Orientering om Fælles Medicinkort
Hvad er Fælles Medicinkort?
Fælles Medicinkort er en central database hos Statens Serum Institut, Sektor for National Sundheds-it (NSI), som indeholder oplysninger om alle danske borgeres medicindkøb igennem de seneste to år samt en opdateret liste over borgerens aktuelle lægemiddelordinationer. NSI er ansvarlig for løsningen og for udvikling og drift.
Som basis indeholder FMK (Det Fælles Medicinkort) en oversigt over borgerens elektroniske recepter samt ekspederede papir, fax- og telefonrecepter. Når FMK er fuldt implementeret hos alle læger og der er foretaget medicinafstemning på FMK, vil det ligeledes indeholde en opdateret liste med borgerens aktuelle lægemiddelordinationer.
Læger, vagtlæger, tandlæger og andre relevante sundhedspersoner som har borgeren i behandling, har adgang til opdaterede medicinoplysninger.
Lægen har adgang til disse oplysninger igennem eget it-system eller på www.sundhed.dk og www.FMK-online.dk.
Borgere kan også se deres eget medicinkort på www.sundhed.dk og www.FMK-online.dk.
FMK har været lang tid under udvikling. Det er nu kommunerne der skal til at anvende systemet. Hedensted Kommune er testkommune for systemet CSC-suiten.
Det betyder at Hedensted Kommune i juni 2014 skal begynde at anvende systemet i drift. Hvor nogle enkelte borgere pr. lægehus vil blive testet om systemerne - kommunens og lægepraksis - stemmer overens.
Det betyder at lægerne skal have gennemgået de enkelte borgeres medicinkort og afstemt/godkendt dette før sygeplejersken/social og sundhedsassistenten kan administere medicinen. Dette mener lægerne, er en meget stor opgave og at den er meget tidskrævende, som gør, at de ikke kan få tid til de klienter der kommer i klinikkerne. Der arbejdes lokalt med praksiskonsulenten på at finde en løsning der kan anvendes.
Kommunernes Landsforening og PLO (De Praktiserende Lægers Organisation) er igang med at finde en løsning på disse problematikker, således at løsningen kan anvendes i svarende til lovgivningen og embedslægetilsynene.
Hedensted Kommune påbegynder anvendelsen af FMK på enkelte borgere i juni-august 2014, hvorefter det implementeres til alle borgere der er visiteret til hjælp til dosering af medicin.
at | orienteringen tages til efterretning. |
Taget til efterretning.