Forebyggende hjemmebesøg til borgere over 75 år.
Seniorudvalget vedtog den 13. marts 2013 at afholde informationsmøder for målgruppen to gange årligt kombineret med tilbud om besøg.
Informationsmøderne var afholdt i en prøveperiode i 2012 med gode resultater, og blev ligeledes afholdt i 2013 og en gang i 2014, men med mindre tilslutning. I efteråret 2014 måtte mødet aflyses på grund af manglende tilslutning. Ved evaluering af møderne blev det klart, at deltagerne i møderne i begrænset omfang var indenfor målgruppen.
I 2015 planlægges ikke flere møder på grund af manglende tilslutning, og da formålet med møderne ikke blev opfyldt vedrørende målgruppen: borgere over 75 år.
Indsatsen nu er, at borgere, der fylder 75 år, får et tilbud om hjemmebesøg med et fastsat tidspunkt. Formålet med det første besøg indbefatter blandt andet vurdering af behov for besøg fremadrettet. Alle borgere over 75 år får årligt en skriftlig henvendelse med tilbud om besøg og med kontaktoplysninger for de forebyggende sygeplejersker.
Satspuljepartierne har den 7. april 2015 indgået en aftale om revision af de forebyggende hjemmebesøg. Den nye model omfatter:
· Forhøjelse af aldersgrænsen for obligatoriske årlige tilbud fra 75 år til 80 år
· Forebyggende hjemmebesøg til særlige risikogrupper i alderen 65 år til 79 år
· ’Tryghedsbesøg’ til alle 75-årige
· Forebyggende hjemmebesøg skal indgå i kommunens kvalitetsstandard
· Fleksibel tilrettelæggelse af tilbuddet
Aftalen forventes udmøntet ultimo 2015, hvorefter forslag til implementeringsplan for Hedensted Kommune forelægges udvalget.
Seniorrådet orienteres.
orienteringen tages til efterretning.
Taget til efterretning.