Udvalget skal med baggrund i tidligere drøftelser af åbningstiderne dsikuterer om der fra budgetåret 2017 skal ske ændringer i genbrugsstationernes åbningstider.
Genbrugsstationerne er en del af affaldsområdet, som skal hvile i sig selv. Genbrugsstationerne finansieres dels af husholdningernes miljøafgift og dels af virksomhedernes ordning for benyttelse af genbrugsstationer.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Sagen er tidligere behandlet på udvalgets møde den 2. februar 2016. Her blev det besluttet, at der skulle vurderes på forskellige muligheder for at øge åbningstiderne på Remmerslund Genbrugsstation samtidig uden at skulle ske ændringer på de øvrige stationer.
Med henblik på en drøftelse af serviceniveauet på Hedensteds Kommunes genbrugsstationer er der regnet på forskellige modeller. Alle med den forudsætning, at ingen af genbrugsstationerne vil få reduceret i åbningstiden. I alle de opstillede modeller sker der en udvidelse af åbningstiden på Remmerslund, og da der samtidig ikke sker reduktion på de øvrige pladser, vil det på få indflydelse på taksterne for både borgere (miljøgebyret) og virksomheder (SMS-ordningen).
De 4 genbrugsstationer har i dag ens åbningstider. Denne forudsætning ændres i modellerne, idet Remmerslund pladsen får udvidet åbningstiden, mens de øvrige 3 pladser bibeholder deres åbningstid. Der er også regnet på at udvide åbningstiden på lør- og søndage på de 3 øvrige pladser.
Alle borgere og virksomheder, der er med i ordningen, kan vælge at benytte hvilken som helst af de 4 pladser.
Der er ca. 300 virksomheder, der benytter kommunens SMS-ordning.
I bilag 1 er de forskellige modeller indsat i skemaform, så åbningstiderne fremgår. Der er ligeledes et skema, hvor de nuværende åbningstider er indsat til sammenligning.
Model A:
Remmerslund pladsen har åbent 3 ekstra hverdage kl. 7.15-18.00 og søndagsåbent hele året. Der ændres ikke i åbningstiderne på de øvrige pladser. Der forventes en stigning i miljøgebyret på 35 kr.
Model B:
Remmerslund pladsen har åbent 3 ekstra hverdage kl. 7.15-18.00. For alle 4 pladser udvides søndagsåben fra 4 måneder (1.5-1.9) til 7 måneder (1.4-1.11). Der forventes en stigning i miljøgebyret på 45 kr.
Model C:
Remmerslund pladsen har åbent 3 ekstra hverdage kl. 7.15-18.00 og søndagsåbent hele året. På de øvrige 3 pladser udvides søndagsåben fra 4 måneder (1.5-1.9) til 7 måneder (1.4-1.11). Der forventes en stigning i miljøgebyret på 50 kr.
Model D:
Remmerslund pladsen har åbent 3 ekstra hverdage kl. 7.15-18.00, og åbningstiden på lør- og søndage udvides med 1 time til kl. 16.00. Endvidere er der søndagsåbent hele året. På de øvrige 3 pladser udvides åbningstiden på lør- og søndage med 1 time til kl. 16.00. Der ændres ikke i perioden med søndagsåbent. Der forventes en stigning i miljøgebyret på 55 kr.
Model E:
Remmerslund pladsen har åbent 3 ekstra hverdage kl. 7.15-18.00, og åbningstiden på lør- og søndage udvides med 1 time til kl. 16.00. Endvidere er der søndagsåbent hele året. På de øvrige 3 pladser udvides åbningstiden på lør- og søndage med 1 time til kl. 16.00, og perioden med søndagsåbent forlænges fra 4 måneder (1.5-1.9) til 7 måneder (1.4-1.11). Der forventes en stigning i miljøgebyret på 70 kr.
at | forslag til ændringer i genbrugsstationernes åbningstider drøftes med henblik på at ændringerne indarbejdes i budget 2017 |
Der ændres ikke på nuværende struktur og åbningstider.