Udvalget skal tage stilling til mulig indførelse af parkeringsrestriktioner i Hedensted by.
Afhængig af beslutningen kan der være udgifter til ændret skiltning/opstribning. Disse udgifter vil blive afholdt inden for driftsbudgettet.
Der blev efter ønske fra erhvervsdrivende i Hedensted by administrativt indført tidsbegrænset parkering i Nørrebrogade i 2010.
Der er modstridende interesser fra beboere og erhvervsdrivende vedrørende parkeringsforhold i kvarteret omkring Nørrebrogade, Mosegade, Mosevænget og Bredgade. Administration har over en længere periode fået en del henvendelser fra begge parter. Beboere mener ikke, at de har mulighed for parkering umiddelbart ved egen bolig, og erhvervsdrivende mener ikke, at deres kunder har tilstrækkelig mulighed for at korttidsparkere umiddelbart ved forretningerne.
Visse steder er der i dag parkeringsrestriktioner med og uden tidsbegrænsning, mens der andre steder er fri parkering. Kommunen har ikke egne parkeringsvagter og kan derfor ikke håndhæve overskridelse af restriktionerne. Politiet kan udskrive parkeringsbøder ved ulovlig parkering, men har begrænsede ressourcer, og derfor har ulovlig parkering været udbredt i perioder.
Udvalget skal på mødet drøfte om de nuværende restriktioner skal ændres, og ud fra hvilke kriterier både beboere og erhvervsdrivendes ønsker og behov i så fald skal tilgodeses. Der skal endvidere tages stilling til, om der skal ansættes kommunale parkeringsvagter.
Bekendtgørelse af Færdselsloven, LBK nr. 38 af 5. januar 2017, §92
Lov om offentlige veje mv., Lov nr. 1520 af 27. december 2014, §§90-91
at | udvalget drøfter problemstillingen |
Nuværende praksis med tidsbegrænset parkering foran butikkerne fastholdes.