Sagsnr.: 00.01.00-P35-11-15 Sagsbehandler: Helle Lomholt
Beslutningstema
- Status på kommunens byggesagsbehandling
- Indbydelse til Spildevands Teknisk Forenings årsmøde den 10. juni 2016, se vedhæftede bilag
- Kampagnen – Sortér på livet løs – gør genbrug til en god vane.
I uge 17 modtog alle husstande kampagnematerialet. Borgerne har generelt taget positivt imod materialet, vi har fået flere henvendelser både på mail, telefon og Facebook. Henvendelser har både været med konkrete spørgsmål om sortering men også henvendelser om, om der indføres henteordninger for genbrugsfraktionerne. Vi har endvidere efter en opfordring fra en sommerhusejer fået lavet folderen og mærkaterne på tysk og engelsk i print selv udgave.
- Status på indsamling af dagrenovation efter at vognmandsfirmaet M. Larsen overtog entreprisen den 1. maj 2016. Der har været nogle indkøringsvanskeligheder. Både på det praktiske plan, hvor nogle af de gamle ruter har måttet lægges om, og på det tekniske plan med den digitale integration imellem systemerne. Alle parter har dog fokus på at få løst problemerne til mindst mulig gene for borgerne.
- Paragraf 3 (Naturbeskyttelsesloven) område ved Snaptun
- Bilrace på Lundagervej i Løsning.
- C2C cc - Coast to Coast Climate Change. Hedensted Kommune har sammen med Region Midtjylland og en lang række midtjyske kommuner, forsyningsselskaber og forskningsinstitutioner søgt EU om ca. 100 mio. kr. til klimatilpasning fra kyst til kyst. Der er tale om et 6-årigt klimatilpasningsprojekt, der forventes startet 1. januar 2017. En godkendelse af projektet hos Europakommissionen kommer forhåbentlig i løbet af juli måned 2016. Projektet søges støttet af LIFE-programmet. Hedensted Kommune deltager bl.a. med 3 særskilte projekter: "Klimatilpasning i Hedensted og Tørring", "Borgerdreven klimatilpasning i Juelsminde" og "Håb til Håb". Projekterne følger bl.a. op på pejlemærket i Forslag til Agenda 21-strategien: Borgere i centerbyerne må ikke ”drukne i vand”. Region Midtjylland har lanceret en hjemmeside med information om projektet: http://www.c2ccc.eu/. Hjemmesiden er under opbygning.
- Vejnavn for ny omfartsvej vest om Ørum.
Beslutning
Vejnavn til Højlykkevej for ny omfartsvej vest om Ørum.
Bilag