Drøftelse af muligheder for at anvende robotter til græsslåning på kommunale arealer og andre metoder til at reducere omkostningerne til græspleje.
Omkostningerne til græsslåning på kommunale arealer på disse arealtyper i 2015 opgjort til:
Arealtype | Mængde (m2) | Omkostning 2015 (kr) |
Boldbaner og idrætsanlæg | 740.000 | 1.140.000 |
Grønne arealer i byerne | 670.000 | 820.000 |
Græsrabatter langs vejene (2 x 750 km x 2 m) | 3.000.000 | 1.240.000 |
Kommunale byggegrunde | 15000 | 100.000 |
|
|
|
Ialt | 4.560.000 | 3.200.000 |
Der foretages græsklipning på ca. 456 ha kommunale arealer om året fordelt på idrætsanlæg, grønne arealer i byerne, rabatter langs vejene og på kommunale byggegrunde. De enkelte arealer klippes mellem 4 og op til 15 gange årligt alt efter vejrliget, kampbaner helt op til 30 gange.
Klipningen foretages med flere forskellige metoder lige fra en buskrydder over normal motorplæneklipper, selvkørende klippere, robotklippere og traktormonterede klippere.
Robotter til græsklipning kan spare arbejdstimer til at betjene græsklipperne. Derfor har robotter været en af de metoder der er brugt til græsslåning på Materielgården siden 2013. Hidtil har det ikke givet en driftsøkonomisk besparelse på græsklipningen. Omkostningerne til maskinindkøb, opstart og vedligehold af robotterne er meget store pr. arealenhed i forhold til prisen på f.eks. en selvkørende græsklipper.
Der er en række praktiske udfordringer ved robotterne. Der bruges mange ressourcer på tilsyn og genstart, da der ofte sker det, at uvedkommende personer stopper eller flytter rundt med dem. Af sikkerhedsmæssige årsager skal en ansat ud at genstarte klipperen. Derudover skal knivene ofte skiftes og slibes.
I de vedlagte eksempler fra Juelsminde Rådhus og DLH i Løsning, hvor Materielgården har benyttet robotklippere nogle år, viser opgørelserne, at det enten er næsten samme pris eller væsentligt dyrere at benytte robotterne.
I Aabenraa kommune har man som forsøg i 2013 indkøbt 30 robotklippere til deres idrætsanlæg. Indtil videre viser forsøget, at man har brugt 4 kr./m2/år med robotter og 2 kr./m2/år med traktormonterede klippere. Robotterne passes og tilses for en stor del af frivillige i idrætsforeningerne. I Aabenraa er der brugt 1,5 mio. kr på indkøb og nedlægning af kabler i banerne og indkøring. Klipperne har kørt i 2015 og 2016. Der bruges 2 robotklippere til een fodboldbane.
En traktormonteret klipper kan klare op til 120 boldbaner og koster ca. 700.000 kr.
Roborklippere er velegnede til mindre usammenhængende arealer, hvor startomkostningerne til klargøring af klippere er relativ dyr. Robotklipperne er et oplagt supplement og mulighed for at klippe mindre arealer. Teknologien udvikles hele tiden og driftssikkerheden øges.
Det anbefales, at der for øjeblikket ikke i større omfang indkøbes robotklippere til græsslåning, da omkostningerne er ens eller større end med de kendte metoder.
Der udvikles på selvkørende GPS styrede græsklippere og traktorer som kan klare større arealer. Der bliver i øjeblikket undersøgt muligheder for at indsætte sådanne selvkørende plæneklippere til at slå græs på fodboldbaner o. lign. således at disse kan slå græsset, mens mandskabet udfører manuelle arbejdsopgaver som ex. trimning af kanter eller lugning.
| at | udvalget drøfter mulige tiltag for reducering af græsslåningsomkostninger |
Der ændres ikke på nuværende ordning. Øges fokus på robotklippere, hvor det er en økonomisk fordel.