Orientering om og drøftelse af demografisk behov for pleje- og ældreboliger.
Hedensted Kommune vil de næste mange år opleve en stigning i antallet af ældre borgere. Det er derfor væsentligt, at der løbende laves afdækning for, hvorvidt kapacitet, ressourcer, kompetencer mv. er klar til fremtiden.
Konkret er lavet en ny afdækning af det forventede fremtidige behov for pleje- og ældreboliger i Hedensted Kommune.
Prognosen, der bygger på befolkningsprognosen, viser et forventet fremtidigt demografisk behov for pleje- og ældreboliger.
Afdækningen er interessant for at kunne planlægge et fremtidigt behov for kapaciteten ved pleje- og ældreboliger.
Ved færdiggørelse af demensplejehjemmet i december 2022 / januar 2023 opjusteres kapaciteten ved plejeboliger med 60 boliger, hvilket er en væsentlig forøgelse af kapaciteten, som i dag er på 320 plejeboliger.
Afdækningen har bygger på Danmarks Statistiks befolkningsprognose, hvor der i prognosen fra år 2019 til 2021 er sket en nedjustering i forventet udvikling i antallet af ældre i Hedensted Kommune. Hvilket har betydning for et forventet fremtidigt behov for plejeboliger.
Afdækningen indeholder ligeledes et forventet fremtidigt behov for ældreboliger i Hedensted Kommune.
Her er der to interessante tilgange: Kan der være områder, hvor behovet for flere ældreboliger er tilstede, og er der områder, hvor det nuværende antal ældreboliger ikke forventes at kunne udlejes.
Analysekonsulent Betina Olesen deltager under punktet.
at orienteringen tages til efterretning.
Indstilling godkendt.