Udvalget for Teknik skal tage stilling til prioritering af budget til vejvedligeholdelse i andet halvår af 2016.
Der er i budgettet for 2016 afsat i alt 16 mio. kr. til vedligeholdelse af kørebaner og trafiksikkerhed fordelt med 7 mio. kr. i anlægsbudgettet og 9 mio. kr. i driftsbudgettet. Endvidere er der overført 5,5 mio. kr til uafsluttede projekter fra 2015, så der i 2016 er afsat 21,5 mio. kr til vejvedligeholdelse.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Byrådet godkendte den 16. december 2015 en anlægsbevilling på 7 mio. kr og prioritering af i alt 16 mio. kr til vejvedligeholdelse.
Status på de planlagte og prioriterede projekter som udvalget godkendte d. 16. december 2015 er pr. 1. august 2016 er følgende:
Ovenstånde projekter giver en samlet udgift i 2016 på ca. 19,5 mio kr. og ca. 3,0 mio. kr til udførelse i 2017.
Af den resterende ca. 1,5 mio. kr foreslås 1 mio. kr anvendt til opretning af Højkildevej i Ørum, asfaltsslidlag på cykelsti ved Skærven og en opretning af Pøtvej samt Skolestien i Tørring. Endvidere foreslås at lave en veiudvidelse af Skanderborgvej mellem Vester Ørum og motorvejen ca. 0,7 mio. kr da der her er stærkt stigende lastbiltrafik der belaster asfaltkanterne hårdt. Derudover skal der udføres forberedende arbejder til renovering af Vestergade i Løsning der skal udføres i i 2017 i samarbejde med Hedensted Spildevand og øvrige ledningsejere.
En prioritering som den foreslåede betyder at der til vejvedligeholdelsen i budget 2017 på nuværende tidspunkt allerede er disponeret ca. 9 mio. til Strandhusevej, Vestergade og følgearbejder til kloakrenoveringer i primært Uldum og Hedensted og lignende bundne opgaver. Dette svarer til det forventede afsatte driftsbudget til vejvedligeholdelse i 2017. I bilag kan ses en oversigt over den foreslåede prioritering.
at | udvalget drøfter prioriteringen. |
Prioriteringen godkendes. Det undersøges om der udføres hastighedsdæmpning på Pøt Strandvej.