Udvalget skal tage stilling til, om forslag til tillæg 8 til spildevandsplanen skal sendes i høring, og miljøscreeningen af tillægget skal offentliggøres.
Ingen bemærkninger.
Byrådet har den 29. marts 2017 besluttet, at kun større spildevandsplanændringer skal principielt behandles.
Byrådet har den 29. marts 2017 vedtaget at bemyndige Udvalget for Teknik til at godkende forslag til spildevandsplanændringer til udsendelse i høring og efterfølgende endelig godkende ændringen.
Byrådet har den 24. februar 2016 vedtaget Spildevandsplan 2015-2020 for Hedensted Kommune, hvoraf det fremgår, at kloaksystemet i Korning planlægges separatkloakeret.
I forbindelse med en allerede planlagt separering af kloaksystemet i Korning er det nødvendigt at etablere nye ledningsanlæg og udvide et eksisterende regnvandsbassin på private og kommunale matrikler. Dette tillæg sikrer, at såfremt Hedensted Spildevand ikke kan indgå frivillig aftale med lodsejerne om afståelse af jord og/eller rettigheder, kan Hedensted Kommune ekspropriere til fordel for disse anlæg. De berørte matrikler fremgår af tillægget.
De berørte grundejere orienteres individuelt.
Lov om miljøbeskyttelse, LBK nr. 1189 af 27. september 2016, § 32
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 726 af 1. juni 2016 om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, § 5
at | forslag til tillæg 8 til Spildevandsplanen fremlægges i 8 ugers høring |
at | screening for Miljøvurdering offentliggøres samtidig |
Godkendes.