Orientering om tilsynsrapport på kommunens bosteder under Voksenhandicap i 2022.
Socialtilsyn Midt fører hvert år tilsyn med alle botilbud under Voksenhandicap.
Socialtilsyn Midt vurderer tilbuddene ud fra en kvalitetsmodel, der inddeler vurderingen i 7 temaer. Hvert tema vurderes ud fra en række kriterier og indikatorer. Det er ikke alle temaer, der belyses ved alle tilsynsbesøg. Ved de uberørte temaer overfører tilsynet vurderinger fra tidligere rapporter.
Alle gennemsnitlige vurderinger for botilbuddene i Voksenhandicap ligger i spændet fra 3,3 (3 er i middelgrad opfyldt) til 5,0 (i meget høj grad opfyldt).
Opsamlingen på alle tilsynsrapporter for Voksenhandicap fra 2022 er med som bilag.
Årsrapporten sendes til orientering ved Handicaprådet.
at opsamlingen på tilsynsrapporterne for botilbuddene i Voksenhandicap 2022 tages til efterretning.
Orienteringen drøftet og taget til efterretning.