Vi byder velkommen til ny direktør for Social Omsorg, Ann Hermansen Søgaard. Ann har første arbejdsdag d. 2. maj. Ann præsenterer sig selv på mødet.
Formanden byder Ann Hermansen velkommen.
Fraværende: Hanne Grangaard
Status på arbejdet med rekruttering og fastholdelse i Social Omsorg.
Leder af Stab og Udvikling, Hanne Runge Graversen orienterer om arbejdet med rekruttering og fastholdelse i Social Omsorg.
Herunder:
at | orienteringen tages til efterretning. |
Leder Hanne Runge Graversen fremlægger data på jobopslag og udviklingen i personalegennemstrømningen hen over årene 2018-2021 samt data for antal ansøgere pr. jobopslag hen over årene, der viser et stort fald i antallet af ansøgere. Der er lavet en undersøgelse blandt lederne i Social Omsorg i forhold til aktuel status på rekruteringsudfordringen og hvordan der pt. arbejdes med at øge interessen for at søge job hos os.
Udvalget ser indsatsen koble sig på det politiske fokuspunkt: Fastholdelse - arbejdsmiljø, trivsel og faglig stolthed. Der ønskes også fokus på anerkendelse.
Oplæg er vedhæftet.
Fraværende: Hanne Grangaard
Orientering om arbejdet med flersprogede medarbejdere til ældreplejen.
Projekt 'Flersprogede medarbejdere til ældreplejen' finasieres med overførte AUB-midler (Arbejdsgivernes uddannelsesbidrag) 2020 og VEU-midler (jobrettet voksen- og efteruddannelse) 2020 i alt: 1.083.196 kr. De er givet til kommunerne til uddannelse på ældreområdet. Budgettet med 12 flersprogede ansatte i Hedensted kommune er på 451.000 kr. i 2022 og 390.000 kr. i 2023. Det er en forventning om, at projektet gentages. Et næste forløb for at få flere flersprogede faglærte medarbejdere vil delvist kunne finasieres af de overførte AUB- og VEU midler.
Såfremt beløbet bliver overført fra 2021 til 2022 er finansieringen i orden.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Kommunerne har store udfordringer med at rekruttere tiltrækkeligt mange medarbejdere inden for ældre- og sundhedsområdet. Det betyder, at der nu og i fremtiden mangler hænder til at yde omsorg og pleje for de ældste borgere. Der er mangel på især faglært SOSU- personale og SOSU-elever, der bliver fremtidens faglærte medarbejdere.
Hedensted og Horsens Kommuner etablerer et fælles projekt, der skal hjælpe 24 herboende udenlandske borgere i job og i uddannelse i plejesektoren. Projektet sker i et bredt samarbejde mellem lokale virksomheder, uddannelsesinstitutioner, FOA, internationale lokale foreninger, jobcenter og ældreområdet.
Hedensted og Horsens Kommune har indledt et samarbejde om et projekt, der har til formål, at rekruttere elever med udenlandsk baggrund til det sundhedsfaglige område i Hedensted og Horsens kommune og dermed få mere uddannet personale inden for det sundhedsfaglige område i begge kommuner. Initiativet og udviklingen af projektet er sket i Hedensted Kommune, der har inviteret Horsens Kommune med.
Uddannet personale skaber stabilitet i driften og trivsel på arbejdspladserne. Uddannet personale vil betyde højere faglighed og højere kvalitet indenfor bl.a. sundhed, omsorg og hygiejne. Højere faglighed og højere kvalitet giver medarbejderne ”faglig stolthed”, arbejdsglæde og større tilfredshed blandt ældre og pårørende. Projektet kan være med til at skabe ”den gode historie”, som kan danne grundlag for kommende rekruttering. For den enkelte betyder uddannelse integration i det danske samfund, forsørgelse af familie og muligheden for at skabe en fremtid i Danmark.
Fødekæden ind i området er:
Hedensted og Horsens kommuner retter blikket mod en ny målgruppe:
Det kan være kvinder, der er forsørgere af deres ægtefæller, som er ansatte ved både store og mindre virksomheder i Hedensted/Horsens-området, som ikke er i arbejde eller modtager offentlig forsørgelse, som gerne vil arbejde og være rollemodel for deres børn. De taler ofte dansk i mindre omfang, men er interesserede til at lære dansk bedre og til at uddanne sig og arbejde inden for plejesektoren. De vil typisk have en tilknytning til Danmark gennem partnerens job. Potentielt kan det også være partnere i eksempelvis Polen og de baltiske lande, hvis ægtefæller og kærester arbejder i danske, lokale virksomheder. De lokale virksomheder kan have en fordel i at få en mere stabil arbejdskraft til rådighed ved, at familierne bosætter sig i området.
Der er gode erfaringer fra andre kommuner med lignende forløb, eksempelvis har Varde Kommune siden 2019 gennemført 3 kurser med et meget lille frafald, på i alt 1 person. Succesraten skyldes ifølge Varde Kommune kombinationen af sprogundervisning, kulturel forståelse af det danske plejeområde og en god mentorordning.
Vi etablerer derfor et projekt i et samarbejde mellem de to kommuner Hedensted og Horsens, lokale virksomheder, SOSU-Skolen, Sprogcenter Midt, FOA et 20-ugers kursus med praktik med efterfølgende mulighed for at starte på uddannelse.
Kursusdelen vil bestå af praktik, sprogundervisning, kulturforståelse, hygiejne og etik.
Projekt HIP
(Hedensted/Horsens Internationale Pleje)
I projektet vil vi:
Udgifterne pr. elev er:
70.000,- kr.
Samarbejdet mellem Hedensted og Horsens Kommune sker i en tværkommunal arbejdsgruppe med chefer for hver kommune.
Resultaterne følges løbende og der vil blive aflagt rapport til de respektive fagudvalg i de to kommuner 2 gange årligt.
at | orienteringen tages til efterretning. |
Leder Hanne Runge Graversen fortæller om projektet, kursus- og uddannelsesforløbet og tidsplanen for projektet.
Udvalget roser oplægget og godkender projektet. Oplæg er vedhæftet.
Fraværende: Hanne Grangaard
Introduktion af funktionsområdet Sundhed, Rehab og Pleje.
Udvalget har besluttet en introduktion til de fem funktionsområder i Social Omsorg, hvor udvalget får gennemgået ét område ad gangen.
På mødet præsenteres området: Sundhed, Rehab og Pleje af chef for området, Christina Bjerking.
at | Udvalget tager præsentationen til efterretning. |
Gennemgang af området ved Chef Christina Bjerking taget til efterretning.
Oplæg er vedhæftet.
Fraværende: Hanne Grangaard
Orientering vedrørende friplejehjem i / omkring Løsning.
Der er etableret en borgergruppe, der ønsker at opføre et friplejehjem i Løsning. De er i dialog med Hedensted Kommune om en egnet placering af plejehjemmet i Løsning. Der er dog behov for en belysning af følgende forhold, inden der arbejdes videre med projektet:
o kapacitetsbehovet for plejeboliger i Løsning-området
o et friplejehjems betydning for den kommunale økonomi, pris for pladser m.v. og det juridiske grundlag i forhold til friplejehjemsloven
o tomgangsleje for eksisterende plejehjem og ældreboliger
at | udvalget tager orienteringen til efterretning i relation til nedenstående fokuspunkter jf. vedhæftede udkast til projektbeskrivelen: |
Orienteringen taget til efterretning og godkendt. Udvalget ønsker at følge udviklingen og sagen genbesøges på udvalgsmødet i september 2022.
Fraværende: Hanne Grangaard
Handicaprådet fremsender udkast til ny forretningsorden/ vedtægtsændringer til godkendelse i Udvalget.
I forbindelse med tiltrædelse af et nyt Handicapråd er forretningsordenen/ vedtægterne for Handicaprådet gennemgået, og det nye Handicapråd fremsender forslag til nye vedtægter for perioden 2022-2025.
I forhold til de nye vedtægter er der ikke store ændringer. Der er nogle sproglige præciseringer, tilføjelser og tilpasninger til praksis for udsendelse og offentliggørelse af dagsordener og referater. Ændringerne/ tilføjelserne er markeret med rødt.
at | Udvalget anbefaler at forretningsordenen/ de nye vedtægter for Handicaprådet godkendes af Udvalget. |
Godkendt.
Fraværende: Hanne Grangaard
Drøftelse og stillingtagen til forslag til besøgsrunde for Udvalget for Social Omsorg på kommunens plejehjem, bofællesskaber, hjemmepleje og sygepleje mv. herunder valg af datoer, tidspunkt, indhold og steder.
Det er på Udvalgets møde den 4. april 2022 besluttet, at besøgsrunderne skal foretages i juni og august måneder, at det skal foregå over 4 hele dage, og at der som minimum deltager to medlemmer fra Udvalget.
I juni og august måneder planlægges der besøg på følgende dage:
Uge 25: mandag eller onsdag
Uge 26: mandag, tirsdag eller onsdag
Uge 33: mandag, tirsdag eller onsdag
Uge 34: tirsdag og onsdag
Besøgene kan foregå i tidsrummet kl. 08.00 - 16.30 med ca. 40 min. - 1 time til hvert sted, afhængig af institutionens størrelse.
Administrationen foreslår følgende besøgssteder:
Juelsminde
Birkelund Plejehjem og Daghjem
Hornsyld
Bofællesskab Egevej
Dagtilbuddet Fønix
Stouby
Kildebjerget
Hedensted/ Spettrupvej (3 timer i alt)
Hjemmeplejegrupperne
Sygeplejegrupperne
Kom godt hjem team
Den Rehabiliterende Enhed
Løsning
Løsning plejehjem og demens området
Rehab- og Akutcenter
Produktionskøkken (Mad & Måltider)
Velfærdsrådgivningen - Rådgivningen Voksenhandicap samt Rådgivningen Senior og Hjælpemidler
Hjælpemiddeldepotet
Sundhed, Forebyggelse og Træning
Stab & Udvikling
Lindved:
Bofællesskabet Højtoften og Mestringsenheden
Rask Mølle:
Møllebo Plejehjem og Daghjem
Uldum
Uldum Bofælleskab
at | der tages stilling til hvilke dage besøgene skal foretages, om der er ønsker til indhold under besøgene samt godkendelse af ovenstående plan for besøgssteder. |
Alle datoer kan bruges. Det er ok, at administrationen arrangerer 4 hele dage ud fra ovenstående plan. Planen sendes til udvalget hurtigst muligt.
Fraværende: Hanne Grangaard
Præsentation af en række forkortelser inden for Social Omsorgsområdet til orientering.
I vedhæftede bilag præsenteres en række forklaringer på centrale forkortelser og §-navne, der bruges i Social Omsorg. Oversigten skal være med at give et overblik over de mest brugte forkortelser. Dokumentet vil være tilgængelig som fast opslag i First Agenda og løbende blive opdateret efter behov.
Ligeledes kan en uddybende forklaring på centrale begreber i Social Omsorg på sigt udarbejdes, såfremt udvalget ønsker det.
at | orienteringen tages til efterretning. |
Orienteringen taget til efterretning. Der er enighed om, at det er et dynamisk værktøj.
Fraværende: Hanne Grangaard
Drøftelse af status på situationen med flygtninge fra Ukraine indenfor udvalgets område.
Økonomiudvalget drøftede Ukraine situationen på et ekstraordinært møde 25. marts 2022.
På baggrund af krigen i Ukraine har Folketinget vedtaget en lov, der giver adgang til opholdstilladelse til de personer, der er blevet fordrevet som følge af krigen i Ukraine. Det betyder, at Udlændingestyrelsen kan give opholdstilladelse til de personer, der er omfattet af loven. Som følge af krigen har regeringen og KL har indgået en aftale om modtagelsen i kommunerne, der netop har fokus på at sikre en hurtig velkomst i kommunerne.
Kommunalbestyrelsen i Hedensted Kommune orienteres løbende om den aktuelle situation. Der lægges op til at der på møderne i de stående udvalg i maj måned foretages en drøftelse af situationens status indenfor hvert enkelt udvalgsområde.
at | der sker en drøftelse af status på situationen med flygtninge fra Ukraine indenfor udvalgets område. |
Der orienteres om den aktuelle status.
Fraværende: Hanne Grangaard
Orientering om, hvordan forbruges forventes at holde i forhold til budgettet.
Fremgår under sagsfremstilling
Månedsopfølgningen har været punktsat på Kommunalbestyrelsens møde 27. april 2022. Efter behandlingen i Kommunalbestyrelsen sættes den på de stående udvalg i forhold til at drøfte månedsopfølgningen inden for udvalgets eget område.
Årets første månedsopfølgning hviler på et foreløbigt erfaringsgrundlag. Marts-opfølgningen viser en forventning om, at de korrigerede budgetter forventes overholdt, bortset fra Beskæftigelse, hvor forventede merudgifter til sygedagpenge på 13 mio. kr. kun delvis opvejes af mindre forbrug på øvrige overførselsområder.
En række faktorer vil påvirke udgifterne i de kommende måneder, men er p.t. udeladt i forbrugsforventninger på grund af usikkert og uafklaret grundlag. Det drejer sig om:
På anlægsområdet forventes p.t. et merforbrug på netto 68 mio. kr., som overvejende skyldes udskudte anlægsindtægter til 2023
at | Udvalget drøfter månedsopfølgningen inden for eget område og tager den til efterretning. |
Taget til efterretning.
Fraværende: Hanne Grangaard
Punktet udsat.
Fraværende: Hanne Grangaard
Ønske om anden dato til udvalgsmøde i august.
Grundet ferieafvikling foreslås, at udvalgsmødet d. 8. august flyttes en uge til d. 15. august.
at | udvalget beslutter om udvalgsmødet d. 8. august kan flyttes til d. 15. august. |
Godkendt.
Fraværende: Hanne Grangaard
Drøftelse i alle udvalg af sammenhæng imellem de fælles fokusområder besluttet på seminaret for kommunalbestyrelsen og udvalgenes egne fokusområder.
Intet.
I foråret 2022 har alle de politiske udvalg, som en del af et samlet onboardingforløb for Kommunalbestyrelsen, afholdt seminarer. På seminarerne valgte hvert udvalg 4-6 fokusområder, som udvalget selv ønsker at arbejde videre med og 2 fokusområder, som udvalget vurderede, der var af en særlig tværgående karakter, og som blev sendt videre i en fælles pulje af fokusområder til den samlede kommunalbestyrelse.
Den 31. marts – 1. april 2022 var der strategiseminar for Kommunalbestyrelsen, som markerede afslutningen på onboardingforløbet. Her præsenterede udvalgsformændene de fælles fokusområder efterfulgt af drøftelser. I løbet af seminaret blev der indkredset 3 strategiske sigtepunkter, som skal sætte en fælles retning for kommunen:
I bilaget ’Opsamling på strategiseminar for Kommunalbestyrelsen’ er der en generel opsamling på Kommunalbestyrelsens strategiseminar. Dette uddybes yderligere i ’Bilag til opsamling på KB-seminar’, som tager form af en mere dybdegående beskrivelse af de fælles fokusområder.
På udvalgsmøderne vil direktøren for udvalgsområdet indledningsvis vise sammenhængen imellem de tre strategiske sigtepunkter fra strategiseminaret og udvalgets egne fokusområder.
Herefter drøftes, hvordan udvalget ønsker at følge op på dels de fælles, strategiske sigtepunkter, dels udvalgets egne fokusområder. Herunder hvilke delmål, samt kvantitative og kvalitative datakilder ønskes benyttes, samt hvor ofte ønsker udvalgene, at der følges op. Der lægges op til at bruge den cirkulære model fra Kommunalbestyrelsens seminar (se bilag). På efterfølgende udvalgsmøder lægges der op til en løbende drøftelse og opmærksomhed på,
hvilke handlinger de strategiske sigtepunkter og udvalgenes egne fokusområder kræver.
Den videre proces.
På baggrund af input fra udvalgsdrøftelserne samt materiale fra Kommunalbestyrelsens seminar, udarbejdes nedenstående produkter, som præsenteres for Kommunalbestyrelsen juni 2022:
at | udvalget drøfter opsamling på strategiseminar for Kommunalbestyrelsen |
at | udvalget drøfter sammenhængen mellem strategiske sigtepunkter og udvalgenes egne fokusområder. |
at | udvalget drøfter, hvordan de ønsker at følge op på udvalgets fokusområder samt de strategiske sigtepunkter. |
at | input fra drøftelserne samles op af direktøren for området og indgår i det videre arbejde med udarbejdelse af strategien. |
Opsamlingen fra seminaret gennemgået. Der skal udarbejdes et oplæg til handleplan på baggrund af fokusområderne, som skal fremlægges for Kommunalbestyrelsen til juni.
Administrationen laver et oplæg på baggrund af det vedhæftede materiale.
Fraværende: Hanne Grangaard
Konferencer og invitationer
Der spørges til fælles kørsel til KL´s Social- og Sundhedspolitiske Forum 2022. Da politikerne skal hjem til temadrøftelse den 25. maj, aftales at politikerne og administrationen selv aftaler samkørsel.
Fraværende: Hanne Grangaard
Punkter til næste møde:
Godkendt. Udvalget ønsker derudover ½-1 dag sammen med cheferne fra Social Omsorg til drøftelse af de 3 valgte fokusområder fra byrådsseminaret og budget 2023.
Fraværende: Hanne Grangaard
Referatet godkendes digitalt.
Digital underskriftsside.
Fraværende: Hanne Grangaard