Orientering om koncessioner for sejlads på Gudenåen
Koncessioner for sejlads på Gudenåen udbydes af kommunerne langs Gudenåen, som indebærer Favrskov, Hedensted, Horsens, Randers, Silkeborg, Skanderborg og Viborg kommuner. Sejlads på Gudenåen reguleres via Sejladsbekendtgørelsen, hvori det fastslås, at kommunerne administrerer en tilladelsesordning for udlejningsvirksomhed. Ordningen skal overholde krav fastsat i Europaparlamentets og Rådets Direktiv 2006/123/EF af 12.december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (Servicedirektivet).
Indeværende koncessionsperiode løber fra 2012-16. Som forberedelse af det kommende udbud af koncessioner til langturssejlads, har Gudenåkomitéen på møde den 8. maj 2015, på baggrund af procesplan udarbejdet af advokatfirmaet Bech Bruun, drøftet, hvorledes kano-koncessioner efter 2016 kan tildeles udlejere langs Gudenåen.
Tildelingsproceduren for kano-koncessioner er omfattet af reglerne i Servicedirektivet. Servicedirektivet indeholder ikke formkrav til tildelingsproceduren, men udstikker bl.a. følgende retningslinjer:
Under forudsætning af at kommunerne overholder princippet om ikke-diskrimination samt gennemsigtighedsprincippet, er Gudenåkomitéen frit stillet i forhold til den tildelingsprocedure, der anvendes ved tildeling af koncessioner. På baggrund af Bech Bruuns anbefalinger er der peget på 3 modeltyper, som angives herunder:
Udbudsmodellen blev anvendt i forbindelse med det sidste udbud af langturskoncessioner. Det er Forvaltningens opfattelse, at der på mødet, blandt Gudenåkomiteens politiske medlemmer, var stemning for ”godkendelsesmodellen”, som grundlag for regulering af kanosejladsen i perioden fra 2016 og frem.
Forud for færdiggørelse af tilbudsmaterialer vil Gudenåkomitéen inddrage de potentielle tilbudsgivere ved dialogmøder, politisk inddragelse af valg af annonceringsmodel og indhold i annonceringsmaterialet samt indhente ekstern udbudsjuridisk bistand for at forbedre udbuddet af langturskoncessioner i forhold til processen før, under og efter udbuddet af langturskoncessioner i perioden 2013-2016.
Til Gudenåkomitéens møde den 25. september 2015 skal Gudenåkomitéens sekretariat undersøge, hvorvidt en godkendelsesmodel er teknisk mulig. Desuden undersøge holdningen til en godkendelsesmodel blandt kanoudlejere langs Gudenåen og udarbejde et dagsordenspunkt, hvor Gudenåkomitéen vil blive bedt om at tage stilling til udbudsformen.
Lovgrundlag:
1. Bekendtgørelse nr. 416 af 17. april 2013 om ikke-erhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på Gudenåen med sidevandløb og søer fra Tørring til Randers (Sejladsbekendtgørelsen).
2. Europa-Perlamentets og rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (Servicedirektivet).
Orienteringen taget til efterretning.