Stillingtagen til oprettelse af en aflastningstjeneste på frivillig basis i samarbejde mellem Hedensted Menighedspleje og distrikt midt.
Ingen bemærkninger.
Hedensted Menighedspleje henvendte sig i efteråret til aktivitetspersonalet på Bøgely, idet de ønskede at oprette en aflastningstjeneste på frivillig basis i samarbejde med distrikt midt. På sigt kan aflastningstjensten udvides til også at omfatte en vågetjeneste.
En aflastningstjeneste er baseret på en gruppe frivillige, som aflaster ægtepar, hvor den ene part er blevet syg foreksempel ramt af demens, kræftsyg osv. Den raske ægtefælle får mulighed for at komme ud af huset nogle timer, mens den frivillige er hos den syge. Den frivillige vil aldrig indgå i plejelignende eller praktiske opgaver, men vil alene give den syge selskab og tryghed. En aflastningstjeneste på frivillig basis skal med andre ord være et supplement til den kommunalt visiterede ydelse "Afløsning i hjemmet" og aldrig en erstatning for eller et konkurrerende element. I modsætning til "Afløsning i hjemmet" kan aflastningstjenesten desuden tilbyde aflastning ud over kl. 8-16 på hverdage.
Arbejdsgruppen er ved at udarbejde retningslinjer for aflastningstjenesten, som de frivillige får udleveret og gennemgået og som gør opmærksom på ikke at overskride de faglige grænser, der kan være i en aflastningstjeneste. Alle frivillige deltager desuden i et introduktionsforløb, hvor de får en bred baggrundsviden til området, og hvor retningslinjerne for aflastningstjenesten bliver gennemgået. Introduktionen varetages af Dorte Mosbæk (leder af Bøgely Plejecenter).
Birthe Thorborg Larsen (områdeleder for udekørende) er ansvarlig for at finde ægtepar, som er interesseret i at gøre brug af aflastningstjenesten. Menighedsplejen stiller med en koordinator (en frivillig), som varetager kontakten mellem ægteparrene og de frivillige.
Begge ægtefæller er til stede første gang den frivillige besøger ægteparret, som har brug for aflastning. Herved får den frivillige også gennem den raske ægtefælle indblik i, hvilke hensyn og behov der skal tages til den syge ægtefælle. Den frivillige besøger til en start personen, som har brug for aflastning hver 3.-4. uge for at få skabt en relation. Derefter kan besøgene planlægges efter behov og ikke helt så skematiseret. Der tilknyttes to frivillige pr. ægtepar, så det er muligt at trække på to frivillige gennem forløbet (giver større fleksibilitet). Der er kun én frivillig, som udfører aflastningen ad gangen.
Frivilligkoordinator har været i dialog med FOA om oprettelse af en aflastningstjeneste. FOA Horsens godtager den såfremt følgende kriterier overholdes:
At de frivillige i aflastningstjenesten gennem en introduktion bliver rustet til at varetage opgaven. Herunder også er klar over, hvilke opgaver der ligger uden for deres regi som frivillige.
At de frivillige under ingen omstændigheder skal udføre sundhedsfaglige opgaver
At de frivillige ikke blive anvendt for at spare penge i kommunen, men at de frivillige anvendes i de tilfælde, hvor kommunen ikke kan tilbyde visiteret afløsning i eget hjem. For eksempel hvis en dement ægtefælle reelt set godt kan være alene hjemme, men bliver meget urolig eller hvis der er brug for aflastning på andre tidspunkter end mellem kl. 8-16 i hverdagen osv.
Beslutningen skal sendes i høring hos Seniorrådet.
at | der tages beslutning om følgende: |
oprettelse af en aflastningstjeneste i samarbejde mellem Hedensted Menighedspleje og distrikt midt.
Godkendt.
Fraværende: Hans Jørgen Hansen