Der er i budgetforliget for 2014 afsat 2,4 mio. kr. til styrkelse af sundhedsindsatsen.
Der ligges op til at Seniorområdet anvender de 1,2 mio. kr. til oprettelse af et akut tema i en projekt periode på 2 år fra 1. januar 2014 - 31. december 2015, dette blev vedtaget på Seniorudvalgsmødet 4.november 2013.
Udfra denne beslutning er der lavet et forslag til Akutteam i Hedensted Kommune
Anvendelse af midler afsat til styrkelse af Sundhedsindsatsen i Hedensted kommune
De opgaver der ligger i forhold til styrkelse af sundhedsindsatsen på Seniorområdet er følgende:
Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser, genindlæggelser og kortere indlæggelser
Sikre plejen for patienter efter indlæggelse
Etablerer Akutteams/Akutpladser
Modtage færdigbehandlede patienter eventuelt med døgnrehabilitering
Opkvalificering af den samlede sygeplejeindsats.
Udover disse opgaver - er der i forhold til "Den nationale handleplan for den ældre medicinske patient", beskrevet 11 konkrete initativer, der skal føre til at:
reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser
styrke sammenhængen i og koordinationen af patientforløb.
Der opleves desuden et "pres" på hjemmesygeplejen, da opgaverne bliver mere komplekse, borgerne udskrives hurtigere, skal kunne løse flere og andre opgaver end tideligere. Her tænkes blandt andet på IV behandling (intervenøs behandling - dvs. drop), som Region Midtjylland gerne vil lave en aftale med kommunerne omkring.
Vi vil gerne som kommune behandle borgeren i nærmiljøet og undgå de indlæggelser der kan forebygges.
Dette kan/er gjort ved hjælp af flere initiativer:
Alle sygeplejersker opkvalificeres ved hjælp af en uddannelse i samarbejde med Region Midtjylland - uddannelse løber fra efteråret 2013 til udgangen af 2014
Samling og opkvalificering af korttidspladserne
Oprettelse af hverdagsrehabilitering
For at kunne skærpe indsatsen og for at kunne tage de nye opgaver der kommer til hjemmesygeplejen er der udarbejdet et oplæg til oprettelse af et Akutteam, som i høj grad kan løse nogle af de opgaver, der ligger i forhold til den øgede Sundhedsindsats.
Mission for akutteamet.
Akutteamet medvirker til patientforløb, der betyder at borgeren kan blive længst muligt i eget hjem og dermed reducere - eller helt undgå hospitals indlæggelse, i forbindelse med akutte sygdoms/behandlingsforløb.
Akutteamet defineres ved: I dagtimerne varetages akutte opgaver af hjemmesygeplejersker, i aften timerne af akutsygeplejersken.
Det sker ved at:
Dagsygeplejerske i hjemmeplejen samt Akutteamet igangsætter akutte pleje- og behandlingsforløb i eget hjem. Visiteret af praksis læge eller hospitalslæge.
Dagsygeplejerske i hjemmeplejen samt Akutteamet koordinerer og afslutter det akutte forløb.
Dagsygeplejerske i hjemmeplejen samt Akutteamet er faglige frontløbere og sparringspartnere på akutte forløb i eget hjem, for hjemmesygeplejersker og udvalgte SSAèr.
Dagsygeplejerske i hjemmeplejen samt Akutteamet indgår samarbejdsaftaler med eksterne samarbejdspartnere, som primært er: praktiserende læger, vagtlæger, hospitalslæger og udadgående team fra hospitaler.
Seniorrådet orienteres om beslutning.
- at der arbejdes videre med oprettelse af et Akutteam - som beskrevet i oplægget
Godkendt.
Fraværende: Hans Jørgen Hansen