Kommunen er forpligtet til at føre regelmæssigt miljøtilsyn efter Miljøbeskyttelseslovens og Husdyrlovens regler på visse industrivirksomheder og husdyrbrug.
Kommunen har pligt til at udarbejde en tilsynsplan, som skal revideres mindst hvert 4. år. Tilsynsplanen skal indeholde en beskrivelse af kommunens tilsynsindsats. Tilsynsplanen kan ses på kommunens hjemmeside. Miljøtilsyn udføres i henhold til Miljøtilsynsbekendtgørelsen.
På de større industrivirksomheder og på husdyrbrug med en miljøgodkendelse skal der føres miljøtilsyn på minimum 40 % af virksomhederne og landbrugene hvert år, mens der på de øvrige industrivirksomheder og landbrug skal føres miljøtilsyn på minimum 25 % af virksomhederne.
Der foretages en miljørisikovurdering af alle virksomheder og husdyrbrug, som revurderes efter hvert udført miljøtilsyn. Der udregnes en score på baggrund af deres regelefterlevelse, størrelse og risikovurdering i forhold til miljøet. De virksomheder, som får en høj score, skal have miljøtilsyn oftere. Dette betyder, at nogle virksomheder får tilsyn hvert år på grund af deres størrelse eller beliggenhed, også selvom de efterlever reglerne.
Miljøtilsynsbekendtgørelsen stiller krav om, at tilsynsrapporter for de største virksomheder og husdyrbrug skal offentliggøres i 2014. Fra 2015 skal alle tilsynsrapporter offentliggøres på kommunens hjemmeside.
Der er brugerbetaling for kommunens opgaver i forbindelse med et miljøtilsyn. Taksten for miljøgebyr fastsættes af Miljøstyrelsen og er i 2014 på 302,95 kr./time. Der skal opkræves brugerbetaling for forberedelse, tilsynets udførelse, rapportudarbejdelse samt øvrigt tilsynsarbejde, som relaterer sig til virksomheden. Derudover kan der være tilsynsarbejde i form af opfølgende tilsyn, indrapportering af egenkontrol mv. De virksomheder, som har en høj score ved miljørisikovurderingen, får tilsyn oftere, og regningen for brugerbetaling bliver derved højere.
Hedensted Kommune skal føre regelmæssigt tilsyn med ca. 475 husdyrbrug med et dyrehold over 3 dyreenheder (DE). En DE er f.eks. ca. 3 malkekøer eller 137 producerede slagtesvin. Herudover er der er ca. 340 industrivirksomheder, som kommunen er forpligtede til at føre regelmæssigt tilsyn med.
Antallet af regelmæssige tilsyn udgør ca. 230 tilsyn pr. år, fordelt på ca. 70 miljøtilsyn med miljøgodkendte virksomheder og husdyrbrug og ca. 160 tilsyn på øvrige virksomheder og mindre husdyrbrug over 3 DE.
Antallet af miljøtilsyn, som kommunen skal føre hvert år, er fastsat i tilsynsbekendtgørelsen. Ved et miljøtilsyn skal der føres tilsyn med samtlige relevante forhold på virksomheden. Under tilsynet berøres produktionstypen, drift, opbevaring af råvarer herunder kemikalier, støj, luftforurening, lugt, spildevand, affald mv. På husdyrbrug føres der desuden tilsyn med dyreholdets størrelse i forhold til gældende produktionstilladelse, husdyrbrugets gødningsopbevaringsforhold og fluebekæmpelse mv.
Derudover er der mange mindre husdyrbrug, planteavlsbrug og andre industrivirksomheder, såsom mindre håndværksvirksomheder, forretninger mv, som kommunen skal føre miljøtilsyn ved, såfremt det skønnes nødvendigt af hensyn til miljøbeskyttelsen. Dette kan f.eks. være i forbindelse med klager. Derudover føres der opfølgende tilsyn med de håndhævede forhold, kampagnetilsyn og tilsyn med øvrige virksomheder i forbindelse med klager mv.
På miljøtilsynene vægtes dialogen højt. De fleste miljøtilsyn varsles inden deres udførelse, hvormed virksomhedsejeren kan forberede sig, herunder også have dokumentation for regelefterlevelse parat. Virksomhedsejeren opfordres fremover efterfølgende til at komme med bemærkninger til tilsynsrapporten, inden denne offentliggøres.
NaturErhvervsstyrelsen er myndighed for jordbrugers overholdelse af generelle regler i forhold til modtagelse af EU-støtte. Sammenholdelse af regelefterlevelse og modtagelse af EU-støtte kaldes krydsoverensstemmelse. Krydsoverensstemmelse er udført siden 2005. Staten ved NaturErhvervsstyrelsen udtager 5-10 jordbrugere i Hedensted Kommune, på hvilke der skal føres kontrol med over 100 krav i forhold til god landmandspraksis, indberetning, miljøforhold mv. Disse tilsyn er uvarslede tilsyn, da formålet er et øjebliksbillede af miljøforholdene på ejendommen. Kommunens miljømedarbejder deltager i forhold til at kontrollere de regler, som kommunen er myndighed på. Der opkræves således brugerbetaling for disse tilsyn. Fra og med 2015 er Naturerhvervsstyrelsen myndighed på samtlige krydsoverensstemmelseskrav. Da bekendtgørelsen endnu ikke er vedtaget, kendes kommunens fremadrettede rolle ikke på nuværende tidspunkt.
Orienteringen taget til efterretning.
Byrådet skal tage stilling til, om fusionsaftalen mellem affaldsselskaberne L90 og TAS pr. 1.1.2015 kan tiltrædes.
Fusionen skal godkendes af begge selskabers andelshavere, inden den fremsendes til godkendelse i Statsforvaltningen.
De økonomiske forpligtigelser, Hedensted Kommune har i forbindelse med medlemsskabet af affaldsselskabet, finansierers via det takstfinansierede område, og har derfor ingen direkte indflydelse på kommunens økonomi. Den hæftelse, kommunen har i forhold til affaldsselskabet, forbliver uændret.
På grundlag af en rapport fra december 2010 fra et tværministerielt udvalg om forbrænding af affald har der nu i flere år været forventning om en liberalisering af reglerne for affaldsforbrænding med en hel eller delvis afskaffelse af hvile-i-sig-selv-princippet og kommunernes anvisningsret, kombineret med et krav om udskillelse af aktiviteten i selvstændige aktieselskaber.
Et afgørende formål med ændringerne er at effektivisere affaldsforbrændingssektoren, og rapporten vurderer, at der er tale om et økonomisk potentiale af størrelsesorden 3-400 mio. kr. p.a. Senest har regeringen som led i vækstplanen aftalt med KL at nedsætte en fælles arbejdsgruppe, som skal stille forslag til effektiviseringer inden for sektoren på 200 mio. kr. p.a. i 2020.
Disse forhold har betydet, at affaldsforbrændingssektoren i de senere år har haft fokus på, hvordan man skal indrette sig, så man er godt rustet til en situation med øget konkurrence.
Ønsket om at være godt forberedt på en situation med øget konkurrence gælder naturligvis også L90 og TAS, som i 2013 indledte drøftelser om en eventuel fusion. Baggrunden var bl.a. det forhold, at L90 p.t. har overskud og TAS underskud af forbrændingsegnet affald fra egne kommuner. Drøftelserne mundede ud i en hensigtserklæring i september måned 2013 om udarbejdelse af et beslutningsgrundlag til en fusionsaftale senest den 15. juni 2014 til efterfølgende politisk behandling. Hensigtserklæringen blev efterfølgende forlænget til den 1. november 2014.
I forlængelse heraf blev der i efteråret 2013 gennemført en analyse af potentialet for en sådan fusion. Resultatet blev beskrevet i en rapport i december måned, som blev præsenteret og drøftet på et møde i februar 2014 for borgmestrene i ejerkommunerne. På mødet blev det konkluderet, at der var grundlag for at fortsætte processen med henblik på at realisere synergierne, som blev opgjort til ca. 300 mio. kr. for perioden 2014-2029, og gøre selskabet robust over for risici og styrke konkurrenceevnen.
Som led i bestræbelserne på at sikre konkurrencedygtige takster for affaldsforbrænding og fjernvarme i de midt- og vestjyske kommuner, der ejer L90 og TAS, ønskes de to selskaber fusioneret til et nyt fælles selskab med navnet Energnist I/S.
Fusionen har været drøftet på møder i februar og september 2014 med borgmestrene i de i alt 16 ejerkommuner, og der er især lagt vægt på
at fusionen reducerer risikoen for takststigninger som følge af ændrede affaldsmængder: TAS er sårbar over for fald. L90 er sårbar over for stigninger
at der bliver øget konkurrence. Fusionen vil medføre et stort robust selskab med betydelig konkurrencekraft. Det reducerer risici for tab og øger muligheden for værdiskabelse for ejerne
at fusionspotentialet er ca. 300 mio. kr. til gavn for borgerne. Selskabet har dermed givet et væsentlig bidrag til at opfylde kravet om effektivisering af affaldsforbrændingsanlæggene i aftalen mellem KL og Regeringen. Potentialet fordeles med ca. 2/3 til affaldskunderne og 1/3 til varmekunderne
at fusionen reducerer risici ved ændring af afgifterne som f. eks. senest Forsyningssikkerhedsafgiften, der ville have ramt supplerende flisfyring
at alle ejerkommuner får plads og dermed indflydelse i bestyrelsen.
Fusionsgrundlaget
Fusionsaftalen indeholder følgende hovedelementer:
Repræsentantskab med en repræsentant fra hver kommune - stemmer efter ejerandele
Bestyrelse som repræsentantskabet - stemmer efter hoveder
Overgangsbestyrelsen består af de to selskabers bestyrelser suppleret med medlemmer fra de kommuner, som ikke pt. er repræsenteret i L90's bestyrelse
Der etableres overgangsforretningsudvalg bestående af de nuværende 2 formænd og 3 næstformænd
Ejerandele er baseret på indbyggerantal – justeres hvert fjerde år
Domicil: Herning
Kommunerne hæfter som hidtil for den eksisterende gæld
Hæftelse for ny gæld sker efter ejerandele i Energnist I/S og selskabets samlede gældsforpligtelse må ikke overstige gælden på fusionstidspunktet + 100 mio. kr.
Der etableres en solidarisk transportordning
Der anvendes en udligningsordning mellem de to selskaber i 5 år, så fusionsgevinsten fordeles ligeligt pr. ton
Over-/underdækninger fra tidligere år afvikles over en 5-årig periode
Der oprettes et teknisk råd og en faggruppe
På et fælles møde den 26. september 2014 blev borgmestrene præsenteret for et konkret forslag til en fusion, og det blev konkluderet, at fusionen gennemføres med virkning fra den 1. januar 2015 efter godkendelse i samtlige ejerkommuner.
Fusionen er behandlet på ekstraordinært repræsentantsskabsmøde i L90 den 9. oktober 2014. Beslutningen på repræsentantskabsmødet blev, at repræsentantskabet enstemmigt anbefaler ejerkommunerne en fusion af TAS og L90.
Administrationen vurderer ud fra beslutningsmaterialet og de beskrevne forudsætninger, at en fusion umiddelbart ser ud som en god forretning.
Byrådets beslutning meddeles L90. Fusionen kræver efterfølgende godkendelse i Statsforvaltningen.
Lov om kommunal styrelse
| at | Byrådet tiltræder fusionen af TAS I/S og L90 på de vilkår, der fremgår af fusionsaftalen i beslutningsgrundlaget af 10. oktober 2014 med bilag, herunder vedtægterne for det nye fælles affaldsforbrændingsanlæg Energnist I/S |
Indstillingen tiltrådt.
Byrådet skal udpege medlemmer til henholdsvis repræsentantskab og overgangsbestyrelse i affaldsselskabet Energnist.
Der skal udpeges 1 repræsentantsskabsmedlem samt 1 suppleant for denne.
Der skal endvidere udpeges 1 medlem til overgangsbestyrelsen.
Ingen bemærkninger.
Hedensted Kommune har til repræsentantskabet i L90 tidligere udpeget følgende personer;
Steen Christensen, medlem af repræsentantskabet
Jeppe Mouritsen, medlem af repræsentantskabet
Johnny B. Sørensen, suppleant
Lars Poulsen, suppleant
Affaldsselskabet L90 fusioneres med TAS pr. 1. januar 2015 til affaldsselskabet Energnist. Som følge deraf skal der, jf. vedtægterne og fusionsaftalen, udpeges følgende;
1 medlem samt 1 suppleant til repræsentantskabet. Endvidere skal der udpeges et medlem til overgangsbestyrelsen.
Der gives besked til L90 om udpegningerne.
Vedtægter for Energnist I/S
| at | der vælges et medlem til repræsentantskabet og 1 suppleant for denne |
| at | der vælges et medlem til overgangsbestyrelsen |
Udvalget for Teknik indstiller at Steen Christensen vælges til medlemtil repræsentantskabet og Jeppe Mouritsen vælges som suppleant, og at Steen Christensen vælges som medlem af overgangsbestyrelsen.
Godkendelse af evaluering af handlingsplan fra 2011 for organisering af driftopgaver inden for Veje & Grønne områder
Beslutning om driftsentreprisen på klasse 1 vejene skal genudbydes eller hjemtages.
Driften af klasse 1 vejene er i dag udliciteret til HedeDanmark, og kontrakten udløber den 1. maj 2015 med option for 2 års forlængelse.
Den nuværende kontraktsum vedrørende klasse 1 vejene er 1,55 mio. kr./år.
Af hensyn til det samlede budget har opgaven dog været begrænset til ca. 1,2 mio. kr. årligt
Opgaven kan løses inden for det afsatte budget, uanset om den løses internt eller eksternt.
Den 7. november 21. november 2011 godkendte henholdsvis Teknik- & Miljøudvalget samt Økonomiudvalget en handlingsplan for "Organisering af driftsopgaver inden for Vej- og Parkdrift fra 2012", beslutningen er vedlagt som bilag.
Det blev besluttet, at handlingsplanen følges op med en evaluering af driftsorganisationens konkurrenceevne efter 2 år på følgende punkter:
Evalueres de gennemførte ændringer? Er serviceniveauet opretholdt? Er målsætningerne beskrevet i 0-2 års perioden lykkes, og hvilke erfaringer er der opnået? Har dette betydet, at der er foretaget ændringer i driften, og er der foretaget justeringer mellem opgaver i privat og offentlig regi?
Vi kan gennem vores time-sags-styring og opmåling/registrering af arbejdsopgaverne se, hvad det koster at vedligeholde et givent område eller udføre den enkelte arbejdsopgave. Dette gør os klar til konkurrenceudsatte opgaver på et hvilket som helst område
Vi foretager en vurdering ud fra parametrene økonomi og kvalitet, om der skal foretages en konkurrenceudsættelse af et bestemt område
Ændrede prioriteringer i serviceniveau kan hurtigt konsekvensvurderes og igangsættes.
Desuden blev det besluttet, at entreprisen vedrørende klasse 1 vejene blev genudbudt i 3 år, med option på 2 års forlængelse.
Administrationen og materielgården har i samarbejde gennemført en evaluering af de 4 mål:
1.
Materielgården har arbejdet systematisk med at organisere driftsopgaverne på et ensartet niveau i hele kommunen ved fra de 3 materielgårde at oprette tværgående teams, der løser "grønne og sorte opgaver" på tværs i hele kommunen. For at øge fleksibiliteten er der oprettet et mini-entreprenørhold til mindre afvandingsopgaver og andre ad-hoc opgaver. Græsklip foretages på tværs – der er lavet 2 græshold, som deler kommunen imellem sig. Rabatklipning løses med 2 nye maskinløsninger, der betyder, at der er sparet en klipper. Klipning af boldbanerne er også effektiviseret med indkøb af nye maskiner.
Til gengæld er der et tæt samarbejde med private entreprenører om større eller mere specialiserede opgaver som afvandingsopgaver, underskydning og transport af materialer mv. Arbejder på vejrabatterne med afhøvling og kanttilfyld, pasning af grusveje, gadefejning og brøndtømning mm. udføres alle af private firmaer. Private hjælper desuden med belægningsarbejder, mindre asfaltreparationer og leverance af grønne opgaver.
Snerydning i byerne samt kommunale stier og fortove varetages af materielgården, mens øvrig snerydning varetages via udbudte lastbilruter.
Det samlede serviceniveau er opretholdt både på vejområdet og på den grønne drift.
2.
I november 2014 afsluttes en opgave sammen med revisionsfirmaet BDO, hvor materielgårdens enhedspriser for mandskab og maskiner er opgjort regnskabsmæssigt korrekt. Det er således fremover muligt at komme med interne bud på konkurrence udsatte opgaver.
Der arbejdes stadig med en systematisk registrering og beskrivelse af de enkelte driftsområder.
3.
Som beskrevet under punkt 1 arbejdes der ud fra det princip, at materielgården løser frontopgaverne, hvor lokalkendskab, fleksibilitet og helhedsopfattelse er af stor vigtighed for opgavens rette løsning. Større entreprenøropgaver, specialiserede opgaver eller opgaver, der kræver særlige maskinløsninger, udbydes generelt. Dog er der investeret i specialiseret udstyr til græs- og rabatklipning, her kan dog også dokumenteres en konkurrencedygtig udførelse på både pris og kvalitet.
4.
Et tæt samarbejde mellem Materielgården og administrationen giver en hurtig og fleksibel prioritering af ressourcerne. Der kan med få beslutninger flyttes mandskab og maskiner fra et område til et andet, hvis det besluttes at fokusere på f.eks. vejafvanding, udvidelse af åbningstiden på genbrugsstationerne eller gemme 'opgaver' til stille perioder om vinteren, så det er muligt at opretholde et fornuftigt beredskab til vintervedligeholdelse.
Driften af klasse I vejene er i dag udliciteret til HedeDanmark, og kontrakten udløber den 1. maj 2015 med option for 2 års forlængelse. Kontrakten omfatter alle opgaver med græsslåning, grøfter og snerydning på cykelstierne langs disse. Det anbefales, at optionen for forlængelse ikke udnyttes, og at ansvaret for opgaven hjemtages til administrationen, og at opgaverne primært løses af materielgården.
Begrundelserne for denne anbefaling er:
Der bruges i administrationen ret store ressourcer på at kontrollere og fastholde entreprenøren på det kontraktlige kvalitetsniveau i forhold til entreprisen størrelse
Den nuværende entreprisesammensætning er ikke hensigtsmæssig og kan forventes at give en større budsum end den nuværende
Materielgården kan stort set med det eksisterende materiel opmande på græs- og rabatklipningen og således opnå en bedre maskinudnyttelse
Der kan opnås en hurtigere reaktionstid på ad hoc opgaver, der løses af eget mandskab eller lokale entreprenører
Opgaven kan løses inden for den eksisterende ramme på ca. 1.2 mio. kr. Det forventes, at ca. 300.000 kr. af disse vil tilgå eksterne lokale entreprenører
Snerydning på cykelstierne langs klasse 1 vejene er en del af entreprisen der med fordel kan medtages i det kommende udbud af lastbilruter. Lastbilruterne skal udbydes til vinteren 2015/2016 med en løbetid på 4 år.
Det samlede driftsbudget til vejene, de grønne områder, strande, vintervedligehold mm. er i 2014 ca. 41 mio. kr. Heri ikke indregnet anlægsbevillingen på 24 mio. kr til asfalt i 2014.
Heraf anvendes:
ca. 25 mio. kr. (60%) til forskellige entreprenører og rådgivere
ca. 13 mio. kr. (30%) af materielgården
ca. 3 mio. kr. (10%) til diverse forbrugsafgifter mm.
Ingen bemærkninger.
Lov om veje
| at | evaluering af handlingsplan godkendes |
| at | driftsentreprisen for klasse 1 vejene ikke genudbydes og hjemtages. |
Indstillingen tiltrådt idet det tilføjes at der skal foretages en evaluering af opgaveløsningen på klasse 1 vejene om 2 år.
Det skal drøftes om der skal igangsættes en beslutningsproces med det formål at hjemtage driften i Kalhave, så alle genbrugspladser betjenes af personale fra Materielgården.
I 2014 betales Østedeponi ca. 1,8 mio. kr. for driften af pladsen.
Tørring-Uldum kommune valgte i forbindelse med etablering af genbrugsstationen i Kalhave i 2001 at lade Østdeponi stå for den daglige drift af pladsen. Denne ordning fortsatte uændret efter kommunesammenlægningen. De tre øvrige pladser i Juelsminde, Hornsyld og Remmerslund blev af de gamle kommune drevet med personale fra materielgårdene, og de fortsatte ligeledes uændret efter sammenlægningen.
Driften af den kommunale genbrugsplads i Kalhave varetages i dag af Østdeponi, mens de øvrige 3 pladser i kommunen drives af personale fra Materielgården.
I 2010 gennemførte Rambøll en analyse af hele Vej & Park med henblik på at kortlægge den eksisterenede drift i forhold til egen drift eller udlicitering. Konklusionen vedrørende genbrugsstationerne var, at der ikke var noget økonomisk incitament til at vælge den ene eller den anden løsning.
En hjemtagning vil give nogle praktiske fordele for koordinering af maskinel og personalemæssige ressourcer i et samspil mellem materielgården og genbrugsstationerne.
Genbrugspladsen i Kalhave er den eneste plads Østdeponi driver i det samlede selskab.
Østdeponi meddeles, at der igangsættes et arbejde for beslutning om overdragelse af pladsen.
Ingen bemærkninger.
| at | der igangsættes en beslutningsproces for hjemtagning af genbrugspladsen i Kalhave. |
Indstillingen tiltrådt.
Kommunen skal i henhold til § 11.8 i vedtægterne for Modtagestation Syddanmark (MOTAS) orienteres om regnskab for 2013 og godkende forslag til budget og takster for 2015.
De ydelser, som MOTAS tilbyder, skal finansieres via brugerbetaling, og har derfor ingen direkte indflydelse på kommunens økonomi.
Den del af administrationen, som ikke kan påføres de enkelte ordninger, opkræves af kommunen hos virksomhederne som en del af administrationsgebyret. Beløbet overføres efterfølgende til MOTAS.
Ingen bemærkninger.
Regnskab
MOTAS´repræsentantskab har på et møde den 11. juni godkendt en årsrapport for 2013 og forslag til budget og takster for 2015 (vedhæftet som bilag).
Regnskabet viser, at MOTAS har indsamlet 127 tons farligt affald i Hedensted kommune via den generelle indsamling fra virksomheder. 61 ton er blevet indsamlet via tømningsordningen for olie- og benzínudskillere og sandfang. Samlet set er det lidt mindre mængder end i 2012.
Det samlede driftsresultat for alle MOTAS´aktiviteter i 2013 er 445.243 kr.
Budget
Der opkræves i 2015 for 100.000 kr. mindre i administrationsgebyr end nødvendig, idet der tilbageføres for meget opkrævet gebyr fra tidligere år.
For driftsordningerne budgetteres der med, at Motas afhenter 5% mere affald i 2015 end i 2013. Der budgetteres med uændrede takster i 2015 i forhold til 2014 og med et overskud på 22.000 kr.
Totalt budgetteres der inklusive afskrivninger med et underskud på driften på 243.000 kr., som dækkes af egenkapitalen.
Byrådets beslutning meddeles MOTAS.
§ 11.8 i MOTAS ´s vedtægter
| at | MOTAS´s årsberetningen for 2013 tages til efterretning, og |
| at | forslag til budget og takster for 2015 godkendes. |
Indstillingen tiltrådt.
Det indstilles endvidere at udvalget fremover bemyndiges til at træffe beslutning om budget og takst for MOTAS.
Det skal besluttes, om Udvalget for Teknik vil anbefale Byrådet at godkende ”Projektforslag for nyt flisfyret biomasseanlæg" hos Løsning Fjernvarme A.m.b.a.
Ingen bemærkninger.
Byrådet besluttede den 25. juni 2014 efter anbefaling fra Udvalget for Teknik at udsende projektforslaget (bilag 1) i høring hos berørte parter.
Der er samtidig vedtaget en lokalplan 1087 for det område, hvor værket ønsker at etablere sig. Området kan se i bilag 4.
Et forventet politisk indgreb i forbindelse med indførelse af energiafgifter forventes at medføre, at bioolie pålægges en afgift som fossilt brændsel. Dette vil medføre, at varmeprisen på varme produceret hos DAKA A/S vil overstige prisen på varme produceret på Løsning Fjernvarmes eksisterende gaskedler. Et sådant produktionsskift vil medføre en kraftig stigning i varmeprisen hos Løsning Fjernvarme. Løsning Fjernvarme har derfor et behov for alternativ varmeproduktionskapacitet for at kunne levere varme til forbrugerne til fortsat acceptable og konkurrencedygtige priser.
Løsning Fjernvarme ønsker derfor et nyt flisfyret anlæg for at kunne sikre en forsat miljøvenlig (CO2 neutral), stabil og konkurrence dygtig varmeproduktion. Skift af brændsel eller i dette tilfælde et indirekte skift af brændsel og etablering af eget varmeproducerende varmeanlæg skal godkendes af kommunen efter ansøgning. I den forbindelse har Løsning Fjernvarme indsendt en ansøgning et såkaldt projektforslag efter varmeforsyningsloven.
Høring af berørte parter
Projektforslaget har været i 6 uger og fornyet 4 ugers høring hos de berørte parter.
Der er modtaget i alt tre høringssvar fra DONG (DGD)
Dateret den 13-08-2014 (høringssvar 1 i bilag 2 )
Dateret den 15-09-2014 (høringssvar 2 i bilag 2)
Dateret den 6-10-2014 (høringssvar 3 i bilag 2)
DONG Gas Distribution A/S har i høringssvar af 13. august 2014 tilkendegivet, at de havde indvendinger mod det fremsendte projektforslag, som de ønskede afklaring på, før DONG Gas Distribution kunne afgive nyt høringssvar på basis heraf. Den 18. august blev projektforslaget og supplerende materiale sendt i fornyet 4 ugers høring. DONG Gas Distribution A/S har i høringssvar af 15. september 2014 tilkendegivet, at de havde bemærkninger til det foreliggende projektforslag, som de ønskede svar på. Løsning Fjernvarme A.m.b.a. fremsendte den 23. september besvarelse til disse bemærkninger (bilag 3). DONG Gas Distribution A/S meddelte den 6. oktober 2014, at de ingen bemærkninger havde til dette svar.
Daka Danmark A/S har ikke i høringsperioden tilkendegivet, at de havde bemærkninger til projektforslaget.
Høringssvarerne giver ikke anledning til at ændre på projektet.
Betingelserne for at kommunen kan godkende projektet er, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomiske mest fordelagtige projekt. Denne forudsætning er opfyldt. Et nyt flisfyret anlæg har et lidt højere udslip af CO2 end det nuværende anlæg baseret på bioolie. Til gengæld vil et nyt flisanæg medføre en betydelig bedre økonomi for fjernvarmeforbrugerne, og derved støtter projektet op om kommunens energipolitiske mål som vedtaget i kommuneplanen.
Projektet anbefales godkendt i sin helhed.
Beslutningen meddeles berørte parter.
Bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.
| at | Udvalget for Teknik anbefaler byrådet at godkende projektforslaget i sin helhed i henhold til § 3 i Bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. |
Indstillingen tiltrådt.
Der skal tages stilling til udsendelse af forslag til tillæg nr. 25 til spildevandsplanen i høring og offentliggørelse af miljøscreening.
Ingen bemærkninger.
Udvalget for Teknik har på mødet den 7. oktober 2014 godkendt hovedprincipperne for tillæg nr. 25 til spildevandsplanen.
Udvalget for Teknik er på mødet den 2. september 2014 blevet præsenteret for ideoplæg og kvalitetsniveau 2015, og udvalget har godkendt en investeringsplan for spildevandsplan 2015.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi har på mødet den 16. juni 2014 godkendt ideoplæg og kvalitetsniveau for spildevandsplan 2015.
I forlængelse af udvalgets beslutning om at der skal ske en separatkloakering af Hedensted Nord, fremlægges hermed et tillæg til spildevandsplanen, der danner det juridiske grundlag for denne separering.
Hedensted Nord er i dag delvist separatkloarkeret og delvist fælleskloakeret. Ved kraftige regnskyl aflaster fællessystemet i dag opspædet spildevand til Torup Bæk. Torup Bæk er belastet af meget vand, hvilket fører til hyppige oversvømmelser i de private haver i Ringparken langs Torup Bæk. Da bækken indeholder opspædet spildevand, medfører oversvømmelserne uhygiejniske forhold.
En udskiftning fra fælles- til separatkloak i Hedensted Nord vil give en miljøgevinst, idet antallet af overløb og mængden af opspædet spildevand til Torup Bæk vil blive reduceret. Samtidig vil der opstå færre oversvømmelser af private haver med heraf følgende uhygiejniske forhold.
Kloakseparering i Hedensted Nord er et led i en større indsats i forhold til opfyldelse af statslige miljømål i Torup Bæk og en fjernelse af de uhygiejniske forhold, der opstår i private haver ved oversvømmelser. Kloakseparering i Hedensted Nord er indeholdt i den investeringsplan, som der arbejdes med i forhold til spildevandsplan 2015. Separeringen af kloaksystemet i Hedensted Nord vil blive foretaget i tre fortløbende etaper i 2015, 2016 og 2017.
Der forfalder ikke yderligere tilslutningsbidrag, men grundejere pålægges at separere på egen grund. Kommunen udsteder påbud med baggrund i spildevandsplantillægget med oplysninger om tidsfrister for separering på egen grund.
Hedensted Spildevand A/S skal etablere et nyt regnvandsbassin. Etableringen af bassinanlægget vil ske på private matrikler. Dette betyder, at arealerne på disse matrikler pålægges rådighedsindskrænkninger. Dette vil komme til udtryk i form af servitutpålæg og eventuel arealafståelse. I forhold til endelig placering og udformning af regnvandsbassin vil der blive udarbejdet en lokalplan for de berørte arealer.
Et antal ejendomme, der fejlagtigt har fremstået med status separatkloakeret i spildevandsplanen, berigtiges til status fælleskloakeret. En enkelt matrikel, der fejlagtig har fremstået med status fælleskloakeret i spildevandsplanen, berigtiges til status spildevandskloakeret.
Miljøscreening
Der er foretaget en screening efter lov om miljøvurdering. Screeningen viser, at indvirkningerne ikke er så væsentlige, at der skal udarbejdes en miljøvurdering.
Teknik & Miljø vurderer, at kloakseparering af Hedensted Nord vil give en miljøgevinst i form af færre overløb af opspædet spildevand til Torup Bæk og færre oversvømmelser af private haver med heraf følgende uhygiejniske forhold.
Forslag til tillæg nr. 25 til spildevandsplanen skal efter godkendelse i Byrådet fremlægges til gennemsyn i 8 uger inden endelig vedtagelse. De berørte grundejere vil få individuel besked.
Efter høring og endelig vedtagelse skal beslutningen offentliggøres på kommunens hjemmeside.
Tillægget træder i kraft fra datoen for vedtagelsens offentliggørelse.
Miljøbeskyttelsesloven
Spildevandsbekendtgørelsen
Lov om Miljøvurdering af Planer og Projekter
| at | Udvalget for Teknik anbefaler Byrådet at forslag til tillæg nr. 25 til Spildevandsplanen fremlægges i 8 ugers høring at Screening for Miljøvurdering offentliggøres samtidig. |
Indstillingen tiltrådt.
Der skal tages stilling til ansøgning om anlægsbevilling og rådighedsbeløb i 2014 og 2015 til forundersøgelse for lokalplanlægning og forprojektering af erhvervsudstykning i Hedensted Syd.
Anlægsbevillingen på 0,6 mio. kr. indeholder forundersøgelser for ny infrastruktur og vandafledning i området.
Anlægget foreslås finansieret af pulje til byggemodning, der er afsat i budget 2015.
Forarbejdet søges igangsat allerede nu, hvorfor der ønskes et rådighedsbeløb i 2014 på 100.000 kr. Beløbet skal finansieres af kassebeholdningen i 2014, men kan til gengæld tilbageføres i 2015.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Ingen bemærkninger.
I forbindelse med salg af erhvervsjord i området syd for Overholmvej og Hovedvejen i Hedensted skal der byggemodnes og udarbejdes en ny lokalplanlægning i området.
Da der i området ikke er kapacitet til at aflede yderligere overfladevand i de eksisterende anlæg, er det nødvendigt at undersøge mulighederne for udbygning og alternative løsninger til håndtering af overfladevandet.
Vejnettet ved Overholmsvej er allerede i dag presset af lastbiltrafikken fra de eksisterende erhvervsvirksomheder og gennemkørende trafik. Der ønskes derfor planlagt og forprojekteret for en fremtidssikret afvikling af trafikken til erhvervsudstykningen og en fortsat udvikling af erhvervsområdet.
Ingen bemærkninger.
Lov om kommunernes styrelse §40
| at | der søges anlægsbevilling til udgifterne på 0,6 mio. kr., |
| at | der godkendes rådighedsbeløb på 100.000 kr. i 2014 og 500.000 kr. i 2015, og |
| at | rådighedsbeløbet finansieres som beskrevet. |
Indstillingen tiltrådt.
Ændring af budget 2014 (rådighedsbeløb) for anlæg til byggemodning vedrørende bolig- og erhvervsformål.
Ændring af budgettet for 2014 (rådighedsbeløbene) beløber sig til et "overskud" på ca. 2,0 mio. kr. på byggemodning og et "underskud" på ca. 5,0 mio. kr. på salg. "Underskuddet" på salg skyldes bla. en tidsforskydning i indtægter på ca. 3,8 mio. kr. - salg som var forudsat indgået i 2014, men som først indgår i 2015. Se vedlagte bilag.
Endvidere kan det oplyses, at der pr. 15. oktober er solgt i alt 14 boligparceller for 3.056.400 kr. Dertil kommer, at der pt. er indgået 9 forespørgsler på yderligere salg - anmodninger, som - hvis alle underskriver den tilsendte købsaftale - vil ”udligne underskuddet”.
Den forventede salgsindtægt fra Bygmarken, Hedensted på 2,2 mio. kr. skal finansiere indskud i Landsbyggefonden, hvorfor dette beløb på 2,2 mio. kr. ligeledes søges overført til 2015.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Ingen bemærkninger.
I forbindelse med gennemgang af alle aktive anlæg vedrørende byggemodning til bolig- og erhvervsformål kan der konstateres behov for bevillingsmæssige justeringer. Se vedhæftede bilag.
Ingen bemærkninger.
Lov om kommunernes styrelse
| at | der sker ændringer i budgetbeløb 2014 på det enkelte anlæg, som anført i vedlagte bilag, og som beskrevet under økonomi for så vidt angår indskud i Landsbyggefonden, og |
| at | der samtidig sker tilpasning af anlægsbevillinger |
Indstillingen tiltrådt.
Kommunerne i de 4 hovedvandsoplande, som Hedensted Kommune har andel i, har nu godkendt forslagene til indsatsprogram for vandløbsindsatsen i 2. planperiode 2015-21. De 4 forslag er fremsendt til Naturstyrelsen.
Vandrådene i de 4 hovedvandsoplande har på deres sidste møder drøftet kommunernes forslag til indsatsprogram. Vandrådenes supplerende bemærkninger samt mindretalsudtalelser er ligeledes fremsendt til Naturstyrelsen.
Vandrådene finder generelt, at ordningen bør fortsætte og ønsker, at rammerne for arbejdet udvides, så vandråd kan inddrages i flere aspekter af vandplanlægningen.
Vandrådet for Horsens Fjord ønsker at signalere, at organisationerne gerne vil bidrage i regi af Vandrådet eller på anden vis, når kommunerne finder det relevant.
Kommunernes og Vandrådenes opgave med at udarbejde forslag til indsatsprogram for 2. vandplanperiode 2015-21 er hermed afsluttet. Naturstyrelsen udarbejder det endelige forslag til indsatsprogram. Forslaget forventes i 6 måneders offentlig høring fra 22. december 2014.
Orienteringen taget til efterretning.
Stillingtagen til mødeplan for 2015.
Udgifter til vederlag indgår i det eksisterende budget.
Ingen bemærkninger.
Mødeplanen for 2015 foreslås afholdt efter samme principper som i 2014 således at møderne afholdes på følgende datoer;
Byrådet.
Byrådets møder afholdes som udgangspunkt den sidste onsdag i måneden, dog således at mødet i december afholdes 3. onsdag i måneden. Juli måned er mødefri. Det betyder at Byrådets ordinære møder afholdes på følgende datoer;
Måned |
Jan. |
Feb. |
Marts |
April |
Maj |
Juni |
August |
Sept. |
Okt. |
Nov. |
Dec. |
Dato |
28 |
25 |
25 |
29 |
27 |
24 |
26 |
30 |
28 |
25 |
16 |
1. og 2. behandling af budgettet foreslås afholdt henholdsvis 16. september og 7. oktober 2015.
Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi.
Møderne afholdes som udgangspunkt den 3. mandag i måneden, dog således at møderne i marts, maj, september og november afholdes 2. mandag i måneden og mødet i december den 1. mandag i måneden. Juli måned er mødefri. Det betyder at møderne i 2015 afholdes på følgende datoer;
Måned |
Jan. |
Feb. |
Marts |
April |
Maj |
Juni |
August |
Sept. |
Okt. |
Nov. |
Dec. |
Dato |
19 |
16 |
9 |
20 |
11 |
15 |
17 |
14 |
19 |
9 |
7 |
Byrådets dialogmøder samt møder i Udvalget for Beskæftigelse, Udvalget for Fritid & Fællesskab, Udvalget for Social Omsorg og Udvalget for Læring.
Møderne afholdes som udgangspunkt 1. mandag i måneden dog således at møderne i januar, april og august afholdes 2. mandag i måneden og mødet for december afholdes mandag 30. november. Juli måned er mødefri. Det betyder at møderne i 2015 afholdes på følgende datoer;
Måned |
Jan. |
Feb. |
Marts |
April |
Maj |
Juni |
August |
Sept. |
Okt. |
Nov. |
Dec. |
Dato |
12 |
2 |
2 |
13 |
4 |
1 |
10 |
7 |
5 |
2 |
30. nov. |
Udvalget for Teknik.
Møderne afholdes som udgangspunkt 1. tirsdag i måneden, dog således at møderne i januar, april og august måned afholdes 2. tirsdag i måneden. Juli måned er mødefri. Det betyder at møderne i 2015 afholdes på følgende datoer;
Måned |
Jan. |
Feb. |
Marts |
April |
Maj |
Juni |
August |
Sept. |
Okt. |
Nov. |
Dec. |
Dato |
13 |
3 |
3 |
14 |
5 |
2 |
11 |
8 |
6 |
3 |
1 |
Mødekalenderen meldes ud i organisationen, lægges på hjemmesiden og mødedatoerne indsættes i Byrådets og Kommuneledelsens kalender.
Lov om Kommunernes Styrelse § 8 og 20
| at | det fremsendte udkast til mødekalender for 2015 godkendes. |
Mødekalenderen godkendes.
Kort orientring om Naturplan Danmark og informationsmøde i Rask Mølle om forslag til spildevandsplan.