Godkendelse af kvalitetsstandarder efter Serviceloven.
Der er ikke udvidelse eller reduktioner i servicen overfor borgerne, som ændrer udgiftsniveauet fra år 2019 til år 2020.
Byrådet skal en gang årligt godkende kvalitetsstandarderne.
Ændringer i kvalitetsstandarderne for år 2020 indeholder ikke serviceniveau ændringer i forhold til borgeren.
Der er lavet ny opsætning, så der nu ikke er to versioner; en borgerrettet og en medarbejderrettet. I kvalitetsstandarden for år 2020 er de to versioner skrevet sammen til én, så borgeren har samme indsigt, som medarbejderne.
Der er på nogle områder lavet tekstmæssige præciseringer.
De væsentligste ændringer er:
Støtte til personlig og praktisk hjælp, Serviceloven § 83, stk. 1, nr. 1 og 2:
Socialpædagogisk støtte under ophold i udlandet, Serviceloven § 85:
Længerevarende botilbud og bofællesskab, Serviceloven § 108 og ABL § 5, stk. 3, jf. § 105 stk. 2:
Aktivitets- og samværstilbud, Serviceloven § 104:
Endvidere er der udarbejdet en kvalitetsstandard på de tidlige forebyggende indsatser jf. Serviceloven §§ 82a, b og d (Gruppeforløb, individuelle tilbud i en tidsbegrænset periode og individuelle tilbud i en tidsbegrænset periode – etableret i samarbejde med frivillige).
Taksterne for egenbetaling er priser for 2019 og vil blive opdateret, når takstbladet for 2020 er færdig.
Kvalitetsstandarderne sendes efter udvalgets 1. behandling til høring ved Senior- og Handicapråd, hvorefter udvalget får sagen til 2. behandling.
at | udvalget godkender kvalitetsstandarderne med henblik på at sende til høring ved Senior- og Handicapråd. |
Indstilling godkendt.
Godkendelse af ny samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner om praksisplan for fysioterapi.
Der er udarbejdet et forslag til ny praksisplan for fysioterapi, som skal godkendes i de 19 midtjyske kommuner. Planen vil træde i kraft pr. 1. februar 2020.
Forslaget til praksisplan har været i høring i perioden 9. maj – 1. september 2019. Høringssvar samt bemærkninger til de enkelte høringssvar er vedlagt.
De væsentligste ændringer i forslaget til praksisplanen efter høringen er:
Hedensted Kommune har afgivet høringssvar, og administrativt er der ikke yderlige bemærkninger til praksisplanen for fysioterapi.
at | udvalget anbefaler praksisplanen for fysioterapi til godkendelse ved Byrådet. |
Indstilling godkendt.
Godkendelse af samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner for kræftrehabilitering.
Det overordnede formål med samarbejdsaftalen er at sikre sammenhængende rehabiliteringsforløb på tværs af sektorerne for patienterne og ikke mindst sikre, at patienterne tilbydes en rehabiliterende indsats, der tager udgangspunkt i de behov, den enkelte patient har.
Samarbejdsaftalen beskriver, hvordan kommuner, hospitaler og almen praksis samarbejder om kræftrehabilitering i Region Midtjylland med henblik på at sikre gode, sammenhængende forløb for patienterne samt hvilke opgaver, de tre aktører har. Hospitalerne, kommunerne og almen praksis har et fælles ansvar for at sikre de gode forløb for patienterne.
Samarbejdsaftalen afløser den aftale, der blev indgået i 2013, og den er udarbejdet på baggrund af Forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, som udkom i 2018. Samarbejdsaftalen konkretiserer forløbsprogrammets anbefalinger, og den skal læses i forlængelse af forløbsprogrammet.
Et nyt element i aftalen er, at der foretages en kommunal telefonopringning, når hospitalet beder kommunen om at kontakte patienten 3-4 uger efter afsluttet behandling. Formålet er at informere om kommunens tilbud og spørge til eventuelle nyopståede behov. Dette sker, hvis patienten ikke har et umiddelbart behov for kræftrehabilitering efter afsluttet behandling. Metoden er allerede implementeret flere steder i regionen, og der er god erfaring med den.
Samarbejdsaftalen omfatter ikke opgaveflytning mellem sektorerne.
Arbejdsgruppen præsenterer nogle anbefalinger i aftalen, som arbejdsgruppen opfordrer kommuner og region til at arbejde videre med. Arbejdsgruppen har ikke arbejdet konkret med anbefalingerne, da de ligger ud over de opgaver, der er beskrevet i kommissoriet. Arbejdsgruppen anbefaler:
Samarbejdsaftalen har været i høring på hospitalerne, i kommunerne, hos PLO-Midtjylland og hos Patientinddragelsesudvalget. Samarbejdsaftalen blev tilrettet på baggrund af høringssvarene. Høringssvarene gav generelt opbakning til aftalen.
Dog bemærkes:
Ønske om at socialt udsatte nævnes i aftalen. Dette er ikke efterkommet, da det er vigtigt at have fokus på alle dem, der har svært ved at blive motiveret til at tage imod et tilbud. Det gælder ikke kun socialt udsatte.
Ønske om at kompetencer beskrives nærmere. Dette er ikke efterkommet, da kommunerne og hospitalerne afklarer internt, hvordan de vil sikre, at de rette kompetencer er til stede, herunder at det biopsykosociale aspekt er dækket af i forhold til kompetencerne.
Hedensted Kommune har afgivet høringssvar, og administrationen har ikke yderlige bemærkninger.
at | udvalget anbefaler Byrådet at godkende samarbejdsaftalen om kræftrehabilitering. |
Indstilling godkendt.
Drøftelse af, hvorvidt udvalget allerede nu kan se at år 2020 indeholder sager med relevans for Handicaprådet.
Handicaprådet har tidligere i år 2019 gjort alle udvalg opmærksom på, at Handicaprådet er talerør for handicappede i Hedensted Kommune, og at Handicaprådet formelt er høringspart i sager, der har betydning for handicappede.
Handicaprådet vil derfor gerne med denne henvendelse bede udvalget overveje, hvilke sager, der kan komme i løbet af år 2020, hvor det kan være relevant at inddrage Handicaprådet.
Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at Handicaprådet gerne vil være sparringspartner tidligt i processer.
Hvis udvalget på nuværende tidspunkt kender til sager i løbet af året, der er relevante for Handicaprådet, så vil Handicaprådet gerne have besked, så der kan planlægges efter det.
at | udvalget drøfter mulige sager i år 2020, hvor det kan være relevant at inddrage Handicaprådet. |
Strategiplan 2020 med fokuspunkter for Social Omsorg præsenteres og drøftes i forhold til Handicaprådets involvering på Handicaprådsmøde.
Månedsopfølgning oktober 2019 - Hvordan forventes regnskab 2019 at holde i forhold til budgettet?
Taget til efterretning.
Orientering om arbejdet med brandsikring.
Taget til efterretning.
Stillingtagen til kørselsgodtgørelse til konferencer og møder mv.
Byrådet har vedtaget at såfremt der gives kørselsgodtgørelse til konferencer, kurser og møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Byrådets retningslinier for vederlag og godtgørelser).
Der gives kørselsgodtgørelse til følgende arrangementer;
at | der gives kørsel til de i sagsfremstillingen nævnte arrangementer. |
Deltagere ved KL's Sundhedskonference den 21. januar 2020: Allan Petersen, Merete Skovgaard-Jensen, Claus Thaisen og Birgit Jakobsen.
Deltagere ved KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum den 14. - 15. maj 2020: Allan Petersen, Merete Skovgaard-Jensen, Claus Thaisen og Bent Poulsen
Ingen bemærkninger.