Udvalget for Teknik - Dagsordener og referater 2018-2021
Mødedato: 2. februar 2021
Mødested: Stationsparken 1 i Tørring, mødelokale 5 og 6
Dagsordenpunkter
31. Endelig vedtagelse af Lokalplan 1136 og Kommuneplantillæg 25 for et boligområde ved Rævebjergvej i LøsningKlik her for at folde ud og læse mere om Endelig vedtagelse af Lokalplan 1136 og Kommuneplantillæg 25 for et boligområde ved Rævebjergvej i Løsning
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte, om Lokalplan 1136 med tilhørende Kommuneplantillæg 25 for et boligområde ved Rævebjergvej i Løsning skal vedtages endeligt. Byrådet skal samtidig tage stilling til de indkomne bemærkninger og ændringsforslag.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
Forslagene blev vedtaget af Byrådet den 28. oktober 2020.
Lokalplanforslaget var sendt i offentlig høring i foråret 2020. I den forbindelse er der indkommet bemærkninger, som er behandlet i denne offentlige høringsfase.
Sagsfremstilling
Lokalplanen giver mulighed for at opføre cirka 21 boliger i form af åben-lav og tæt-lav bebyggelse med tilhørende veje, parkeringer, stier og grønne arealer.
Lokalplanen er opdelt i 3 delområder. Delområde A er udlagt til åben-lav bebyggelse, delområde B er udlagt til tæt-lav bebyggelse, og delområde C er udlagt til grønt område, hvor der ikke må placeres boligbebyggelse. Både for åben-lav og tæt-lav bebyggelse gælder det, at bebyggelsen vil kunne opføres i 2 etager med en maksimal højde på 8,5 meter.
Lokalplanområdet får vejadgang fra Rævebjergvej.
Der udlægges to grønne områder. Inden for de grønne områder må der ikke opføres bebyggelse. Der må dog etableres anlæg til lokal afledning af regnvand for lokalplanområdet (LAR) og fælles parkeringsplads. Inden for det ene grønne område skal der desuden etableres en begrønnet støjvold i en højde af minimum 2,5 meter ud mod jernbanen.
Den nye kommuneplanramme muliggør blandt andet åben-lav bebyggelse med en byggelsesprocent på 30 og tæt-lav bebyggelse med en bebyggelsesprocent på 40, samt at bebyggelsen må placeres tættere på jernbanen end 50 meter, hvis det kan påvises ved konkret måling. Det er via en støj- og vibrationsredegørelse påvist, at lokalplanforslaget kan overholde Miljøstyrelsens grænseværdier for vibration i en afstand på minimum 40 meter fra jernbanen.
Forslag til kommuneplantillæg 25 kan læses her:
http://hedensted.viewer.dkplan.niras.dk/plan/9#/15347
Forslag til lokalplan 1136 kan læses her:
https://hedensted.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?lokalplanId=522
Planforslagene har været i høring i perioden fra den 10. november 2020 til den 5. januar 2021. Der er i høringsperioden indkommet bemærkninger fra 5 høringsparter til planforslagene.
Der er udarbejdet et notat over de enkelte bemærkninger og indsigelser – bilag 3. Som det fremgår af notatet, drejer bemærkningerne og indsigelserne sig primært om trafik og trafiksikkerhed på Rævebjergvej.
Administrationen vurderer, at bemærkningerne ikke giver anledning til ændringer af planforslagene.
Bygherre har efterfølgende ønsket at lokalplanenes bestemmelse §8.6 om sekundære bygninger ændres. Ændringen skal muliggøre at sekundære bygningers tage må opføres med en anden hældning end den øvrige bebyggelse i området. Det foreslåes derfor at bestemmelsen §8.6 ændres til følgende: "Småbygninger som carporte, udestuer, overdækninger og udhuse på mindre end 50 m2, må også opføres i glas, fibercement, træ, zink, stål eller lignende materialer.
Tage på småbygninger må have en anden hældning end den øvrige bebyggelse på grunden."
Derudover vil der være mindre redaktionelle tilretninger.
Kommunikation
Planen offentliggøres i henhold til planlovens §§ 30 og 31
Lovgrundlag
Lov om planlægning, LBK nr 1157 af 1. juli 2020, § 13 stk. 2, §§ 30 og 31
Administrationen indstiller,
at Lokalplan 1136 og Kommuneplantillæg 25 vedtages endeligt uden ændringer.
Beslutning
Anbefales godkendt
Bilag
- BILAGBilag 1 - Forslag til kommuneplantillæg nr. 25
- BILAGBilag 2 - Forslag til lokalplan 1136
- BILAGBilag 1 - Hvidbog - Notat over bemærkninger - LP 1136
- BILAGBilag 2 - Samlede bemærkninger - bilag
32. Endelig vedtagelse af Lokalplan 1139 og kommuneplantillæg 22, Boliger på Overholmvej i HedenstedKlik her for at folde ud og læse mere om Endelig vedtagelse af Lokalplan 1139 og kommuneplantillæg 22, Boliger på Overholmvej i Hedensted
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte om lokalplan 1139 for Boliger på Overholmvej med tilhørende kommuneplantillæg nr. 22 skal vedtages endeligt. Byrådet skal samtidig tage stilling til de indkomne bemærkninger og ændringsforslag.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
Forslag til lokalplan 1139 og kommuneplantillæg nr. 22 blev vedtaget af byrådet den 25. november 2020.
Det blev samtidig vedtaget, at der ikke skulle udarbejdes en miljøvurdering af planforslagene.
Sagsfremstilling
Baggrund
Der har for matr. nr. 10a og 10ev, Hedensted By, Hedensted, tidligere været planer om etablering af motel/ferieboliger på ejendommen – planer som ikke er blevet realiseret. I stedet er der nu ønske om, at opføre op til 36 lejeboliger af ca. 100 m2 pr. bolig i området, bestående af familieboliger og ældreboliger.
For at muliggøre 36 tæt-lav lejeboliger, er der udarbejdet forslag til en ny lokalplan for området. Hertil følger kommuneplantillægget, da kommuneplanrammen 5.B.30, Midtbyen Sydøst, kun muliggør åben-lav boligbebyggelse.
Lokalplanen vil overholde kommuneplanrammens øvrige bestemmelser på maks. 30% bebyggelse for det enkelte jordstykke, maks. 2 etager og maks. 8,5m højde.
Hertil sikrer lokalplanen stiforbindelser, aktivitets- og fællesarealer i lokalplanområdet, for social sammenhæng og dannelse.
Området er omfattet af støjbelastede arealer, hvorfor der er udarbejdet en støjredegørelse. Redegørelsen viser, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj ikke overskrides i boligområdet. Derudover er området omfattet af den særlige planlægningszone. Der er således også udarbejdet en risikovurdering for ændret anvendelse og påvirkningerne af det.
Glud Museum har vurderet den bygningskulturelle værdi af den eksisterende bygningsmasse, da enkelte bygningsdele er opført i 1633. Konklusionen er, at de originale spor er udviskede i en sådan grad, at man alene ønsker at registrere huset i forbindelse med en eventuel nedrivning.
I forbindelse med lokalplan 1047 har VejleMuseerne været inddraget og anbefaler, at der laves en forundersøgelse for arkæologi i området – dette fastholdes.
Når lokalplanen er vedtaget sendes området i udbud.
Eksisterende forhold
Lokalplanområdet ligger i den sydlige del af Hedensted by, og består af et areal på ca. 12.000 m².
Inden for lokalplanområdet findes en eksisterende ældre gårdbebyggelse, som agtes nedrevet i forbindelse med realiseringen af lokalplanen. I lokalplanområdet er en del bevoksning, der fjernes i det omfang projektet nødvendiggør det. Flere træer er dog udpeget som bevaringsværdige og bevares i lokalplanen.
Lokalplanområdet ligger ca. 250 meter fra jernbanen og ligger desuden på grænsen til det store erhvervsområde Hedensted Syd. Da erhvervsområdet er udpeget til produktionserhverv, ligger lokalplanområdet også indenfor konsekvenszone. Virksomhederne i erhvervsområdet er derfor blevet hørt, og heraf er det vurderet, at lokalplanen ikke vil få konsekvenser for virksomhedernes drift og udviklingsmuligheder.
Lokalplanens formål
Lokalplanen har til formål at udlægge lokalplanområdet til boligområde. Der sikres byggeretsgivende bestemmelser, der giver mulighed for opførelse af tæt-lav boliger.
Lokalplanen skal sikre, at lokalplanområdet tilknyttes stisystemet i området, og at regn- og overfladevand håndteres inden for lokalplanområdet.
Desuden skal lokalplanen sikre mulighed for etablering af støjdæmpende foranstaltninger.
Planforslagene har været i høring i perioden fra den 7. december 2020 til den 10. januar 2021. Der er i høringsperioden indkommet 1 indsigelse til planforslagene.
Der er udarbejdet et notat over indsigelsen – bilag 4. Som det fremgår af notatet drejer indsigelsen sig om stiforbindelse mod nord og antal etager.
Administrationen foreslår, at bemærkningerne ikke giver anledning til ændringer af planforslaget udover mindre redaktionelle tilretninger.
Kommunikation
Planen offentliggøres i henhold til planlovens §§ 30 og 31
Lovgrundlag
Lokalplan: Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 13 stk. 2, §§ 30 og 31
Kommuneplantillæg: Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, §§ 23 c, og 30
Administrationen indstiller,
at lokalplan 1139 vedtages endeligt uden ændringer
at kommuneplantillæg 22 vedtages endeligt uden ændringer
Beslutning
Anbefales godkendt
Bilag
- BILAGBilag 1 - Oversigtskort 1:10000
- BILAGBilag 2 - Forslag til lokalplan 1139
- BILAGBilag 3 - Forslag til kommuneplantillæg 22
- BILAGBilag 4 - Notat over bemærkninger
33. Endelig vedtagelse af lokalplan 1148 for boliger ved Rønne Allé i HedenstedKlik her for at folde ud og læse mere om Endelig vedtagelse af lokalplan 1148 for boliger ved Rønne Allé i Hedensted
Beslutningstema
Udvalget for Teknik skal beslutte om lokalplan 1148 for boliger ved Rønne Alle i Hedensted skal vedtages endeligt.
Udvalget for Teknik skal samtidig tage stilling til de indkomne bemærkninger og ændringsforslag.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
Forslaget blev vedtaget af Byrådet den 25. november 2020.
Det blev samtidig vedtaget, at der ikke skulle udarbejdes en miljøvurdering af planforslaget.
Byrådet vedtog samtidigt at uddelegere beslutningskompetencen for den endelige vedtagelse af lokalplanen til Udvalget for Teknik, hvis høringen ikke gav anledning til væsentlige ændringer.
Sagsfremstilling
Lokalplanen udlægger lokalplanområdet til boligformål i form af åben-lav og tæt-lav bebyggelse med dertilhørende vej og parkeringsareal.
Lokalplanen inddeler området i 2 delområder. Delområde A og B. Delområde A må anvendes til åben-lav boliger. Delområde B må anvendes til tæt-lav boliger. Ny bebyggelse indenfor delområde B skal opføres som et samlet projekt, og lokalplanen fastsætter bygningsregulerende bestemmelser for dette. For at skabe plads til de nye tæt-lav boliger vil enfamiliehuset på Rønne Allé 9 blive nedrevet.
Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40% af det enkelte jordstykke. Den maksimale højde fastsættes til 8,5 meter, og det maksimale antal etager må ikke overstige 2 inden for delområde A og 1 etage inden for delområde B.
For at sikre, at det nye boligområde tilpasser sig de eksisterende boligområder langs Horsensvej, som det bliver en del af, sætter lokalplanen blandt andet bestemmelser om tagudformning. Tage skal opføres som saddeltag med en maksimal taghældning på 30 grader.
Lokalplanen fastlægger, at vejadgangen til området skal foregå fra Rønne Alle, hvorfra der skal etableres en boligvej, der skal forsyne de fremtidige rækkehuse i lokalplanområdet. Boligernes indkørsel og parkering kommer ligeledes til at foregå fra boligvejen. Boligvejen udlægges mellem de eksisterende udlejningshuse og de fremtidige rækkehuse.
Der skal anlægges mindst 2 parkeringspladser pr. åben-lav bolig.
Der skal anlægges mindst 1½ parkeringsplads pr. tæt-lav bolig, hvoraf 1 parkeringsplads skal ligge ved den enkelte bolig. De resterende kan udlægges som fælles parkering.
Planforslaget har været i høring i perioden fra den 30. november 2020 til den 4. januar 2021.
Der er i høringsperioden indkommet ét høringssvar med bemærkninger og indsigelser til planforslaget.
Der er udarbejdet et notat over det enkelte høringssvars bemærkninger og indsigelser – bilag 3. Som det fremgår af notatet drejer bemærkningerne og indsigelserne sig primært om,
- at lokalplanen vil medføre værdiforringelse for naboejendommene.
- frygt for at lokalplanen vil medføre indbliksgener.
- at lokalplanen skal stille krav til etablering af hegn mod naboejendomme i kompositmaterialer eller lignende i en højde mellem 1,8 og 2 meter.
- at der ikke må dispenseres fra planens bestemmelser om maksimal taghældning.
- at afstanden mellem skel og ny bebyggelse skal maksimeres.
Administrationen vurderer at 2 bemærkninger angående hegn og den maksimale taghældning giver anledning til ændringer i lokalplanforslaget.
Derudover er der mindre redaktionelle tilretninger.
Kommunikation
Planen offentliggøres i henhold til planlovens §§ 30, 31.
Lovgrundlag
· Lokalplan: Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 13 stk. 2, §§ 30 og 31
Administrationen indstiller,
at lokalplan 1148 vedtages endeligt med følgende ændringer:
- Lokalplanens bestemmelse om maksimal taghældning lokaliseres til kun at dække delområde B og ændres til følgende: Tage skal opføres som saddeltag. Inden for delområde B må den maksimale taghældning ikke overstige 30 grader.
- Lokalplanens bestemmelser om maksimal taghældning og tagudformning understøttes af en formålsbestemmelse af følgende ordlyd: ”Lokalplanen har til formål - at nybyggeri i lokalplanområdet kun opføres med saddeltag, og at den maksimale taghældning ikke må overstige 30 grader inden for delområde B”
- Lokalplanens §9.2 om hegn og hegns maksimale højde lempes og ændres til følgende ” Hegn mod veje, naboer og fællesarealer må etableres med en højde på op til 1,8 meter.
- Der tilføjes bestemmelse om, at hegn mod naboejendomme skal være etableret som forudsætning for ibrugtagning med følgende ordlyd ”Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er etableret hegn mod naboejendommene jævnfør §9.2 om hegn og hegns maksimale højde.
Beslutning
Anbefales godkendt
Bilag
- BILAGBilag 1 - Oversigtskort 1til2000
- BILAGBilag 2 - Forslag til lokalplan 1148 for boliger ved Rønne Alle i Hedensted
- BILAGBilag 3 - Notat over bemærkninger
- BILAGBilag 4 - Samlet høringssvar
34. Forslag til lokalplan 1152 for Udvidelse af Juelsminde Renseanlæg med tilhørende kommuneplantillæg nr. 31Klik her for at folde ud og læse mere om Forslag til lokalplan 1152 for Udvidelse af Juelsminde Renseanlæg med tilhørende kommuneplantillæg nr. 31
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte om forslag til lokalplan 1152 for udvidelse af Juelsminde Renseanlæg med tilhørende kommuneplantillæg nr. 31 skal sendes i høring. Samtidig skal byrådet godkende, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af planforslagene.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
Udvalget for Politisk Koordinering og Økonomi godkendte den 15. juni 2020 hovedprincipperne for udarbejdelse af planforslagene.
Sagsfremstilling
Der ønskes etableret et spildevandsanlæg med biologisk rensning på Juelsminde Renseanlæg, hvor der modtages rå-spildevand fra Palsgaard A/S. Tilledningen af rå-spildevand foretages i en eksisterende lukket rørledning, der i dag bliver anvendt til at lede forrenset spildevand fra Palsgaard A/S til Juelsminde Renseanlæg. Palsgaard A/S har i dag et forrenseanlæg placeret på egen matrikel, men anlægget har ikke kapacitet til at rense spildevandet tilstrækkeligt, og rensemetoden er ikke længere tidssvarende.
Der er derfor behov for udarbejdelse af en lokalplan og et kommuneplantillæg for at muliggøre et biologisk spildevands-renseanlæg. Planlægningen skal sikre, at anlægget kan virkeliggøres på en hensigtsmæssig måde i forhold til de planmæssige rammer og miljøhensyn, herunder sikkerhed, samt en fremtidssikring af planområdet, herunder mulighed for en bygningshøjde på op til 15 meter. Planlægningen ligger i tråd med Hedensted Kommunes igangværende planlægning for udvidelsen af Palsgaards produktionsbygninger i lokalplan 1132 og kommuneplantillæg nr. 13.
Formålet med lokalplanen er at tilvejebringe de nødvendige rammer for realisering af udvidelsesønskerne, og samtidig sikre de bedste muligheder for dette. Udvidelsen omfatter lukkede procesreaktorer med volumen på mellem 100 og 200 m3 og en maksimal højde på 15 meter samt andre mindre tekniske anlæg placeret nord for det eksisterende renseanlæg. Med planlægningen bevares og sikres de eksisterende skovmæssige beplantningsbælter inden for lokalplanområdet.
Det biologiske renseanlæg placeres i lokalplansområdets nordøstlige hjørne inden for beplantningsbæltet, således det visuelle udtryk fra Gludvej ændres mindst muligt. Renseanlægget vil blive etableret og ejet af Palsgaard på lejet grund hos Juelsminde Renseanlæg. Hedensted Spildevand vil stå for drift og vedligehold af spildevandsanlægget. Lokalplanens afgrænsning vil forblive den samme.
Screening for miljøvurdering
Der er foretaget en screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, hvor det er vurderet, at planlægningen ikke giver anledning til væsentlige miljøpåvirkninger. På grundlag af udkast til miljøscreeningen har andre berørte myndigheder i perioden fra den 4. december til den 18. december 2020 haft den lovpligtige mulighed for at kommentere kommunens forventede afgørelse om ikke at gennemføre en miljøvurdering af planforslagene. Der er ikke indkommet høringssvar, som giver anledning til at gennemføre en miljøvurdering. Derfor udarbejdes der ikke en miljøvurdering.
Forslag til lokalplan 1152 er vedhæftet som bilag og kan læses her: https://hedensted.viewer.dkplan.niras.dk/plan/7#/lokalplanid/525
Kommuneplantillæg nr. 31 er vedhæftet som bilag og kan læses her: http://hedensted.viewer.dkplan.niras.dk/plan/9#/16284
Kommunikation
Planforslagene offentliggøres i henhold til planlovens § 24-26. Afgørelsen om at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering offentliggøres samtidig.
Lovgrundlag
- Forslag til lokalplan: Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 13 stk. 2 og § 24
- Forslag til kommuneplantillæg: Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, §§ 23c, 24
- Afgørelse om miljøvurdering: Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK nr. 973 af 25. juni 2020, § 8, stk. 2
Administrationen indstiller,
at forslag til lokalplan 1152 fremlægges i 8 ugers offentlig høring,
at forslag til kommuneplantillæg nr. 31 fremlægges i 8 ugers offentlig høring, og
at afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering af planforslagene offentliggøres samtidig.
Beslutning
Anbefales godkendt
Bilag
- BILAGBilag 1 - Oversigtskort
- BILAGBilag 2 - Forslag til LP 1152 Udvidelse af Juelsminde Renseanlæg_Offentlig høring
- BILAGBilag 3 - Forslag til Kommuneplantillæg nr. 31
- BILAGBilag 4 - Screening af planens miljømæssige konsekvenser
35. Delegation af bemyndigelse til administrationen ved lokalplanlægningKlik her for at folde ud og læse mere om Delegation af bemyndigelse til administrationen ved lokalplanlægning
Beslutningstema
Udvalget skal tage stilling til, om de vil anbefale Byrådet, at lokalplaner kan vedtages endeligt af administrationen umiddelbart efter høringsperiodens udløb, og uden yderligere politisk behandling, såfremt der ikke er indkommet bemærkninger i høringsperioden.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
På møderne i PKØ den 7. december 2020 og den 16. december 2020 blev det besluttet, at der på en selvstændig dagsorden til PKØ´s møde i januar ville blive fremlagt et forslag om mulig forkortelse af den politiske proces for behandling og godkendelse af lokalplaner.
Sagsfremstilling
Der er fra projektudviklere et stort pres på hurtig udarbejdelse af lokalplaner og forventninger om en smidig sagsgang ved den endelige behandling af lokalplaner. Samtidigt har der været en kraftig forøgelse i antallet af lokalplaner, der er under udarbejdelse, eller som venter på at blive udarbejdet.
Med henblik på at nedbringe ventetiden og optimere lokalplanprocesserne besluttede PKØ på mødet den 16. december 2020, at lokalplanområdet opnormeres med 2 stillinger og arbejdet omkring vandhåndtering opnormeres med 1 stilling. Der er en klar forventning om, at disse opnormeringer, udover at nedbringe ventetiden for udarbejdelse af lokalplaner, også kan være med til at optimere og forkorte lokalplanprocessen, da det ofte er uafklarede forhold omkring håndtering af vand, der forsinker arbejdet.
Imens der arbejdes med at besætte de 3 nyoprettede stillinger vurderer administrationen, at der er et par forhold, hvor man umiddelbart kan forkorte arbejdsgangen for lokalplaner. Det ene handler om fokus på interne sagsgange og procedurer. Det arbejder administrationen løbende og fokuseret på at optimere. Det andet drejer sig om delegation af den endelige godkendelse af lokalplaner.
I dag er praksis, at byrådet beslutter, om et forslag til lokalplan skal udsendes i den lovpligtige høring. Høringen er typisk 4-8 uger. Praksis er tillige, at byrådet godkender lokalplanerne endeligt efter endt høring. Hvis der ikke kommer bemærkninger i høringsperioden bemyndiges Udvalget for Teknik i visse tilfælde til at godkende lokalplanerne endeligt.
For at kunne mindske sagsbehandlingstiden og den samlede liggetid for godkendelse af lokalplaner, foreslår administrationen, at kompetencen til at godkende lokalplaner efter endt høring delegeres til administrationen. Denne delegation foreslås dog kun gældende, såfremt der ikke er indkommet bemærkninger i høringsperioden.
Administrationen vil orientere Udvalget for Teknik, PKØ og Byrådet, når en lokalplan er blevet endeligt godkendt af administrationen.
Såfremt der ikke er kommet bemærkninger, vurderes en delegation af beslutningskompetencen at kunne sikre, at mange lokalplaner kan godkendes endeligt mindst 2 uger tidligere, end hvis Byrådet har overdraget beslutningskompetencen til Udvalget for Teknik, og mindst 4 uger tidligere, end hvis lokalplanen endeligt godkendes på Byrådets møder.
Lovgrundlag
Ifølge planlovens § 24, stk. 1 skal forslag til en kommuneplan/kommuneplantillæg og forslag til en lokalplan vedtages af kommunalbestyrelsen, og ifølge lovens § 27, stk. 1 er det kommunalbestyrelsen, som efter en fornyet behandling af forslaget vedtager planen endeligt.
Ved ændring af Planloven i 2012 blev det almindelige kommunalretlige udgangspunkt, at kommunalbestyrelsen frit kan overlade (delegere) sin kompetence til et udvalg eller til den kommunale forvaltning.
I planloven er der indsat en række undtagelser til den fri delegationsret, idet visse planbeslutninger anses for at have så væsentlig en karakter, at det bør være kommunalbestyrelsen, som træffer beslutning herom. Undtaget fra delegationsmulighed er således de tilfælde, hvor det vurderes, at der er tale om en beslutning af principiel betydning. Det gælder for eksempel for et lokalplanforslag, som nødvendiggør tilvejebringelse af et kommuneplantillæg, som kræver forudgående foroffentlighed i henhold til lovens § 23 c, stk. 1, 2. pkt.
Selv om en sag behandles af et udvalg eller af forvaltningen i henhold til delegation, har kommunalbestyrelsen fortsat det endelige ansvar.
Administrationen indstiller,
at udvalget anbefaler Byrådet, at lokalplaner kan vedtages af administrationen umiddelbart efter høringsperiodens udløb og uden yderligere politisk behandling, såfremt der ikke er indkommet bemærkninger i høringsperioden.
Beslutning
Anbefales godkendt
36. Revision af rottehandlingsplanKlik her for at folde ud og læse mere om Revision af rottehandlingsplan
Beslutningstema
Udvalget for Teknik skal beslutte hvilke 3-4 overordnede mål, som rottehandleplanen for 2021-2024 skal omhandle, og som rottebekæmpelsen de kommende 3 år skal arbejde hen imod.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Sagsfremstilling
Jf gældende rottebekendtgørelse nr. 1686, er kommunalbestyrelsen forpligtet til at udarbejde en handlingsplan om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Handlingsplanen skal revideres minimum hvert 3. år. Hedensted Kommunes nuværende handlingsplan (se bilag) løber fra 2018-2021 og står derfor til revision i indeværende år.
Som det første skridt i revisionen fastsættes 3-4 overordnede mål for rottebekæmpelsen i kommunen i 2021-2024. Ved næste møde vil Udvalget for Teknik blive præsenteret for mere specifikke fokusomåder og handlinger udarbejdet udfra de udvalgte overordnede mål. Slutteligt forventes handleplanen at være færdig til politisk godkendelse sommeren 2021.
Det overordnede hovedmål med den kommunale rottebekæmpelse er altid at levere en god og effektiv rottebekæmpelse. Administrationen ser det dog mest givtigt at dele dette op i mindre - stadig overordnede - mål for den kommunale rottebekæmpelse.
Administrationen ved Fritid og Fællesskab har herunder oplistet en række forslag til, hvad de overordnede mål kunne omhandle samt en kort beskrivelse af idéen bag. Administrationen modtager gerne flere forslag og idéer.
Fokus på den gode brugeroplevelse
Formålet med dette er at få en større del af borgerne til at benytte og se værdien i vores digitale selvbetjening til anmeldelse af rotter. Selvbetjeningen kan benyttes 24/7 og fungerer direkte sammen med vores fagportal, som rottefængerne også bruger. Som eksempel vil en borger, der opdager rotter indendørs i beboelse fredag aften, kunne få iværksat bekæmpelse allerede dagen efter fremfor at skulle vente med telefonisk henvendelse til mandag morgen. For borgere, der ikke ønsker eller er i stand til at benytte den digitale løsning, kan borgeren møde en fagligt opdateret og hjælpsom medarbejder telefonisk i administrationens åbningstid.
Hjælp til selvhjælp
I kontakten med borgerne fra både rottefængernes og administrationens side opleves det ofte, at borgeren bliver overrasket over, hvor simpelt rottesikring og -forebyggelse kan udføres. Øget fokus på borgerinformation herom kan være med til at forebygge forekomst af rotter.
Øget fokus på resistens over for rottegift
Specielt ved længerevarende sager og stort giftforbrug er der risiko for forekomst af resistens overfor godkendte gifte.
Øget fokus på landbrug og erhvervsdyrehold
På landbrug og dyrehold er der ofte tilhold af rotter. Øget fokus kan omfatte øget tilsyn med private sikringordninger, kommunikation gennem interesseorganisationer m.m.
Øget fokus på information og vejledning og sagsvarighed
Tilbagevendende tilhold af rotter nær beboelse hænger ofte sammen med tilstedeværelse af en vedvarende fødekilde i form af fugle-/hønsefoder, ikke-sikret kompost eller nedfaldsfrugter. Fokus her vil ligge på vejledning og information om sikring af hønsehuse, hensigtsmæssig fodring af vildt og sikker opbevaring af kompost.
Ved længerevarende rottetilhold opprioriteres administrationen tilsynet med henblik på udarbejdelse af en slagplan for sikring og renholdelse tidligere i forløbet.
Kommunikation
Handlingsplanen offentliggøres på kommunes hjemmeside, når den er udarbejdet og godkendt.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter nr. 1686 af 18. december 2018.
Administrationen indstiller,
at Udvalget for Teknik fastlægger overordnede mål for rottebekæmpelsen 2021-2024.
Beslutning
Der arbejdes videre med alle beskrevne mål
Bilag
37. Prioritering af Trafiksikkerhedsprojekter - Trafiksikkerhedsplan 2020 - 2023Klik her for at folde ud og læse mere om Prioritering af Trafiksikkerhedsprojekter - Trafiksikkerhedsplan 2020 - 2023
Beslutningstema
Udvalget for Teknik skal prioritere trafiksikkerhedsprojekter til udførelse.
Økonomi
På Byrådsmødet den 27. janaur 2021 indstilles det godkendt, at der meddeles anlægsbevilling på 7,3 mio. kr med nærmere angivet finansiering.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Historik
Byrådet behandlede på sit møde den 27. januar 2021 ansøgning om anlægsbevilling til Trafiksikkerhed.
Sagsfremstilling
I forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling til Trafiksikkerhed blev Udvalget for Teknik den 12. januar 2021 forelagt forslag til trafiksikkerhedsprojekter for 4 mio. kr med baggrund i den prioriterede liste i Trafiksikkerhedsplan 2020 -2030 samt et forslag om at afsætte 0,75 mio. kr til færdiggørelse af plantning af vejtræer langs Vejlevej.
Udvalget ønskede at få forelagt alle trafiksikkerhedsprojekterne fra trafiksikkerhedsplanen til prioritering. I bilagene fremgår dels de tidligere forslag med trafiksikkerhedsprojekter til gennemførelse i 2021, samt de resterende trafiksikkerhedsprojekter fra Trafiksikkerhedsplanens samlede projektliste.
Det foreslås, at Udvalget foretager en supplerende prioritering af trafiksikkerhedsprojekter til udførelse under mødet i april eller maj, hvor der forventes gennemført en analyse af indkomne borgerhenvendelser, uheld, hastighedsmålinger med videre siden Trafiksikkerhedsplanens godkendelse samt en gennemgang af indkomne supplerende forslag til trafiksikkerhedstiltag fra borgere og lokalråd med mere.
Nogle strækninger på den prioriterede liste til projekter er foreslået både i Trafiksikkerhedsplanen og i Stiplan 2020 - 2030. Her bør det prioriteres, hvilken løsning der skal vælges.
Projekter, der kan ses i sammenhæng med andre relevante anlægs- og vedligeholdelsesprojekter, bør prioriteres i forhold til de større anlægsprojekters udførelse.
Der vil på mødet være en uddybende gennemgang af de foreslåede projekter.
Administrationen indstiller,
At udvalget gennemgår og prioriterer de forelagte trafiksikkerhedsprojekter til udførelse og beslutter videre proces for prioritering af den resterende pulje.
Beslutning
Projekterne i bilag 1 igangsætes.
Der foretages en yderligere prioriteringsrunde på udvalgsmødet i april.
Bilag
- BILAGTrafiksikkerhedsprojekter forslag 2021
- BILAGResterende trafiksikkerhedsprojekter fra Trafiksikkerhedsplan 2020-2023
- BILAGKortudsnit udvalgte og resterende trafiksikkerhedsprojekter 2021
38. Anlægsbevilling til renovering af broerKlik her for at folde ud og læse mere om Anlægsbevilling til renovering af broer
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til ansøgning om anlægsbevilling og rådighedsbeløb i 2021 på 1,0 mio. kr til renovering af vejbroer.
Økonomi
Ansøgningen finansieres af beløb afsat på investeringsoversigten til formålet.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Sagsfremstilling
Bevillingen skal bruges til at udføre anbefalede broarbejder ud fra kommunes brovedligholdelsessystem, så både kapitalværdi og sikkerhed opretholdes.
Broprojekter 2021:
Vej, krydsning og renoveringsarbejder
- Gretbjergvej; underføring af tilløb til Bregnballe Bæk. Undersøgelser har vist, at det er nødvendigt at udskifte eksisterende betonrør til stålrør.
- Højgårdvej v. Ulkær; underføring af Fruens Møllested Bæk. Undersøgelser har vist, at det er nødvendigt at udskifte eksisterende betonrør til stålrør, genopretning af skråningsanlægget og opsætning af autoværn.
- Hedevej v. Bøgballe; underføring af Kollerup Bæk. Undersøgelser har vist, at det er nødvendigt at udskifte eksisterende betonrør til stålrør.
Det forventes, at en anlægsbevilling på 1,0 mio. kr kan finansiere renoveringerne.
Ydermere gennemføres der generaleftersyn på bygværker for planlægning af fremtidigt vedligehold af disse og opdatering af 5 års planen.
Administrationen indstiller,
At ansøgningen om anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr godkendes, og at finansieringen sker som anført under økonomi.
Beslutning
Anbefales godkendt
Bilag
- BILAGBrorenoveringer 2021
39. Anlægsbevilling til sideudvidelse af HøjløkkevejKlik her for at folde ud og læse mere om Anlægsbevilling til sideudvidelse af Højløkkevej
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til ansøgning om anlægsbevilling og rådighedsbeløb på i alt 5 mio. kr til sideudvidelse af Højløkkevej.
Økonomi
Ansøgning skal finansieres af beløb afsat på investeringsoversigten i 2020. Rådighedsbeløbet overføres til 2021.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Historik
Den ønskede sideudvidelse af Højløkkevej skal ses som en forlængelse af Ny Vej øst om Hedensted, som Byrådet på mødet den 27. februar 2019 besluttede at lokalplanlægge for, og som der er afsat anlægsmidler til i investringsoversigten for 2021.
Endvidere fremgår det af lokalplan 1104 at Ll. Dalbyvej lukkes for tung trafik, og at Hedensted Kommune påregner at udvide Højløkkevej, så den bliver egnet til at afvikle tung trafik.
Sagsfremstilling
Der planlægges udført en sideudvidelse af en strækning fra nord for Røde Mølle til den kommende tilslutning af Ny Vej Øst om Hedensted – en strækning på ca. 1 km. I den sydlige ende arbejdes der med en sideforskydning af vejen mod øst - se bilag 1
Sideudvidelsen foreslås udført med en ny metode, hvor den eksisterende vej fræses op og sammenblandes med genknust beton fra kommunens genbrugspladser. Metoden er meget ressourcebesparende i forhold til et normalt vejprojekt, da alle materialer til bundsikring er genanvendte. I forhold til en normal sideudvidelse, der laves på kommunens mindre veje, hvor der blot udgraves langs med vejen og forstærkes, er dette en betydelig stærkere løsning. Den vurderes at give god stabil vej til afvikling af trafikken på Højløkkevej, hvor der ikke forventes et stor trafikintensitet, men dog en del lastbiltrafik som følge af grusgravningen ved Ørum. På den strækning hvor Højløkkevej forlægges vil vejmaterialerne blive fræset op og udlagt i det nye vejforløb og udskiftet med jorden fra den udgravede vejkasse. I bilag kan ses en nærmere beskrivelse af processen.
Den del af Højløkkevej, som er planlagt til at blive sideudvidet er cirka 1000 m lang, og der bliver samtidig også arbejdet med at sideforskyde den på en strækning af cirka 300 m for at forbedre forholdene og de støvgener som er i dag ved Højløkkevej nr. 14.
Sideudvidelsen forventes udført i 2021 og koordineres tæt med planlægningen af omfartsvejen øst om Hedensted.
Administrationen indstiller,
at der meddeles anlægsbevilling som anført under økonomi.
at anbefale Byrådet, at der vedtages ekspropriation til nødvendige arealerhvervelser til projektet.
at en frivillig aftale om overtagelse med den enkelte lodsejer kan træde i stedet for.
Beslutning
Anbefales godkendt
Bilag
40. Anlægsbevilling til planlægning, projektering, arealerhvervelse m.m. - Ny vej øst om HedenstedKlik her for at folde ud og læse mere om Anlægsbevilling til planlægning, projektering, arealerhvervelse m.m. - Ny vej øst om Hedensted
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til ansøgning om anlægsbevilling til planlægning, projektering, arealerhvervelse med mere for ny omfartsvej øst om Hedensted.
Økonomi
Der søges om anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 10 mio kr til Ny vej øst om Hedensted. Udgiften finansieres som en del af de prioriterede projekter i Budgetaftalen 2021-2024.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Historik
Under Byrådsmødet den 27. februar 2019 besluttede Byrådet, at der skulle lokalplanlægges for en valgt linjeføring for en ny vej øst om Hedensted.
I budget 2021 er der i investeringsoversigten afsat 41 mio. kr til anlæg af den nye vej, hvorved den planlagte investering i overslagsårene blev fremrykket.
Sagsfremstilling
Det foreslås, at der i første omgang søges om frigivelse af 10 mio. kr til:
- Lokalplanlægning og miljøvurdering af planen
- Miljøvurdering af detailprojektet
- Projektering
- Myndighedsgodkendelser
- Udbudsprocesser
- Arealerhvervelse og ekspropriation
- Arkæologiske undersøgelser
Udgifterne forventes fordelt med ca. 5,2 mio. kr til forskellige rådgivningsydelser til f.ex. bygherrerådgivning, teknisk rådgivning til projektering og myndighedstilladelser, ex. VVM, landinspektør samt geotekniske boringer/jordbundsundersøgelser m.m. Endvidere forventes ca. 0,8 mio. kr anvendt til arkæologiske forundersøgelser samt ca. 4 mio. kr til arealerhvervelser.
Som det fremgår af tidsplanen i bilag 1 vil vejen blive udført i 2022 - 2023. Derfor foreslås, at den resterende del frigives i forbindelse med udførelse af vejanlægget.
Under forudsætning af godkendelse lokalplanen for Ny vej øst om Hedensted i 3. kvartal 2021 skal der erhverves areal ved de berørte lodsejere. Dette kan ske via ekspropriation eller som alternativ ved frivillig aftale. For at gennemføre en så ensartet og så enkel proces for lodsejerne som muligt, og for at holde en tidsplan der sikrer en gennemførelse af vejanlægget, anbefales det igangsættes en formel proces for ekspropriation af arealerne til vejen uden forudgående forhandling om frivillig arealerhvervelse.
Ekspropritionsprocessen kan formelt igangsættes, når lokalplanenen er endeligt godkendt, efter tidsplanen i 4. kvartal 2021.
Resultatet af ekspropriationen skal endeligt godkendes af byrådet.
Principskitse for vejens linjeføring ses i bilag 2.
Administrationen indstiller,
at ansøgning om anlægsbevilling på 10 mio. kr godkendes, og finansieringen sker som beskrevet under økonomi.
at anbefale, at der igangsættes en ekspropriation af arealerne til omfartsvejen som beskrevet i sagsfremstillingen.
Beslutning
Anbefales godkendt
Bilag
- BILAGNy Vej - Principskitse for linjeføring - Bilag 2 - TU02.02.2021
- BILAGNy Vej - Overordnet tidsplan - TU02.02.2021
41. Ny Vej øst om Hedensted - Afgrænsningsnotat til miljøkonsekvensvurderingKlik her for at folde ud og læse mere om Ny Vej øst om Hedensted - Afgrænsningsnotat til miljøkonsekvensvurdering
Beslutningstema
Udvalget for Teknik skal drøfte oplæg til afgrænsningsnotat for miljøkonsekvensvurdering af Ny Vej øst om Hedensted og godkende at oplægget sendes i høring hos berørte myndigheder og offentligheden.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
Byrådet har i investeringsoversigten afsat 41 mio. kr. til anlæg af Ny Vej øst om Hedensted. Udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport er en forudsætning for kunne realisere vejen.
Sagsfremstilling
Anlæg af Ny Vej øst om Hedensted er omfattet af "Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.
Hedensted Kommune har, som bygherre, ansøgt Hedensted Kommune ved By og Landskab, som myndighed, om at udføre en miljøkonsekvensvurdering af Ny Vej øst om Hedensted.
På baggrund af ansøgningen har Rambøll som rådgiver for Hedensted kommune som bygherre, udarbejdet et oplæg til afgrænsningsnotat for miljøkonsekvensrapport for Ny Vej øst om Hedensted - se bilag
Det forventes at hele VVM-processen kan være endelig afsluttet ultimo marts 2022 - se detaljeret tidsplan for VVM-proces i bilag.
Lovgrundlag
VVM - LBK nr. 973 af 25. juni 2020, § 2, stk. 2.
Administrationen indstiller,
at oplæg til afgrænsningsnotet for miljøkonsekvensvurdering for Ny Vej øst om Hedensted drøftes.
at afgrænsningsnotatet for miljøkonsekvensvurderingen kan sendes i høring hos berørte myndigheder og offentligheden.
Beslutning
Godkendt
Bilag
- BILAGNy Vej - Afgrænsningsnotat for vej øst om Hedensted - TU02.02.2021-1
- BILAGNy Vej - Tidsplan - VVM - TU02.02.2021
42. Anlægsbevilling til adgang til strandeKlik her for at folde ud og læse mere om Anlægsbevilling til adgang til strande
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til ansøgning om anlægsbevilling til ”Adgang til strande” på 100.000 kr.
Økonomi
Der søges om anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 100.000 kr.
Der er i Investeringsoversigten for 2021 afsat 100.000 kr til ”Adgang til strande”.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Sagsfremstilling
På baggrund af et ønske fra Handicaprådet blev der i Budget 2021 afsat 100.000 kr til ”Adgang til strande”.
Beløbet ønskes anvendt i forbindelse med etableringen af den nye badebro ved Storstranden i Juelsminde, hvor der i forbindelse med projekteringen har været dialog med repræsentanter for Handicaprådet, således det sikres, at strand og bro bliver tilgængelig for handicappede.
Der har været licitation på broen den 15. januar, og arbejdet igangsættes, således badebroen er klar til indvielse medio maj 2021.
Administrationen indstiller,
At ansøgning om anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 100.000 kr godkendes
Beslutning
Anbefales godkendt
43. Multifuntionelt jordfordelingsprojekt (MUFJO) ved As Vig og fremtidig organiseringKlik her for at folde ud og læse mere om Multifuntionelt jordfordelingsprojekt (MUFJO) ved As Vig og fremtidig organisering
Beslutningstema
Drøftelse om det videre arbejde med projekt for multifunktionel jordfordeling, MUFJO, og biodiversitet ved As Vig og fremtidig organisering efter fælles møde den 12. januar 2021 med Østjysk Landboforening og Velas
Økonomi
Der foreslås afsat 200.000 kr. til at understøtte det videre arbejde med projektet. Beløbet reserveres fra pulje til jordfordeling og biodiversitet. Anlægsbevillingen søges frigivet i andet dagsordenpunkt.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Historik
Udvalget er løbende blevet orienteret om status på projektet og deltog i et fællesmøde med Østjysk landboforening/Velas den 12. januar 2021 om projektet ved As vig.
Sagsfremstilling
På mødet med Østjysk Landboforening/Velas blev der givet en status på projektet, og der er på nuværende tidspunkt brug for at sondere nye mulige veje for at gennemføre et projekt i området. Der blev oktober 2020 indsendt en ansøgning til Landbrugsstyrelsen for støtte til jordfordeling i området. De har dog givet afslag på denne. Der er indtil nu afsøgt interesse lokalt hos lodsejerne, der giver opbakning til, at der arbejdes videre med projektet. 50 lodsejere har tilkendegivet deres støtte til, at arbejdet kan fortsætte på cirka 520 hektar ud af 890 hektar.
Det skal besluttes, om der skal satses på en revision af ansøgningen til Landbrugsstyrelsen, eller der skal søges at skaffe midler af anden vej.
Denne overvejelse kræver, at der skal tages beslutning om fremtidig organisering og samarbejdsform i det videre arbejde. Velas har udarbejdet et bud på en fremtidig organisering, se bilag. Heri foreslås, at der skal nedsættes en styregruppe på 4 personer, 2 fra Udvalget for Teknik og 2 fra betyrelsen i Østjysk Landboforening.
Hvis det besluttes, at arbejdet skal fortsætte og organiseringen tillige, vil der på det første styregruppemøde skulle tages stilling til en projektbeskrivelse for arbejdet herunder styregruppens funktion, mødefrekvens med mere. Der skal endvidere i styregruppen tages konkret stilling til fokus og retning for det fremtidige arbejde i projektet.
Indtil videre er der arbejdet med at skabe relationer til mulige eksterne finansieringskilder i form af fonde, og der arbejdes på at færdiggøre en ansøgning til EU-life, Bioscape, om biodiversitet i samme område.
Kommunikation
Østjysk Landboforening og Velas orienters om beslutning
Administrationen indstiller,
at udvalget tager stilling i hvilken form projektet skal fortsætte
at udvalget tager stilling til, om der skal nedsættes en styregruppe samt organisering jfr. oplægget fra Velas og udpege medlemmer hertil
Beslutning
Lene Tingleff og Torsten Sonne Petersen deltager i styregruppen.
Bilag
44. Anlægsbevilling til jordfordeling og biodiversitetKlik her for at folde ud og læse mere om Anlægsbevilling til jordfordeling og biodiversitet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til ansøgning om anlægsbevilling til biodiversitet og jordfordeling
Økonomi
Der søges om anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 500.000 kr.
Der er i investeringsoversigten for 2021 afsat 500.000 kr til "Biodiversitet og jordfordelingsprojekter"
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Sagsfremstilling
Beløbet ønskes anvendt i forbindelse med et samarbejdsprojekt om jordfordeling og biodiversitet ved As Vig og Skjold å samt til konkrete projekter til fremme af biodiversitet i kommunen og udformning af en Biodiversitetsstrategi i samrbejde med Grønt råd.
Udvalget for Teknik vil priorietere og fordele puljen på kommende møder.
Administrationen indstiller;
At ansøgning om anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 500.000 kr godkendes
Beslutning
Anbefales godkendt
45. Vejnavn til boligområde ved Rævebjergvej i Løsning - lokalplan 1136Klik her for at folde ud og læse mere om Vejnavn til boligområde ved Rævebjergvej i Løsning - lokalplan 1136
Beslutningstema
Udvalget for Teknik skal tage stilling til nyt vejnavn i forbindelse med nyt boligområde i Løsning - lokalplan 1136
Økonomi
Ingen bemærkninger
Sagsfremstilling
I forbindelse med nyt boligområde ved Rævebjergvej i Løsning, skal der fastsættes et nyt vejnavn.
Bygherre foreslår vejnavnet Sindbergsvej - alternativt Stensmarksvej.
Sindbergsvej:
Ejendommen, der udstykkes fra, har tidligere været en landbrugsejendom. Den har været i familiens eje helt tilbage fra 1949, hvor bygherres far, Rasmus Sindberg, købte den.
Sindbergs var godt kendt i området. I årene frem til ca. 1960 hjalp flere af byens skolebørn blandt andet til med høstarbejdet og optagning af roer.
Ejendommen blev lokalt ofte omtalt som "hos Sindbergs" eller "ned til Sindbergs".
Stensmarksvej:
Landbrugsejendommen havde navnet Stensmark. Et navn der formodentlig er kommet af, at der var mange sten i jorden.
Stensmark har dog aldrig været en brugt eller en kendt lokal stedbetegnelse for gården.
Bygherre har et stort ønske om at vejnavnet bliver Sindbergsvej efter bygherres afdøde far.
Ejendommen Rævebjergvej 12 har adgang via den vej, som i lokalplanen er udlagt til boligvej i den planlagte udstykning. Bygherre ejer ejendommen, som er lejet ud.
Lejerne er blevet partshørt omkring det påtænkte nye vejnavn, som vil medføre, at Rævebjergvej 12 vil få ændret adresse.
Det nye vejforløb fremgår af kortbilaget.
Kommunikation
Vejnavnene Sindbergsvej og Stensmarksvej er godkendt af SDFE (Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering)
Lovgrundlag
Adresseloven: Lov nr. 136 af 1. februar 2017, §3
Bekendtgørelse om vejnavne og adresser: BEK nr. 271 af 13. april 2018, §3 og §6
Administrationen indstiller,
at udvalget beslutter, hvilket vejnavn boligområdet skal have
Beslutning
Stensmarksvej godkendes som vejnavn
Bilag
46. Emner til årligt møde med sommerhusforeningerneKlik her for at folde ud og læse mere om Emner til årligt møde med sommerhusforeningerne
Beslutningstema
Fastlæggelse af emner til det årlige dialogmøde med sommerhusforeningerne kalendersat til den 3. marts 2020.
Grundet Covid-19 foreslås mødet udsat til november 2021.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Sagsfremstilling
Dagsordenen udarbejdes af administrationen, idet sommerhusforeningerne opfordres til at indsende forslag til emner til drøftelse. Det henstilles, at emnerne er af generel interesse for mere end egen forening.
Administrationens forslag til emner er:
- Orientering om Multifunktionelt jordfordelingsprojekt (MUFJO) ved As Vig
- Orientering om kloakering i området
Forslag til emner fra sommerhusforeningerne:
- Orientering vedrørende havbrug herunder muslingebanker, idet der i området ses flere muslingebanker, end der plejer.
- Orientering om status på affaldssorteringen og en drøftelse af kommunens håndtering af denne.
- Spørgsmål angående kontravægte til slusen for at holde Kattegat ude (under højvande kommer der vandmænd og fladfisk ind, så det er jo tydeligt at slusen ikke virker optimalt . Det ville være en hjælp her for beboerne for at undgå oversvømmelse, at slusen virker)
Sommerhusforeningerne har frist for indsendelse af emner, de ønsker taget op på mødet, den 19. februar.
Kommunikation
Den endelige dagsorden sendes til foreningerne med besked om udsættelse
Administrationen indstiller,
At forslag til emner drøftes og at mødet udsættes til november
Beslutning
Godkendt
47. Orientering om status på DK2020 Klimahandlingsplan Hedensted KommuneKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering om status på DK2020 Klimahandlingsplan Hedensted Kommune
Beslutningstema
På Byrådsmødet den 26. august 2020, besluttede Byrådet, at administrationen skulle ansøge om at komme med i projektet DK2020 Klimahandlingsplaner, som KL, Realdania og de danske regioner har igangsat. Hedensted Kommune fik tilsagn om deltagelse i oktober.
Administrationen har udarbejdet en projektbeskrivelse, der beskriver, hvordan Hedensted Kommune vil løse opgaven, og hvordan denne organiseres. Dette er beskrevet i vedlagte projektbeskrivelse.
Målet er, at Danmark skal realisere 70% reduktion af drivhusgas-udledningerne i 2030 i forhold til 1990 og et langsigtet mål om klimaneutralitet i senest 2050.
Hedensted Kommune vil bidrage til denne målsætning ved at arbejde efter de samme mål på kommunalt niveau.
Hedensted Kommunes CO2 udledning i 1990 var 794.352 tons CO2 og i 2018 var den på 612.315 tons CO2. Målet i 2030 er dermed en CO2 udledning på max. 238.306 tons CO2. Dette er illustreret grafisk i vedhæftede projektbeskrivelse.
Af punkt 7 i projektbeskrivelsen fremgår tidsplanen, hvoraf det også fremgår, at klimaplanen skal være færdig i foråret 2022 og skal afleveres 15. juni 2022. Der vil løbende være politisk dialog.
Efter aflevering af klimahandlingsplanen den 15. juni 2022, skal denne eksekveres. For at sikre en realistisk eksekvering, er der allerede i planlægningsarbejdet lagt stor vægt på at projektet forankres tværgående i den kommunale organisation og hos borgere og virksomheder.
Beslutning
Til efterretning
Bilag
48. Orientering om strategiplan: Grundejerne bestemmer - højvandssikring JuelsmindeKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering om strategiplan: Grundejerne bestemmer - højvandssikring Juelsminde
Beslutningstema
Udvalget orienteres om Strategiplan for højvandssikring i Juelsminde - "Grundejerne bestemmer".
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
På møde i Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi den 22. maj 2019 besluttede udvalget, at sende ansøgning til RealDania om deltagelse i projekt "Byerne og det stigende havvand", hvor ønsket er, at støtte en række projekter med nytænkende bud på løsninger, der kan forene behovet for beskyttelse mod havvand med behovet for at sikre adgang til vandet. Helhedsløsninger der sikrer bæredygtige byer, som også skaber rekreative kvaliteter i byerne ved kysten. Hedensted Kommune kom med blandt 8 pilotprojekter med projektet "Grundejerne bestemmer". Hensigten med projektet er at undersøge, hvordan en sikring af Juelsminde kan ske i tæt sammenspil med grundejerne i det kommnede digelag samt resten af byen. En sikring som både skal skabe tryghed og merværdi for Juelsminde.
For at styrke dette sammenspil mellem grundejere, fagfolk og kommune blev der nedsat en styregruppe med repræsentanter fra arbejdsgruppen for det kommende digelag, Juelsminde visionsråd, Juelsminde Havn og Marina, Partnerskabet (RealDania og Kystdirektoratet) samt Hedensted kommune. Rollefordelingen mellem Juelsminde Digelag og styregruppen Grundejerne Bestemmer er, at Grundejerne Bestemmer hjælper Juelsminde Digelag med at forberede højvandsbeskyttelse af Juelsminde, ved at udarbejde et forudsætningsnotat, en samlet strategiplan og levere forslag til designløsninger og finansiering. Det udarbejdede materiale skal fungere som et beslutningsgrundlag, og Juelsminde Digelag har også mulighed for at byde ind med idéer og kommentarer. På grund af Covid- 19 har digelaget endnu til gode at afholde stiftende generalforsamling, og derfor har udarbejdelsen af forudsætningsnotatet og strategiplanen foregået i regi af styregruppen for Grundejerne bestemmer.
Sagsfremstilling
Styregruppen for "Grundejerne bestemmer" første opgave var at fastlægge processen for projektet, herunder i første fase at få udarbejdet et forudsætningsnotat og en strategiplan, som har til formål at sætte retning og rammer for rådgivere og byudviklere, der i næste fase skal bidrage til at designe fremtidige løsninger. Løsninger som skal have et helhedsorienteret og langsigtet blik for, hvordan Juelsmindes byudvikling tænkes sammen med højvandsbeskyttelse.
Projektet hedder "Grundejerne bestemmer", fordi den enkelte grundejer har ansvaret for at beskytte sin grund imod oversvømmelser eller erosion fra havet. Derfor er strategiplanens formål også at danne afsæt for løsninger, der udvikles til gavn for grundejerne. Både når det gælder udvikling af byens attraktivitet, og når det gælder minimering af risiko for oversvømmelse.
Der har i processen med udarbejdelsen af strategiplanen været stort fokus på borgerdeltagelse, på trods af udfordringer i forhold til Covid-19, der har sat sine begrænsinger på borgermøder m.v. Derfor har deltagelsesformer i første fase måtte ændres, og i stedet har der været afholdt mindre gåture med interesserede borgere, online undersøgelse, orientering via skilte rundt på kyststrækningen m.v. Inputs herfra, workshops med styregruppen samt forudsætningsnotatet har resulteret i vedhæftede strategiplan.
Strategiplanen tager udgangspunkt i en højvandssiking af den næsten 6 km lange kyststrækning i Juelsminde, som skal have en samlet løsning. Det skal dog ikke nødvendigvis være den samme type løsning hele vejen. I stedet er strækningen blevet inddelt i 4 kystsikringszoner: Bugt og Strandeng; By, Havn og Strandliv; Diget og Østerstrand; Bjørnsknude og Sønderstrand. I forbindelse med hver zone er der i strategiplanen fremhævet områdets særlige kendetegn og vigtige budskaber, som det er afgørende at have med, når der i den kommende fase 2 skal udvikles designløsningsforslag til højvandsikringsløsninger indenfor de 4 forskellige kystsikringszoner. Budskaber som er kommet frem efter blandt andet efter dialog med borgerne i Juelsminde. Et eksempel er området By, Havn og Strandliv hvor kendetegnet er, at dette område er byens samlingssted – byens hjerte. Ønsket er, at havnepladsen skal gøres mere attraktiv som et mødested. Storstranden skal udvikles med sammenhæng til havn og by. Her skal være levende af mennesker. Det er her, der kan laves noget spektakulært, som har potentiale til at blive et vartegn for Juelsminde. Kystbeskyttelsen mod det stigende havvand kan blive til en synlig del af fortællingen om byen. Her er et af budskaber blandt andet at binde by og havn sammen med Storstranden samt at bevare maritim karakter og tænke arkitektonisk sammenhæng.
For at få skabt et bredt kendskab til den udarbejdede strategiplan arbejdes der på en pixiudgave af denne, som er nemmere at kommunikere ud til grundejerne og andre interessenter. Der arbejdes også på at lave små film, hvor blandt andet repræsentanter fra styregruppen fortæller om de 4 kystsikringszoner. Disse film vil blive kommunikeret ud via hjemmeside samt facebook m.v. Pressen udviser ligeledes stor interesse for projektet.
Næste skridt i projektet er at få fastlagt fase 2, hvor der skal arbejdes med designløsningsforslag. Løsninger som skal tage afsæt i Forudsætningsnotatet og Strategiplanen samt en løbende borgerdeltagelsesproces, hvor borgerne også her får mulighed for at komme med deres tanker og ideer. Denne proces forventes at løbe hen over foråret og sommeren, og planen er, at vi til efteråret 2021 vil have konkrete og innovative sammenhængende designløsningsforslag til højvandssikring, som vi vil søge realisering til via blandt andet puljen fra RealDania "Byerne og det stigende havvand".
Kommunikation
Strateginotat vil blive kommunikeret i en pixiudgave, små film samt en pressemeddelse.
Administrationen indstiller,
At Forudsætningsnotatet og Strategiplan tages til efterretning
Beslutning
Til efterretning
Bilag
- BILAG2020 1216 Forslag_strategiplan_Juelsminde_Grundejerne Bestemmer_SKÆRM
- BILAG19.015.Forudsætningsnotat.Juelsminde.Grundejerne.E_13
49. OrienteringssagerKlik her for at folde ud og læse mere om Orienteringssager
Beslutningstema
- Orientering om afgørelse i Planklagenævnet vedørende landzonesag behandlet på Udvalget for Teknik d. 19. juni 2020 (sagsnr. 02.34.00-P19-318-20) Se bilag.
- Orientering om status på implementering af ny affaldsordning, herunder beholdervalg (se bilag)
Beslutning
Til efterrretning
Bilag
50. Udvalgets deltagelse i møder, kurser, mv.Klik her for at folde ud og læse mere om Udvalgets deltagelse i møder, kurser, mv.
Beslutningstema
Der skal tages stilling til udvalgets deltagelse i diverse kurser, møder mv.
Økonomi
Deltagelsen er - for så vidt der er deltagerbetaling - indeholdt i budgettet.
Historik
Byrådet har den 28. januar 2014 besluttet, at såfremt der gives kørselsgodtgørelse til kurser, møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Byrådets retningslinjer for vederlag og godtgørelser).
Sagsfremstilling
- Invitation til KL’s kommunalpolitiske konference på teknik- og miljøområdet, TEKNIK & MILJØ ’21. Konferencens arbejdstitel er TM’21 – Kommunalvalg: Borger, by og bæredygtighed.
Mødet afholdes virtuelt den 16. april 2021. Program for konferencen bliver offentliggjort i starten af februar.
Administrationen indstiller,
At udvalget beslutter, om der skal være deltagelse i ovenstående arrangementer og i givet fald, hvem der deltager. |
Beslutning
Hedensted Kommune deltager
51. EventueltKlik her for at folde ud og læse mere om Eventuelt
Beslutning
Intet at bemærke
52. GodkendelsesarkKlik her for at folde ud og læse mere om Godkendelsesark
Beslutningstema
Underskriftsside/ godkendelsesside. Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.
Beslutning
Godkendt