Godkendelse af samarbejdsaftale mellem Region Midt og kommunerne for respirationsområdet.
Sundhedskoordinationsudvalget for Region Midt godkendte på møde 28. november 2016 forslag til samarbejdsaftale om fælles hjælperordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficiens, og aftalen sendes hermed til godkendelse i de 19 midtjyske kommuner.
Samarbejdsaftalen forventes at træde i kraft 1. februar 2017, og behandlingen af aftalen skal derfor så vidt muligt ske inden da.
Om aftalen
Baggrund
Regionen og de midtjyske kommuner skal indgå en samarbejdsaftale om fælles hjælperordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficiens. Disse borgere skal typisk have både respirationshjælp/-overvågning (regionalt myndighedsområde) samt hjælp til personlige og praktiske gøremål (servicelovens §§ 83, 85, 95 eller § 96) i hjemmet. Ved en fælles hjælperordning varetager det samme hold af medarbejdere begge typer af opgaver.
Baggrunden for samarbejdsaftalen er ændret lovgivning og retningslinjer på området, der skal understøtte, at regioner og kommuner tilrettelægger de fælles hjælperordninger på en hensigtsmæssig måde, herunder at regionen og kommunernes administration af de fælles hjælperordninger forenkles og samlet set reduceres. Det indgår endvidere i Sundhedsaftalen 2015-18, at der skal indgås en samarbejdsaftale mellem region og kommuner på respirationsområdet.
I regi af Sundhedsaftalen er der derfor udarbejdet et forslag til samarbejdsaftale. Aftalen er godkendt administrativt i Sundhedsstyregruppen 3. november 2016 og politisk i Sundhedskoordinationsudvalget 28. november 2016.
Målet med aftalen er
· At borgeren får størst mulig indflydelse på eget liv og samtidig får behandling af høj kvalitet
· At regionens og kommunernes administration af fælles hjælperordninger forenkles og samlet set reduceres
· Bedre ressourceudnyttelse
Opgjort pr. 18. april 2016 var der 161 borgere (både børn og voksne) i de 19 midtjyske kommuner, der er visiteret til hjælperordning i eget hjem pga. respirationsinsufficiens. Et hjælperhold i 24 timer (bestående af både faglært og ufaglærte hjælpere) koster ca. 2 mio. pr. borger pr. år, som deles mellem region og kommune. I dag forhandles der i hvert enkelt forløb om den konkrete fordeling.
Aftalemodel
Lovændringen indebærer, at der skal indgås en generel aftale for fordelingen af udgifterne til fælles hjælperhold. Der er fra nationalt hold foreslået en fordelingsnøgle for udgifterne til hjælperordningerne, hvor regionen afholder 67 % af udgifterne, og kommunerne afholder 33 %. Denne fordelingsnøgle er forhandlet mellem Sundheds- og Ældreministeriet, KL og Danske Regioner på grundlag af en vurdering af udgifter i regionalt og kommunalt regi til fælles hjælpeordninger. Ses der på udgifterne for de 161 borgere fra de midtjyske kommuner, der var visiteret til ordningen i april 2016, vurderes det, at regionen i dag afholder ca. 66 % af de samlede udgifter, mens kommunerne bidrager med ca. 34 %.
Forslaget til samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og de midtjyske kommuner bygger på den generelle fordelingsnøgle (67/33). Byrdefordelingen mellem kommunerne ved at indføre den generelle fordelingsnøgle vil variere – alt efter hvilke konkrete aftaler, der tidligere er indgået.
Regionen og kommunerne i regionen kan vælge at indgå særlige aftaler i forhold bestemte dele af forløbet. Det drejer sig om opstart og oplæring af hjælperhold, hvis borgere en indlagt på hospital, og hvis parterne har forskellige krav til hjælpernes kompetencer for at varetaget respirationsbehandling og hjælp efter serviceloven er forskellige.
I forslaget til aftale er der lagt vægt på, at den samlede administration af ordningen skal forenkles og minimeres. Konkret er der derfor valgt en aftalemodel, hvor den generelle fordelingsnøgle (67/33) gælder gennem hele borgerens forløb. Det vurderes at være en gevinst både i forhold til sikre forenklet administration og smidige forløb for borgeren.
Det betyder, at der også er fælles finansiering i de tilfælde, hvor en af parterne stiller krav om højere kompetenceniveau blandt hjælperne. Aftalen tilgodeser på denne måde særligt kommunernes behov for, at der i nogle forløb skal indgå faglært personale på hjælperholdene for at kunne varetage hjælpen til borgeren, selvom opgaverne i forhold til respirationsdelen kan varetages af ufaglært personale. Det betyder også, at hjælperne følger med borgeren under en indlæggelse på hospital, og at region og kommune deler udgifterne på baggrund af den generelle fordelingsnøgle (67/33). Det skal bemærkes, at det, at kommunen finansierer en del af udgifterne til hjælperholdet under indlæggelse, kun gælder for aftalens afgrænsede målgruppe, og at "Aftale om personlig hjælp, hjælp til kommunikation samt ledsagelse i forbindelse med hospitalsbehandling" fortsat er gældende for andre patientgrupper.
I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til samarbejdsaftale er de økonomiske implikationer blevet beskrevet i vedlagte notat.
Ikrafttræden
Den nye bekendtgørelse på området trådte i kraft 31. august 2015. Det betyder, at fordelingen af udgifterne til hjælperordningerne skal ændres med tilbagevirkende kraft gældende fra denne dato. Dette gør sig gældende for igangværende ordninger, der er etableret inden bekendtgørelsens ikrafttræden og for ordninger, der er indgået efter bekendtgørelsens ikrafttræden.
Det forventes, at samarbejdsaftalen træder i kraft 1. februar 2017.
Aftalen skal evalueres i 2018.
at | udvalget godkender samarbejdsaftalen. |
Indstilling godkendt.