal det dog bemærkes, at antallet af parkeringspladser ikke er relateret til etageareal, men til antallet af boliger.
Generelt bør studieboliger ikke betragtes som værende uden parkeringsbehov, men eventuelt et mindre behov. Dertil kan projekter aldrig medregne offentlige parkeringspladser i deres parkeringsregnskab.
Således er 3 boliger i stueplan uden direkte adgang til private/semiprivate udearealer. Boligerne har udelukkende adgang til og fra Vesterbrogade og skal derfor gennem offentligt rum for at komme til såvel p-plads som potentielt fælles udeareal.
Ved dialog har bygherre foreslået at undersøge muligheden for at indskrænke de 3 udearealer på tagdækket, for også at kunne tilbyde et fællesareal på tagdækket.
Et alternativ kunne være at udforme indbyggede altaner i bygningens eksisterende vinduespartier. Dette forslag vil dog være ens betydende med, at man skal overføre kvadratmetre, fra de allerede meget små lejligheders indre, til deres nye uderum. Til gengæld vil det også kunne indføre en form for bufferzone mellem gående på gaden og privatlivet inde i boligen. Herved nedbringes også behovet for altid at have trukket gardiner for de eneste vinduer, der kan komme sollys ind af.
Fra erhverv til bolig
Udfordringen kommer grundlæggende af, at projektet er et omdannelsesprojekt, hvor et erhvervsbyggeri bliver til boliger. Ved erhvervsbyggeri stilles kun meget begrænsede krav til blandt andet lysforhold og opholds-/friarealer, idet der ikke er behov for hensyn til et hverdags-/fritidsliv.
Når en erhvervsejendom, der er opført uden ovennævnte hensyn, skal omdannes til beboelse og hverdags-/fritidsliv, følger derfor også behovet for hensyn hertil.
Håndteres disse hensyn ikke, medfører omdannelse fra erhverv til beboelse en stor risiko for bomæssig mistrivsel. Dette for såvel inde- som udeklima (opholds-/friarealer).
Opholdsarealer i kommuneplaner
I forhold til planlægningen har man i nogle kommuner indarbejdet bestemmelser om opholdsarealer i kommuneplanen, hvormed man med planlovens §12 kan sikre et minimum af opholdsarealer, der kan sikre tilfredsstillende bomæssige levevilkår.
I Hedensted Kommuneplan 2017-2029 er der dog kun én ramme, der definerer bestemmelser for opholdsarealer. Den gælder alene for Kuren i Juelsminde.
Det forventes at være et punkt, der tages med i Kommuneplanrevisionen.
Centerby
Nærværende sag er lokaliseret i det centrale Hedensted, der i kommuneplanen er udpeget som centerby. Om centerbyer skriver kommuneplanen: ”Hedensted Kommune vil have imødekommende centerbyer, hvor der er liv mellem husene og plads til udfoldelse. […] Centerbyerne skal med hver deres bymæssige, landskabelige og arkitektoniske karakter fremstå med den stærkest mulige identitet og tiltrækningskraft, der styrker borgernes relation til byen, og samtidig virker positiv overfor nye borgere.”
Masterplanen
Strategien i masterplanen for Hedensted Bymidte er, at Hedensted bymidte tænkes som en række sekvenser af byrum, som tilbyder forskelligartede oplevelser og aktiviteter.
Administrationens vurdering
Generelt vurderer administrationen, at projektet har vanskeligt ved at etablere et acceptabelt opholds- og parkeringsareal på baggrund af følgende:
Udføres opholdsarealer på tagdækket, vil det kræve en ca. 4 meter høj udendørs trappe som adgang. En sådan trappe vil kræve meget plads i det øvrige udeareal – visuelt såvel som fysisk.
Hertil vil den kun, med meget lille sandsynlighed, sikre visuel forbindelse og tilhørsforhold til udearealerne for beboerne i stueplan. Det vil medføre, at beboerne kun i begrænset omfang vil opleve at have tilgængelige udearealer.
Hertil vil der med stor sandsynlighed blive behov for alternativ dagslystilførsel i boligerne under det potentielle udeareal, da boligerne kun får dagslys fra nord.
Det kan således blive nødvendigt med ovenlys, hvormed det allerede udfordrede opholdsareal vil indskrænkes og opdeles af lysskakter, der skal bringe lys ned i boligerne uden at medføre indkigsgener fra opholdsdækket.
Administrationen vurderer, at der bør være 1 p-plads pr. bolig. Der er 8 p-pladser, og der skal kunne anvises 3 p-pladser andet steds.
Beslutningen, om krav til ejendommens udendørs opholdsarealer, vil kunne danne præcedens ved andre lignende ombygningsprojekter. Det bør derfor overvejes at indarbejde rammer for opholdsarealer og parkeringspladser i kommuneplanen. Det bør ligeledes overvejes, om der gennem strategisk planlægning skal etableres grønne arealer i det offentlige byrum, der indbyder til ophold og fællesskab, og som kan supplere de mindre opholdsarealer, der etableres i tilknytning til boligerne.
Kommunikation
Beslutningen meddeles ansøgeren.
Lovgrundlag
Bygningsreglementet § 393 - § 402, Ubebyggede arealer ved bebyggelse
Administrationen indstiller,
at | der i det konkrete projekt stilles krav om ude- og opholdsarealer på mindst 15% af etagearealet |
at | der i det konkrete projekt stilles krav om mindst 1 p-plads pr. bolig |
Beslutning
Indstilling godkendt.
Der optages dialog med bygherre på baggrund heraf.
Bilag
15. Haremarksvej 76, Løsning - byggeri af 6 plejeboligerKlik her for at folde ud og læse mere om Haremarksvej 76, Løsning - byggeri af 6 plejeboliger
Beslutningstema
Udvalget skal tage stilling til, om der skal gives tilladelse til en ændring af bebyggelsesprocenten, så der kan opføres 6 nye plejeboliger samt fællesarealer
Økonomi
Ingen bemærkninger
Sagsfremstilling
Hedensted Kommune har den 13. januar modtaget ansøgning om dispensation fra lokalplan
112 §5.2, så der kan opføres 6 nye plejeboliger samt nye fællesarealer på ejendommen Haremarksvej 76, 8723 Løsning.
Ejendommen indeholder i dag bofællesskabet Skærvebo, der indeholder 8 boliger til stærkt plejekrævende personer. Lokalplanen omfatter alene denne ejendom og anvendelsen er i tråd med lokalplanens anvendelsesbestemmelse.
Ansøger oplyser i sin ansøgning, at bostedet oplever en stigende efterspørgsel fra interesserede borgere, der gerne vil flytte derind. Bostedet har på nuværende tidspunkt borgere, der er så stærkt plejekrævende, at deres lejlighed på sigt ikke kan leve op til kravene for pleje, grundet dimensionerne på lejligheden og kravet til tekniske hjælpemidler. Disse borgere, vil inden for en meget kort årrække, være tvunget til at fraflytte.
Der er derfor lavet en helhedsplan for hele institutionen, der udover Haremarksvej 76 har en anneksbygning på ejendommen overfor, Haremarksvej 52.
Helhedsplanen lægger op til en udvidelse på 565 m², som vil indeholde 6 nye boliger for plejekrævende beboere, wellness-afdeling, udvidelse af personalefaciliteter, udvidelse af køkken samt etablering af parkeringsarealer mod øst.
Bostedet har i 2019 tilkøbt areal fra naboejendommen mod øst for at etablere 22 nye parkeringspladser, så der gives mulighed for afsætning af beboere og handicapparkering i umiddelbar nærhed af hovedindgangen.
Den ønskede udvidelse betyder, at den samlede bebyggelsesgrad på ejendommen vil blive på 35,29 %, hvilket vil være en overskridelse på 2,29 % i forhold til lokalplanens bestemmelse, der giver mulighed for bebyggelse på op til 33 %. Den samlede overskridelse vil svare til ca. 107 m² af et samlet grundareal på 4680 m².
Administrationen vurderer, at der kan meddeles dispensation som ansøgt. Der er tale om en udvidelse og ombygning af eksisterende institution, der oplever et stigende behov for tidssvarende boligenheder, som både tager hensyn til beboere og personale.
Det er videre administrationens vurdering, at der er tale om en mindre overskridelse, der ikke vil ændre på karakteren af ejendommen eller området som helhed. Med tilkøbet af areal til ekstra 22 parkeringspladser vurderes det, at der er taget hensyn til det øgede parkeringsbehov.
Der vil fortsat, efter administrationens opfattelse være tilstrækkelige udendørs opholdsarealer på den nordlige og den sydøstlige del af grunden.
Kommunikation
Afgørelsen medddeles ansøger
Lovgrundlag
Lov om planlægning §19
Administrationen indstiller,
Administrationen indstiller, at der gives tilladelse til en mindre ændring af bebyggelsesprocenten, samt at kommuneplanrammen tilpasses ved næste revision heraf.
Beslutning
Godkendt
Bilag
- BILAGBilag1 - Oversigtskort
- BILAGIndsendelse 1, Dispositionsforslag 12.12.2019_1-500 (A3) Situationsplan.pdf
- BILAGIndsendelse 1, Dispensationsansøgning_2019.01.10.pdf
- BILAGSvar fra plan og udvikling
- BILAGLokalplan 112 Haremarksvej Løsning
- BILAGIndstillingsnotat
16. Tema til affaldsplan 2020-2032 - Henteordning for enfamiliehuseKlik her for at folde ud og læse mere om Tema til affaldsplan 2020-2032 - Henteordning for enfamiliehuse
Beslutningstema
Udvalget for Teknik skal drøfte og beslutte, hvordan de obiligatoriske nye henteordninger for kildesorteret affald fra enfamiliehuse skal udformes i den kommende affaldsplan.
Økonomi
Affaldsområdet skal hvile i sig selv og de nye ordninger skal derfor takstfinansieres.
Omkostninger ved indkøb af nye beholdere forventes at koste mere, end der er opsparet på dagrenovationsområdet, og området vil derfor komme til at udvise en gæld til kommunen.
Der skal i forbindelse med budgetlægningen for 2021 beregnes og indregnes udgifter til den nye ordning.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Sagsfremstilling
EUs affaldsrammedirektiv, der blev revideret i 2018, stiller nye, skærpede krav til affaldsområdet, som Hedensted Kommunes kommende affaldsplan skal implementere i kommende ordninger i affaldsplanen 2020-2032. Affaldsrammedirektivet introducerer blandt andet overordnede mål for genanvendelsen af husholdningsaffald, som også dækker husholdningslignende erhvervsaffald: 50% genanvendelse i 2022, 55% genanvendelse i 2025, 60% genanvendelse i 2030, 65% genanvendelse i 2035. Derudover er der blandt andet stillet krav til indsamling af organisk affald samt krav til forebyggelse, genbrug og indsamling af emballageaffald.
Miljøstyrelsen vil i den nationale affaldsplan, der indtil videre er udskudt fra 2019 til primo 2020, nærmere definere udmøntningen af direktiverne i de danske kommuner. Miljøstyrelsen har dog på forhånd meldt ud, at følgende vil være krav til danske kommuners affaldshåndtering og dermed Hedensted Kommunes kommende affaldsplan:
- husstandsindsamling af kildesorteret affald; madaffald, hård plast, blød plast, metal, pap, papir og restaffald skal sorteres i faste beholdere. Det er en mulighed at vælge to-kammer beholdere ved enfamiliehuse, men ikke fire-kammer beholdere. Ved enfamiliehuse er det ikke en mulighed at etablere fælles, nedgravede stationer.
- indsamling af glas enten ved husstandene eller nær husstandene, eksempelvis affaldsøer.
- indsamling af farligt affald skal ske nærmere husstandene end i dag. Eksempelvis miljøkasser.
Miljøstyrelsen stiller følgende krav til særskilt og kombineret sortering, dog med udefineret implementeringsdato:
- Hård og blød plast skal sorteres sammen.
- Metal og glas må kombineres.
- Metal og plast må kombineres.
- Papir og pap må kombineres.
Det er endnu ikke afklaret, hvorvidt glas og plast kan kombineres, da Miljøstyrelsen mener at kombinationen ødelægger fraktionernes kvalitet, på trods af at flere kommuner allerede har disse fraktioner i samme beholder med tilfredsstillende udsorteringsresultat, ifølge AFLD.
Beholdere til indsamlingsordninger
De overordnede rammer for henteordningerne er dermed på forhånd definerede, ligesom visse krav er fastsat. Det skal dog drøftes præcis hvordan, Hedensted Kommunes indsamlingsordninger for enfamiliehuse skal udformes i den kommende planperiode, 2020-2032. Det er muligt at vælge mellem følgende modeller for enfamiliehuse:
- To tokammerbeholdere til hver husstand.
- Beholderne kan indeholde restaffald og madaffald i hvert sit kammer, samt hård plast/blød plast/metal, papir/pap i hvert sit kammer.
- To tokammerbeholdere og en lille etkammerbeholder.
- Beholderne kan indeholde restaffald og madaffald i hvert sit kammer, samt hård plast/blød plast og metal/glas i hvert sit kammer. Papir/pap i den lille beholder, da den formodentligt tømmes sjældent. Denne løsning giver mulighed for at fjerne affaldsøerne, da både papir og glas vil blive afhentet hos borgerne.
- Tre tokammerbeholdere.
- Beholderne kan indeholde restaffald og madaffald i hvert sit kammer samt hård plast/blød plast og metal/glas i hvert sit kammer, papir/pap i ét kammer. Det efterlader endnu et kammer til en anden, eventuelt fremtidig fraktion. Det kunne eventuelt være TetraPak eller andre blandingsprodukter, som borgerne ikke kan sortere til genanvendelse i dag.
- To to-kammerbeholdere samt bevare den nuværende beholder.
- Beholderne kan indeholde restaffald og madaffald i hvert sit kammer, samt metal og plast/glas i hvert sit kammer. Den nuværende beholder kan indeholde papir/pap.
Indsamling af farligt affald
Alle ovenstående muligheder inkluderer desuden en løsning for farligt affald, muligvis i form af en miljøkasse. Fravælges husstandsindsamling af glas, bibeholdes denne fraktion i affaldsøer. Vælges husstandsindsamling af glas, kan affaldsøerne enten fjernes eller gentænkes, da papir skal husstandsindsamles. Affaldsøer og spejderordning drøftes ved næste udvalgsmøde, da nye krav til henteordning vil påvirke disse løsninger.
Hedensted Kommunes fælleskommunale affaldsselskab, AFLD anbefaler en løsning, der afviger fra Miljøstyrelsens krav. AFLD har gjort indsigelser mod Miljøstyrelsens krav om, at adskille glas fra metal og plast, samtidig med at de ikke anbefaler at kombinere hård og blød plast. Vælges AFLDs forslag risikerer Hedensted Kommune at skulle omlægge sorteringen på et senere tidspunkt.
Afviges der fra Miljøstyrelsens krav, der endnu ikke er endelige og stadig uden dato for implementering, åbnes der op for muligheden for en kombineret MGP-løsning (metal, glas, plast):
- To tokammerbeholdere til hver husstand.
- Beholderne kan indeholde restaffald og madaffald i hvert deres kammer, samt metal/glas/hård plast samt papir/pap i hvert deres kammer. Denne løsning er allerede implementeret i ca 25 andre kommuner.
- Beholderne kan indeholde restaffald og madaffald i hvert deres kammer, samt metal/glas/hård plast og papir/pap/blød plast i hvert deres kammer.
Udfordringer omkring vægtbaseret betaling
Alle modellerne indebærer en beholder i størrelsen 240 liter (både for enkammer og tokammer), men for matrikler med flere husstande kan det være muligt at vælge en 660 liters beholder med ét rum.
I forbindelse med udformningen af de nye henteordninger, drøftes det desuden hvorvidt den vægtbaserede betalingsmodel skal afskaffes med implementeringen af de nye henteordninger. Den vægtbaserede ordning vil ved brug på tokammer spande give tekniske udfordringer og medfører øget udgifter, da hvert rum vil skulle tømmes enkeltvis.
Det drøftes desuden, hvorvidt der skal tilbydes tømning af beholdere på grund og ikke kun som standarden ved skel.
Da kommunens renovatørkontrakt udløber i april 2021, vil de nye henteordninger skulle implementeres og være i drift 1. maj 2021. Det er ikke en mulighed at afvente Miljøstyrelsens endelige nationale affaldsplan, da den nuværende renovatørkontrakt ikke kan forlænges.
Lovgrundlag
Affaldsbekendtgørelsen, Bekendtgørelse om affald BEK nr. 224 af 8. marts 2019
Affaldsaktørbekendtgørelsen, Bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v. BEK nr. 1753 af 27. decmber 2018
Miljøbeskyttelsesloven, Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse LBK nr. 1218 af 25. november 2019
Administrationen indstiller,
at | Udvalget for Teknik drøfter og beslutter, hvordan henteordningen for enfamiliehuse skal sammensættes herunder; |
- antal beholdere?
- hvordan sortering skal foregå?
- beholder til indsamling af farligt affald?
- betaling i forhold til vægt?
- tilbud om tømning på grund mod ekstra gebyr?
Beslutning
Henteordning sammensættes således:
To beholdere med hver to kamre. De sorteres i henhold til AFLD´s anbefaling inklusiv beholder til indsamling af farligt affald.
Vægtbaseret ordning udgår.
Der tilbydes tømning af beholdere på grund mod ekstra betaling.
Bilag
- BILAGSammenligning med andre kommuner
- BILAGUdtalelse om MGP 9. januar 2020
- BILAGUdklip fra rapport om farligt affald
- BILAGBud på takst for ny henteordning_revideret
17. Tema til affaldsplan 2020-2032 - Henteordning for etageejendomme og tæt-lav bebyggelseKlik her for at folde ud og læse mere om Tema til affaldsplan 2020-2032 - Henteordning for etageejendomme og tæt-lav bebyggelse
Beslutningstema
Udvalget for Teknik skal drøfte og beslutte, hvordan den kommende henteordning for etageejendomme og tæt-lav bebyggelse skal udformes med fokus på valg af beholdere og økonomiske modeller.
Økonomi
Affaldsområdet hviler i sig selv og skal derfor takstfinansieres.
Historik
Hedensted Kommune har siden foråret 2019 kørt pilotprojekter ved et udvalgt område med etageejendomme og et udvalgt område med tæt-lav bebyggelse, for at afprøve kildesortering ved fælles nedgravede affaldsstationer.
Sagsfremstilling
Som beskrevet i det tidligere dagsordenspunkt, 'Tema til affaldsplan 2020-2032 Henteordning for enfamiliehuse', har Miljøstyrelsen udmeldt en foreløbig tolkning af EUs rammedirektiv, som skal implementeres i den kommende planperiode, fra maj 2021. Her stilles der blandt andet krav om husstandsindsamling af madaffald, metal, hård plast, blød plast, pap og papir samt restaffald. Derudover stilles der krav om husstandsnær indsamling af glas og farligt affald.
De beslutninger, vedrørende opdeling af fraktioner ved enfamiliehuse, der blev taget ved det tidligere dagsordenspunkt, vil også gælde for etageejendomme og tæt-lav bebyggelse. Dog er der ved disse boformer mulighed for at opstille fælles affaldsstationer, da det her er tilladt at placere beholderne i større afstand fra de enkelte boliger. De fælles affaldsstationer kan være affaldsskure med 660 liter-beholdere, som man ser mange steder i dag. Det kan også være nedgravede beholdere. Denne løsning har Hedensted Kommune afprøvet ved Petersmindevej og Dyrskuepladsen med gode resultater i forhold til affaldssorteringen. Etablering af én affaldsstation til ca. 40 husstande koster ca. 140.000 kr. Økonomisk og mængdemæssigt kan det give mening for 25 husstande at etablere en affaldsstation.
Følgende drøftes:
- Skal der være mulighed for, ved etageejendomme og tæt-lav ejendomme, at vælge nedgravede affaldsløsninger som alternativ til et fælles affaldsskur med 660 liter-beholdere eller 400 liter-beholdere?
- Er det kommunen eller grundejer/boligforening, der skal etablere, eje og vedligeholde de nedgravede affaldsløsninger?
Mulige modeller for økonomi og ejerforhold kan eksempelvis her være:
1. Hedensted Kommune etablerer, ejer og vedligeholder de nedgravede affaldsstationer.
Løsningen kan gøres obligatorisk for bestemte boligtyper, hvilket sikrer en genkendelig, ensartet løsning for områderne. Samtidig sikrer modellen en bedre aftale med renovatør, fordi administrationen har et kendt grundlag i forhold til antallet af stationer.
Denne løsning medfører den højeste takststigning på grund af etableringsomkostningerne og kræver eventuelt ekspropriering.
2. Boligforeninger etablerer, ejer og vedligeholder de nedgravede affaldsstationer.
Boligforeningerne opnår fleksibilitet i forhold til udrulning af løsningen, ligesom de også kan fravælge nedgravede stationer. Boligforeningen har ansvaret for beholdernes etablering og drift, hvilket medfører mindre administration for kommunen. Denne løsning medfører en tavere takst for borgerne, end løsningsforslag nr. 1.
Hedensted Kommune skal ikke ekspropriere ved denne løsning.
Hedensted Kommune kan eventuelt give et tilskud til etablering af stationerne, svarende til besparelse på 660 l beholdere. Hedensted Kommune definerer rammerne for valg af nedgravede affaldsstationer, så tømning kan sikres.
3. Hedensted Kommune etablerer affaldsstationerne, men boligforeninger ejer og vedligeholder dem.
Boligforeningerne behøver ikke spare op til etableringen og stationerne kan derfor etableres hurtigere. Det er en god service, men også relativ dyr i forhold til takststigninger på grund af etableringsomkostninger.
De ovennævnte forhold vedrørende den kommende henteordning for etageejendomme og tæt-lav bebyggelse drøftes og det besluttes, hvovidt det skal være muligt at vælge nedgravede stationer og hvordan ordningen skal udformes.
Administrationen anbefaler at løsning nr. 2 vælges. Løsningen giver fleksibilitet og valgmulighed for boligforeningerne.
Lovgrundlag
- Affaldsbekendtgørelsen, Bekendtgørelse om affald BEK nr. 224 af 8. marts 2019
- Affaldsaktørbekendtgørelsen, Bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v. BEK nr. 1753 af 27. decmber 2018
- Miljøbeskyttelsesloven, Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse LBK nr. 1218 af 25. november 2019
Administrationen indstiller,
at | sagen drøftes og at udvalget beslutter hvilken model, der skal arbejdes videre med. |
Beslutning
Der arbejdes videre med løsning nr. 2
Bilag
- BILAGAnalyse af nedgravede beholdere
- BILAGVejledning Vejle
- BILAGProblemer med Nedgravede beholdere
- BILAGBud på takster for nedgravede beholdere_revideret
18. Tema til affaldsplan 2020-2032 - Henteordning for sommerhuseKlik her for at folde ud og læse mere om Tema til affaldsplan 2020-2032 - Henteordning for sommerhuse
Beslutningstema
Udvalget for Teknik skal drøfte og beslutte, hvordan den kommende henteordning for sommerhuse skal udformes.
Økonomi
Affaldsområdet hviler i sig selv og skal derfor takstfinansieres.
Historik
Hedensted Kommune har siden februar 2019 kørt et pilotprojekt ved As Hedegård, hvor ca. 100 sommerhuse har afprøvet kildesortering ved en fælles, nedgravet affaldsstation.
Sagsfremstilling
Som det blev beskrevet i det tidligere dagsordenspunkt, 'Tema til affaldsplan 2020-2032 Henteordning for enfamiliehuse', har Miljøstyrelsen udmeldt en foreløbig tolkning af EUs rammedirektiv, som skal implementeres i den kommende planperiode, fra maj 2021. Her stilles der blandt andet krav om husstandsindsamling af madaffald, metal, hård plast, blød plast, pap og papir samt restaffald. Derudover stilles der krav om husstandsnær indsamling af glas og farligt affald.
De beslutninger vedrørende opdeling af fraktioner ved enfamiliehuse, der blev taget ved det tidligere dagsordenspunkt, vil også gælde for sommerhuse. Ved sommerhuse er der dog mulighed for at opstille fælles affaldsstationer, da det her er tilladt at placere beholderne i større afstand fra de enkelte boliger. De fælles affaldsstationer kan eventuelt være nedgravede - en løsning Hedensted Kommune har afprøvet ved As Hedegård, og som de fleste af sommerhusejerne ved As Hedegård har været positive overfor.
Det kan være en fordel at etablere fælles nedgravede affaldsstationer i mange sommerhusområder, hvor adgangsforholdene er begrænsede, særligt i den kommende planperiode, hvor flere renovationsbiler skal tømme de forskellige fraktioner.
Følgende drøftes:
- Skal det være en mulighed for sommerhusområder at vælge fælles, eventuelt nedgravede affaldsstationer i stedet for den beholderløsning, der vil blive anvendt ved almindelige enfamiliehuse? Ordningen kan ikke gøres obligatorisk.
- Er det kommunen eller sommerhusforeningen/grundejerforeningen, der skal etablere og vedligeholde de fælles løsninger? Her anbefales det at vælge samme model, som for etageejendomme og tæt-lav, som blev drøftet i det tidligere punkt "Tema til affaldsplan 2020-2032 Henteordning for etage og tæt-lav bebyggelse".
Lovgrundlag
Affaldsbekendtgørelsen, Bekendtgørelse om affald BEK nr. 224 af 8. marts 2019
Affaldsaktørbekendtgørelsen, Bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v. BEK nr. 1753 af 27. decmber 2018
Miljøbeskyttelsesloven, Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse LBK nr. 1218 af 25. november 2019
Administrationen indstiller,
at | Udvalget for Teknik vælger samme valgmuligheder som for etageejendomme og tæt/lav |
Beslutning
Indstilling godkendt. Se punkt 17.
19. Indledende drøftelse af RenovatørudbudKlik her for at folde ud og læse mere om Indledende drøftelse af Renovatørudbud
Beslutningstema
Udvalget for Teknik skal drøfte hvilke parametre, der skal vægtes i det kommende udbud for renovatør og beholdere, og beslutte hvilke krav der skal stilles.
Økonomi
Affaldsområdet er finansieret efter hvile i sig selv princippet
Sagsfremstilling
I løbet af foråret udbyder Hedensted Kommune ny renovatøropgave til indsamling af restaffald og de kommende genbrugsfraktioner ved kommuens husstande, samt udbud for beholdere til samme formål. Udbuddene for beholdere og renovatør udformes af Fællesindkøb Midt på baggrund af de beslutninger, Udvalget for Teknik har taget om henteordninger for husstande og eventuelt sommerhuse, etage og tæt-lav. Tømning af nedgravede beholdere defineres i et separat udbud.
I forbindelse med udarbejdet af udbudsmaterialet vedrørende renovatør og beholdere, skal det drøftes hvilke parametre, tilbudsgiverne skal evalueres på. Vægtning i udbudsmaterialet giver mulighed for at tilbudsgiverne kan give innovative bud på, hvordan de vil løse en opgave, uden at Hedensted Kommune stiller det som et krav. Renovatører og Fællesindkøb Midt anbefaler derfor, at man i Hedensted Kommune inddrager andre parametre end blot pris, for på den måde at opnå en god løsning af opgaven med henblik på kvalitet, service, grønnere energi og mulighed for udvikling.
Efter dialogmøder med renovatører ses følgende muligheder parametre, der kan vægtes i udbuddet:
-Anvendelse af grøn energi, som drivmiddel til køretøjet eller komprimator. Hvis der ønskes eldrevne køretøjer, vil dette give forlængelse af levering på renovatørbiler, der i forvejen er på cirka et år, og renovatøren forventer en betragtlig forøgelse af prisen. En anden mulighed for valg af grønt drivmiddel kunne være GTL-brændstof (diesel med renere forbrænding), som i dag anvendes af Hedensted Kommunes materielgårde og skolebusser.
-Social kontrakt, hvor det vægtes at renovatøren vil indgå en aftale om at modtage et antal personer i jobprøvning eller lignende.
-Arbejdsmiljøforhold, hvor det vægtes at indretning af renovationsvognen tilgodeser bedre arbejdsforhold, for eksempel lav indstigning på renovationsvognene, som også er en fordel i forhold til trafiksikkerheden i byområder.
Administrationen anbefaler at Udvalget for Teknik godkender, at der vægtes andre parametre end pris i udbudsmaterialet.
Lovgrundlag
Udbudsloven, Udbudsloven LOV nr. 1564 af 15. december 2015
Affaldsbekendtgørelsen, Bekendtgørelse om affald BEK nr. 224 af 8. marts 2019
Affaldsaktørbekendtgørelsen, Bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v. BEK nr. 1753 af 27. december 2018
Miljøbeskyttelsesloven, Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse LBK nr. 1218 af 25. november 2019
Administrationen indstiller,
at | udvalget drøfter, hvilke parametre der skal medtages i udbuddet |
Beslutning
Der arbejdes viedere med brændstof/grøn energi - som minimum GTL - som et parameter i det kommende udbud.
20. Godkendelse af projektforslag fjernvarmeforsyning af Daugård. Klik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse af projektforslag fjernvarmeforsyning af Daugård.
Beslutningstema
Udvalget for Teknik skal beslutte om ansøgning fra Hedensted Fjervarme, vedrørende levering af fjernvarme til Daugård, skal godkendes.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
Byrådet besluttede på møde den 27. november 2019 pkt 170 at projektforslaget skulle sendes i høring.
Sagsfremstilling
Hedensted Fjernvarme har ansøgt kommunen om godkendelse af levering af fjernvarme til Daugård.
Projektet indeholder tre hovedelementer:
- Konvertering af ca. 300 boliger og storforbrugere i projektområdet fra naturgas-, olie- og el opvarmning til fjernvarmeforsyning fra Hedensted Fjernvarme A.m.b.a.
- Ændring af områdeafgrænsning mellem naturgasforsyning og fjernvarmeforsyning i projektområdet
- Etablering af ca. 2.600 meter forsyningsledning og ca. 8.140 meter distributionsnet i projektområdet
Godkendelse af projektet medfører ikke tilslutningspligt for den enkelte grundejer.
De af projektet omfattede husstande fremgår af bilag 1.
Såfremt projektet godkendes vil ledningen mellem Hedensted og Daugård blive etableret samtidig med cykelstien mellem de to byer.
Gennemføres projektet, vil det medføre en årlig besparelse for forbrugerne og give en reduktion i CO2 udslip på ca. 800 tons/år.
Godkendelse af projektet kræver forudgående høring hos berørte parter.
Der har i forbindelse med høringen været afholdt to borger møder.
Komunnen har modtaget et enkelt høringsvar fra gasselskabet Evida med besked om, at de ikke har nogen bemærkninger.
Projektet er i overensstemmelse med kommunens energipolitiske mål om, at varmeværkerne skal udbygge deres forsyningsområder, hvor det giver mening.
Projektet udviser samtidig en positiv samfunds-, selskabs- og forbruger økonomi.
Byrådet har på sit møde den 29. august 2018 pkt. 131 besluttet, at Udvalget for Teknik kan godkende projektforslag efter varmeforsyningsloven.
Da et enigt Byrådet besluttede at sende sagen i høring, betragter administrationen ikke længere sagen som værende pricipiel.
Sagen kan derfor besluttets endeligt af udvalget .
Det er administrationens vurdering, at betingelsen for at udvalget kan godkende ny områdeafgrænsningen mellem de to forsyningsselskaber er opfyldt.
Administrationen anbefaler derfor, at projektet godkendes.
Kommunikation
Beslutningen meddeles ansøger og Evida.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, LBK nr. 1792 af 27. december 2018 § 9.
Lov om varmeforsyning, LBK nr. 64 af 21. januar 2019 § 3
Administrationen indstiller,
at | Udvalget godkender ansøgningen. |
Beslutning
Godkendt
Bilag
- BILAGBilag 1 oversigtskort UFT 05-11-19
- BILAGProjektforslag for fjernvarmeforsyning af Daugård - september 2019 1
21. Godkendelse af takster for Hedensted Spildevand 2020Klik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse af takster for Hedensted Spildevand 2020
Beslutningstema
Godkendelse af takster for Hedensted Spildevand i 2020.
Økonomi
Vandafledningsafgiftens udvikling de seneste 8 år:
År | Takst pr. m3 inklusiv moms |
2020 | 47,50 kr. |
2019 | 46,25 Kr. |
2018 | 42,50 kr. |
2017 | 41,25 kr. |
2016 | 40,62 kr. |
2015 | 40,00 kr. |
2014 | 37,50 kr. |
2013 | 31,25 kr. |
2012 | 48,00 kr. |
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Historik
Byrådet har senest godkendt takster for 2019 for Hedensted Spildevand A/S den 30. januar 2019.
Sagsfremstilling
Hedensted Spildevand A/S fremsender takster for 2020 for spildevandsområdet til Byrådets godkendelse. Byrådets rolle er begrænset til en legalitetskontrol. Med en legalitetskontrol kan Byrådet alene påse, om taksten er fastsat i overensstemmelse med lovgivningen. Taksterne er godkendt af bestyrelsen for Hedensted Spildevand. Vandafledningsbidraget vurderes at være fastsat i overensstemmelse med lovgivningen. Administrationen har derfor ingen bemærkninger og anbefaler, at taksterne godkendes.
Takstbladet indeholder udover vandafledningstaksten også andre takster i relation til spildevandsområdet og kan i sin helhed ses i bilag til dagsordenen.
Kommunikation
Beslutningen meddeles Hedensted Spildevand.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv., LBK nr. 633 af 7. juni 2010, § 3
Administrationen indstiller,
at | udvalget anbefaler byrådet at godkende taksterne. |
Beslutning
Anbefales godkendt
Bilag
22. Høring af Vej- og Trafikplan 2020 - 2030 og Stiplan 2020 - 2030 samt MiljørapportKlik her for at folde ud og læse mere om Høring af Vej- og Trafikplan 2020 - 2030 og Stiplan 2020 - 2030 samt Miljørapport
Beslutningstema
Byrådet skal godkende at Vej- og Trafikplan 2020 - 2030 og Stiplan 2030 - 2030 for Hedensted Kommune, herunder de dynamiske bruttolister over vej- og stiprojekter sendes i 8 ugers offentlig høring.
Endvidere skal Byrådet godkende, at den udarbejdede Miljørapport for Vej- og Trafikplanen og Stiplanen sendes i 8 ugers offentlig høring.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
Udvalget for Teknik besluttede på mødet den 5. marts 2019, at der skal udarbejdes en Trafikplan på Vej- og Stiområdet.
På mødet den 2. april 2019 drøftede og godkendte udvalget endvidere en tids- og procesplan.
Under mødet den 8. oktober 2019 blev udvalget forelagt status og det videre forløb blev drøftet og taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Trafikplanen er blevet delt op i to selvstændige planer:
- Vej- og Trafikplan 2020 - 2030 fastlægger de trafikveje, der enten er gennemfartsveje eller fordelingsveje og omfatter større vejprojekter og tilhørende stianlæg på disse.
- Stiplan 2020 - 2030 fastlægger kommunens overordnede stinet for cyklister og fodgængere og omfatter større stiprojekter, som ikke er omfattet af Vej- og Trafikplanen.
Formålet med Vej- og Trafikplanen samt Stiplanen er at:
- Medvirke til at opfylde kommunens overordnede visioner og målsætninger med fokus på erhvervsudvikling, bosætning og detailhandel i centerbyerne, ved at forbedre det overordnede Vej- og Stinet
- Tydeliggøre og begrunde behovet for fremtidige investeringer
Administrationen har i samarbejde med Rambøll, under udarbejdelsen af planerne, lavet forslag til nye vej- og stiforbindelser og opgradering af eksisterende strækninger.
De to planer er investeringsplaner, der indeholder forslag til de fremtidige større kommmunale anlægsprojekter indenfor vej- og stiområdet. Planerne fokuserer på de tre centerbyer og den overordnede trafikstruktur mellem byerne. Stiplanen fokuserer ligeledes på forbindelser mellem de mindre bysamfund.
Vej- og Trafikplanen samt Stiplanen er dynamiske planredskaber med beskrevne anlægsprojekter, der som led i den løbende planlægning vil blive revideret og specificeret. I forbindelse med kommunens årlige budgetlægning vil projekterne blive gennemgået og opdateret.
Der er afholdt møder med lokalrådene i de 3 centerbyer og repræsentanter for erhvervslivet, disse har været med til at give input og kvalificere behovet for udbygning af vej- og stiområdet og tilhørende projekter. Herudover har alle lokalråd været inviteret til møder i forbindelse med udarbejdelse af Trafiksikkerhedsplan 2020-2023, hvor de via lokalkendskab har været med til at kvalificere og komme med ønsker til nye stier.
I planernes projektlister fremgår anlægsoverslag over vej- og stiprojekterne.
Oplæg til den webbaserede Vej- og Trafikplan 2020 - 2030 med tilhørende bilag kan ses på Webadressen:
Link: http://hedensted.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=35
Oplæg til den webbaserede Stiplan 2020 - 2030 med tilhørende bilag kan ses på Webadressen:
Link: http://hedensted.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=36
De to planer skal tjene som et aktivt informations- og arbejdsredskab for både politikere, administration og borgere i kommunen.
Vej- og Trafikplanen og Stiplanen sendes i offentlig høring i 8 uger.
Miljøvurdering
De to planer er blevet miljøvurderet i henhold til miljøvurderingsloven(VVM) i "Miljørapport for Vej- og Trafikplan 2020 -2030 og Stiplan 2020 - 2030. Ni projekter i Vej- og Trafikplanen, som indeholder nye arealudlæg i det åbne land er behandlet enkeltvis i forhold til landskab, kulturhistoriske interesser og biologisk mangfoldighed, da projekterne vurderes at kunne påvirke miljøet i højere grad end de øvrige af Vej- og Trafikplanens samt Stiplanens projekter.
Miljørapporten skal i 8 ugers offentlig høring inden endelig vedtagelse, se bilag.
Efter offentlighedsfasen vil indkomne bemærkninger til planerne og Miljørapporten blive gennemgået inden forelæggelse til endelig politisk godkendelse af planerne og miljørapporten.
Lovgrundlag
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK. nr. 1225 af 25. oktober 2018, §8 stk.2.
Administrationen indstiller,
at | den webbasserede Vej- og Trafikplan 2020 - 2030, herunder den dynamiske liste over vejprojekter, godkendes og sendes i en 8 ugers offentlig høring. |
at | den webbasserede Stiplan 2020 - 2030, herunder den dynamiske liste over stiprojekter, godkendes og sendes i 8 ugers offentlig høring. |
at | Miljørapport for Vej- og Trafikplan 2020 - 2030 og Stiplan 2020 - 2030 godkendes og sendes i 8 ugers offentlig høring. |
Beslutning
Anbefales godkendt, idet der indarbejdes en forbindelse fra Bloigbeton i Løsning til rastepladsen ved motorvejen.
Bilag
23. Anlægsbevilling i 2020 til byggemodning af 22 boligparceller i Remmerslund og ombygning af eksisterende vejkrydsKlik her for at folde ud og læse mere om Anlægsbevilling i 2020 til byggemodning af 22 boligparceller i Remmerslund og ombygning af eksisterende vejkryds
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til ansøgning om tillægsbevilling til anlægsbevilling i 2020 til byggemodning af 22 boligparceller i Remmerslund og ombygning af eksisterende signalanlæg.
Økonomi
Der søges tillægsbevilling til anlægsbevilling på 8,6 mio. kr, heraf finansierer Hedensted Spildevand 1,6 mio. kr, det vil sige en nettoudgift på 7,0 mio. kr.
Anlægsbevillingen foreslås finansieret af kommende grundsalg fra Remmerslund byggemodningen, der kan igangsættes i 2. halvår af 2020.
I forbindelse med tidligere godkendelse af 1. etape til byggemodning den 30. oktober 2019 er der givet en anlægsbevilling på 4,8 mio. kr. Denne bevilling er finansieret med forventet indtægt fra grundsalg på 4,8 mio. kr.
Forventede indtægter fra grundsalg andrager ca 15,0 mio. kr.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Historik
Udvalget for Teknik vedtog på møde den 8. oktober, at krydset ud for den nye udstykning i Remmerslund skulle udføres som nyt signalanlæg.
Byrådet godkendte d. 30. oktober 2019 anlægsbevilling til projektering af byggemodning i Remmerslund, 20 parceller planlagt i lokalplan 1111.
Sagsfremstilling
Byggemodning af Remmerslund sker i samarbejde med privat aktør og området vil indeholde ca 150 boliger. I forbindelse med anlægsarbejdet tilpasses det eksisterende signalregulerede kryds mellem Hovedvejen og Spettrupvej til den kommende omfartsvej øst om Hedensted og som indgang til boligområdet.
Det kommunale boligområde med 22 grunde er opdelt i tre enklaver, der alle byggemodnes på samme tid. Grundene får arealer fra ca. 815 m², til ca. 1.000 m². Det forventes at parcellerne kan indbringe minimum 15,0 mio. kr, svarende til en gennemsnitspris på 685.000 kr.
I løbet af 2. kvartal 2020 genoptages sagen men henblik på prissætning af parcellerne.
Boligområdet forventes at bidrage med ekstra cyklister og fodgængere ind til bymidten og til busstoppesteder, derfor etableres 2 nye fodgængerfelter – et felt på tværs af Hovedvejen Nord og et felt på tværs af tilslutningen til den nye udstykning for at binde området sammen med byen. Der etableres cykelsti langs alle vejgrene, og brug af cyklistsignaler i alle tilfarter videreføres i det udbyggede anlæg.
Der etableres midterheller i alle krydsets vejgrene, og deleheller mellem ligeudspor og bundne venstresvingsspor, som støttepunkter for krydsende fodgængere for at skabe en trafiksikker passsage i krydset.
Det eksisterende signalregulerede T-kryds ombygges til et signalreguleret 4-vejs-kryds med nyt venstresving på Hovedvejen og hele anlægget udstyres med radardetektering til styring af anlægget og en smidig afvikling af trafikken i det stærkt trafikerede kryds.
De bundne venstresving på Hovedvejen etableres blandt andet for at højne trafiksikkerheden for krydsende fodgængere. Udvidelsen på Spettrupvej sker grundet forventede stigende trafikmængder på Spettrupvej blandt andet som følge af fremtidig vej øst om Hedensted.
Projekterne med både byggemodning og signalanlæg forventes påbegyndt til april, og færdige sidst i august.
Administrationen indstiller,
at | der meddeles tillægsbevilling til anlægsbevilling til såvel udgiften som indtægten, som beskrevet under økonomi. |
Beslutning
Anbefales godkendt
Bilag
24. TomgangsregulativKlik her for at folde ud og læse mere om Tomgangsregulativ
Beslutningstema
Udvalget for Teknik skal tage stilling til, om der skal udarbejdes et tomgangsregulativ i i Hedensted Kommune.
Økonomi
Der vil ikke være udgifter eller indtægter i forbindelse med et tomgangsregulativ.
Sagsfremstilling
Udvalgspunktet er afstedkommet af nedenstående spørgsmål til byrådet den 27. november 2019.
Spørgsmål til byrådet:
Indledning:
Bilmagasinet lavede i december 2017 en undersøgelse af alle 98 kommuner i Danmark.
Ud af Danmarks 98 kommuner har 60 kommuner regler omkring tomgangskørsel. Her må man holde i et antal maksimum minutter (oftest 1-3 minutter) inden motoren skal slukkes. Dette gælder dog ikke ved kø-kørsel og standsning ifm lyssignaler.
28 kommuner har ikke oplyst om de har regler for området og 10 kommuner har ikke nogle regler.
Hedensted er en af de kommuner der ikke har oplyst omkring eventuelle regler, hvilket vil sige at der ikke fremgår noget på kommunens hjemmeside, som i praksis betyder at der ikke er regler på området.
Hvis man tager en tur ud i industrikvartererne ved E45 og kigger, oplever man især mange lastbiler, der står i tomgang i lang tid. Selvom motorer i dag kun udleder 5% Nox og Co2 i forhold til før Euronorm regulativet blev indført i 1993, er der stadig tale om en stor lokal miljøpåvirkning.
I forbindelse med at Hedensted Erhverv har skarp fokus på FN17, vil det være et kærkomment tidspunkt til at få udfærdiget og implementeret et lokalt regelsæt for tomgangskørsel.
Dette vil især harmonere med FNs verdensmål nr 13, 14 og 15 der omhandler Klimaindsats, Livet i Havet og Livet på land, samt delvis mål nr 6 omkring rent drikkevand.
Det vil også kunne hænge i tråd med den overordnede trafikplan for kommunen, som er under udarbejdelse.
Spørgsmål:
Vil Hedensted kommune og byrådet bakke op om:
- at få indført et tomgangsregulativ for kommunen?
- at få udbredt kendskabet blandt de lokale virksomheder og borgere omkring et sådant regulativ?
- at tilsikre den fornødne skiltning ved indfaldsvejene til industriområderne / byområderne i kommunen?"
Der blev svaret, at det på baggrund af det stillede spørgsmål vil blive drøftet på kommende møde i Udvalget for Teknik, om der skal udarbejdes et sådan regulativ.
Set ud fra et miljømæssigt aspekt bør tomgangskørsel reduceres mest muligt. Tomgangskørsel giver en række gener i form af eksempelvis øget forurening, da brændstoffet ikke udnyttes optimalt og de fleste motorer bruger mellem 0,5-1,0 l brændstof i timen ved tomgangskørsel.
Udover den øgede miljøbelastning kan der også være en række gener i form af støj og røg for omgivelserne. Eksempelvis når lastbiler holder i tomgang gennem længere tid under af og pålæsning eller ved opstart om morgenen, hvis lastbiler holder strille for at varme kabine og motor op.
Tomgangsregulativer kan enten dække hele kommunen eller være begrænset til eksempelvis byer eller offentlige arealer.
Kommunen vil ikke have udgifter til andet end udarbejdelsen af tomgangsregulativet og der vil ikke umiddelbart være yderligere forpligtelser forbundet med indførelse af et regulativ på området. Sydøstjyllands Politi skal håndhæve tomgangsregulativet ved overtrædelser.
Der er udarbejdet tomgangsregulativ i ca. 60 andre kommuner varierende i tid fra 1 - 3 minutter. Se bilag for link til udvalgte kommuners tomgangsregulativer.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter:
§ 18. For at forebygge unødvendig luftforurening eller støjgener kan kommunalbestyrelsen påbyde eller udstede forskrifter om, at adgangen til at lade motoren i holdende motorkøretøjer være i gang skal begrænses.
§ 24. Med bøde straffes den, der undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 3, stk. 4, § 10, stk. 1 eller 2, § 12, § 13, stk. 2, §§ 15-16, § 17, stk. 2, § 18 eller § 19, stk. 1 eller 2.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes af kommunalbestyrelsen i medfør af § 18, § 19, stk. 1, eller § 20, kan der for overtrædelse fastsættes bødestraf.
Administrationen indstiller,
at | udvalget beslutter, om der skal udarbejdes et tomgangsregulativ. |
Beslutning
Der udarbejdes et forslag til tomgangsregulativ.
Sagen genoptages senere.
Bilag
25. Emner til årligt møde med sommerhusforeningerneKlik her for at folde ud og læse mere om Emner til årligt møde med sommerhusforeningerne
Beslutningstema
Fastlæggelse af emner til det årlige dialogmøde med sommerhusforeningerne den 3. marts 2020
Økonomi
Ingen bemærkninger
Sagsfremstilling
Dagsordenen udarbejdes af administrationen, idet sommerhusforeningerne opfordres til at indsende forslag til emner til drøftelse. Det henstilles, at emnerne er af generel interesse for mere end egen forening.
Administrationens forslag til emner er:
- Status på nye sommerhusområder
- Juelsminde Digelag
- Kystlandet -Turismesamarbejde med Horsens og Odder Kommune
- Affald i sommerhusområder
Sommerhusforeningerne har frist for indsendelse af emner, de ønsker taget op på mødet, den 19. februar.
Kommunikation
Den endelige dagsorden sendes til foreningerne
Administrationen indstiller,
at | forslag til emner drøftes |
Beslutning
Til efterretning
26. Mødeplan/kalender 2019 samt deltagelse i kurser, møder mv.Klik her for at folde ud og læse mere om Mødeplan/kalender 2019 samt deltagelse i kurser, møder mv.
Beslutningstema
Der skal tages stilling til udvalgets deltagelse i diverse kurser, møder mv.
Økonomi
Deltagelsen er - for så vidt der er deltagerbetaling - indeholdt i budgettet.
Historik
Byrådet har den 28. januar 2014 besluttet, at såfremt der gives kørselsgodtgørelse til kurser, møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Byrådets retningslinjer for vederlag og godtgørelser).
Sagsfremstilling
- Det årlige dialogmøde med Sommerhusforeningerne den 3. marts 2020, kl. 18.30 på Juelsminde Rådhus
- Ekstraordinært udvalgsmøde den 18. december 2019 med besigtigelse ved As Vig og Pøt Strandby
Administrationen indstiller,
at | udvalget beslutter, at der gives befordring til de under sagsfremstillingen nævnte arrangementer. |
Beslutning
Godkendt
27. OrienteringssagerKlik her for at folde ud og læse mere om Orienteringssager
28. EventueltKlik her for at folde ud og læse mere om Eventuelt
Beslutningstema
Næste Udvalgsmøde afholdes den 3. marts kl. 15.00 på Juelsminde Rådhus.
Drøftelse af forhold og principper for udskiftning af toilet efter henvendelse fra Stouby Lokalråd.
Beslutning
Til efterretning