Drøftelse af den overordnede økonomiske situation vedrørende indsamling og behandling af dagrenovation. Forvaltningen orienterer om status for registreringer og overførsel af vejninger.
Forsyningens tilgodehavende hos Hedensted kommune for så vidt angår dagrenovation er pr. 31. december 2017 8,252 mio. kr.
Kommunen har nu modtaget de sidste vejninger fra perioden fra den 3. januar til den 13. februar. Fra den 13. februar har den løbende overføring af registreringer fungeret. Og det samme gælder billededokumentation ved afvigelser. Problemet med de manglende overførsler af registreringer synes dermed løst.
Saldoen for dagrenovation har ultimo 2016 en kapital på godt 8 mio. kr. Det er delvis foranlediget af, at udbuddet på indsamling af dagrenovation resulterede i en væsentlig mindre udgift fra den 1. maj. Det var der ikke taget højde for i budgettet for 2016. Det er der til gengæld i budgettet for 2017, hvor denne udgift er reduceret med 4 mio. kr. Dette var den primære grund til at reducere grundtaksten for en renovationsspand i 2017 med 150 kr. til 700 kr.
Desuden blev der i forbindelse med, at der ikke skulle indføres en ny dagrenovationsordning, budgetteret med et ekstra beløb til udskiftning af renovationsspande. De fleste af renovationsspandene er mere end 10-15 år gamle, og der kan således imødeses en større udskiftning end hidtil. I 2016 er der ikke sket en større udskiftning. Den forventes at komme inden for en kortere tidshorisont. Målet er, at udskiftningen af affaldsspandene skal kunne ske uden årligt at hæve grundtaksten.
at | sagen drøftes. |
Den faste årlige takst nedsættes med 150 kr. pr. husstand gældende fra næste opkrævning.
Fraværende: Jeppe Mouritsen