Udvalget drøfter udkast til katalog for kvalitetsstandarder for indsatser med borgere i kontakt med Social Omsorg.
De nye kvalitetsstandarder vil højst sandsynligt påvirke økonomien i Social Omsorg. Overordnet set vil kerneopgavetænkningen med den habiliterende og rehabiliterende tænkning og aktivt medborgerskab på kort sigt medvirke til et øget økonomisk forbrug. På længere sigt medvirker den ny tilgang alt andet lige til et mindre forbrug pga. flere men raskere ældre og handicappede borgere. Til det kommende møde i udvalget vil de økonomiske konsekvenser af det nye indsatskatalog mere konkret blive udregnet og medtaget i indstillingen.
Udvalget for Social Omsorg har ved den tidligere godkendelse af det eksisterende indsatskatalog ønsket at gøre det fremtidige kataloget for kvalitetsstandarder mere rummeligt og rundt - således, at kommunen og de enkelte leverandører i stigende grad møder borgerne på deres præmisser, ud fra deres egne behov, ønsker og drømme. Samtidig er kataloget et redskab for styring af ressourcerne.
En arbejdsgruppe har med inspiration fra andre kommuner, herunder Københavns Kommune, igangsat en proces med revidering af alle kvalitetsstandarder i Social Omsorg i Hedensted Kommune.
Produktet består for det første af et redskab til intern brug i visitationsøjemed og til leverandørerne (det egentlige serviceniveau) under navnet "Katalog for kvalitetsstandarder". For det andet består det af første udkast til pjece til borgerne med en kort præsentation af de enkelte indsatser, herunder forventninger til borgerne og Hedensted Kommunes tilgang til kerneopgaven. Begge produkter er vedhæftet i bilag.
Kataloget for kvalitetsstandarder er en opdatering og justering af kommunens eksisterende kvalitetsstandarder samt oplæg til enkelte nye kvalitetsstandarder - herunder for socialpædagogisk støtte.
Ændringen består primært i, at beskrivelsen i kvalitetsstandarden er kortere - og i endnu højere grad baseret på en konkret, individuel vurdering, hvor borgeren og dennes netværk er mere med - og hvor visitationen i højere grad er tværfaglig og har mere kendskab til andres indsatser med borgeren og netværket.
Sygeplejeområdet består primært af delegerede ydelser fra praktiserende læger eller sygehusene og er reguleret via Sundhedsloven og sundhedsaftalerne. Derfor linkes til der til det konkrete sygeplejekatalog i kvalitetsstandarderne.
I slutningen af 2016 vil administrationen præsentere et nyt katalog, hvor hele kompetencegruppen for hjælpemidler såvel som flere indsatser i handicap og evt. øvrige områder også vil blive inkluderet.
Udkast til indsatskatalog sendes i høring i Handicapråd og Seniorråd.
SEL §§ 138 og 139.
at | udkast til katalog for kvalitetsstandarder godkendes og |
at | den videre proces for revision af øvrige kvalitetsstandarder godkendes. |
Godkendt.