Udvalget bedes tage stilling til godkendelse af Min Købmand i Klovborg som fritvalgsleverandør i Hedensted Kommune på praktisk hjælp efter Servicelovens § 83 (Indkøbsordning).
Borgere visiteret til en indkøbspakke får 10 minutter pr. uge.
Timetaksten som de private leverandører pt. afregnes udgør 411 kr. eksklusiv moms. Prisen er fastlagt af Hedensted Kommune.
Der arbejdes i øjeblikket med en genberegning af timetaksen, som formentligt bliver lidt højere end den nuværende.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Hedensted Kommune har borgere i Lindved, som er omfattet af målgruppen for hjælp til indkøb og udbringning af dagligvarer. Der er i øjeblikket ingen købmænd som leverer i Lindved.
Borgerne har ikke en adgang til internet/computer og kan derfor ikke oprette en e-mail adresse således, at de kan få leveret varer fra online dagligvarebutikker som f.eks. nemlig.dk. Pårørende ønsker ikke at hjælpe.
Der er taget kontakt til Min Købmand i Klovborg, som er interesseret i et samarbejde med Hedensted Kommune. Min Købmand i Klovborg kan levere til borgerne i Lindved og borgere andre steder i kommunen.
Ved praktisk og personlig hjælp benytter Hedensted Kommune ”Godkendelsesmodellen” efter § 3 i Bekendtgørelsen om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. ved praktisk og personlig hjælp.
I henhold til Godkendelsesmodellen skal Kommunalbestyrelsen godkende alle leverandører af praktisk og personlig hjælp, som opfylder de kommunale krav til kvalitet og prisen.
Efter godkendelse ved Kommunalbestyrelsen indgår Israa Ayyach, jurist i Social Omsorg kontrakt med leverandøren.
at Min Købmand i Klovborg godkendes som leverandør til praktisk hjælp efter Servicelovens § 83.
Indstillingen godkendt og sendes til videre behandling i Kommunalbestyrelsen.