Udvalget for Social Omsorg - Dagsordener og referater 2014-2017

Beslutningstema

Handicaprådets og Seniorrådets ønsker til budget.

Sagsfremstilling

Handicaprådet og Seniorrådet er fremkommet med ønsker til budget 2016. Disse ønsker er vedhæftet i bilag inklusiv to notater fra administrationen, der kommenterer ønskerne.

Kommunikation

Handicaprådet og Seniorrådet orienteres om beslutningerne.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGHandicaprådets ønsker og spørgsmål til Udvalget for Social Omsorg
• BILAGBemærkninger til handicaprådets budgetønsker 2016
• BILAGSeniorrådets ønsker Budget 2016
• BILAGBemærkninger til seniorrådets budgetønsker 2016

Beslutningstema

Udvalget tager stilling til, hvordan midlerne fra ældrepuljen skal anvendes, hvis byrådet godkender, at midlerne fortsat kan tilgå Social Omsorg.

Sagsfremstilling

Hedensted Kommune har i 2014 og i 2015 fået sin andel af ”ældremilliarden” / puljen til løft af ældreområdet. Beløbet var på årligt i alt 8,3 mio. kr. Med økonomiaftalen for 2016 har Regeringen og KL aftalt, at den tidligere målrettede pulje, bliver ændret et generelt bloktilskud til kommunerne på samme beløb. Dermed er det op til kommuner selv at beslutte, om man vil anvende midlerne til ældreområdet eller andre områder.

Hvis Hedensted Kommune beslutter at bruge beløbet til ældreområdet (Social Omsorg) kan beløbet med fordel bruges uændret i forhold til de fire temaer, der blev formuleret i den oprindelige ansøgning om puljemidlerne. Dvs.

• Øge serviceniveauet til personlig pleje.
• Den sociale dimension.
• Velfærdsteknologi.
• Bedre pårørendeindsats til demente.

Erfaringen med puljemidlerne er foreløbig positiv på alle 4 indsatsområder. Distriktslederne på seniorområdet sætter alle pris på de ressourcer, der til daglig arbejder med udgangspunkt ældrepuljen, lige fra den sociale dimension til et øget serviceniveau til personlig pleje. Samtidig er der iværksat en række velfærdsteknologiske projekter, som vil kunne lette borgernes hverdag. Organisationen er ved at være gearet til at håndtere de forskellige indsatser med ansatte, der efterhånden har fået skabt gode relationer til borgerne. Se i øvrigt ”Opsamling på puljen til varigt løft af ældreområdet” i bilaget.

Kommunikation

Orientering af Seniorrådet.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGOpsamling på ældrepuljen

Beslutningstema

Udvalget skal træffe beslutning om finansiering af implementering af toiletsæder med skylle- og tørrefunktion på fritvalgsområdet.

Økonomi

Indstillingen omfatter indkøb af toiletsæder med skylle- og tørrefunktion til borgere i eget hjem, der af visitationen vurderes at kunne øge deres selvhjulpenhed som følge af en sådan bevilling.

Økonomien omfatter indkøb af op til 50 toiletsæder med skylle- og tørrefunktion – inklusiv montering, og implementeringsomkostninger (uddannelse af personale, projektfacilitering, møder, gevinstrealiseringsarbejde osv.) samt årlig drift.

·         Toiletsæder, 50 stk. – 400.000 kr. (indkøbes løbende, når toiletsædet bevilliges til relevante borgere).

·         Drift, vedligehold og teknisk support – 200.000 kr. (fordelt over 1 år)

·         Uddannelse af sygeplejersker –  200.000 kr.

·         Uddannelse af plejepersonale – 75.000 kr.

·         Fokusarbejde hos lederne – 100.000 kr.

·         Projektfacilitering, informationskampagne, gevinstrealiseringsarbejde osv.: 175.000 kr.

Total: 1.200.000 kr. Midlerne bevilges, hvis puljen til varigt løft af ældreområdet, fortsætter uændret i regi af Social Omsorg i budget 2016.

Det er pt. ikke besluttet konkret hvordan uddannelsesforløbene skal opbygges og antallet af personer indenfor de forskellige fagområder, der skal gennemgå uddannelsen er derfor ikke fastlagt. Således kan det være, at man vælger at uddanne færre sygeplejersker end angivet i økonomioplægget mod i stedet at uddanne mere plejepersonale.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

Historik

I forlængelse af den tidligere politiske behandling af evaluering for pilotprojekt om toiletsæder med skylle- og tørrefunktion foreslås, at Social Omsorg indenfor rammerne af en eventuel forlængelse af ældrepakken igangsætter et implementeringsprojekt af toiletsæder med skylle- og tørrefunktion til en bredere målgruppe på fritvalgsområdet.

Som en del af aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2014 blev det desuden aftalt, at kommunerne skal udbrede modne velfærdsteknologier. I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for digital velfærd blev det besluttet, at kommunerne skulle arbejde på fire udvalgte indsatsområder. Heriblandt toiletsæder med skylle- og tørrefunktion/vasketoiletter. Ved udbredelse af disse fire indsatsområder skal kommunerne sammenlagt have opnået en effektiviseringsgevinst på 500 mio. kr. i 2017.

KL har nedsat Center For Velfærdsteknologi der én gang årligt frem mod 2017 indsamler information om de økonomiske gevinster på de fire områder i samtlige kommuner.

I dag bevilliges toiletsæderne til borgere såfremt de vurderes at kunne blive helt selvhjulpne ved toiletbesøg. Med denne bredere udbredning er ønsket via kerneopgavetænkning og bevægelse for borgerne, at borgere, der kan blive mere selvhjulpne, (ud fra nærmere definerede kriterier) ved anvendelse af toiletsædet med skylle- og tørrefunktion, end de er nu, også kan få bevilliget et toilet.

Administrationen indstiller, 1. juni 2015, pkt. 83:

at udvalget beslutter at iværksætte indkøb af toiletsæder med skylle- og tørrefunktion og de tilhørende støtte- og uddannelsesopgaver.

Udvalget for Social Omsorg, 1. juni 2015, pkt. 83:

Udsættes til næste møde.

Den nyligt vedtagne seniorpolitik i Hedensted Kommune nævner mål D om teknologi, bl.a.:..."Ny teknologi giver mulighed for, at flere bliver mere selvhjulpne. Nye teknologier skal løbende afprøves, evalueres og implementeres i større skala i det omfang, evalueringen er positiv. Teknologier i hjemmet indføres i samarbejde med borgerne, så det er deres ønske, at bruge dem."

Sagsfremstilling

Social Omsorg ønsker at indføre toiletsæder med skylle- og tørrefunktion. For at udnytte potentialet i den indkøbte teknologi er det vigtigt, at personalet er rustet: Dels til at kunne opspore borgere, der muligvis kunne få glæde af et toiletsæde med skylle- og tørrefunktion, og dels til at kunne være positive ambassadører blandt borgerne i forhold til den nye teknologi. Resultater af en lang række projekter omhandlende velfærdsteknologi i de danske kommuner viser, at en ny teknologis succes er afhængig af en stærk ledelses- og personalemæssig opbakning. I Social Omsorg ønsker fremadrettet, at have fokus på velfærdsteknologi med en bred indførsel af toiletsæder med skylle- og tørrefunktion i Hedensted Kommune. Denne teknologi kan fungere som katalysator for at skabe et fokus på velfærdsteknologi og realisering af gevinster ved indførsel af disse i Hedensted Kommune.

Da toiletsæder med skylle- og tørrefunktion er ét af KL's nationale fokusområder foreslås det, at økonomien til implementering findes i Ældrepakken. Der er tale om en investering som løfter et område med baggrund i en velfærdsteknologisk løsning.

Kommunikation

Handicaprådet og Seniorrådet høres om beslutningen.

Administrationen indstiller,

Beslutningstema

Udvalget drøfter og kan sende Rammeaftalen for 2016 videre til vedtagelse i PKØ og Byråd.

Historik

Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre et samlet overblik over tilbudsviften på det område, som regionen og kommunerne samarbejder om. Samtidig er det formålet med rammeaftalen at skabe overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på tilbud og ydelser inden for aftalens område.

Rammeaftalen består af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Udviklingsstrategien og Styringsaftalen skal være godkendt i de 19 kommunalbestyrelser i regionen samt i regionsrådet senest den 15. oktober. Udkast til Rammeaftale 2016 er udarbejdet i en tæt dialog mellem repræsentanter fra administrationen i de 19 kommuner og Region Midtjylland. 

I forbindelse med udarbejdelsen af Udviklingsstrategien har kommunerne tilkendegivet, at de overordnet set oplever, at der er sammenhæng mellem behovet for tilbud og det samlede udbud af tilbud. Endvidere har kommuner og region aftalt, at særlige fokus- og udviklingsområder i 2016 skal være henholdsvis Socialpsykiatrien samt Fælles mål, metodeudvikling- og anvendelse.

I forbindelse med udarbejdelse af Styringsaftalen er parterne enige om, at der foretages en reduktion af taksterne med minimum 3 % i perioden 2016 – 2018, med mulighed for, at medregne den reduktion af taksterne, som er gennemført i 2015.

KKR Midtjylland har på møde den 11. juni 2015 behandlet udkast til Rammeaftale 2016. Parterne er enige om at indstille forslaget til godkendelse i kommunalbestyrelserne samt i Regionsrådet.

Sagsfremstilling

Rammeaftalen består af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Rammeaftalen skal være godkendt i de 19 kommunalbestyrelser i regionen samt i regionsrådet senest den 15. oktober. Udkast til Rammeaftale 2016 er udarbejdet i en tæt dialog mellem repræsentanter fra administrationen i de 19 kommuner og Region Midtjylland, hvormed der er skabt et godt afsæt for en fælles indsats på det sociale område.
 

Udviklingsstrategien

Udviklingsstrategi 2016 tager afsæt i indberetning fra de 19 kommuner og Regionen, hvor kommunerne er blevet bedt om at udarbejde en vurdering af sammenhængen mellem deres behov for tilbud og det samlede udbud af tilbud i 2016 samt driftsherrers overvejelser om tilbudsviften. Overordnet set tilkendegiver de midtjyske kommuner, at der er sammenhæng eller høj grad af sammenhæng mellem kommunernes behov for specialiserede tilbud og det samlede udbud af tilbud, der er omfattet af rammeaftalen. Dette gælder på såvel voksenområdet som børn- og ungeområdet. På de enkelte målgrupper kan der i overvejende grad kun spores mindre afvigelser i forhold hertil.

Nyt i Udviklingsstrategi 2016 (i forhold til 2015) er de nye fokus- og udviklingsområder:

1.  Socialpsykiatri

Kommunerne har i fællesskab udarbejdet et rammepapir, der tegner et samlet billede af, hvordan kommunerne sikrer en sammenhængende indsats på voksenpsykiatriområdet. Rammepapiret tager afsæt i en fælles forståelse af, at bedre sammenhænge inden for voksenpsykiatrien skal bidrage til, at den enkelte borger får en behandling af høj kvalitet og effektive forløb. Konkret skal mere sammenhængende forløb understøtte, at flere borgere bliver i stand til at mestre eget liv og fastholde deres tilknytning til uddannelse og beskæftigelse. I rammepapiret beskrives fire overordnede fælles tiltag:

·         Samarbejdstiltag

·         Mestring

·         Tidlig indsats afstemt i forhold til den enkelte

·         Den inkluderende indsats i arbejdsliv og civilsamfund

2.  Fælles mål, metodeudvikling- og anvendelse

De midtjyske kommuner og Region Midtjylland har i regi af Rammeaftale 2016 aftalt, at der skal udarbejdes fælles politiske målsætninger på det specialiserede socialområde for de kommende år, jf. Rammeaftalens bilag 7. Politiske mål bliver dermed et centralt styringsredskab, hvor de kan give en klarere pejling af, hvad der skal prioriteres af politikere og administration i den enkelte kommune. Samtidig skal målene tydeliggøre hvilke resultater den kommunale opgaveløsning skal skabe.  I regi af Rammeaftale 2016 er der enighed om, at der ud over metodeudvikling også skal sættes fokus på metodeanvendelse. Et centralt element bliver derfor inddragelse af evidensbaserede metoder og anvendelse af velfærdsteknologi for at nå de opstillede målsætninger.

Styringsaftalen

Styringsaftalen skal lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i regionen. Formålet med styringsaftalen er, at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på specialiserede sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne. Det medfører et behov for at koordinere rammerne for dette køb og salg på tværs af kommunegrænser.

Udvikling i taksterne

Der er enighed om følgende udvikling i taksterne:

·         At udgiftsstyring på dette område fortsat er vigtig, da det må forventes, at de samlede kommunale udgifter fortsat vil være under pres.

·         At der fortsat skal være fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Dette kan ske ved sammenlægning og omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider, fokus på effekt af indsatsen og serviceniveau.

·         At der fortsat skal arbejdes med nye måder at styre udgiftsudviklingen på bl.a. gennem øget fokus på visitationen og den fælles metodeudvikling og anvendelse.

·         At indførelse af differentierede takster for de enkelte tilbud fortsættes med henblik på at sikre større gennemsigtighed mellem ydelse og takst.

·         At overheadprocenten i takstberegningen er maksimale procenter, dvs. driftsherrerne bl.a. kan reducere administrationsomkostningerne fra det nuværende niveau på 6,1 %.

·         At indgå i dialog med de private driftsherrer/tilbud om fortsat udvikling af mere omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Herunder at de private driftsherrer/tilbud reducerer deres udgifter og dermed taksterne svarende til de offentlige driftsherrers reduktion gennem de senere år.

·         Der foretages en samlet reduktion af taksterne med minimum 3 % i perioden 2016-2018, med mulighed for at medregne den reduktion af taksterne, som er gennemført fra 2014 til 2015.

·         Driftsherrerne har mulighed for at fordele nedsættelsen forskelligt på voksen- og børneområdet, og på de forskellige tilbud. Takstreduktionen skal således ses som et gennemsnit af den enkelte driftsherres samlede tilbud omfattet af rammeaftalen. Takstreduktionen skal ses i forhold til den ordinære takst for 2015 (dvs. uden over-/underskud indregnet). (Afskrivning og forrentning af bygninger mv. indgår ikke, men følger blot de gældende beregningsprincipper. Desuden kan bidragsprocenten til tjenestemandsopsparing ikke ændres). Det bemærkes at udgiftsbudgetterne og dermed taksterne derudover er omfattet af den almindelige pris- og lønregulering.

·         I særlige tilfælde kan der mellem driftsherren og køberkommunerne indgås aftale om en anden takstudvikling end ovenstående.

·         De sikrede institutioner Koglen og Grenen samt institutionen MultifunC er ikke omfattet af takstreguleringen.

Netto-takstprincip vs. bruttotakst-princip vedr. egenbetaling:

Der skal særskilt gøres opmærksom på, at kommunerne i Region Midtjylland og Region Hovedstaden er blevet opmærksomme på, at opkrævningsreglerne for borgeres egenbetaling af kost og logi mv., fortolkes forskelligt af kommunerne og Socialtilsynet.

I den nuværende praksis i Midtjylland og Hovedstaden anvender kommunerne et ”netto-takstprincip”, jf. Styringsaftalens bilag 2, afsnit 3.2, hvor taksterne afspejler tilbuddets samlede omkostninger minus indtægterne fra borgernes egenbetaling for kost og logi mv. Socialtilsynet fortolker derimod reglerne således, at tilbuddene skal tage indtægterne vedr. borgernes egenbetaling ud af budgetterne og dermed gå over til et ”brutto-takstprincip” (hvorved taksterne stiger lidt). I givet fald er det handlekommunes ansvar – og ikke tilbuddet, at opkræve egenbetaling vedr. kost og logi mv.  

Fordelen ved at anvende et ”netto-takstprincip” er, at sagsgangen bliver mest enkel på den måde. Det forekommer også naturligt, at borgeren betaler for husleje mv. direkte til tilbuddet, hvilket kan bidrage til at gøre borgerne bevidste om og ansvarlige for deres egne økonomiske forpligtigelser. Desuden kan det i visse tilfælde være vanskeligt for handlekommunen, at nå at opkræve egenbetalingen, førend borgerne er videre i et nyt tilbud (forsorgshjem mv.).

Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet (DASSOS) anbefaler en fortsat anvendelse af ”netto-takstprincippet” og finder en eventuel overgang til ”brutto-takstprincippet” unødvendig bureaukratisk. DASSOS vil – sammen med Styregruppen i Hovedstaden, påklage det uhensigtsmæssige i ”brutto-takstprincippet” i et brev til ministeriet og afventer en afgørelse i sagen.

Kommunikation

Udkast til rammeaftale sendes til orientering i Handicaprådet. Sagen behandles i også i Udvalget for Beskæftigelse og i Udvalget for Læring. Udkast til rammeaftale indstilles til godkendelse i PKØ og Byråd.

Lovgrundlag

Lov om Social Service § 6.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGFølgebrev Rammeaftale 2016.pdf
• BILAGRammeaftale 2016 - Udviklingsstrategi og Styringsaftale.pdf

Beslutningstema

Der orienteres om afslutningen på kælderrenoveringen på Birkelund og de overskydende midler.

Økonomi

Anlægsbevillingen til det samlede renoveringsprojekt inklusiv inventar beløb sig til i alt 2.812.600 kr. eksklusiv moms. Rådighedsbeløbet blev finansieret af overførte driftsmidler i

2012 og 2013 i Distrikt Øst, Senior Service. Udover anlægsbudgettet tillagde distriktet yderligere 369.000 kr. til renovering af 3 toiletter samt kopirum i servicebygningen.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

Historik

Plejecenter Birkelund blev bygget i 1965 og er i perioden 1999-2000 ombygget til et tidssvarende plejecenter med plejeboliger. Renoveringen omfattede en andel af det samlede antal m2 i kælderen i den kommunale servicebygning herunder omklædnings- og badefaciliteter til personalet.

Plejecenter Birkelund består af en kommunal servicebygning og 3 enheder med beboerlejligheder og fællesarealer tilhørende beboerdelen. Sidstnævnte enheder er ejet af Juelsmindehalvøens Almene Boligselskab af 1046 (JAB).

Birkelund fungerer som et plejecenter for 69 beboere, et demens daghjem for 3 daglige brugere, et daghjem for 15 daglige brugere, et åbent tilbud for pensionister og efterlønnere, en sygeplejeklinik samt arbejdsplads for ca. 105 medarbejdere.

Social omsorg, har gennem de seneste år arbejdet med fjernelse af institutionspræget på samtlige plejecentre herunder det visuelle indtryk af plejecentrene. Målet er, at centrene fremstår tidssvarende og lovgivningsmæssigt efterlever arbejdsmiljøkravene til omklædningsfaciliteter for personalet.

Kælderen på Plejecenter Birkelund var præget af gamle fugtskader i såvel gulve som vægge grundet den daværende byggeteknik. Det betyder, at hele kælderen, det vil sige gangarealer, fyrrum og serviceteknikerens kontor, skal have foretaget en gennemgribende renovering af vægge og gulve. Vægge skal bankes af, pudses op og males. Gulve skal ligeledes bankes op, hvor de er undermineret, males eller montering af klinker specielt på de mest befærdede gangarealer.

På Plejecenter Birkelund findes der ingen træningsfaciliteter for beboerne, hvilket har medført bemærkninger fra såvel embedslægen som ved det lovgivningsmæssige årlige kommunale tilsyn med plejecenteret. For at tilgodese beboernes livskvalitet ønskes det tidligere linnedrum anvendt til formålet samt indkøb af forskellige relevante træningsredskaber. Det tidligere fællesvaskeri ønskes ombygget til grovkøkken, som ligeledes kan anvendes til blandt andet aktiviteter med beboerne for eksempel juledekorationer og omplantning. Grovkøkkenet skal indrettes med køkkeninventar.

De eksisterende omklædningsfaciliteter for kvinder er lovgivningsmæssigt for små i forhold til antal medarbejdere, og det er nødvendigt med en udvidelse. Det betyder, at et depot skal sammenlægges med det nuværende omklædningsrum. Omklædningsrummene er desuden præget af fugtskader, dårlig ventilation med deraf følgende dårligt indeklima. Der skal installeres ny ventilation, som lever op til de lovgivningsmæssige krav, der stilles i dag. Det samlede antal badefaciliteter/omklædningsskabe lever endvidere ikke op til nuværende arbejdsmiljøkrav med skabe til medarbejderne.

På Plejecenter Birkelund er det nødvendigt, at der Indrettes et aflåst rum til serviceteknikernes værktøj, redskaber, kemikalier m.m. og et depotrum til blandt andet plejecentrets rengøringsmidler, papirvarer, hvortil der skal anskaffes metalreoler til opbevaring og systematisering.

Af hensyn til opbevaring af arkivalier, journaler og andet opbevaringsværdigt materiale jfr. lovgivningen etableres et aflåst og brandsikret arkivrum til journalarkivering.

Sagsfremstilling

Renovering er nu afsluttet og det har vist sig at være billigere end budgetteret. I det oprindelige projekt, var der tænkt fugtsikring med boremørtel og BB75 fra Vandex af hele kælderen. Det var tænkt som en sikring imod opstigende fugt fra den våde undergrund. Vurderingen har efterfølgende været, at der er risiko for at pengene for udførelse dette, ville være dårligt givet ud, da der er en reel risiko for, at den opstigende fugt ikke ville kunne stoppes.

Det vurderes derfor, at være en bedre løsning, hvis der bruges et mindre beløb en gang om året på vedligeholdelsesarbejder, hvor vægge eftergås for udblomstninger fra opstigende fugt.  På den måde vil væggene i kælderen, kunne holdes pæne. Også på sigt – en mindre udgift på 600.000 kr. Der er indhentet tilbud på at det ca. vil koste 20.000 kr. årligt at vedligeholde væggene i kælderen. Ud over fugtsikring af kælderen, er opgaven løst i henhold til bevillingen (se bilag 1).

Der er i alt på sagen bogført: 1.524.440,00 kr. + moms (inkl. 107.966.00 kr. – se nedenfor).

Inventar kontoen på 450.000 kr. er forbrugt 174.765,00 + moms.

Af de 369.000 kr. som distriktet tillagde projektet er forbrugt 107.966.00 kr. + moms (inkl. I det totale bogført).

De overskydende midler (2.812.600 - 1.524.440) udgør således 1.288.160,00 kr. Disse midler ønskes overført jf. efterfølgende anlægssag. (se også anden indstilling).

Kommunikation

Sagen sendes videre til PKØ og Byråd.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGBirkelund kældr renovering Økonomi. 21.01.2015 (2)

Beslutningstema

Der søges om en anlægsbevilling fra de overskydende midler fra Birkelunds kælderrenovering.

Økonomi

Der ønskes en anlægsbevilling til Social Omsorg på 1.041.818 kr. Bevillingen kan finansieres via et overskydende beløb på kælderrenoveringen på Birkelund.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

Historik

Der er foretaget en renovering af Birkelunds kælder samt renovering af toiletter, kopirum i servicebygning i efteråret 2014 – foråret 2015. Renoveringen blev billigere end det oprindelige anlægsbudget. I projektet undlod man at fugtsikre væggene i kælderen, da ingen håndværker ville give garanti på dette. Dette medførte en mindre-udgift på 600.000 kr. + moms. Distriktet tillagde derudover 369.000 kr. til renovering af toiletter samt kopirum i stueplan.

Sagsfremstilling

Årlig renovering af kælder. Da man under renoveringen af Birkelund undlod fugtsikring af vægge i kælder, betyder det, at man årligt har en driftsudgift på renovering af fugtskader på vægge i kælder (beskrevet i sag om anlægsafslutningen). Denne løbende udgift er at foretrække i stedet for en dyr fugtsikring, som sandsynligvis ikke vil holde alligevel. Prisen for den årlige vedligeholdelse er på 20.625 kr.

Distriktet har følgende ønsker, hvis det overskydende beløb af anlægsbevillingen igen kan bevilges som en anlægsbevilling til Social Omsorg:

Renovering af toiletter og kopirum. Et ønske om 107.966 kr. til renovering af toiletter / kopirum.

Demenssikring. Der er i distrikt øst et ønske om at demenssikre alle  plejecentre, da en stor andel (75 – 85 %) af beboerne netop har en demenslidelse. Plejecenter Kirkedal er sikret i forbindelse renovering af centeret. Plejecenter Kildevæld er kun delvis sikret. På Birkelund er der ingen sikring. Loop der installeres ved plejecentrene, er et ledningssystem, som graves ned i jorden rundt om plejecentret. Beboerne udstyres med en automatisk alarm, som aktiveres i det øjeblik, hvor beboeren passerer ledningen, det vil sige, uanset hvilken dør / havedør de går ud af. Alarmen anvendes som demenssikring efter individuelle vurderinger, og efter gældende retningslinjer udarbejdet efter Magtanvendelsesloven. Det er i situationer, hvor beboeren ved at forlade plejecentret udsætter sig selv eller andre for at lide personskade, at alarmen anvendes. Loopet er en lempelig og værdig måde at demens sikre på, idet beboeren får frihed til at færdes inden døre, både i og uden for egen lejlighed, uden nødvendigvis at skulle mandsopdækkes. Samtidig giver det stor tryghed, at personalet kan agere så snart beboeren forlader huset, og får mulighed for at følge beboeren, inden beboeren bliver væk og eller udsætter sig selv eller andre for farefulde situationer.” Der er indhentet tilbud på installering af loop på plejecentrene Kildevældet og Birkelund. Dette beløber sig til i alt: 541.664 kr. eksl. moms

Afskærmning. I forbindelse med Birkelunds gårdhave ønskes et højt stakit ud imod Birkeparken (de beskyttede boliger), som vil skærme de demente i at forlade gårdhave og dermed matriklen. Pris ca. 50.000 kr.

Skur til el-cykler. Plejecenter Birkelund har udvidet antal af cyklen (cykler i stedet for biler), De bruges som befordringsmiddel rundt til borgerne i eget hjem. Det betyder at Birkelund har pladsmangel til disse cykler, hvor der er el indlagt til opladning af disse. Skur til el cykler med indlagt lys og El: 60.000 kr. (overslagspris fra boligforeningen)

Motionscykel. I motionsrummet i den renoverede kælder er der indkøbt en speciel ”motionscykel” til brug for ældre. Cyklen er en krops-step-maskine, hvor man siddende kan træne både arme og ben. Krops-step-maskinen tilpassen individuelt både i forhold til brugerens størrelse og fysiske formåen, og på grund af sædets mulighed for 180 graders drejning er den velegnet til borgere med store funktionsnedsættelser. Pris: 43.500 kr eksl. moms.

Udendørsmotion til ældre borgere i lokalområdet. Birkelund ønsker midler til køb af udendørs motionsredskaber til ældre -  at etablere en aktivitetsplads i Birkelunds gårdhave (Uno fitnessudstyr). Dette udstyr vil styrke rehabilitering samtidig med, at den ældre får frisk luft på en ny og sjov måde - for vores beboer på centrene samt ældre med borgere i lokalsamfundet. De ældre har alle gode forudsætninger for motion og balanceøvelser på aktivitetspladsen som medfører, at andre ting i deres hverdag bliver lettere. Der forenes motion og socialt samvær. Ny demensforskning fra Videnscenter for Demens har vist, at alle demente profiterer af fysisk træning, på en måde så sygdomsudvikling hæmmes, og behov for tiltagende hjælp kan udskydes. Motion skal skabe glæde og på den måde lave samskabelse lokalt. Det kan være en måde at åbne op for centeret i lokalsamfundet og af denne nye vej skabe relationer blandt borgere og beboere. Beløb: 180.000 kr. (indkøb samt etablering). Overslagspris fra firmaet Uno fitness.

Køkkenrenovering. I den kommunale servicebygning er der et storkøkken som trænger til renovering hvilket der er indhentet et tilbud på: 36.562 kr. incl. moms.

Oversigt over anlægsønsker

Dette samlede beløb ønskes overført fra de overskydende midler fra billingen fra renovering af Birkelunds kælder.

Kommunikation

Anlægssagen videresendes til PKØ og Byråd for godkendelse. Seniorråd, Beboer- og pårørenderåd og personalet på Plejecenter Birkelund og Plejecenter Kildevældet orienteres om beslutningen, når anlægssagen er afgjort.

Administrationen indstiller,

Beslutningstema

Kommunikation-, sikring- og alarmanlæg i det nye bofællesskab ved Bygmarken i Hedensted.

Økonomi

I det oprindelige udkast til etablering for bofællesskabet er medtaget et overslag på 25.000 kr. til kommunikationsanlægget ud fra bedste vurdering på dette tidspunkt. Der er indhentet tilbud på anlægget fra 3 forskellige firmaer, og tilbuddene ligger på ca. 200.000 kr.

Der er altså tale om en merudgift på 175.000 kr., som finansieres indenfor Social Omsorgs økonomiske ramme. 

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

Sagsfremstilling

Baggrund:

Bofællesskabet opføres til 14 unge, der har det til fælles, at de har et mentalt handicap. Beboerne har meget forskelligt motorisk funktionsniveau og nogle er afhængige af elektriske kørestole. Bofællesskabet etableres samtidig med en skærmet enhed for 3 beboere med svære fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, hvor autismespektrum-forstyrrelser hvor er fællesnævner.

Forventninger til anlægget er følgende:

·         Trådløs telefoni til alle medarbejdere i huset. Alle medarbejdere kan aflæse alarmer og kommunikere internt/eksternt.

·         Overfaldsalarmering for personalet

·         Brandalarmering

·         Censorer ved vinduer og eventuelt døre i skærmede enhed og 1 – 2 boliger mere. Dertil vinduescensor til 1 person i den ikke-skærmede enhed

·         Automatisk døråbner til boligerne med kørestolsbrugere fra kørestolen

·         Forberedes på epilepsi-alarmering

·         Kald hos nogle af borgerne

Vurdering:

Tilsvarende kommunikations- sikrings- og alarmanlægget kendes fra kommunens plejecentre. Når bofællesskaberne efterhånden rummer en målgruppe, der i højere grad har plejebehov, er anlæggene relevante også her.

Censorer til vinduer døre kommer på tale hos flugtsøgende borgere.

Kørestolsbetjening ønskes for at opnå størst mulig selvstændighed for disse borgere.

Kommunikation

Handicaprådet orienteres.

Administrationen indstiller,

Beslutningstema

Orientering om magtanvendelse i Social Omsorg i 2014.

Sagsfremstilling

HANDICAPOMRÅDET:

Oversigt over sager om anvendelse af magt i

·         egne tilbud, hvor Hedensted Kommune er handlekommune

·         andres tilbud, hvor Hedensted Kommune er handlekommune

·         egne tilbud, hvor Hedensted Kommune ikke er handlekommune

Der har i 2014 været 9 indberetninger på akut fastholdelse efter servicelovens § 126:      

6 sager på samme person bosat i regionalt botilbud i Hedensted Kommune – i alle 6 tilfælde var akut fastholdelse og i et enkelt tilfælde føren til et andet opholdsrum nødvendig, da der var nærliggende risiko for væsentlig personskade på andre beboere.

1 sag på person bosat i regionalt botilbud i Hedensted Kommune – akut fastholdelse var nødvendig, da der var nærliggende risiko for væsentlig personskade på personalet.

1 sag på person bosat i botilbud uden for Hedensted Kommune – akut fastholdelse var nødvendig, da der var nærliggende risiko for væsentlig personskade på medbeboer.

1 sag på person fra anden kommune med ophold på aflastningstilbud i Hedensted Kommune – akut fastholdelse og føren til eget værelse var nødvendig, da der var nærliggende risiko for væsentlig personskade på anden person.

Der har i 2014, været 1 indberetning på magtanvendelse i forbindelse med sundhedsfaglig behandling, der ikke hører under servicelovens bestemmelser om magtanvendelse.

1 sag på person bosat i botilbud uden for Hedensted Kommune – fastholdelse er foretaget i forbindelse med sundhedsfaglig behandling på skadestuen, da der skal tages røntgenbillede af pågældendes fod. Der er ikke hjemmel i serviceloven til fastholdelse.

Der har i 2014 været ansøgt om godkendelse til anvendelse af hoftesele efter servicelovens § 128.

1 sag på person bosat i regionalt botilbud i Hedensted Kommune – der er tale om brug af hoftesele i kørestol for at hindre yderligere skade på pågældendes ryg ved uhensigtsmæssig siddestilling. Da selen ikke skal anvendes for at hindre fald (ordlyden i § 128), er anvendelsen af selen ikke omfattet af servicelovens § 128, og der kræves derfor ikke godkendelse af Hedensted Kommune.

SENIOROMRÅDET:

Der har i 2014 været følgende registreringer af magtanvendelse:

• 4 godkendelser på magtanvendelse med alarm- og pejlesystemer i en afgrænset periode efter Servicelovens § 125.
• 11 godkendelser på magtanvendelse i plejesituationer i en afgrænset periode efter Servicelovens § 126a.
• 63 indberetninger på magtanvendelse, der er godkendt efter Servicelovens § 126a.
• 25 indberetninger på ikke godkendt fastholdelse efter Servicelovens § 126a

•       11 indberetninger på ikke godkendt fastholdelse efter Servicelovens § 126.

• 1 godkendelse på anvendelse af stofsele efter Servicelovens § 128.
• 12 indberetninger på ikke godkendt anvendelse af stofsele efter Servicelovens § 128.

De 36 indberetninger, der ikke var godkendte, har været fastholdelse i plejesituationer eller fastholdelse for at skærme borgeren/andre borgere.

1 godkendelse af stofsele til borger i kørestolen, så borgeren ikke gled af stolen.

De 12 indberetninger på ikke godkendt anvendelse af stofsele efter Servicelovens § 128, er alle på samme borger under ophold på korttidsafsnittet. Indberetninger blev fortaget

da personalet var i tvivl om, hvorvidt borgeren forstod betydningen af sin accept på anvendelsen af stofselen.

Der er udarbejdet handleplaner hos borgerne, hvor der er beskrevet handlinger, der skal være med til at magtanvendelse så vidt muligt undgås.

Antallet af godkendelser svarer til antallet fra 2013. Der har derimod været en fordobling af ikke godkendte magtanvendelse fra 2013. Det skyldes fokus på, at få magtanvendelse

indberettet og dokumenteret.

Kommunikation

Handicapråd og Seniorråd orienteres. Sagen videresendes til PKØ og Byråd.

Lovgrundlag

Servicelovens §§ 125, 126 og 128.

Iflg. § 14, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 392 af 23/4 2014 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne skal kommunen følge udviklingen i anvendelsen af magt og andre indgreb i den personlige frihed med henblik på en vurdering af behovet for opfølgning.

Iflg. § 14, stk. 2 forelægges beretning årligt for kommunalbestyrelsen.

Administrationen indstiller,

Beslutningstema

Udvalget drøfter oplæg om fremtidens daghjem og fokus på trin 1 i processen for omstilling til fremtidens daghjem.

Økonomi

Det forventes, at strategien for fremtidens daghjem vil koste ca. 1,5 mio. kr. i årlige driftsomkostninger til en ændret personalesammensætning og kompetenceløft. Finansieringen af strategien vil ske via en intern omlægning i Social Omsorg.

Historik

Der har i Hedensted Kommune og i kommunerne inden kommunesammenlægningen været aktivitetstilbud i form af daghjem for de ældre borgere. I 2010/2011 blev der gennemført en harmonisering af daghjemmene i Hedensted Kommune, således, at der blev etableret tre almene daghjem og tre demensdaghjem i relation til et plejecenter geografisk placeret i alle tre distrikter i kommunen.

Sagsfremstilling

En intern arbejdsgruppe med input fra personale og pårørende til daghjemsbrugere i dag, er kommet med et input til fremtidens daghjem.

De nuværende daghjem og demensdaghjem har nogle udfordringer, når kommunen i stigende grad skal arbejde med kerneopgaven med fokus på bevægelse for borgerne.

Principper for fremtidens daghjem foreslås derfor som:

• Fokus på funktionsniveau og ikke på diagnoser
• Der stilles store krav til borgerne ved visiterede ydelser
• Ved målopfyldelse skal borgerne fra daghjemmet igen (tidsbegrænsede indsatser)

• Der er en løbende samtale om andre tilbud end daghjem

• Løbende fokus på mestring og rehabilitering.

• Tværfaglighed og nye kompetencer

• Høj grad af involvering af frivillige og aktive borgere fra alle generationer og etniske tilhørsforhold i de enkelte lokalmiljøer.

En uddybning af arbejdet med fremtidens daghjem er skitseret i bilaget herunder forslag til fremtidig proces.

Udvalget tager stilling til de overordnede sigtelinjer i fremtidens daghjem og trin ét til at sikre gennemførelsen.  

Proces for omstilling til fremtidens daghjem:

Den løbende omstilling til fremtidens daghjem forventes at tage ca. 2 år. Denne omstilling er derfor delt op i tre trin i koordination med de øvrige omstillingstiltag i hele Social Omsorg, bl.a. demens-indsatsen.

Trin 1:

Forbedret kapacitetsanvendelse. Der vil blive set på den nuværende kapacitetsanvendelse.

Øget fokus på rehabilitering. Der udarbejdes ny kvalitetsstandard og evt. fokus på ny arbejdsgangsbeskrivelse.

Målopfølgning. Der igangsættes en proces, hvor der i stigende grad arbejdes med mål, herunder brug af scoringsskema for at kunne vurdere borgernes funktionsniveau og møde borgernes ud fra deres behov.

Samskabelse med frivillige og aktive medborgere. Der igangsættes en proces, hvor frivillige og aktive medborgere kan blive rekrutteret, finde interesse for og involveret i hjælp til aktiviteterne på daghjemmene eller i relation til daghjemmet. Der er i høj grad mulighed for samarbejdsrum med andre kerneopgaver i denne proces.

Trin 2:

Øget træning og motion. Der fokuseres på de nye målgrupper med øget træning og motion på daghjemmene.

De nuværende medarbejdere og rekruttering af nye kompetencer. Der tages en personlig samtale med alle medarbejdere på daghjemmene for at afklare fremtidsplaner, ønsker og kompetencer i forhold til nye krav til fremtidens daghjem. Der rekrutteres som udgangspunkt nye kompetencer i form af fysioterapeut/ ergoterapeut til hvert daghjem.

Kobling til Aktiv hverdag. Der kobles til rehabiliteringsindsatsen: Aktiv Hverdag.

Oprettelse af vekselplads. Hvis der træffes beslutning om at oprette vekselpladser vil dette indgå i trin 2.

Revisitationer. Borgere med tilknytning til daghjemmene vil få besked om hvad det betyder for den enkelte, at daghjemmene ændrer form og indhold. Alle visitationer vil blive foretaget igen med udgangspunkt i de nye kvalitetsstandarder. Borgerene vil fortsat være en del af daghjemmene, men de vil opleve en løbende ændring i indhold, medarbejdersammensætning mv.

Trin 3:

Kobling til øvrige udviklingstiltag herunder handicap og sundhedsfremme og andre kerneområder.

Fælles brug af træningsredskaber. Brug af træningsredskaber skal gøres mere åbent og tilgængelig for alle borgere – eksempelvis mere udendørs træning.

Gentænkning af organisation og ledelse. Når de forskellige udviklingstiltag på driftssiden er lidt mere afklarede sker der en gentænkning af organisationen og ledelsen, der understøtter daghjemmene.

Udvalget vil blive involveret i sagen igen i første halvår af 2016, når der er indledende erfaringer med trin 1, og når administrationen har et oplæg til at påbegynde trin to i processen mod fremtidens daghjem.

Kommunikation

Sagen sendes til høring i Seniorrådet, Handicaprådet og i Sektor-MED-udvalg

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGFremtidens daghjem i Hedensted Kommune juli 2015

Beslutningstema

Drøftelse af debatoplæg: Fremtidens nære sundhedsvæsen.

Sagsfremstilling

KOSU har udsendt et debatoplæg vedr. Fremtidens nære sundhedsvæsen på vegne af kommunerne i den midtjyske region. Debatoplægget er udarbejdet blandt andet med henblik på, at kommunerne kan ’tale med én stemme’.

Oplægget er alene udarbejdet af det administrative niveau i kommunerne. Derfor indstilles til en politisk debat og stillingtagen til oplægget.

I oplægget opridses tre scenarier med fokus på henholdsvis population, integration og innovation. Der er ikke undersøgt sundhedsøkonomiske konsekvenser af de foreslåede indsatser/ omlægninger.

I det følgende skitseres de umiddelbare udfordringer for Hedensted Kommune i relation til hvert scenarie.

Scenarie 1 - Population

Scenariet peger på forbedring af befolkningens generelle sundhedstilstand gennem øgede forebyggende, sundhedsfremmende og rehabiliterende tiltag.

Hedensted Kommune har etablerede og dokumenterede borger og patientrettede aktiviteter med voksende efterspørgsel. Der kan etableres flere strukturelle indsatser.

Ifølge Sundhedsprofilen 2013 har Hedensted Kommune en relativt høj forekomst af lavt uddannede borgere med risikoadfærd. Der er derfor behov for et stort udbud af aktiviteter og en særlig indsats for tidlig opsporing og vejledning.

I Sundhedsaftalen er indarbejdet, at hospitalerne øger henvisningerne til kommunale sundhedsfremmende indsatser.

Scenarie 2 – Integration

Scenariet fokuserer på øget koordinering og samarbejde mellem alle aktører i det nære sundhedsvæsen. Der foreslås blandt andet udstationering af sundhedspersoner fra kommunerne i almen praksis og akutmodtagelser, hvilket må formodes at medføre øgede omkostninger for kommunerne.

Den enkelte kommune vil ikke kunne iværksætte de foreslåede tiltag alene. En udfordring for udfoldelsen af dette scenarie er generelt at forpligte almen praksis.

I Sundhedsaftalen er der fokus på samarbejdet og relationerne på tværs af primær og sekundær sektor.

Scenarie 3 – Innovation

Scenariet omhandler organisatorisk og økonomisk omlægning af sundhedsvæsenet i Danmark og fordrer ændring af lovgivning, overenskomster m.v.

Overordnet vil det være vanskeligt for Hedensted Kommune selvstændigt at løfte de foreslåede indsatser og tiltag alene på grund af kommunens størrelse.

En konkret udfordring for indførelse af blandt andet telemedicin er den mangelfulde mobil og IT dækning i områder af kommunen.

Sundhedsaftalen omfatter også elektronisk kommunikation og standarder herfor.

Administrationen indstiller, 1. juni 2015, pkt. 82:

at debatoplægget drøftes.

Udvalget for Social Omsorg, 1. juni 2015, pkt. 82:

Udsættes til næste møde.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGDebatoplæg Fremtidens nære sundhedsvæsen.pdf

Beslutningstema

Orientering om tilsyn i Social Omsorg 2014 indenfor ældre- og handicapområdet.

• Sammenfatning af Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Hedensted Kommune 2014
• Årsberetning for kommunale uanmeldte tilsynsbesøg på plejecentrene i Hedensted kommune
• Sammenfattet rapport vedrørende tilsyn af § 83 ydelser.
• Sammenfatning af SocialTilsyn Midts tilsyn i 2014 af tilbud indenfor voksenhandicap området.

Sagsfremstilling

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejecentrene i Hedensted Kommune:

Sundhedsstyrelsen har gennemført 9 tilsynsbesøg på følgende plejecentre:

• Plejecenterdelen på Højtoften (Lindved)
• Kirkedal Plejecenter (Rårup)
• Øster Snede Plejecenter
• Kildevældet Plejecenter (Hornsyld)
• Nedergården Plejecenter (Uldum)
• Møllebo (Rask Mølle)
• Bøgely Plejecenter (Hedensted)
• Løsning Plejecenter

Plejecenter Birkelund (Juelsminde) og Plejecenter Nederbylund (Tørring) var undtaget for tilsyn i 2014.

Der blev ved tilsynene foretaget stikprøver hos 24 beboere ud af de 216 beboere på kommunens plejecentre, som blev tilset. Dette for at belyse de sundhedsfaglige og sundhedsrelaterede forhold.

Der blev fundet fejl og mangler på alle plejecentre.

På 5 plejecentre var der så få fejl og mangler, at der ikke skal være tilsyn i 2015. Det drejer sig om:

• Plejecenter Højtoften
• Øster Snede Plejecenter
• Plejecenter Kildevældet
• Plejecenter Nedergården
• Plejecenter Møllebo

 Sundhedsstyrelsens konklusioner:

Sundhedsstyrelsen vurderer og sætter krav til følgende - en sammenskrivning af Rapporten:

Instrukser og hygiejne:

Der vurderes på:

·         personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling

·         instrukser om beboernes behov for behandling

·         sundhedsfaglig dokumentation

·         medicinhåndtering

·         samarbejde med de behandlende læger

·         håndhygiejne

·         håndhygiejne i overensstemmelse med instrukser etc.

·         formelle krav til instrukser

Plejecentrene levede stort set op til kravene.

Dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser:

Sundhedsstyrelsen har opsat 7 målepunkter til belysning af opfyldelse af anbefalingerne.

·         De 11 områder i den sundhedsfaglige dokumentation

·         Oversigt over beboernes sygdomme og handikap

·         Aftaler med den behandlende læge

·         Aktuel beskrivelse af pleje og behandling

·         Beskrivelse af opfølgning og evaluering

·         Dokumentationen er overskuelig og systematisk

·         Dokumentation føres i én journal

Der er stor spredning på plejecentrenes opfyldelse af indhold af punkterne.

Medicinhåndtering:

Der er oplistet 20 meget specifikke målepunkter, som embedslægerne vurderede plejecentrenes medicinhåndtering på.

Plejecentrene levede for størsteparten op til sundhedsstyrelsens krav.

Patienters retsstilling:

Her var 2 målepunkter:

·         Varetagelse af helbredsmæssige interesser

·         Informeret samtykke dokumenteret.

Her levede henholdsvis 5 og 3 plejecentre op til kravene.

Tema 2014:

Sundhedsstyrelsen havde opsat 6 kontrolpunkter i forhold til årets tema vedrørende antipsykotisk behandling. Der var stor variation i plejecentrenes opfyldelse af kravene, som handlede om:

·         indikation for behandlingen

·         observationer

·         opfølgning

·         registrering

·         evaluering

Sundhedsstyrelsens tilsyn har peget på, at der er problemer med dokumentationen. Derfor har distrikt Øst opstartet et projekt finansieret af overskudsmidler. Projektets formål er at få skabt en god kultur for dokumentation i det daglige arbejde omkring den enkelte borger for derigennem at højne fagligheden.

Det overordnede mål er at højne fagligheden og kvaliteten i det daglige arbejde for alle faggrupper. Kvaliteten i dokumentationen omkring borgerne skal øges for derigennem at give bedre mulighed for at arbejde ud fra den rehabiliterende tilgang; have fokus på tidlig opsporing af sygdomstegn; nedsat funktionsevne og dårlig ernæring hos borgere både på plejecentre og i eget hjem.

Målet på sigt er desuden at få udarbejdet en procedure for introduktion til dokumentation og IT ud fra ovenstående mål. Proceduren skal anvendes ved ny ansættelser og ved behov for genopfriskning af viden på området.

Projektet løber hele 2015 og efterfølgende skal erfaringerne fra projektet bruges i alle distrikterne.Uanmeldte tilsyn på plejecentrene i Hedensted Kommune

Hedensted Kommune har fået gennemført disse tilsyn i 2014 af en ekstern konsulent - Inge Hjortshøj.

Det blev besluttet, at der skulle være fokus på følgende områder:

• Aktivering / medinddragelse af beboerne i de daglige gøremål
• Brugen af bleer til plejehjemsbeboere, herunder kriterier, procedure, forbrug og opfølgning
• Dokumentation i CSC-omsorgssystemet
• Rengøringsniveauet på plejecentrene

Tilsynet talte med beboere, personalet og ledelsen ved hvert tilsyn.

Ved tilsynene, hvor der er aflagt 10 uanmeldte kommunale tilsyn (se samlet rapport i bilag) er der givet "bemærkninger" til 3 plejecentre og "anbefalinger" til 7 plejecentre.

Tilsynet konstaterer, at den positive udvikling fortsætter.

Fokusområderne for tilsynet i 2014 har været:

·         Aktivering / medinddragelse af borgerne.

·         Brugen af bleer til beboerne

·         Dokumentationen i CSC-omsorgssystemet

·         Rengøringsniveauet på plejecentrene

Tilsynet oplevede følgende:

• Mange positive udviklingstiltag på plejehjem/plejecentre til gavn for beboerne, pårørende og personalet
• Beboerne får den service, de har behov for med hensyn til personlig pleje og praktisk bistand
• Rengøringen på plejecentrene er generelt tilfredsstillende i forhold til Hedensted Kommunes kvalitetsstandard
• Beboerne gave udtryk for, at hverdagen fungerede godt. At de har frihed til at gøre de ting, de har lyst til
• Ledelse / personale har fokus på rehabilitering / aktivering
• Frivillige yder en stor indsats i forbindelse med aktiviteter, ved højtider, årsfester m.m. 

Tilsyn af § 83 ydelser.

Der er i perioden maj / juni 2014 udført en stikprøvekontrol på borgernes tilfredshed med § 83 ydelserne. Der blev foretaget tilsyn ved 31 borgere.

Tilsynet viser, der er tilfredshed med den hjælp, der ydes. I undersøgelsen er der 29 borgere, der modtager praktisk hjælp, og heraf er 96,6 % alt i alt tilfredse eller meget tilfredse.

Af de 16 borgere, der modtager personlig pleje, er 100 % alt i alt tilfredse eller meget tilfredse.

Tilsynet viser, at der – ligesom ved forrige tilsyn - er nogle forbedringspunkter i forhold til opfyldelse af Indsatskataloget:

• Kendt kontaktperson
• Tidspunkt for hjælpen
• Besked ved ændringer

Muligheden for at bytte ydelser anvendes af ca. hver tredje borger, der modtager hjælp.

Sammenfatning af Socialtilsyn Midts tilsyn af tilbud indenfor voksenhandicapområdet i 2014:

Der er i 2014 udført 3 regodkendelsestilsyn og 6 driftsorienterede tilsyn på Handicapområdet.
Regodkendelse er udført på: Egespring, Åbo og Syrenvænget. Driftstilsyn er udført på: Egevej, Rørkærvej, Lunavej, Solhøj, Enkeltmandsprojekter og Frydenlyst.

Tilsynet vurderer tilbuddene ud fra 7 temaer:

1.    Uddannelse og beskæftigelse

2.    Selvstændighed og relationer

3.    Målgruppe, metoder og resultater

4.    Organisation og ledelse

5.    Kompetencer

6.    Økonomi (*)

7.    Fysiske rammer

Temaerne indeholder en række kriterier hvortil der tilknyttes en skriftlig kommentar og en rating fra 1-5:

1.    I meget lav grad opfyldt.

2.    I lav grad opfyldt.

3.    I middel grad opfyldt.

4.    I høj grad opfyldt

     5.    I meget høj grad opfyldt

Bemærk, at ikke alle bofællesskaber er scoret på alle temaer.

Opmærksomheds- og udviklingspunker for bofællesskaberne generelt:

·         Dokumentation, mål og handleplaner: Målbarhed og dokumentation af progression hos borgerne.

·         Fysiske rammer: At sikre sig, de fysiske rammer kan rumme nuværende og kommende borgeres behov f.eks. i forhold til botræning, plads til lifte osv.

·         Ledelse: At afdelingslederne udvikler sig og indgår i faglig sparring.

 (*)Den lave rating ved økonomi skyldes, at der ved de driftsorienterede tilsyn ikke var opgjort økonomi for tilbuddene. Det er aftalt med tilsynet, at økonomi for de enkelte tilbud leveres til tilsynet i forbindelse med regodkendelsesbesøg. 

De fulde tilsynsrapporter kan ses på Tilbudsportalen eller tilsendes ved henvendelse til Handicap, Social Omsorg. Handicap, Social Omsorg har desuden udarbejdet en sammenfatning af tilsynsrapporterne.

Kommunikation

Byrådet til orientering.

Handicapråd og Seniorråd til orientering.

Lovgrundlag

I henhold til Sundhedslovens § 219 gennemfører Sundhedsstyrelsens én gang årligt et uanmeldt tilsynsbesøg vedrørende de sundhedsmæssige forhold på plejecentrene. Hvis der ved et tilsynsbesøg ikke konstateres fejl eller mangler ved de sundhedsmæssige forhold på plejecenteret, kan styrelsen beslutte, at tilsynsbesøget ikke gennemføres på vedkommende plejecenter følgende år.

Lov om Social Service § 151 Stk. 2 hvorefter kommunen som led i tilsynsforpligtelsen skal foretage mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg på plejecentrene. Dette tilsyn foretages en gang årligt på vegne af Hedensted Kommune af Hjortshøj Care

I henhold til lov om Social Service § 151 c, skal der udarbejdes og offentliggøres en tilsynspolitik for tilbud efter § 83 - lov om frit valg

Der blev på Social- og Seniorudvalgsmødet den 17. august 2011 vedtaget en tilsynspolitik og der blev ligeledes besluttet, at det skal laves som stikprøve kontrol.

Socialtilsynsloven af 12/06/2013

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGHedensted Kommunerapport 2014 (2)
• BILAGTilsyn af § 83 ydelser i henhold til Servicelovens § 151 c
• BILAGÅrsberetning Hedensted 2014

Beslutningstema

Forebyggende hjemmebesøg til borgere over 75 år.

Sagsfremstilling

Seniorudvalget vedtog den 13. marts 2013 at afholde informationsmøder for målgruppen to gange årligt kombineret med tilbud om besøg.

Informationsmøderne var afholdt i en prøveperiode i 2012 med gode resultater, og blev ligeledes afholdt i 2013 og en gang i 2014, men med mindre tilslutning. I efteråret 2014 måtte mødet aflyses på grund af manglende tilslutning. Ved evaluering af møderne blev det klart, at deltagerne i møderne i begrænset omfang var indenfor målgruppen.

I 2015 planlægges ikke flere møder på grund af manglende tilslutning, og da formålet med møderne ikke blev opfyldt vedrørende målgruppen: borgere over 75 år.

Indsatsen nu er, at borgere, der fylder 75 år, får et tilbud om hjemmebesøg med et fastsat tidspunkt. Formålet med det første besøg indbefatter blandt andet vurdering af behov for besøg fremadrettet. Alle borgere over 75 år får årligt en skriftlig henvendelse med tilbud om besøg og med kontaktoplysninger for de forebyggende sygeplejersker.

Satspuljepartierne har den 7. april 2015 indgået en aftale om revision af de forebyggende hjemmebesøg. Den nye model omfatter:

·         Forhøjelse af aldersgrænsen for obligatoriske årlige tilbud fra 75 år til 80 år

·         Forebyggende hjemmebesøg til særlige risikogrupper i alderen 65 år til 79 år

·         ’Tryghedsbesøg’ til alle 75-årige

·         Forebyggende hjemmebesøg skal indgå i kommunens kvalitetsstandard

·         Fleksibel tilrettelæggelse af tilbuddet

Aftalen forventes udmøntet ultimo 2015, hvorefter forslag til implementeringsplan for Hedensted Kommune forelægges udvalget.

Kommunikation

Seniorrådet orienteres.

Administrationen indstiller,

Beslutningstema

• Opfølgning fra månedsmøderne - Budget 2015 - Hvordan forventes regnskab 2015 at holde i forhold til budgettet?

Bilag

• BILAGMånedsopfølgning juni 2015.pdf

Beslutningstema

Invitation til jubilæum på Plejecenter Birkelund.

Invitation til fødselsdagen i Demenscafeen i Løsning. 

Sagsfremstilling

Plejecenter Birkelund i Juelsminde har 50 års jubilæum den 17. november 2015. Der orienteres om planer for et arrangement i den anledning. Se bilag.

I anledning af, at demenscafeen - også kaldet Onsdagscafeen i Løsning i år fylder 5 år i august måned, afholdes et "Sønderjysk kaffebord" på centret ved Løsning Plejecenter, Sneppevej 30, 8723 Løsning, onsdag d 19. august 2015 kl 16.15 - ?

Kommunikation

Seniorrådet orienters.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGJubilæum Birkelund 50 år

Beslutningstema

• Anlægssag på Åbo/ Egespring
• Status på kerneopgaverne, særlig fokus på progressionsmåling og læringsinformation
• Kommissorium til evaluering af organisationen
• Demensoplæg med økonomi 
• Nedlæggelse af ældreboliger
• Sundhedspolitik
• Deltagelse i KLs Handicap- og Psykiatrikonference i Kolding den 18. november 2015
• Frivilligpolitik

Beslutningstema

Drøftelse af udvalgs budgetoplæg 2016-2019 Social Omsorg

Sagsfremstilling

Sagen vil foreligge torsdag den 5. august og vil derefter blive eftersendt til udvalgets medlemmer.

Beslutningstema

Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi godkendte i møde den 19. januar 2015 tidsplanen for udarbejdelsen af budgetforslag 2016-2019. I medfør af denne tidsplan skal udvalgene i deres møde i august 2015 behandle eget budgetoplæg, herunder budgetbemærkninger.

Udvalgene skal ligeledes behandle deres bidrag til udmøntning af reduktion og tilpasning. Endvidere drøfter udvalgene forslag til anlæg i forlængelse af drøftelsen på byrådets økonomidag.

Endelig skal udvalgene drøfte, hvorledes udvalgene indenfor deres økonomiske ramme kan håndteres de budgetbevægelser, som den hidtidige budgetproces har afdækket, og som udestår til udvalgenes egen løsning, jfr. drøftelsen på gruppeformændenes møde den 16. juni 2015.

Sagsfremstilling

Budgetbemærkninger

Der vedlægges et foreløbigt udkast til udvalgets budgetbemærkninger til budgetforslag 2016-2019. Udkastet vil blive revideret på grundlag af såvel udvalgets drøftelser i mødet som byrådets drøftelser på budgetseminar den 26. august 2015, hvorefter der vil blive udarbejdet et endeligt udkast til udvalgets næste møde.

Budgettal er indtil videre i 2015 løn- og prisniveau, men vil i løbet af august 2015 blive korrigeret til 2016 løn- og prisniveau.

Gennemgang af budgettets forudsætninger

Som optakt til økonomidagen den 24. juni 2015 havde gruppeformændene et møde den 16. juni 2015, hvor de blev forelagt en oversigt over de budgetbevægelser, der var blevet opgjort ved den tekniske gennemgang af budgetforudsætningerne.

Oversigten var opdelt i 3 kategorier, henholdsvis

1. Foreslås indarbejdet i budgetoplægget

2. Håndteres af udvalget

3. Skøn over udgifter til flygtninge

Kategoriseringen til brug ved gruppeformændenes drøftelse blev efterfølgende lagt til grund for den økonomiske gennemgang på økonomidagen den 24. juni 2015, og kan opgøres således fordelt på udvalg:

Forhold, der foreslås indarbejdet i budgetoplægget

Kategori 1 er bevægelser i budgettet, der kan henføres til demografi, byrådsbeslutninger, ny lovgivning o.l. Disse bevægelser beløber sig i øgede investeringer på i alt 27,2 mio. kr. I vedlagte bilag er for alle udvalg en oplistning og kort beskrivelse af de forhold, der foreslås indarbejdet i budgetoplægget. Der er bl.a. tale om tilpasning til nye/udvidede opgaver, opretning af budget til familie- og handicapområdet samt tilførsel af kommunens andel af ældremilliarden.

På økonomidagen den 24. juni blev der under denne kategori også anført en merudgift til aktivitetsbestemt medfinansiering på 8,9 mio. kr. Efter økonomidagen har regeringen og KL indgået en økonomiaftale, der medfører et lavere skøn over kommunernes medfinansiering, hvorfor den forventede merudgift bortfalder. Hvis det efterfølgende viser sig, at kommunernes udgifter i 2016 overstiger økonomiaftalens skøn, vil kommunerne blive kompenseret for merudgiften under ét.

Budgetbevægelser som udvalget selv skal håndtere

Kategori 2 rummer de bevægelser indenfor udvalgets budgetområde, som er i retning af opmærksomhedspunkter, ønsker eller forhold som ved omprioriteringer eller ændret adfærd kan påvirkes, og som udvalget derfor selv skal håndtere indenfor udvalgets økonomiske ramme. Som udgangspunkt er den økonomiske ramme uændret fra 2015 til 2016 af hensyn til råderumsskabelsen, og udvalget må derfor finde løsninger, der kan ”neutralisere” de ændrede budgetforudsætninger, så udvalgets ramme kan overholdes. For de omfattede udvalg er der vedlagt en oversigt over udvalgets poster i kategori 2.

Flygtninge/integration

I kategori 3 er der samlet skøn over de økonomiske konsekvenser med afsæt i udmeldt flygtningekvote og antagelser om familiesammenføringer m.m.. Da disse skøn for nuværende er behæftet med stor usikkerhed foreslås en særlig tildelingsmodel til integrationsopgave. Modellen indebærer, at nuværende skøn ikke indarbejdes i budgetforslaget, men at der tilføres midler til opgaven i løbet af 2016 efter konkret anmodning på grundlag af konstateret merudgift. De ekstraordinære midler, som kommunen modtager fra staten, samles i en central pulje, hvorfra der kan søges midler til de konstaterede merudgifter.

Udvalgets bidrag til reduktion og tilpasning

Med henblik på at skabe et råderum på 100 mio. kr. er der tidligere i budgetoverslag 2016 anført et yderligere bidrag på 8,2 mio. kr. med følgende fordeling på udvalgene:

·         Udvalget for Læring                                                   2.732.000 kr.

·         Udvalget for Beskæftigelse                                          1.866.600 kr.

·         Udvalget for Social Omsorg                                         2.243.800 kr.

·         Udvalget for Fritid & Fællesskab                           261.000 kr.

·         Udvalget for Teknik                                                      182.400 kr.

·         Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi           959.800 kr.

I alt                                                                                  8.245.600 kr.

I vedlagte bilag er anført forslag til løsning på udvalgets bidrag, som ligeledes blev fremlagt i udvalgets møde i juni. På udvalgets møde skal det vurderes, om der siden er fremkommet andre/yderligere løsningsmuligheder.

Udover ovennævnte 2016-opgave har udvalget midlertidigt løst en reduktion af 2015-budgettet på 11,2 mio. kr. med overførte midler fra 2014. Denne reduktion skal der ligeledes findes løsning på i 2016.

Geninvesteringspuljen

På Økonomidagen den 24. juni 2015 blev det tilkendegivet, at geninvesteringspuljen implementeres i udvalgs-regi. Udvalgene får således mulighed for at tilrettelægge og afprøve den ønskede omstilling af opgaveløsningen i retning af kerneopgaven og bevægelsen hos borgeren.

De formelle ”spilleregler” for geninvesteringspuljen er ikke helt fastlagt, men der foreslås en tidsmæssig forskydning, så puljens cyklus er fra en 1/7 til en 30/6. Dette vil give 6 måneder til at omlægge og gennemføre de ændringer, som udvalget skal have besluttet senest den 31/12. Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi vil i et kommende møde drøfte oplæg til rammer for geninvesteringspuljen.

Når rammerne for Geninvesteringspuljen er på plads, vil en sag omkring udvalgets proces med Geninvesteringspuljen komme på det førstkommende udvalgmøde.

På baggrund af erfaringerne i udvalgene skal Byrådet i juni 2016 evaluere hensigten med puljen i tilknytning til budgetlægningen af 2017.

Anlæg

På grundlag af udvalgenes anlægsdrøftelser i juni 2015 blev der på byrådets økonomidag den 24. juni 2015 præsenteret vedlagte oversigt over anlægsønsker.

Byrådet havde en indledende drøftelse af prioritering af anlægsønskerne indenfor anlægsrammen på 70 mio. kr. og vil færdiggøre prioriteringen af anlægsbudgettet på budgetseminaret den 26. august 2015.

Til brug for input til byrådets prioritering skal udvalget prioritere udvalgets egne forslag, eftersom anlægsrammen på 70 mio. kr. ikke kan rumme alle de fremførte ønsker.

I Økonomiaftalen mellem regeringen og KL er medtaget en lånedispensationspulje på 200 mio. kr. til investeringer med et effektiviseringspotentiale. Det kunne overvejes at søge finansiering i denne pulje til udvalgets anlægsønske vedr. nedlæggelse af ældreboliger. Hvis ansøgningen imødekommes vil det blive muligt at gennemføre projektet uden at belaste anlægsrammen.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGSocial omsorg - Udskillelse af kategori 2-bevægelser SOCIAL OMSORG.pdf
• BILAGSocial Omsorg - Reduktion og tilpasning 2016 - Social Omsorg.pdf
• BILAGanlæg 2016 - oversigt over forslag.pdf
• BILAGSocial Omsorg - Budgetbemærkninger 2016 Social Omsorg 2
• BILAGForeslås indarbejdet i BF 2016 - alle bilag

Beslutningstema

Ekstraordinært punkt på mødet.

I forbindelse med Daniel Toft Jakobsens udtræden af Byrådet konstituerer udvalget sig med Hanne Grangaard som næstformand med virkning pr. 15.07.2015.