Oplæg til frivilligfest fremsendes til drøftelse og beslutning.
Budget er udarbejdet ved 300 deltagere:
Lokale og forplejning (to retters menu, drikkevarer ad libitum, kaffe og kage x 300 deltagere) 90.000 kr.
Annonce i Horsens og Vejle Amts Folkeblad 2.000 kr.
Underholdning 8.000 kr.
Musik og seniordans 1.500 kr.
I alt 101.500 kr.
Udgiften til frivilligfesten afholdes inden for egen ramme.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Senior Service har i den politisk vedtagne frivilligpolitik påtaget sig at afholde en årlig konference for de mange frivillige på det frivillige sociale ældreområde. Konferencen er en af kommunens måder at takke de frivillige for deres enorme indsats. Konferencen varetages af frivilligkoordinator og leder af Pensionisthøjskolen. I 2012 og 2013 har konferencerne haft en tematik "aktiv aldring" samt "rekruttering og fastholdelse af frivillige". Der er omkring 140 tilmeldte pr. konference, og rigtig mange af kommunens foreninger på det frivillige sociale område er repræsenteret til den årlige frivilligkonference.
Leder af Pensionisthøjskolen og frivilligkoordinatoren er enige om, at tiden er til en fornyelse, og derfor foreslås det, at afholde en frivilligfest i 2014, som derved erstatter årets frivilligkonference. Flere af de tidligere deltagere har ligeledes givet udtryk for, at de gerne vil have mere tid til at snakke sammen med andre frivillige, hvilket en fest giver rig mulighed for. Erfaringer fra Pensionisthøjskolen viser, at der som regel er større tilslutning til en fest fremfor en konference. Derfor er deltagerantallet fordoblet i forhold til de to forågående år. Det foreslås, at datoen for frivilligfesten bliver den 2. september 2014 kl. 12.30-16.30 i Ørum Daugaard Multihal.
Program for dagen:
Kl. 12.30-12.40: Velkomst ved udvalgsformand Hans Jørgen Hansen
Kl. 12.40-12.45: Fællessang
Kl. 12.45-13.45: To retters middag
Kl. 13.45-14.00: Pause
Kl. 14.00-15.00: Seniordans for alle
Kl. 15.00-15.30: Kaffe og kage
Kl. 15.30-16.15: Underholdning v/ Ballonmanden
kl. 16.15-16.30: Tak for i dag
at | der tages beslutning om |
1) afholdelse af frivilligfest
2) dato for afholdelse for frivilligfest
Godkendt til afholdelse den 2.9.2014 kl. 12.30-16.30.
Tages op igen, når den nye struktur er fastlagt.