Udvalget skal drøfte, hvilke udbudsformer det vil anbefale byrådet at beslutte der skal anvendes til vedligeholdelse af vejnettet.
Ingen bemærkninger.
I budgetaftalen for 2015 er aftalt at byrådet skal undersøge, om der er grundlag for at lave funktionsudbud på asfalt.
Udvalget for Teknik besluttede den 4. marts 2014, at konklusioner fra Vejdirektoratets rapport ”Vedligeholdelse af vejbelægninger i Hedensted Kommune 2014-2018” indarbejdes i den fremtidige strategi for vejvedligeholdelsen.
Byrådet diskuterede på temamøde den 25. marts 2015 forskellige udbudsformer efter oplæg fra administrationen, Asfaltbranchen og Skanderborg Kommune. Oplægget fra asfaltbranchen på temamødet er vedlagt som bilag.
Vejdirektoratet konkluderer i deres rapport, ”Vedligeholdelse af vejbelægninger i Hedensted Kommune 2014-2018”, at vejnettet i Hedensted Kommune generelt er i en god stand, dog bør tilstanden på lokalvejene i byerne forbedres. Beregninger viser, at vejnettet kan vedligeholdes i den nuværende stand for 25 mio. kr. om året. Hvis tilstanden skal forbedres på lokalvejene i byerne vil det kræve et budget på 28 mio. kr. om året.
Udbudsformer der benyttes på vejområdet
Funktionsudbud: På temamødet var der et ret entydigt billede af, at funktionsudbud med fordel kan anvendes i de tilfælde, hvor der ønskes et ”hurtigt kvalitetsløft” af et nedslidt vejnet. Da vejnettet på landet i kommunen generelt er i god stand taler dette ikke for at bruge denne udbudsform. Funktionsudbud er ikke velegnet til veje i byer, da der her er behov for stor koordinering af vejarbejder med ledningsejere. Udbuddet bruges også hvor det er vanskeligt at fastholde et budget til asfaltvedligeholdelsen da det omfattede beløb er låst i de 10-15 år kontrakten løber. Det er entreprenøren der beslutter driftsmetode og prioritering i kontraktperioden.
Etårige udbud kan anvendes på alle typer af veje, og giver stor fleksibilitet med hensyn til den løbende anvendelse af budgettet og valg af metoder, og udføres til den aktuelle markedspris. Udbudsformen giver stor fleksibilitet til at prioritere særlige områder i de enkelte år, ex. opfølgning på større kloakeringsprojekter i byerne eller særligt fokus på boligveje.
4-årige rammeudbud, her udbydes en fastsat mængde asfalt i perioden og, det giver den samme fleksibilitet i valg af områder hvor der invetseres de enkelte år som etårige udbud. Den store forskel er, at budgettet kendes i flere år hvilket giver mulighed for en bedre langsigtet planlægning af vedligeholdelsesarbejderne, især af følgeudgifterne til fortove og regnvandsbrønde mm. Der kan f. eks. laves en fælles planlægning i forbindelse med Hedensted Spildevands flerårige renoveringsprojekter. Byrådet kan sammen med et rammeudbud opsætte et 4 årigt resultatmål for indsatsen.
4-årig partneringkontrakt kan med fordel anvendes på veje i byer, hvor der ønskes et formaliseret samarbejde mellem entreprenør og kommune. Det giver mulighed for sparring og eventuelt udvikling af nye metoder og en gensidig interesse mellem kommune og entreprenør i at anvende de mest rentable vedligeholdelsesmetoder.
Vælges at arbejde videre med funktionskontrakt eller partneringkontrakt må det forventes, at kontrakt tidligst kan indgås med virkning fra 2017. Der foreligger et stort forarbejde med bl.a. afgrænsning af udbuddets omfang, fastlæggelse af krav og dataindsamling. Det forventes, at der vil være en udgift på ca. 0,5 mio. kr. til denne proces.
Udarbejdelse af en infrastrukturplan bliver ét af de emner, der skal vælges mellem til Planstrategi 2015 for den kommende kommuneplanlægning. Den fremtidige strategi for vejvedligeholdelse hænger i høj grad sammen med infrastrukturplan og kommuneplan. Det forventes, at emnerne til Planstrategi 2015 vælges i september 2015,
Den 16. september 2015 afholder vejsektoren en temakonference om funktionskontrakter, hvor et af emnerne bliver evaluering af de første afsluttede funktionskontrakter og anbefalinger til opbygning af aftalerne.
Det anbefales, at der i forbindelse med en beslutning om udbudsform, samtidig tages en principiel drøftelse i byrådet af, hvad der er vigtigt at prioritere på vejområdet de kommende år, da de enkelte valg alle giver nogle fordele og begrænsninger.
Ingen bemærkninger.
Ingen bemærkninger.
at | udvalget drøfter og beslutter en anbefaling til byrådet om fremtidig udbudsform på vejområdet. |
Udvalget drøftede udbudsformerne, og indstiller til Byrådet at der vælges den eksisterende model med et-årige udbud. Udvalget foreslår at anlægsbudgettet til vejvedligehold lægges fast for en
længere periode.
Byrådet skal tage stilling til rammerne for den fremtidige indsamling af husholdningsaffald ud fra de 3 opstillede modeller.
Affaldsområdet er takstfinansieret, og ordningerne skal hvile i sig selv. De valgte ordninger medtages som budgetønsker og takstfastsættelse sker på baggrund heraf.
Ved indkøb af ny 2-delt beholder i de foreslåede modeller forudsættes det at opsparingen i affaldsordningen der er ca. 8,5 mio. kr ved udgangen af 2015, i 2016 anvendes til delvis finansiering af indkøbet på anslået 10 mio.kr. Formuen ved udgangen af 2016 forventes at være ca. 1,5 mio. kr.
Takstfastsættelsen beregnes ud fra princippet om, at der ikke i det enkelte år oparbejdes negativ beholdning i ordningen.
Der vil i en 5 års periode være en opsparing og afdrag til indkøb/afbetaling af nye renovationsspande i 2016 og 2020. Ca. 200 kr./år af taksten vil være afsat til dette.
Omkostningerne til den nye indsamlingsordning medtages som budgetønske til budgettet for 2016 samt overslagsårene.
Anvendelsen af opsparingen i affaldsordningen på 8,5 mio. kr. vil belaste rammmen for henholdsvis drift eller anlæg i budgetforslaget for 2016. Indkøb af affaldsbeholdere kan eventuelt optages i budgettet som en anlægsudgift.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Udvalget for Teknik den 3. februar 2015 - vedtagelse af tidsplan og beslutningsproces for den fremtidige indsamling af husholdningsaffald og for udbud af indsamlingsordningen for dagrenovation.
Udvalget for Teknik den 14. april 2015 – drøftelse af resultat af borgerundersøgelsen.
Udvalget for Teknik var den 21. april 2015 på en studietur, hvor man hørte om og så forskellige affaldsløsninger i funktion.
Udvalget for Teknik den 5. maj 2015 – drøftelse af hvilke løsninger, der skal belyses nærmere.
Hedensted Kommunes affaldshåndteringsplan – blev vedtaget den 17. december 2014.
Mål: for husholdningsaffaldet, at 50 % af typerne; organisk affald, papir-, pap-, glas-,
plast-, metal- og træaffald skal indsamles til genanvendelse i 2022.
Status; 2013 – 26 %.
På baggrund af tidligere drøftelser i udvalget og på inspirationsturen er der opstillet 3 forskellige modeller for indsamling af husholdningsaffald i kommunen.
Ved alle modeller er følgende forudsætninger brugt;
· Antallet af beholdere på hver ejendom, må makimalt blive 2 stk.
· Den eksisterende affaldsbeholder anvendes forsat levetiden ud – dvs. indtil ca. 2020.
· Afregning af dagrenovation efter vægt afskaffes.
· De eksisterende affaldskuber genbruges i det omfang, det er muligt – ingen køb af nye affaldskuber.
· Der indføres en miljøboks til alle husstande.
· De ordinære tømninger af dagrenovation ved sommerhuse øges fra 15 til 18 stk. pr. år.
· Der indføres en indsamling af genanvendeligt affald hos husstandene.
· Reglen om ½ miljøafgift for ejendomme med mere end 3 lejligheder afskaffes.
· Affaldsbeholdere med lås udfases løbende.
· Afhentning af affald i henteordninger sker ved ejendommens skel.
Model 1
Dagrenovation | Genanvendeligt affald (plast, papir, pap/karton, metal og glas) | Problemaffald |
Indsamling i eksisterende beholdere, som en samlet fraktion. 14 dags tømning.
Tømning ved sommerhuse øges til 18 pr. år (mod nu 15) for at tilgodese det øgede antal borgere, som bor hele året i sommerhuset. | Ny 2-delt genbrugsbeholder ved alle husstande incl. sommerhuse. Tømmes hver 4. uge.
I etageboliger etableres fællesløsninger ved genbrug af de eksisterende kuber.
Alle andre affaldsøer samt ”spejderordningen” nedlægges.
Genbrugsstationer uændret.
Storskraldsordningen uændret. | Ny miljøboks til alle husstande incl. sommerhuse. Tømmes i forbindelse med tømning af dagrenovation, når borgerne ønsker det (sæt på låget af din spand).
Apotekerordning uændret.
|
Model 2a
Dagrenovation | Genanvendeligt affald (plast, papir, pap/karton, metal og glas) | Problemaffald |
Ny 2-delt affaldsbeholder til bioaffald og restaffald ved alle husstande incl. sommerhuse. Alle får et ”køkkenstativ” – samt 200 papirposer om året til bioaffaldet. 14 dags tømning.
Tømning ved sommerhuse øges til 18 pr. år (mod nu 15) for at tilgodese det øgede antal borgere, som bor hele året i sommerhuset. | Eksisterende beholder genbruges til indsamling af papir/karton ved alle husstande incl. sommerhuse. Tømmes hver 4. uge.
I etageboliger etableres fællesløsninger til papir/karton ved genbrug af de eksisterende kuber.
Alle glaskuber på eksisterende affaldsøer bibeholdes.
Alle papirkuber på eksisterende affaldsøer nedlægges.
”Spejderordningen” nedlægges.
Genbrugsstationer uændret.
Storskraldsordningen uændret. | Ny miljøboks til alle husstande incl. sommerhuse. Tømmes i forbindelse med tømning af dagrenovation, når borgerne ønsker det (sæt på låget af din spand).
Apotekerordning uændret.
|
Model 2b
Dagrenovation | Genanvendeligt affald (plast, papir, pap/karton, metal og glas) | Problemaffald |
Ny 2-delt affaldsbeholder til bioaffald og restaffald ved alle husstande incl. sommerhuse. Alle får et ”køkkenstativ” – samt 200 papirposer om året til bioaffaldet. 14 dags tømning.
Tømning ved sommerhuse øges til 18 pr. år (mod nu 15) for at tilgodese det øgede antal borgere, som bor hele året i sommerhuset. | Eksisterende beholder genbruges til indsamling af metal, glas og plast ved alle husstande incl. sommerhuse. Tømmes hver 4. uge.
I etageboliger etableres fællesløsninger til metal, glas og plast ved genbrug af de eksisterende kuber.
Alle papirkuber på eksisterende affaldsøer bibeholdes.
Alle glaskuber på eksisterende affaldsøer nedlægges.
”Spejderordningen” bibeholdes.
Genbrugsstationer uændret.
Storskraldsordningen uændret. | Ny miljøboks til alle husstande incl. sommerhuse. Tømmes i forbindelse med tømning af dagrenovation, når borgerne ønsker det (sæt på låget af din spand).
Apotekerordning uændret.
|
For hver af de 3 modeller er der nedenfor opgjort, hvilken takst der skal opkræves i 2016. Taksten er baseret på budgettet for 2016, samt budgetoverslag for 2017-2020. Udregningen er baseret på det bedste bud, ud fra erfaringer fra andre kommuners udbud. Økonomien kan ændre sig, når de forskellige udbud er overstået, ligesom affaldsmængderne kan ændre sig.
Takst i 2016 |
| Model 1 | Model 2a | Model 2b | Takst 2015 |
|
| Kr/år | Kr/år | Kr/år | Kr/år |
Dagrenovation | Helårs boliger | 1100* | 1325* | 1325* | 719 + 1,19 kr/kg udover 130 kg |
| sommerhuse | 770 | 928 | 928 | 425 +1,19 kr/kg udover 75 kg |
Miljøgebyr |
| 1405 | 1455 | 1485 | 910 |
| Genbrugsstation | 950 | 950 | 950 | 800 |
| Administration | 35 | 35 | 35 | 35 |
| Farligt affald | 45 | 45 | 45 | 5 |
| Storskrald | 5 | 5 | 5 | 5 |
| Genbrugsfraktioner | 370* | 370* | 400* | 65 |
|
|
|
|
|
|
Ialt | Helårs | 2505 | 2780 | 2810 | Min. 1629 |
| Sommerhuse | 2175 | 2383 | 2413 | Min. 1335 |
Grøn markering ny affaldsbeholder i ordningen - * betyder at der i taksten er indeholdt en afbetaling på ny beholder indkøbt i 2016 på ca. 100 kr. pr. år.
Rød markering benyttelse af den eksisterende dagrenovationsbeholder - * betyder at der i taksten er en opsparing på ca. 100 kr. pr. år til indkøb af nye beholdere om 4 år.
Blå markering ny miljøboks – i taksten er der indeholdt en afbetaling på boksen på ca. 10-12 kr. pr. år.
I de ordninger, hvor der er indkøb af nye beholdere eller opsparing til en ny beholder vil der de første ca. 5 år være en ”forhøjet” pris.
Tidsplan:
August 2015 Indsamling af dagrenovation i udbud
Indsamling (tømning) af genbrugsfraktioner i udbud
Indkøb af beholdere i udbud
Efterår 2015 Kommunikationsplan/strategi
Maj 2016 Nye ordninger i drift.
Det er administrationens anbefaling, at model 1 vælges nu med henblik på særskilt indsamling af bioaffald ved næste udbud.
For at opnå den største genanvendelse, skal dagrenovationen på sigt opdeles i 2 – nemlig restaffald til forbrænding samt organisk affald til biogasproduktion med efterfølgende næringsstofudnyttelse af slammet. Det fordrer, at der er en mulighed for at afsætte affaldet til et biogasanlæg – gerne lokalt. I dag indsamler nogle kommuner denne fraktion, andre er på vej, og der er gang i flere udredningsprojekter – herunder om emballering af affaldet i f.eks. papirpose, biopose eller andet har betydning for renheden af affaldet. I løbet af de næste års tid vil viden på dette felt være langt større, og der vil nok også være en større mulighed for afsætning af affaldet.
I forbindelse med udarbejdelse af handlingsplan for kommunens forpligtigelser i forhold til Borgmesterpagten er et delprojekt heri, at undersøge muligheden for etablering af biogasanlæg i kommunen.
Bekendtgørelse om affald nr. 1309 af 18. december 2012, kapitel 7.
at | model nr. 1 iværksættes nu, med henblik på særskilt indsamling af bioaffald ved næste udbud. |
Udvalget indstiller til Byrådet at model 2b vælges, med en maks pris på 2800 kr. for dagrenovation for helårsbeboelse.
Orientering om koncessioner for sejlads på Gudenåen
Koncessioner for sejlads på Gudenåen udbydes af kommunerne langs Gudenåen, som indebærer Favrskov, Hedensted, Horsens, Randers, Silkeborg, Skanderborg og Viborg kommuner. Sejlads på Gudenåen reguleres via Sejladsbekendtgørelsen, hvori det fastslås, at kommunerne administrerer en tilladelsesordning for udlejningsvirksomhed. Ordningen skal overholde krav fastsat i Europaparlamentets og Rådets Direktiv 2006/123/EF af 12.december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (Servicedirektivet).
Indeværende koncessionsperiode løber fra 2012-16. Som forberedelse af det kommende udbud af koncessioner til langturssejlads, har Gudenåkomitéen på møde den 8. maj 2015, på baggrund af procesplan udarbejdet af advokatfirmaet Bech Bruun, drøftet, hvorledes kano-koncessioner efter 2016 kan tildeles udlejere langs Gudenåen.
Tildelingsproceduren for kano-koncessioner er omfattet af reglerne i Servicedirektivet. Servicedirektivet indeholder ikke formkrav til tildelingsproceduren, men udstikker bl.a. følgende retningslinjer:
Under forudsætning af at kommunerne overholder princippet om ikke-diskrimination samt gennemsigtighedsprincippet, er Gudenåkomitéen frit stillet i forhold til den tildelingsprocedure, der anvendes ved tildeling af koncessioner. På baggrund af Bech Bruuns anbefalinger er der peget på 3 modeltyper, som angives herunder:
Udbudsmodellen blev anvendt i forbindelse med det sidste udbud af langturskoncessioner. Det er Forvaltningens opfattelse, at der på mødet, blandt Gudenåkomiteens politiske medlemmer, var stemning for ”godkendelsesmodellen”, som grundlag for regulering af kanosejladsen i perioden fra 2016 og frem.
Forud for færdiggørelse af tilbudsmaterialer vil Gudenåkomitéen inddrage de potentielle tilbudsgivere ved dialogmøder, politisk inddragelse af valg af annonceringsmodel og indhold i annonceringsmaterialet samt indhente ekstern udbudsjuridisk bistand for at forbedre udbuddet af langturskoncessioner i forhold til processen før, under og efter udbuddet af langturskoncessioner i perioden 2013-2016.
Til Gudenåkomitéens møde den 25. september 2015 skal Gudenåkomitéens sekretariat undersøge, hvorvidt en godkendelsesmodel er teknisk mulig. Desuden undersøge holdningen til en godkendelsesmodel blandt kanoudlejere langs Gudenåen og udarbejde et dagsordenspunkt, hvor Gudenåkomitéen vil blive bedt om at tage stilling til udbudsformen.
Lovgrundlag:
1. Bekendtgørelse nr. 416 af 17. april 2013 om ikke-erhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på Gudenåen med sidevandløb og søer fra Tørring til Randers (Sejladsbekendtgørelsen).
2. Europa-Perlamentets og rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (Servicedirektivet).
Orienteringen taget til efterretning.
Udvalget skal tage stilling til opprioritering af vandområdeindsatsen for Bjørnkærgrøften.
Ingen bemækninger.
Med baggrund i et ønske fra Udvalget for Teknik om oversvømmelse af agerjord ved Bjørnkærgrøften gennemgås problemstillingen.
Administrationen er opmærksom på, at der er en stor hydraulisk belastning af Bjørnkærgrøften, blandt andet fra udbygningen af erhvervsområdet på Vejle-siden.
Arealerne ved Bjørnkærgrøften er udpegede i Kommuneplan 2013-25 som lavbundsarealer og potentielle vådområder. Dette er grunden til, at der ikke umiddelbart kan gives tilladelse til en terrænregulering på arealerne. Det kan dog heller ikke udelukkes, at arealerne ved dyrkningen har sat sig, og derfor er lavere end tidligere. De vil derfor oftere være oversvømmet. Hvis en lodsejer oplever vådere jorder og/eller tab som en konsekvens af vandløbsreguleringer, har man ret til erstatning efter reglerne i vandløbsloven.
Bjørnkærgrøften afvander til Gesager Å. Gesager Å er i forvejen hydraulisk belastet. Tilbageholdelsen af vandet i Bjørnkærgrøften er derfor vigtig for Gesager Å. Ved en terrænregulering, yderligere dræning og/eller oprensning af vandløbet risikerer man at flytte vandet længere ned i systemet, hvilket vil kunne give store afvandingsmæssige konsekvenser i Hedensted by.
Med baggrund i dette har administrationen valgt at prioritere Bjørnkærgrøften i Vandområdeplanen for 2016-21, og Bjørnkærgrøften er på den baggrund udpeget til en restaurering af hele ådalen. Det vil derfor være muligt gennem Vandområdeplanen at søge statslige midler til en omfattede restaurering af Vandløbet. I den forbindelse vil det også være muligt at søge kompensation til de berørte lodsejere.
I forbindelse med et sådan vandløbsprojekt vil der naturligt være et sammenarbejde mellem Hedensted og Vejle Kommuner, da der er tale om et grænsevandløb, problemstillingen vedrørende afledningen af vand fra Vejlesiden vil i den forbindelse også blive drøftet.
Vandløbslovens § 23
Planlovens § 11
Kommuneplanen 2013 - Retningslinier: Lavbundsarealer og vådområder
Vandområdeplan 2015-21
at | vandområdeplansindsatsen for Bjørnkærgrøften opprioriteres som en af de første indsatser i planperioden 2016-21 |
at | der i denne forbindelse tages kontakt til Vejle Kommune. |
Indstillingen tiltrådt.
Der tages kontakt til lodsejerne, med henblik på at informere om de handlinger kommunen vil igangsætte.
Der skal tages stilling til administrationens forslag til handlingsplan for at reducere CO2 udledningen efter Borgmesterpagten
Ingen bemærkninger.
Byrådet besluttede den 30. oktober 2013 at tilslutte sig EU´s Borgmesterpagt. Udvalget for Teknik besluttede den 12. august 2014 at reducere udledningen af CO2 med 20% i 2020 i forhold til 1990. Udvalget besluttede endvidere, at der tages udgangspunkt i kommuneplanens indsatskatalog, den Strategiske Energiplan og i Borgmesterpagtens 4 nøglesektorer herunder industrien. Udvalget for Teknik besluttede den 3. marts 2015, at forpligtelsen til at reducere CO2-udledningen i handleplanen for Borgmesterpagten opgøres som CO2-udledning pr. borger. Udvalget for Teknik besluttede den 14. april 2015, at Klima- og Energirådets scenarie vælges som grundlag for en handlingsplan. Udvalget for Teknik blev den 5. maj 2015 orienteret om statsu for arbejdet med et udkast til handlingsplanen.
Byrådet besluttede den 30. oktober 2013 at tilslutte sig EU´s Borgmesterpagt. Hensigten i Borgmesterpagten er at reducere CO2 udledningen lokalt ved en lokal indsats. Udvalget for Teknik besluttede efterfølgende at reducere udledningen af CO2 med 20% i 2020 i forhold til 1990. Administrationen har udarbejdet en "baseline" for udledningen af CO2 for 1995 samt status for 2007, 2009 og 2011. Året 1995 er valgt som udtryk situationen i 1990, idet det er det tidligste tidpunkt for data gennem Danmarks energistatestik. Reduktionsbehovet fra 2011 til 2020 er efterfølgende opgjort til 34.000 tons CO2.
I starten af 2015 oprettede kommunen Klima- og Energirådet bl. a. med henblik på at rådgive om hvordan vi begrænser CO2 udledningen. Rådet har drøftet en handlingsplan for Borgmesterpagten på 2 møder i foråret 2015. Rådets anbefalinger er indarbejdet i administrationens administrationens forslag til handlingsplan.
I forslaget foreslås et reduktionsmål på ialt 46.000 tons, hvilket burde sikre, at den nødvendige reduktion på 34.000 tons i 2020 kan realiseres. Der er allerede igangsat eller realiseret en reduktion på ca. 15.000 tons CO2. For perioden 2015 - 2020 er indsatsen fordelt på 8 konkrete felter. Reduktionskravet udgør i perioden 19.000 tons, og målet er sat til 31.000 tons, hvilket burde sikre den nødvendige reduktion.
Klima- og Energirådet anbefaler, at den konkrete reduktionsindsats understøttes og suppleres med en langsigtet indsats, hvor udfordring og viden kommunikeres til børn, borgere og virksomheder, så de bedre i stand til at træffe beslutninger på området. Indsatsen indgår i forslaget uden reduktionsforventninger. Klima- og Energirådet anbefaler endelig, at handleplanen kun indeholder de indsatser kommunen agter aktivt at understøtte og forfølge. På den baggrund er en række mulige indsatser fravalgt. Det fremgår af forslaget hvilke indsatsmuligheder der er fravalgt, og hvorfor.
En aktiv kommunal indsats for at understøtte og forfølge handlingsplanen forudsætter, at arbejdet organiseres på tværs af sektorer og fagområder, og at der allokeres ressourcer til indsatsen. Administrationen har ikke fornuværende overblik over arten og omfanget heraf.
Handleplanen indberettes til EU´s sekretariat for Borgmesterpagten.
at | handleplanen for Borgmesterpagten vedtages, og |
at | handleplanen indberettes til EU´s sekretariat for Borgmesterpagten. |
Indstillingen tiltrådt
Udvalget for Teknik skal tage stilling til høringssvar til udkast til vandområdeplaner 2015-21.
Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.
Orientering om høring af vandområdeplaner 2015-21, Udvalget for Teknik den 3. marts 2015. Byrådet vedtog den 27. august 2014 forslag til indsatsprogram for vandløb ( jr. Nr. 09.00.06-A00-1-14). Udvalget for Teknik den 14. april 2015, Politisk koordination den 11. maj 2015, Byrådet den 27. maj 2015 og Byrådets dialogmøde den 1. juni 2015.
Udvalget for Teknik besluttede på mødet den 14. april 2015 at videresende udkast til høringssvar til Byrådet med anmodning om at Udvalget for Teknik bemyndiges til at fremsende det endelige høringssvar til Miljøministeren. Byrådet behandler sagen på mødet den 27. maj 2015, og emnet er yderligere planlagt drøftet ved Byrådets dialogmøde den 1. juni 2015. Der foreligger således ikke på nuværende tidspunkt forslag til hvorledes administrationens udkast til høringssvar evt. ønskes revideret eller suppleret.
Gudenåkomiteen er et samarbejde mellem kommunerne i oplandet til Gudenåen. Gudenåkomiteen har udarbejdet et forslag til høringssvar, og Hedensted Kommune vil således - medmindre andet besluttes - være medfremsender af Gudenåkomiteens høringssvar. Administrationen vurderer, at Udvalget for Teknik er beslutningsdygtig i forhold til dette høringssvar såfremt Byrådet bemyndiger Udvalget for Teknik til at fremsende det endelige høringssvar.
Administratioen vurderer, at forslaget til høringssvar fra Gudenåkomiteen er i overensstemmelse med, og supplerer administrationens forslag til høringssvar fra Hedensted Kommune. Det er også administrationens vurdering, at forslaget til høringssvar fra Gudenåkomiteen indeholder nogle overordnede, politiske betragtninger om vandområdeindsatsen generelt, som eventuelt kan indgå i overvejelserne om hvorledes forslaget til høringssvar fra Hedensted Kommune evt. ønskes revideret eller suppleret.
I administrationens forslag til høringssvar vurderes det, at kommunerne pålægges nye opgaver med bekendtgørelserne, samt at der gennemføres en centralisering af indsatsen for Vandområdeplanen og dens målopfyldelse. Administrationen frygter, at det vil medføre øget bureaukrati, og at det vil blive væsentligt vanskeligere at finde og gennemføre lokale, bæredygtige løsninger på lokale udfordringer. Administrationen finder også, at grundlæggende demokratiske principper om lokal forvaltning af lokale forhold og om klagemulighed tilsidesættes. Endelig finder administrationen, at bestemmelserne er udtryk for en yderligere hierarkisk organisering for løsningen af væsentlige samfundsmæssige udfordringer, som bedst løses gennem et vel forankret samarbejde mellem stat og kommune, borgere og virksomheder. Herudover har administrationen en række bemærkninger til de konkrete miljømål og indsatsprogrammer.
Administrationen anbefaler, at Hedensted Kommune tilslutter sig Gudenåkomiteens forslag til høringssvar. Administrationen anbefaler endvidere, at administrationens forslag til høringssvar fra Hedensted Kommune fremsendes til Miljøministeren som foreslået i vedhæftede udkast til høringssvar med de tilføjelser Udvalget for Teknik ønsker, og med en henvisning til Gudenåkomiteens høringsvar. Alternativt kan Hedensted Kommune undlade at fremsende høringssvar.
Kommunens høringssvar sendes til Miljøministeren med kopi til KL, Gudenåkomiteen og Det Grønne Råd. Gudenåkomiteen orienteres om Hedensted Kommunes beslutning vedrørende komiteens forslag til høringssvar.
at | Hedensted Kommune afgiver vedhæftede udkast til høringsvar fra Hedensted Kommune med tilføjelse af udvalgets yderligere bemærkninger om vandområdeplanlægning og -indsats til Naturstyrelsen, og |
at | Hedensted Kommune tilslutter sig Gudenåkomiteens forslag til høringssvar |
Indstillingen tiltrådt, idet udvalgets bemærkninger vil udgøre Hedensted Kommunes høringssvar, og det administrativt udarbejdede høringssvar vil blive vedhæftet.
Grønt Partnerskabsprojekt om stier og formidling i Uldum Kær.
Efter afslag fra Nordea-fonden blev det på udvalgsmøde i marts 2015 besluttet at inddele projektet det Grønne Partnerskabsprojekt om stier og formidling i Uldum Kær i faser og starte ny fundraisingsindsats for at få fase 1 fuldt finansieret. Der er i mellemtiden ikke fundet nye egnede fonde, og administrationen vurderer, at det ikke er realistisk at nå projektets udførelse, inden for den givne tidsfrist for projektets afslutning senest 1. juli 2015.
De allerede givne tilsagn fra LAG, Friluftsrådet og Naturstyrelsen er på tilsammen 600.000 kr. Fristen er 1. juli 2015 for LAG midlerne, og fristen kan ikke forlænges. Da de to øvrige tilsagn fra Friluftsrådet og Naturstyrelsen supplerer finansieringen fra LAG, kan tilsagnene ikke udnyttes uafhængigt af hinanden. De bortfalder således samlet.
To vigtige elementer i projektet, som har været efterspurgt, er etablering af bro over Ølholm Bæk og kanorasteplads ved Nordkærbroen i Uldum Kær. Disse anlæg skulle sammen med formidlingsdelen have været udført i fase 1. For at fastholde det lokale engagement, støtte og sammenhold, der har været til projektet, samt højne de reakreative værdier i området, lægges der op til at disse arbejder alligevel søges udført i 2015 uafhængigt af det oprindelige projekt.
Administrationen vil efterfølgende gentænke projektet og vende tilbage efter sommeren. Der er behov for en økonomisk afklaring i forhold til ny LAG pulje og øvrige eksterne finansieringsmuligheder i forhold til et nyt projekt eller alternativt en ekstrabeviling til etablering af bro og kanorasteplads.
De involverede parter i partnerskabsprojektet vil få besked snarest efter dette møde.
Orienteringen taget til efterretning.
Byrådet skal tage stilling til udsendelse af varmeprojektforslag i høring for udskiftning af en 2,4 MW fliskedel og etablering af en 600 m3 akkumuleringstank hos Uldum Varmeværk.
Ingen bemærkninger.
Sagen har ikke tidligere været drøftet politisk.
Uldum Varmeværk har ansøgt om lov til at udskifte den ene af deres fliskedler med en tilsvarende ny og samtidig etablere en akkkumuleringstank. Godkendelse af projektforslaget kræver forudgående høring hos berørte parter.
Forud for projektets gennemførelse kræves en dispensation for lokalplanens bestemmelser om bygningshøjde. Administrationen vurdere efter at have holdt møde med ansøger, at de nødvendige dispensationer kan meddeles. Dispensationerne vil på et senere tidspunkt blive behandlet selvstændigt, i forbindelse med at der skal udstedes en byggetilladelse.
Byrådet skal derfor beslutte, om projektforslaget skal sendes i høring. Administrationen anbefaler, at ansøgningen imødekommes, da den er i overensstemmelse med kommunens energipolitiske mål.
Projektforslaget sendes i høring hos DONG Energy og Rask Mølle Varmeværk.
Bekendtgørelse nr. 566 af 02. juni 2014 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, § 3.
at | udvalget anbefaler byrådet at sende projektforslaget i høring |
Indstillingen tiltrådt.
Udvalget for Teknik skal tage stilling til, om der skal udarbejdes et forslag til spildevandstillæg, der ændrer en del af det fælleskloakerede opland omkring Horsensvej i Hedensted til separatkloakeret og efter hvilke principper, det udarbejdes.
Projektet omkring Horsensvej er med i den godkendte investeringsplan med 5 mio. kr. i 2016 og 4,5 mio. kr. i 2017.
I den gældende spildevandsplan vedtaget i 2009 har området omkring Horsensvej i Hedensted status som fælleskloakeret.
Udvalget for Teknik er på mødet den 2. september 2014 blevet præsenteret for ideoplæg og kvalitetsniveau 2015, og udvalget har godkendt en investeringsplan for spildevandsplan 2015.
Området omkring Horsensvej i Hedensted er i dag fælleskloakeret, og i situationer med kraftig regn eller meget langvarige byger aflastes der direkte i recipienten Thorup Bæk. Denne aflastning/overløb består af opspædet spildevand og er med til at skabe uhygiejniske forhold for områder omkring bækken. En udskiftning af fællessystemet til et separatsystem vil give færre overløb med opspædet spildevand til Thorup Bæk.
Området omkring Horsensvej i Hedensted er indtegnet på bilag 1 som planlagt separatkloakeret, mens de grunde, der har et grønt omrids, skal undersøges nærmere i forhold til, om de har tilslutning til fællessystemet i Horsensvej. Hvis grundene i dag har tilslutning til fællessystemet i Horsensvej, medtages de i spildevandsplantillægget. Hvis ikke grundene i dag har tilslutning fra Horsensvej, udelades de af tillægget, medmindre der er enkelte ejendomme, der viser sig svære sidenhen at separere på anden måde, så vil de også blive medtaget.
I forbindelse med ændring af området fra fælleskloak til separatkloak, vil der kunne forsøges med LAR-løsninger, Lokal Afledning af Regnvand, og opstuvning på grønne arealer for at tilbageholde vandmængden fra området. Tilbageholdelsen af vand vil have betydning for Thorup Bæk, der er meget belastet af vand.
Alternativet til LAR-løsninger og opstuvning på grønne arealer er et traditionelt to-strenget system, som er vanskeligt at forsinke inde midt i Hedensted. Hedensted Spildevand A/S vurderer at det ikke er muligt at etablere forsinkelse på den øgede vandmængde til Torup bæk, hvis der laves et traditionelt to-strenget system og er samtidig positivt indstillet overfor benyttelse af LAR-løsninger og delvis udtræden af fælleskabet i kloakoplandet omkring Horsensvej.
Ingen bemærkninger.
Lov om miljøbeskyttelse, LBK nr. 879 af 26. juni 2010, §32 og §58.
at | der udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen, der ændrer en del af området omkring Horsensvej i Hedensted fra fælles- til separatkloakeret. |
at | der i forslag til tillæg gives mulighed for delvis udtræden af kloakopland. |
at | der i forslag til tillæg gives mulighed for håndtering af rent overløbsvand på grønne arealer. |
Indstillingen tiltrådt.
Udvalget for Teknik skal drøfte resultatet af undersøgelse af muligheder for højvandssikring for at beskytte Juelsminde mod en havvandsstigning på op til 1,80 m og beslutte proces for gennemførelse.
De beskrevne projekter har en samlet beløbsramme på 550.000 kr. og foreslås indarbejdet i anlægsbudget for 2016.
Byrådet besluttede i december 2014 at sende Forslag til Risikostyringsplan for Juelsminde i høring.
Der er i forslag til risikostyringsplan 2015 en hensigt om at sikre Juelsmindes grundlæggende funktioner hurtigst og billigst muligt, hvorfor der også i forslaget er beskrevet udførelse af et nivellement i foråret 2015. Denne opmåling er nu foretaget og har vist mere præcist, hvor der er behov for at udføre terrænregulering for at kunne højtvandsikre op til kote 1,80 m.
Handlingsplanen i forslaget beskriver ligeledes, at der skal ske en forhøjning af terræn, afskærmning eller andet, der kan hindre vandets frie indstrømning inden 2017, såfremt terrænet ligger lavere end kote 1,80.
I bilag 2, indstillingsnotatet, er der beskrevet projekter, der vil opfylde handlingsplanen i forhold til dette punkt og samtidig er der vurderet hvilke omkostninger, der vil være forbundet med gennemførelse af projekterne.
Berørte lodsejere vil blive inddraget i videst muligt omfang.
at det besluttes at anbefale en højtvandsikring til 1,80 m indarbejdet i anlægsbudgettet i 2016.
Indstillingen tiltrådt.
Udvalget for Teknik skal tage stilling til ansøgningen om landzonetilladelse til en tilbygning på 165 m2 til et eksisterende udhus.
Ingen bemærkninger.
Der ansøges om landzonetilladelse til en tilbygning på 165 m2 til eksisterende udhus på matr. nr. 6a, Eriknauer By, Hatting med adressen Annasmindevej 8, Eriknauer, 8700 Horsens.
Bygningen ønskes tilbygget den eksisterende udhusbygning samt ønskes opført i pudsede lecablokke malet røde som de øvrige bygninger og med sort stål-profil eller tagpap tag. Bygningen skal anvendes til hestehold (2-3 heste), opbevaring af maskiner, strøelse og øvrige udhusformål. Det eksisterende udhusareal på ejendommen udgør 162 m2. Det fremtidige udhusareal vil blive 327 m2.
Ejendommen er på 12000 m2 og beliggende i landzone. Der er ikke landbrugspligt på ejendommen. Det ansøgte ligger delvist inden for landsbyrammen 4.L.03 for Eriknauer og et særligt værdifuldt landskabsområde udpeget i Hedensted Kommuneplan 2013-2025. Ejendommen ligger desuden i et område med særlige drikkevandsinteresser. Se indstillingsnotatet.
Beslutningen meddeles ansøger.
Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, § 35, stk. 1
I landzonesager er Natur- og Miljøklagenævnet (NMKN) 2. instans. Det betyder, at NMKN i landzonesager udsteder landzonetilladelser eller afslag i forbindelse med stillingtagen til landzoneklagesagerne. Det følger af forvaltningsretten, at 1. instansmyndigheden ikke må træffe afgørelser, der er i strid med 2. instansens praksis.
Det følger af NMKN's praksis, at der ikke gives tilladelse til udhusbygninger på 100 m² og derover, med mindre der foreligger helt særlige omstændigheder. Eksisterende udhusbe-byggelse på ejendommen fratrækkes de 100 m².
Jf. beslutning på Teknik- og Miljøudvalget den 2. december 2013 skal ansøgninger, der går ud over dette behandles i Udvalget for Teknik.
Et flertal i udvalget finder at der kan meddeles tilladelse til det ansøgte udhusbyggeri, idet det anses som erstatning for de tidligere nedrevne bygninger på enedommen.
Et mindretal bestående af Steen Christensen tager forbehold.
Der skal tages principiel stilling til, om der skal udarbejdes planforslag, som ændrer ved udpegning af ”område, hvor skov er uønsket” og ”kirkeomgivelser” i retningslinjerne i Hedensted Kommuneplan 2013-2025.
Ingen bemærkninger.
Den 18. oktober 2013 har Hedensted Kommune svaret på samme ansøgning fremsendt den 6. juni 2012, at der ikke kan dispenseres fra kommuneplanen til skovrejsning indenfor en udpegning af ”område, hvor skov er uønsket” i retningslinjerne i Hedensted Kommuneplan 2009-2013.
Den 27. november 2013 vedtog Hedensted Byråd Hedensted Kommuneplan 2013-2025, og ansøgers ønske om en ændring af udpegningen af ”område, hvor skov er uønsket” i kommuneplanens retningslinjer blev ikke imødekommet i kommuneplanrevisionen.
Den 14. april 2015 fremsendte firmaet Skovdyrkerne v/Jan Teinborg igen på vegne af lodsejer Knud Ribergaard ansøgning om dispensation fra udpegningen af ”område, hvor skov er uønsket” i kommuneplanens retningslinjer til at foretage skovrejsning.
Byrådet skal ifølge § 12, stk. 1 i planloven virke for kommuneplanens gennemførelse og må ikke dispensere fra kommuneplanen. Byrådet kan ændre kommuneplanen ved vedtagelse af en kommuneplantillæg eller -revision. Ifølge ”Oversigt over de statslige interesser i den kommunale planlægning” må udpegning af "områder, hvor skovrejsning er uønsket" som udgangspunkt ikke skal ændres, og i dette tilfælde ville ændringen medføre, at også udpegningen af kirkeomgivelser ved Ølsted i kommuneplanens retningslinjer skal ændres. Begge dele indebærer, at de ønskede ændringer af kommuneplanens udpegning af ”områder, hvor skov er uønsket” og ”kirkeomgivelsen” ved Ølsted Kirke skal fremlægges som et planforslag i 8 ugers offentlig høring, før byrådet kan træffe afgørelse om at ændre kommuneplanen. Det er overvejende sandsynligt, at Naturstyrelsens vil gøre indsigelse på vegne af Haderslev Stift, hvilket har vetovirkning. Derfor vurderes det, at et planforslag, som skal ændre kommuneplanens retningslinjer for skovrejsning og kirkeomgivelser ikke vil give mulighed for den ønskede skovrejning ved Ølsted Kirke.
Ansøgers konsulent og lodsejer meddeles udvalgets principielle beslutning.
Lov om planlægning, LBK nr. 587 af 27. maj 2013, § 11a, nr. 12 og § 12, stk. 1
at | der træffes principiel beslutning om ikke at igangsætte udarbejdelse af et planforslag, som skal ændre kommuneplanens udpegninger af og retningslinjer for skovrejsning og kirkeomgivelser. |
Sagen udsættes. Der tages kontakt til ansøger med henblik på dialog om ansøgningen.
Byrådet skal tage stilling til forslag til lokalplan 1080 for en omfartsvej ved Ørum med tilhørende kommuneplantillæg nr. 13 og den ledsagende miljøvurdering af forslagene.
Ingen bemærkninger.
Hedensted Byråd vedtog den 25. september 2013 at fremlægge forslag til lokalplan 1080 for en omfartsvej vest om Ørum samt tillæg nr. 23 til Hedensted Kommuneplan 2009 - 2021 i offentlig høring i 8 uger fra den 9. oktober til den 4. december 2013.
Efter anmodning fra Haderslev Stift gjorde Naturstyrelsen den 4. december 2013 indsigelse mod byrådets endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 23 og lokalplan 1080.
Naturstyrelsen tilbød efterfølgende at mægle mellem kommunen og stiftet, og på seneste mæglingsmøde den 13. marts 2015 fremlagde kommunen et justeret vejprojekt, som blev accepteret. Efter landskabskaraktermetodern er udvalgt et projekt for omfartsvejen med forbedret landskabelig tilpasning. Lokalplanen udlægger areal til en 1.100 m lang vejstrækning fra Højkildevej nord for Ørum til Ørumvej sydvest for Ørum inklusive skråningsanlæg, ændringer af eksisterende veje og anlæg til lokal afledning af regnvand. Da skråninger anlægges med lave hældninger og fortsat kan være i landbrugsdrift, skal kun vejbaner og areal til regnvandsafledning udstykkes som offentligt vejareal. Lokalplanen ledsages af kommuneplantillæg nr. 13, som udlægger et nyt rammeområde 3.T.07 til omfartsvejen og miljøvurdering af begge planforslag.
Da vejprojektet er aftalt med Naturstyrelsen og Haderslev Stift, vurderes borgerdeltagelse ikke at være relevant og kan desuden medføre skuffelse over, at der ikke er mulighed for ændringer. Planforslag og miljøvurdering fremlægges i den lovpligtige offentlige høring i 8 uger. De uploades til Plasystem.dk, hvorved alle myndigheder og relevante interesseorganisationer modtager underretning om høringen. Høringen annonceres på kommunens hjemmeside og direkte underretning om høringen sendes til beboere i Ørum og til Ørum lokalråd med digital post.
Forslag til lokalplan: Lov om planlægning, LBK nr. 587 af 27. maj 2013, § 13 stk. 2 og § 24
Forslag til kommuneplantillæg: Lov om planlægning, LBK nr. 587 af 27. maj 2013, §§ 23c og 24
Afgørelse om miljøvurdering: Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 939 af 3. juli 2013, § 3.
at | forslag til lokalplan 1080 fremlægges i 8 ugers offentlig høring, |
at | forslag til kommuneplantillæg nr. 13 fremlægges i 8 ugers offentlig høring, og |
at | den miljøvurderingen af planforslagene fremlægges i 8 ugers offentlig høring. |
Indstillingen tilrådt.
Der skal tages stilling til den endelig vedtagelse af lokalplan 1091 Hellebjerg Idrætsefterskole i Juelsminde.
Ingen bemærkninger.
Udvalget for Fritid & Fællesskab godkendte den 1. december 2014 principperne for udarbejdelse af lokalplanforslaget.
Forslaget blev vedtaget af byrådet den 25. februar 2015. Planforslaget blev efterfølgende sendt i høring i perioden den 27. februar 2015 til den 24. april 2015.
For at muliggøre fremtidige udvidelse af Hellebjerg Idrætsefterskole vest for Juelsminde by, beliggende Jens Engbergs Allé 4, 7130 Juelsminde, er der udarbejdet en lokalplan for det pågældende område.
Der er i høringsperioden ikke indkommet bemærkninger eller indsigelser til planforslaget.
Der er vurderet, at der ikke har været tid, plads og rum til borgedeltagelse i denne lokalplanproces. Lokalplanen omhandler en privat ejet efterskole i udkanten af Juelsminde. Der udlægges ikke yderligere areal i forbindelse med planlægningen. Lokalplanen berører meget få beboer i nærområdet, idet lokalplanområdet er delvist omgivet af skov og golfbane. Det ses i høringsperioden for forslaget, at der ikke er kommet bemærkninger hertil.
Planen offentliggøres i henhold til planlovens §§ 30 og 31.
Lov om planlægning, LBK nr. 587 af 27. maj 2013, § 13 stk. 2, §§ 30 og 31.
at | lokalplan 1091 vedtages endeligt uden ændringer |
Indstillingen tiltrådt.
Byrådet skal tage stilling til om lokalplan 1094 tekniske anlæg ved Søndre Fælledvej i Tørring, kommuneplantillæg nr. 10 og varmeprojektforslag skal endelig vedtages.
Ingen bemærkninger.
Lokalplan 1094 og kommuneplantillæg nr. 10 giver mulighed for, at Tørring Kraftvarmeværk kan udvide deres eksisterende solfangeranlæg med ca. 10.000 m2 solfangerpaneler. Solfangerpanelerne må maksimum have en højde på 2,5 m. Herudover giver lokalplanen og kommuneplantillægget mulighed for, at Tørring Kraftvarmeværk kan opføre en akkumuleringstank med en maksimum højde på 18 m, samt andre bygninger nødvendige for driften af solfangeranlægget med henholdsvis en højde på 8,5 m og 5 m. Lokalplanen sikrer placering og udformning af bebyggelse og solfangerpaneler samt bevarelse af eksisterende beplantning.
Forslag til lokalplan 1094 og forslag til kommuneplantillæg nr. 10 giver herudover mulighed for, at Tørring Renseanlæg kan udvide deres kapicitet inden for deres eksisterende areal.
Lokalplanens formål er at sikre:
· at der kan etableres anlæg til udnyttelse af solvarme og solenergi
· at der åbnes mulighed for udvidelse af rensningsanlæg
· at hindre miljømæssige gener herunder udsivning fra anlægget til grundvandet
· at sikre hensigtsmæssig disponering af området.
Administrationen anbefaler at projektet godkendes, da projektet støtter op om kommunens energipolitiske mål med at varmeværkerne skal omlægge til CO2 frit brændsels. Projektet udviser samtidig en positiv samfunds-, selvskabs- og forbrugerøkonomi.
Høring
Forslag til lokalplan 1094 og kommuneplantillæg nr. 10 har været udsendt i 8 ugers offentlig høring. I den forbindelse er der indkommet én bemærkning til lokalplanen.
Bemærkningen omhandler et ønske om en dækkende, pæn og høj beplantning langs skellet mod Søndre Fælledvej og mod naboer til området for at sikre, at naboer ikke bliver generet af genskin fra solfangerpanelerne.
Administrationens kommentar:
Lokalplanen indeholder i § 9 stk. 1 en bestemmelse om, at beplantning mod Søndre fælledvej og naboerne, skal bevares og vedligeholdes som et tætsluttende hegn af træer og buske.
Herved sikre, lokalplanen at den pågældende beplantning bliver dækkende og derved vil solfangerne ikke skabe gener for naboerne.
Lokalplan 1094 og kommuneplantillæg 10 endelig vedtagelse offentliggøres i henhold til planlovens §§ 30 og 31.
Beslutningen i forhold til projektforslaget meddeles berørte parter.
Der er vurderet, at der ikke har været tid, plads og rum til borgedeltagelse i denne lokalplanproces. Tørring Kraftvarmeværk har i forbindelse med planlægningen afholdt møde med de omkringliggende grundejerforeninger.
at | lokalplan 1094 tekniske anlæg ved Søndre Fælledvej i Tørring endelig vedtages |
at | kommuneplantillæg nr. 10 endelig vedtages |
at | varmeprojektforslaget godkendes. |
Indstillingen tiltrådt.
Der orienteres om overførsel af uforbrugte driftsbevillinger fra 2014 til 2015 på udvalgets område.
Byrådet nedsatte i 2014 en temagruppe, der skulle lave et servicetjek på spillereglerne for overførsler.
Resultatet af temagruppens arbejde blev en forstærket fokus på udvalgenes og Byrådets involvering i drøftelser af overførselsbeløbenes årsag og efterfølgende anvendelse. Med de nye retningslinjer, der har virkning fra regnskabsår 2015, får de stående udvalg efter 2. og 3. kvartal en rapportering, hvor der redegøres for de budgetenheder, der forventes af have større budgetafvigelser og orienteres om de drøftelser, der har været om udmøntning af budgettet og disponering af forventet overførselsbeløb.
Da der i løbet af 2014 har været flere drøftelser af det modsætningsvise forhold i behovet for reduktioner i budget 2015 samtidig med opsparede budgetbeløb, har Byrådet endvidere aftalt, at der fremover afholdes en økonomidag for Byrådet i juni måned, hvor fokus vil være på kobling af regnskabsresultat for sidste år, forventninger for indeværende år (herunder forventede overførsler) og budgetudsigter for efterfølgende år. Hensigten er således at skabe sammenhæng mellem eventuelle budgetudfordringer og aktuelle økonomiske muligheder.
På byrådsmøde den 29. april 2015 godkendtes overførsler af uforbrugte driftsbevillinger fra 2014 til 2015 på i alt 96,627 mio. kr. for alle udvalg.
I vedlagte Bilag 1 – som også indgik i byrådets behandling den 29. april 2015 - er der for en række udvalgte poster for alle udvalgene (f.eks. som følge af overførselsbeløbets størrelse eller ændrede forudsætninger) anført uddybende bemærkninger.
På de enkelte udvalgsmøder i juni 2015 vil der blive givet en yderligere orientering om de væsentligste forklaringer overfor det pågældende udvalg.
Der kan endvidere indgå yderligere bilag til det enkelte udvalgsmøde.
at | orienteringen tages til efterretning |
Orienteringen taget til efterretning
Der skal tages beslutning om eventuel deltagelse i nedenstående møde.
Deltagelsen er - for så vidt der er deltagerbetaling - indeholdt i budgettet.
Byrådet har den 28. januar 2014 besluttet, at såfremt der skal gives kørselsgodtgørelse til temamøder/konferencer mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden.
at | der tages stilling til eventuel deltagelse i ovenstående arrangement |
Ingen deltager.
Opfølgning fra månedsmøderne - Budget 2015 - Hvordan forventes regnskab 2015 at holde i forhold til budgettet?
Orienteringen taget til efterretning
Opstart af budgetlægning 2016-2019.
Sagsfremstilling vil blive eftersendt til udvalget torsdag den 28. maj 2015.
Behandlet under punkt 108.
Der skal tages stilling til takstfastsættelsen for de brugerfinansierede områder i forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2016.
De foreslåede takster vil blive indarbejdet i budgetforslaget for 2016.
Skadedyr:
Gebyret dækker udgiften til firmaet, det foretager rottebekæmpelsen, drift af rottespærrer i kommunale bygninger, database til styring af området samt administrative udgifter. På sigt forventes det, at brugen af databasen vil give en bedre styring af området og dermed også et fald i udgifterne.
Taksten foreslås at stige fra 5,95 til 6,90 kr. pr. 100.000 kr.'s ejendomsværdi. Stigningen er begrundet i øgede udgifter til bla. rottebekæmpelsen efter udbud.
Affald:
Affaldsbekendtgørelsen stiller skarpe krav til gennemsigtighed og kostægthed på hele affaldsområdet, og hver ordning skal hvile i sig selv. Se i øvrigt sag nr. 85.
Dagrenovation:
Ved udgangen af 2014 havde ordningen en gæld til kommunen på 0,8 mio. kr. Gælden forventes ved at være afviklet ved udgangen af 2015. Der vil i den kommende 5-års periode være dels en opsparing og dels afdrag til indkøb/afbetaling af nye renovationsspande i 2016 og 2020. Ca. 200 kr. pr. år af taksten vil være afsat til dette.
Såfremt der vælges model 1 i sag nr. 85, vil taksten for dagrenovationen i 2016 skulle stige fra nuværende 719 kr. (fast gebyr) til 1.100 kr. inklusiv moms.
Genbrug:
Miljøgebyr (husholdninger):
Taksten dækker følgende ordninger: Administrationsgebyr, genbrugsstationerne, storskrald og farligt affald samt ny indsamlingsordning for genanvendeligt affald (plast, papir, pap/karton, metal og glas). Genbrugsordningerne har opbygget et overskud, der ved udgangen af 2015 forventes at være ca. 8,5 mio. kr.
Såfremt der vælges model 1 i sag nr. 85, vil taksten for miljøgebyret for husholdningerne i 2016 skulle stige fra nuværende 910 kr. til 1.405 kr. inklusiv moms.
Erhvervsgebyrer:
Administrationsgebyret til erhvervsvirksomhederne foreslås fastholdt på 585 kr. eksklusive moms (731,25 kr. inklusiv moms).
Det faste gebyr for tilmelding til SMS-ordningen foreslås fastholdt på 1.500 kr. eksklusiv moms (1.875 kr. inklusiv moms), og prisen pr. besøg foreslås fastholdt på 200 kr. eksklusiv moms (250 kr. inklusiv moms).
Omlæsning/forbrænding:
Det foreslås, at taksten for forbrændingsegnet affald afleveret til Genknus fortsætter uændret på 466 kr./tons eksklusiv moms (582,50 kr. inklusiv moms). Taksten for neddeling og sorteringsgebyret foreslås også uændret på henholdsvis 106 kr./tons og 500 kr./tons eksklusiv moms (132,50 kr. og 625 kr. inklusiv moms).
Taksterne offentliggøres med budget 2016
Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19. februar 2014, kap. V
Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, BEK nr 696 af 26. juni 2012, § 32
Bekendtgørelse om affald, BEK nr 1309 af 18. december 2012, kap. 8
at | afgiften for rottebekæmpelse fastsættes til 6,90 kr. pr. 100.000 kr.'s ejendomsværdi |
at | taksten for dagrenovation fastsættes til 1.100 kr. inklusiv moms |
at | taksten for tilvalgsydelser fastsættes som beskrevet i vedlagte takstblad |
at | miljøgebyret for husholdninger fastsættes til 1.405 kr. inklusiv moms |
at | adminstrationsbidraget for erhverv fastsættes til 585 kr. eksklusiv moms (731,25 kr. inklusiv moms) |
at | tilmeldingsgebyret vedrørende SMS-ordningen fastsættes til 1.500 kr. (1.875 kr. inklusiv moms) |
at | prisen pr. besøg fastsættes til 200 kr. eksklusiv moms pr. gang (250 kr. inklusiv moms) |
at | taksten for forbrændingsegnet affald - afleveret på Genknus - fastsættes til 466 kr./tons inklusiv moms (582,50 kr. inklusiv moms) |
at | tillægget for neddeling af stort brændbart affald fastsættes til 106 kr./tons eksklusiv moms (132,50 kr. inklusiv moms) |
at | sorteringstillægget fastsættes til 500 kr./tons eksklusiv moms (625 kr. inklusiv moms) |
Indstillingen tiltrådt, dog således at taksten for dagrenovation for helårsboliger fastsættes til 1320 kr. inklusiv moms og for sommehuse 924 kr. inklusiv moms. Miljøgebyret for husholdninger fastsættes til 1470 kr inklusiv moms.
Første drøftelse i udvalgene af forslag til anlægsprojekter til investeringsoversigten i budgetforslag 2016-2019.
I medfør af budgettidsplanen skal udvalgene i udvalgsmøderne i juni 2015 have en første drøftelse af forslag til anlægsprojekter til investeringsoversigten i budgetforslag 2016-2019. Drøftelsen i udvalgene skal tage afsæt i de kriterier og indsatsområder, som Byrådet har drøftet i sit temamøde den 29. april 2015, jævnfør den proces for anlæg, som Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi godkendte den 19. januar 2015.
Byrådet skal på budgetseminaret i august 2015 prioritere mellem anlægsprojekterne indenfor den ledige anlægsramme i 2016. Med udgangspunkt i investeringsoversigten i Budget 2015-2018 kan der opgøres følgende anlægsramme til den forestående anlægsproces:
Kriterier/indsatsområder
På temamødet den 29. april blev der på grundlag af drøftelser i de politiske grupper aftalt at nedenstående kriterier kunne lægges til grund for nye anlægsprojekter:
ligesom der blev peget på følgende indsatsområder/opmærksomhedspunkter:
a. Logistik/tilgængelighed i den decentrale kommune
b. Fokus på kommunens handelsbyer og deres bidrag til vækst
c. Pulje reserveret til samskabelse
Udvalgsmødet i juni 2015
Administrationen fremlægger på mødet en overordnet anlægsstatus på området, herunder eventuelle behov for påkrævet vedligeholdelse af eksisterende anlæg.
Udvalget orienteres endvidere om aktuelle udviklingstendenser på kerneområdet, herunder om den ønskede transformation mod bæredygtig velfærd forudsætter anlægsinvesteringer.
På grundlag af anlægsstatus og udviklingstendenser indenfor kerneopgaven drøfter udvalget, hvorvidt der er behov for nye anlæg og om disse anlægsprojekter imødekommer kriterierne og/eller indsatsområderne.
Udvalgets overvejelser på anlæg præsenteres på byrådets økonomidag den 24. juni 2015.
Byrådet informeres om udvalgets drøftelser på økonomidagen den 24. juni 2015.
at | udvalget drøfter behovet for nye anlæg, og |
at | byrådet informeres om udvalgets drøftelser på økonomidagen den 24. juni 2015 |
Indstillingen tiltrådt.
Orienteringen taget til efterretning
Udvalget drøftede en række konkrete henvendelser.
Der orienteres om udvalgets bidrag til opnåelse af råderum på 100 mio. kr. i 2016 samt udvalgets bidrag til Geninvesteringspuljen.
Fremgår under Sagsfremstilling.
Reduktion og tilpasning
I forbindelse med udarbejdelse af Budget 2015 var der behov for at reducere og tilpasse driftsudgifterne for 2015 med i alt 37,6 mio. kr. for at skabe det ønskede råderum på 100 mio. kr. til anlæg og kasseopbygning. For at opnå råderummet på 100 mio. kr. i overslagsårene 2016-2018 blev der opgjort et behov for Reduktion og tilpasning udover de 37,6 mio. kr. på yderligere ca. 8,2 mio. kr. for 2016, ca. 19,2 mio. kr. for 2017 og ca. 28,6 mio. kr. for 2018.
De yderligere ca. 8,2 mio. kr. for 2016 blev fordelt således pr. udvalg:
· Udvalget for Læring 2.732.000 kr.
· Udvalget for Beskæftigelse 1.866.600 kr.
· Udvalget for Social Omsorg 2.243.800 kr.
· Udvalget for Fritid & Fællesskab 261.000 kr.
· Udvalget for Teknik 182.400 kr.
· Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi 959.800 kr.
I alt 8.245.600 kr.
Økonomiaftalen mellem KL og regeringen vil fastlægge, om finansieringstilskuddet til kommunerne videreføres i 2016. Såfremt dette ikke bliver tilfældet, vil der skulle foretages yderligere budgetreduktioner på op til 32 mio. kr. for at fastholde råderummet på 100 mio. kr.
Geninvesteringspuljen
Geninvesteringspuljen på 1 pct. af budgettet til serviceudgifter blev introduceret i budgetforslag 2014-2017 med virkning fra budgetår 2015. Hensigten med Geninvesteringspuljen er at give Byrådet mulighed for at geninvestere en lille del af de ca. 1,7 mia. kr., som hvert år anvendes til velfærd. Geninvesteringen sker ved at finde ud af, hvad man ”helst vil holde op med” for at investere i det man ”helst vil”, når der er fokus på at skabe Bæredygtig Velfærd gennem vækst og innovation.
I forbindelse med Aftale om Budget 2015-2018 mellem byrådets partier besluttedes ikke at oprette Geninvesteringspuljen i 2015, da dette år ses som et overgangsår indtil kerneopgavetænkningen er endelig på plads.
Udvalget for Polisk Koordination & Økonomi har på mødet den 19. januar 2015 bekræftet, at Geninvesteringspuljen i 2016 fastholdes.
Bidrag til Geninvesteringspuljen blev i Budget 2015 fordelt således pr. udvalg:
· Udvalget for Læring 5.797.000 kr.
· Udvalget for Beskæftigelse 3.961.000 kr.
· Udvalget for Social Omsorg 4.762.000 kr.
· Udvalget for Fritid & Fællesskab 554.000 kr.
· Udvalget for Teknik 388.000 kr.
· Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi 2.038.000 kr.
I alt 17.500.000 kr.
Notat om formål m.v. med Geninvesteringspuljen vedlægges som bilag.
Lov om kommunernes styrelse § 37 om udarbejdelse af forslag til kommunens årsbudget.
at | udvalget orienteres om udvalgets bidrag til reduktion og tilpasning samt Geninvesteringspuljen |
Videresendes til byrådets økonomidag