Orientering om fremdrift i projekt Udvikling af Handicapområdet (myndighed) 2022 og 2023.
Byrådet besluttede i august 2020 at lave en ekstern undersøgelse af myndighedsfunktionerne for hele handicapområdet. Marselisborg udførte undersøgelsen, der mundede ud i seks anbefalinger. Der blev nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter fra alle partier i Byrådet, repræsentanter fra Handicaprådet og administrative ledere fra Social Omsorg og Læring.
Udvalgene Social Omsorg, Læring og Beskæftigelse godkendte på udvalgsmøder den 7. juni 2021, at der skulle arbejdes videre med en udviklingsplan for udmøntning af handicapundersøgelsens anbefalinger. Handleplanen blev godkendt i august 2021 og implementeringen af handleplanens 17 delprojekter blev igangsat med ansættelse af projektleder 1. marts 2022.
På mødet deltager projektleder Pia Baumgarten, Chef for Velfærdsrådgivningen Jenny Bjerking og Chef for Børn og Familier Charlotte Rottbøll, som vil fortælle om projektet.
at | orientering om fremdrift i projekt Udvikling af Handicapområdet (myndighed) 2022 og 2023 tages til efterretning. |
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Hans Kristian Skibby
Kommunalbestyrelsen skal drøfte omgørelsesprocenterne for 2021 for det Sociale område, Voksenhandicap og Børnehandicap samt tage stilling til eventuel behov for udarbejdelse af handleplan.
Hvert år offentliggøres der et kommuneopdelt danmarkskort med omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter serviceloven.
Danmarkskortet viser de sager, som bliver påklaget til Ankestyrelsen og enten stadfæstes, ændres, ophæves eller hjemvises. Derimod viser Danmarkskortet ikke de sager som kommunen behandler, men som ikke påklages til Ankestyrelsen. Omgørelsesprocenten kan derfor ikke bruges til at udtale sig om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling, da omgørelsesprocenten ikke viser, hvor stor en del af det samlede antal sager kommunen behandler.
Der anvendes tre begreber i Danmarkskortet:
1. Stadfæstelse: Dette begreb anvendes, når Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse og derved sker der ingen ændringer i afgørelsen.
2. Hjemvisning: Dette begreb anvendes, når Ankestyrelsen sender sagen tilbage til kommunen, hvis f.eks. der mangler væsentlige oplysninger i en sag og styrelsen ikke selv kan indhente dem. Kommunen skal ved en hjemvisning genoptage sagen og afgøre den på ny.
3. Ændring/Ophævelse: Dette begreb anvendes, hvis Ankestyrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen og ændrer/ophæver den.
Kommunalbestyrelsens opgave:
Danmarkskortet skal behandles af kommunalbestyrelsen på et møde inden udgangen af det år, hvor danmarkskortet offentliggøres.
Den 2. juni 2022 vedtog Folketinget en lovændring, som medførte skærpede krav til kommunalbestyrelsens opfølgning på Danmarkskortet med henblik på at styrke retssikkerheden og kvaliteten i kommunernes sagsbehandling på socialområdet.
Konkret medfører lovændringen, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med behandlingen af Danmarkskortet, skal tage stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Beslutter kommunalbestyrelsen, at der ikke skal udarbejdes en handlingsplan, skal Ankestyrelsen orienteres om beslutningen.
Hvis handlingsplan ikke er iværksat
Såfremt kommunalbestyrelsen vælger ikke at iværksætte en handlingsplan, skal Ankestyrelsen have en skrivelse med baggrunden for, at er valgt ikke at iværksætte en handlingsplan.
Hvis handlingsplan er iværksat
Såfremt kommunalbestyrelsen udarbejder en handleplan, skal denne ikke sendes til Ankestyrelsen.
Omgørelsesprocenterne
I det vedhæftede bilag er der tre diagrammer over, hvordan omgørelsesprocenterne har udviklet sig igennem de seneste år.
Det sociale område:
Kortet viser følgende:
Kommentar til omgørelsesprocenterne: Det bemærkes, at kortet omfatter alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er kommunal klageadgang, dvs. både børne- og voksenområdet, herunder ældre samt rusmiddel og socialpsykiatrien – og at der af disse forvaltninger alene har været 92 sager påklaget til Ankestyrelsen i 2021.
Hedensted Kommunes voksenområde har haft 5768 afgjorte sager i 2021, som dækker over seniorvisitationen, hjælpemidler og voksenhandicapområdet.
Kommunalbestyrelsen besluttede den 24. juni 2020 at gennemføre en ekstern undersøgelse af sagsbehandlingen på handicapområdet som medførte, at der blev udarbejdet en Udviklingsplan, som trådte i kraft i 2021. Derudover vedtog og godkendte kommunalbestyrelsen i 2022, en handleplan for gentænkning af hele voksenhandicapområdet 2022-2026.
Disse to handleplaner indeholder gennemgang af og forbedringer af kommunens sagsbehandling på området og er således i gang.
Hedensted Kommune har på området for udsatte børn og unge, 0-23 år, truffet 804 afgørelser i 2021. Det fremgår ikke af Danmarkskortet, hvor mange af disse sager, der er indeholdt i de 92 afgørelser. Sagerne som påklages til Ankestyrelsen er fortrinsvis klager over afgørelser truffet i Børn og Unge Udvalget, samt afgørelser om samvær og kontakt i anbringelsessager.
Rusmiddelcentret og Socialpsykiatrien har haft én klage i Ankestyrelsen i 2021.
Det er forvaltningens vurdering, at der ikke er behov for en handleplan for det sociale område.
Børnehandicap:
Kortet viser følgende:
Kommentar fra forvaltningen Børnehandicap: Der er i 2021 truffet 445 afgørelser på børnehandicapområdet, hvor 38 er behandlet i Ankestyrelsen. Dette svarer til at 8,5 % af det samlede antal afgørelser i 2021 bliver påklaget videre behandling i Ankestyrelsen. Afgørelser som påklages omhandler oftest afslag på dækning af tabt arbejdsfortjeneste.
I de sager, som registreres som omgjorte, er der et relativt stort antal, hvori der er flere afgørelser i, og kommunen har fået medhold i dele afgørelserne og andre dele er blevet hjemvist til genbehandling. Der findes tilfælde hvor f.eks. to afgørelser er stadfæstet og én afgørelse hjemvises til fornyet behandling i samme sag. I disse tilfælde registreres hele sagen som hjemvist og omgørelsesprocenten bliver dermed forhøjet.
I de sager, som hjemvises til fornyet behandling i kommunen, gør Ankestyrelsen borgeren opmærksom på, at kommunen kan komme frem til samme afgørelse igen.
Der findes eksempler som omfatter sager hvor Ankestyrelsen efter genbehandling har omgjort sin egen afgørelse, da den er vurderet på forkert grundlag, og hvor sagen først blev hjemvist. Sagen vil fortsat fremstå som omgjort.
Isoleret set er der enkeltsager som repræsenterer en væsentlig andel af afgørelserne. Ses der bort fra disse sager, er omgørelsesprocenten samlet set væsentligt lavere.
Det er forvaltningens vurdering, at der ikke er behov for en handleplan for børnehandicap.
Voksenhandicap:
Kortet viser, at Hedensted Kommune ligger under landsgennemsnittet på voksenhandicapområdet. Ankestyrelsen har behandlet 5 sager i 2021 på voksenhandicapområdet.
Kommentar fra voksenhandicap: Ovenstående omfatter kun særlige bestemmelser på voksenhandicapområdet (§§ 95-96, 97 og § 100). De pågældende klager omhandler merudgifter efter servicelovens § 100, hvor alle (ca. 80 sager) revurderes årligt. Det forvaltningens vurdering, at der ikke er behov for en handleplan for voksenhandicap.
Jf. retssikkerhedslovens § 84a opgøres der hvert år et kommuneopdelt danmarkskort med omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter serviceloven. Danmarkskortet skal behandles af kommunalbestyrelsen på et møde inden udgangen af det år, hvor danmarkskortet offentliggøres, jf. retssikkerhedslovens § 79b, stk. 1.Danmarkskortet omfatter alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er kommunal klageadgang, dvs. både børne- og voksenområdet, herunder ældre samt rusmiddel og socialpsykiatrien.
Særlige bestemmelser på børnehandicapområdet
Særlige bestemmelser på voksenhandicapområdet
at | der sker en drøftelse af omgørelsesprocenterne på det Sociale område for Hedensted Kommune |
at | Kommunalbestyrelsen beslutter, at der ikke er behov for at udarbejde handleplaner på baggrund af omgørelsesprocenterne for Hedensted Kommune, og dette meddeles til Ankestyrelsen. |
Indstillingen godkendt.
Fraværende: Hans Kristian Skibby
Kommunalbestyrelsen skal godkende kvalitetsstandarder for Social Omsorg 2023.
Kvalitetsstandarderne er udarbejdet, så de understøtter udmøntningen af reduktionsforslagene, svarende til vedtaget budget 2023-2026 på 6,2 mio. kr. samt vedtaget handleplan for området ”Området for voksne med handicap – Gentænkt 2023-2026” på 30,3 mio. kr.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Kommunalbestyrelsen skal én gang årligt godkende kvalitetsstandarderne og de kommunale svarfrister.
Kommunalbestyrelsen skal mindst én gang om året udarbejde lovpligtige kvalitetsstandarder på forebyggende hjemmebesøg. personlig pleje, støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, madservice, rehabiliteringsforløb, afløsning/aflastning, genoptræning/vedligeholdelsestræning og pasning af døende efter servicelovens §§ 79 a, 83, 83 a, 84, 86 119-122.
Hedensted Kommune har valgt også at udarbejde kvalitetsstandarder på voksenhandicap- og hjælpemiddelområdet.
Kvalitetsstandarderne for år 2023 indeholder ændringer i serviceniveauet på voksenhandicap som konsekvens af den politiske godkendte handleplan ”Området for voksne med handicap – Gentænkt 2023-2026” samt besparelser efter budget 2023 ”Budget i balance”.
På baggrund af ovenstående er der udarbejdet en præcisering og ændring af serviceniveauet på socialpædagogisk støtte.
Endvidere er der lavet redaktionelle ændringer.
Der er ikke indskrevet takstreguleringer i kvalitetsstandarderne - taksterne bliver først tilsendt Hedensted Kommune ultimo december 2022 (taksterne bliver derfor skrevet ind, så snart de er os i hænde).
Kvalitetsstandarderne for 2023 sendes til høring i Seniorrådet og Handicaprådet d. 8. november med henblik på 2. behandling i Udvalget for Social Omsorg d. 5. december og endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen d. 21. december 2022. Høringssvar sendes til Christina Blåbjerg Troelsen. Efter godkendelse orienteres medarbejderne via MED-systemet.
Indstillingen godkendt.
Fraværende: Hans Kristian Skibby
Godkendelse af nye takster på levering af kølemad fra private leverandør af madservice 2022 samt godkendelse af refusion til Det Danske Madhus for de første 8 måneder.
Merudgiften på 157.101 kr. og 78.551 kr. i alt 235.652 kr. kan afholdes indenfor eksisterende budget til afregning af private leverandører.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Det Danske Madhus er privat leverandør på madservice i Hedensted Kommune. Den 9. marts 2022 retter Det Danske Madhus henvendelse til Hedensted Kommune, hvor de efterspørger genberegning af madtaksterne. Dette begrundes med de store stigninger på EL, varme og råvarepriserne.
På denne baggrund er der lavet nye beregninger af takster vedrørende levering af kølemad, til afregning af private leverandør på madservice. Der er ved udregningen taget udgangspunkt i de udgifter den kommunale leverandør (Centralkøkkenet i Rårup) har ved fremstilling af kølemad.
Bilag 1 er en oversigt over de nuværende madtakster til Det Danske Madhus, samt de ny udregnede madtakster pr. 1. januar 2022.
Såfremt de nye takster vedrørende levering af kølemad godkendes, skal Det Danske Madhus have refunderet 157.101 kr. for de første 8 måneder af 2022.
Der er foretaget et skøn over, hvor meget Det Danske Madhus skal have refunderet for de sidste 4 måneder af 2022. Dette udgør 78.551 kr. og er baseret på det forbrug der har været for de første 8 måneder. Beløbet kan ændre sig, hvis antallet af borgere, der ønsker mad fra Det Danske Madhus ikke er på samme niveau de sidste 4 måneder af 2022, som det har været de første 8 måneder.
I henhold til kontrakten skal der ske en efterbetaling til Det Danske Madhus i de tilfælde, hvor de fastsatte takster viser, at være lavere end de faktiske omkostninger der er ved levering af ydelsen.
Der henvises til kontrakten mellem Det Danske Madhus og Hedensted Kommune (bilag 2), afsnit 6.1 Prisen/priskrav.
Der fremgår heraf, at prisen for at levere ydelsen (madtaksterne) som udgangspunkt skal revideres én gang årligt. Madtaksterne kan dog revideres oftere, såfremt det vurderes, at de ikke er i overensstemmelse med de faktiske omkostninger, som Det Danske Madhus har ved leverancen.
at | de nye madtakster til levering af kølemad fra private leverandør af madservice samt refusion for de første 8 måneder godkendes. |
Indstillingen godkendt.
Fraværende: Hans Kristian Skibby
Frigivelse af midler til økonomisk bidrag til nye Sundhedsklynger i forbindelse med Sundhedsreformen fra maj 2022.
Hedensted Kommune har i forbindelse med midtvejsreguleringen 2022 modtaget bloktilskud til at bidrage til de nyetablerede sundhedsklyngers økonomi. Bloktilskuddet til kommunerne lyder på i alt 40 mio. kr. Heraf er Hedensted Kommunes andel ca. 305.200 kr. Det foreslås, at pengene bevilliges til sundhedsklyngernes økonomi. Beløbet finansieres af det modtagne Bloktilskud.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Sundhedsreformen blev vedtaget i maj 2022. Sundhedsreformen medfører bl.a. Lov om etablering af sundhedsklynger og samarbejdsudvalg, vedtaget Den 9. juni, med ikrafttrædelse pr. 1. juli 2022.
Der er i 2022 afsat 80 mio. kr. til opstart af sundhedsklyngerne. 40 mio. kr. til regionerne og 40 mio. kr. til kommunerne. Pengene skal understøtte klyngerne som en drivende kraft for styrket forebyggelse, kvalitet og omstilling til det nære sundhedsvæsen gennem bl.a. udvikling af konkrete og fælles indsatser mellem region og kommune.
Pengene fordeles af de bidragende kommuner og regionen på de enkelte klynger. Af hensyn til hurtig opstart af projekterne på klyngeniveau efter den 1. juli 2022 er det aftalt mellem KL og Danske Regioner, at kommuner og regioner fordeler midlerne efter indbyggertal. For kommunerne svarer det til, at den enkelte kommune bidrager til klyngen med 6,81 kr. pr. indbygger. Ifølge Danmarks statistik var indbyggetallet i Hedensted Kommune på aftaletidspunktet (2. kvartal 2022) 47.209 indbyggere, hvilket svarer til 321.493 kr., hvilket ligger tæt op af bloktilskuddet.
at | Udvalget for Social Omsorg anbefaler frigivelse af bevilling på 305.200 kr. til Sundhed, Rehab og Pleje i Social Omsorg til bidrag til Sundhedsklyngernes økonomi i 2022. |
Indstillingen godkendt.
Fraværende: Hans Kristian Skibby
Udvalget for Social Omsorg skal drøfte rapport om arbejdskraftsudfordringer i Hedensted Kommune.
Rapporten har været fremlag og drøftet i Økonomiudvalget den 19. september og tidligere i Hovedudvalget den 7. september
Hedensted Kommune har, i lighed med alle andre kommuner, en central udfordring i at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft. Udfordringen er, som det fremgår af bilaget ”Rapport om arbejdskraftsmangel i Hedensted Kommune”, betydelig både hvad angår rekruttering og hvad angår fastholdelse. Rapporten viser, at det især er de store velfærdsområder, der er udfordret og videre, at fastholdelse bør være det primære fokus idet rekrutteringsmulighederne er meget begrænset.
Hovedkonklusionerne i rapporten er følgende:
Der lægges op til at Udvalget for Social Omsorg på mødet drøfter indholdet af rapporten og kommer med input til det kommende arbejde med rekruttering og fastholdelse. Næste skridt i processen er at der udarbejdes et oplæg til strategi i efteråret 2022. Når oplægget er færdigt vil det blive drøftet i Hovedudvalget og Økonomiudvalget 2022 på møderne i december måned.
Resultatet af drøftelserne i Økonomiudvalget, fagudvalgene og Hovedudvalget indgår herefter i det videre arbejde med arbejdskraftsudfordringerne
at | Udvalget for Social Omsorg drøfter rapporten om arbejdskraftsudfordringerne i Hedensted Kommune og kommer med input til arbejdet med den kommende strategi. |
Udvalget for Social Omsorg bakker op om indsatsen i Social Omsorg for at imødegå udfordringerne med rekruttering og fastholdelse og anerkender, at indsatsen ligger i tråd med udvalgets fokusområder omkring fastholdelse; arbejdsmiljø, trivsel, faglig stolthed og anerkendelse.
Fraværende: Hans Kristian Skibby
Kommunalbestyrelsen skal godkende Demensstrategi 2023-2026.
Umiddelbart ingen økonomiske konsekvenser. De fortsatte tiltag forventes at kunne indeholdes i nuværende budget for området, såfremt nuværende kapacitet i demensteamet, på tre demenskonsulenter og én demenskoordinator, opretholdes til at varetage aktiviteter for borgere og pårørende.
Aktivitetsniveauet vil løbende blive tilpasset indenfor budgetrammen. Men den overordnede strategi vil være den samme.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Byrådet godkendte tilbage i efteråret 2018 den nuværende demensstrategi, som er gældende til og med udgangen af 2022. Strategien er et produkt af, ønsket om at følge den nationale udvikling på området og skabe gode og trygge rammer og tilbud for borgere med demens i Hedensted kommune.
Nuværende demensstrategi er udarbejdet på baggrund af to studiebesøg for Udvalget for Social omsorg og Seniorrådet, dialogmøde med Seniorråd, borgermøder samt fokusgruppeinterview med borgere og ansatte.
Demensstrategien er kommunens plan for, hvordan vi vil tilgå arbejdet med demensindsatsen frem imod 2026.
Strategien er en forlængelse af Hedensted Kommunens tidligere indsatser på demensområdet suppleret med borgere ramt af demens, der er tilknyttet Voksenhandicap.
Demensstrategien skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem koordinerede borgerforløb og personalekompetencer, der varetager demensomsorgen fra den tidlige opsporing til den sidste tid.
Gennem 6 fokusområder sætter Demensstrategien retning for fremtidens demensområde i Hedensted Kommune med ambitionen om, at ingen er alene med demens.
Demensstrategien 2018 - 2022 er udarbejdet med afsæt i Den Nationale Demens handlingsplan, som er gældende frem til 2025. Den Nationale Demenshandleplan opstiller tre mål for demensindsatsen frem mod 2025, som understøttes af en lang række konkrete initiativer fordelt på 6 fokusområder.
De 3 nationale mål
De 6 nationale fokusområder
Der lægges op til at demensstrategien forlænges til 2026, og at nuværende fokusområder fastholdes. Det er administrationens anbefaling, at Voksenhandicaps tiltag og tilbud målrettet borgere med handicap, der er ramt af demens, implementeres i strategien. Samtidig lægges der op til, at der iværksættes en mere dybdegående evaluering mv. af strategien i forbindelse med, at den Nationale handleplan skal evalueres mv. i 2026.
De 6 fokusområder i den nuværende demensstrategi er i tråd med de Nationale retningslinjer, som er glædende frem til 2025. Derfor skønnes der ikke at være behov for at ændre på strategiens fokusområder, da de fortsat er relevante at arbejde med og følge.
Der er i det vedlagte reviderede oplæg til Demensstrategi 2023 - 2026 lavet følgende ændringer:
- Tilpassede navneændringer og årstal.
- Tiltag for borgere med demens tilknyttet Voksenhandicap er indskrevet i strategien.
- Opdateret faktaviden fra Nationalt Videnscenter For Demens, oplysninger om demens og statistikker i forbindelse med den nationale og lokale udvikling.
Udvalget for Social Omsorg behandlede den 15. august 2022 forlængelse af Demensstrategi 2018-2022 og besluttede at sende den til høring i Seniorrådet og Handicaprådet.
Begge råd har takket for muligheden for at kunne afgive høringssvar. Handicaprådet tilslutter sig Demensstrategien med de korrektioner og rettelser, der er foretaget.
Seniorrådet tilslutter sig Demensstrategien og har i deres høringssvar udtrykt ønsker til fremadrettede opmærksomhedspunkter.
Det er administrationens forventning, at Seniorrådets ønsker, jf. de 6 fokusområder, kan indarbejdes i det fortsatte arbejde og implementeres i Hedensted Kommunes Demensstrategi frem mod 2026.
Høringssvarene er vedlagt som bilag.
at | udvalget for Social Omsorg sender Demensstrategien for 2023-2026 til godkendelse i Kommunalbestyrelsen. |
Indstillingen godkendt.
Fraværende: Hans Kristian Skibby
Orientering om, hvordan forbruget forventes at holde i forhold til budgettet.
Fremgår under Sagsfremstilling.
August-opfølgningen viser, at der i forhold til de korrigerede budgetter samlet set forventes merudgifter på netto 32 mio. kr. i 2022.
Sammenholdt med seneste opfølgning for juni/juli måned er der sket en forværring af driftsresultatet på 7 mio. kr., som primært skyldes, at der nu er indregnet merudgifter til moms på affaldsområdet på i alt ca. 13 mio. kr. Det har hidtil været forventet, at der ville komme en afklaring fra Skattestyrelsen på håndtering af moms på forsyningsområdet, men nu forventes først afklaring på dette i 2023. Kommunerne kan indtil denne afklaring ikke afløfte moms på området, hvilket i 2022 udgør ca. 13 mio. kr. beregnet ud fra de budgetterede udgifter til affaldshåndtering. For øvrige områder er der stort set tale om uændrede forventninger til resultatet for 2022. Samlet set forventes driftsbudgetterne stadig stort set overholdt, - med opmærksomhed på merforbrug på voksen handicapområdet.
På anlægsområdet er der sket en del ændringer siden seneste månedsopfølgning. Alle anlægsprojekter er gennemgået på ny, som har medført nye vurderinger af, hvad der når at blive afholdt af udgifter og indtægter i 2022-regnskabet, og hvad der må forventes overført til 2023. I forhold til seneste opfølgning forventes afholdt ca. 4 mio. kr. mindre til anlægsudgifter i 2022, mens det forventes at salgsindtægterne falder med yderligere godt 20 mio. kr. i forhold til de budgetterede indtægter, hovedsagelig som følge af at salg af arealer på Kildeparken etape 3 og 4 nu ikke længere forventes i 2022.
Under Finansiering er udover konsekvenser af midtvejsreguleringen af generelle tilskud i 2022 indregnet forventede mindreudgifter på 15 mio. kr. vedrørende grundkapitalindskud i Landsbyggefonden m.v. Der er nu givet bevillinger til grundkapitalindskud på i alt ca. 40 mio. kr., heraf skønnes 15 mio. kr. først at komme til udbetaling i 2023.
Likviditeten efter kassekreditreglen udgør ultimo august 2022 269 mio. kr., hvilket er 1 mio. kr. mindre end i forhold til juli-opgørelsen.
Lov om kommunernes styrelse § 40.
at | Udvalget drøfter månedsopfølgningen inden for eget område og tager den til efterretning. |
Taget til efterretning.
Fraværende: Hans Kristian Skibby
Orientering om, hvordan forbruget forventes at holde i forhold til budgettet.
De økonomiske aspekter fremgår af bilagene.
September-opfølgningen viser, at der i forhold til de korrigerede budgetter samlet set forventes merudgifter på netto 6 mio. kr. i 2022.
Sammenholdt med seneste opfølgning for august måned er der sket en forbedring af driftsresultatet på 27 mio. kr., som primært skyldes, at den merudgift, der var indregnet i august måned til moms på affaldsområdet på i alt ca. 13 mio. kr., er taget ud igen, da det nu kan konstateres at regnskabet for affaldsområdet ikke er ramt af fejlprogrammeringen i KMD. Der er for Hedensted Kommune alene tale om en likviditetsmæssig forskydning af for meget modtaget moms i 2022.
Samlet for Kommunaldirektøren samt Økonomi, Personale & IT, er der sammenholdt med sidste måned, et forventet mindreforbrug på 7 mio. kr. som hovedsageligt skyldes fald i udgifterne til tjenestemandspension. Derudover har der i år ikke været store udgifter på arbejdsskader.
For øvrige områder er der stort set tale om uændrede forventninger til resultatet for 2022. Samlet set forventes driftsbudgetterne stadig stort set overholdt, med opmærksomhed på merforbruget på voksen handicapområdet.
På anlægsområdet er alle anlægsprojekter endnu en gang gennemgået og der er derfor givet en ny vurdering af, hvad der når at blive afholdt af udgifter og indtægter i 2022-regnskabet, samt hvad der forventes overført til 2023. I forhold til seneste opfølgning forventes afholdt ca. 13 mio. kr. mindre til anlægsudgifter i 2022, mens salgsindtægterne forventes at være på samme niveau som sidste måned. Dette skyldes, at der er givet yderligere bevillinger til projekter, der endnu ikke er igangsat.
Finansiering er på samme niveau som august-opfølgningen.
Likviditeten efter kassekreditreglen udgør ultimo september 2022, ca. 266 mio. kr., hvilket er 3 mio. kr. mindre end august-opgørelsen.
Lov om kommunernes styrelse §40
at | månedsorienteringen indenfor udvalgets eget område drøftes og tages til efterretning. |
Taget til efterretning.
Fraværende: Hans Kristian Skibby
Orientering om:
Udvalgsmødet den 27. marts fremrykkes til kl. 14, for at fastholde mødedatoen.
Fraværende: Hans Kristian Skibby
Der skal tages stilling til udvalgets deltagelse i diverse konferencer, møder mv.
Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at såfremt der gives kørselsgodtgørelse til konferencer, kurser og møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser).
Reservering af dato til konference om det nære sundhedsvæsen og den nære psykiatri i Midtjylland d. 23. februar 2023 kl. 14-17. Fælles konferencer mellem region og kommunerne. Anledningen er, at der skal indgås en ny fælles sundhedsaftale, der skal træde i kraft den 1. januar 2024. En mulighed for at drøfte og komme med input til Sundhedssamarbejdsudvalgets forslag til retning og indsatser i den nye sundhedsaftale.
at | Udvalget for Social Omsorg reserverer datoen for konferencen. |
Udvalgets medlemmer inviteres til konference om det nære sundhedsvæsen og den nære psykiatri i Midtjylland d. 23. februar 2023 kl. 14-17 og afslår, hvis de ikke ønsker at deltage.
Fraværende: Hans Kristian Skibby
Kommende punkter til mødet i Udvalget d. 5. december:
Godkendt.
Fraværende: Hans Kristian Skibby
Referatet godkendes digitalt.
Digital underskriftsside.
Fraværende: Hans Kristian Skibby