Godkendelse af kvalitetsstandarder 2019.
Byrådet skal godkende serviceniveauet på personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83a og § 83, samt vedligeholdelsestræning efter § 86 en gang årligt. Disse står beskrevet i Kvalitetsstandarderne. Indsatserne i Kvalitetsstandarderne omfatter både senior og voksenhandicapområdet.
Der er lavet redaktionelle rettelser i kataloget, som ikke har betydning for serviceniveauet. Der er lavet følgende faktiske ændringer/ tilføjelser:
§ 82 er en ny lov pr. 1. januar 2018. Den giver kommunen mulighed for at henvise til individuelle forløb og gruppeforløb, forud for en vurdering om borgeren har behov for støtte efter § 85. Mulighederne i den lovgivningsmæssige ændring er indarbejdet i kvalitetsstandarderne og organisatorisk ved etablering af flere tilbud i Mestringsenheden.
Kørsel til daghjem: Alle borgere visiteres til daghjem som et aktivitets- og samværstilbud. Kommunen afholder udgiften til transport til og fra daghjemmet. Tidligere har borgerne haft en egen betaling, i det tilbuddet alene blev visiteret med et aflastende formål.
Kommunen har mulighed for ved visse tilbud at opkræve en egen betaling. På udvalgsmøde i februar drøfter udvalget mulighederne og takster.
Udvalget 1. behandlede forslag til kvalitetsstandarder 2019 på udvalgsmøde den 3. december 2018, hvor kvalitetsstandarderne blev sendt i høring ved Seniorrådet og Handicaprådet.
Handicaprådet behandlede sagen på møde den 10. december 2018, hvor der ikke var bemærkninger til kvalitetsstandarderne.
Seniorrådet behandlede sagen på møde den 12. december 2018. Høringssvar er vedhæftet som bilag.
Leder af Velfærdsrådgivningen Jenny Bjerking deltager ved punktet.
at | kvalitetsstandarderne sendes til godkendelse i Byrådet. |
Indstilling godkendt.
Fraværende: Bent Poulsen