Godkendelse af ny lokal parkeringsbekendtgørelse
Ingen bemærkninger.
Den tidligere bekendtgørelse for parkering og standsning i Hedensted Kommune blev vedtaget af Byrådet d. 25. marts 2009, men ophævet ved lov om ændring af lov om færdselsloven og offentlige veje nr. 169 af 26.02.2014.
Efter forhandling godkendte Sydøstjyllands Politi d. 2. april 2014 nærværende forslag til lokal bekendtgørelse om standsning og parkering i Hedensted Kommune.
Der skal træffes beslutning om en ny lokal parkeringsbekendtgørelse i Hedensted Kommune da lovgivningsmæssige ændringer har ophævet den tidligere bekendtgørelse for parkering og standsning i Hedensted Kommune.
Den ny bekendtgørelse er indholdsmæssigt korresponderende med kommunens tidligere parkeringsbekendtgørelse, hvor den væsentligste ændring er at der indføres parkeringsforbud for 'tunge køretøjer', påhængsvogne o.l. inden for tættere bebygget område i tidsrummet kl. 18:00 - 06:00. Der henvises i bekendtgørelsens kortbilag til pladser, hvor parkering med tunge køretøjer er tilladt.
Bekendtgørelsen har ved revideringen undergået enkelte sproglige ændringer og bestemmelser der allerede er indeholdt i anden lovgivning er taget ud.
Bekendtgørelsen skal efter vedtagelse gøres offentligt tilgængeligt på kommunens hjemmeside.
Færdselsloven (LBK nr. 1386 af 11.12.2013)
Lov om ændring af lov om færdselsloven og offentlige veje nr. 169 af 26.02.2014
at | den kommunale bekendtgørelse for standsning og parkering i Hedensted Kommune godkendes |
Indstillingen tiltrådt.