Udvalget for Social Omsorg - Dagsordener og referater 2014-2017
Mødedato: 4. december 2017
Mødested: Mødelokale 2 Hedensted Rådhus
Dagsordenpunkter
113. Orientering om ny afregningsmodel for Voksenhandicap og godkendelse af ekstra bevilling jævn før genopretningsplanen for Social OmsorgKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering om ny afregningsmodel for Voksenhandicap og godkendelse af ekstra bevilling jævn før genopretningsplanen for Social Omsorg
Beslutningstema
Orientering om afregningsmodel for Voksenhandicap og godkendelse af ekstra bevilling jævn før genopretningsplanen for Social Omsorg i budgetvedtagelsen for 2017.
Økonomi
Til budget 2018 og frem søges en ekstra bevilling på 1.754.299 kr. og et éngangsbeløb på 1.350.000 kr. I alt 3.104.299 kr.
I budgetaftalen for år 2017 indgår en genopretningsplan for Social Omsorg, hvor der er tilføjet et afsnit om, at der ved etablering af Rugmarken ikke blev afsat korrekt budget, og at der må forventes et behov for godkendelse af ekstra budget til minimum 3 mio. kr. årligt.
Økonomi har ikke yderligere bemærknninger til de økonomiske aspekter.
Sagsfremstilling
Bofællesskaberne i Hedensted Kommune har haft et rammebudget, der er fastsat for år tilbage. Der har således ikke været nogen gennemsigtig sammenhæng mellem de enkelte beboers behov og bofællesskabets budget.
Social TilsynMidt stiller krav om denne gennemsigtighed, og det er også en forudsætning for at kunne give retvisende takster på tilbudsportalen.
Derfor er der lavet en ny afregningsmodel.
Opgaven har været at lave en ny model inden for det kendte budget. Det betyder, at der reelt set sker en omfordeling af ressourcerne med udgangspunkt i beboernes behov. Nogle bofællesskaber vil derfor få flere ressourcer, mens andre vil få færre ressourcer.
Behovet for ekstra bevilling er 1.754.299 kr. årligt og 1.350.000 kr. som engangsbeløb.
Den varige forhøjelse af budgettet med 1.754.299 kr. årligt er sammensat af 1.654.299 kr. til budgettet for Rugmarken og 100.000 kr. til den centrale pulje for afholdelse af feriedage udover 5 dage, som er besluttet ved vedtagelse af kvalitetsstandarderne på voksenhandicapområdet.
Engangsbeløbet på 1.350.000 kr. er sammensat af 450.000 kr. som ekstra udgifter på Højtoften i forbindelse med imødekommelse af Social TilsynMidts påbud om kompetenceudvikling af personalet, og 900.000 kr. som overgangspulje til ny afregningsmodel, hvor to bofællesskaber får nedjusteret deres budget med henholdsvis 450.000 kr. og 900.000 kr.
Administrationen indstiller,
at | Udvalget for Social Omsorg tager orienteringen om afregningsmodel til efterretning, og at udvalget indstiller til Byrådet, at der gives en ekstra bevilling på varigt 1.754.299 kr. fra år 2018, og et engangsbeløb på 1.350.000 kr. |
Beslutning
Udvalget godkender indstillingen med bemærkning om at der udarbejdes en uddybende beskrivelse til det videre politiske arbejde.
Bilag
114. Klippekort for ældre i egen boligKlik her for at folde ud og læse mere om Klippekort for ældre i egen bolig
Beslutningstema
Godkendelse af kriterier til praksis af klippekort for ældre i egen bolig.
Økonomi
Byrådet vedtog i forbindelse med vedtagelse af budget 2018 at bevillige 2.2 mio. kr. årligt til klippekortsordning for ældre i egen bolig.
Sagsfremstilling
Den tidligere kendte klippekortsordning til ældre i egen bolig var finansieret af Ældremilliarden, og for at få del i pengene skulle klippekortsordningen anvendes på bestemte måder. Ved at Byrådet til budget 2018 har valgt egen finansiering, så bestemmes kriterierne for praksis af klippekortsordningen også lokalt. Derfor har medarbejdere i Den Social Dimension (DSD) udarbejdet et oplæg, som ledergruppen i Social Omsorg har drøftet inden fremsendelse til politisk behandling.
Hvad er formål med klippekortsordning for hjemmeboende borgere?
Formålet med klippekortsordningen er, at ældre ensomme hjemmeboende borgere får mulighed for komme ud for at deltage i arrangementer, hvor hensigten er at skabe relationer med andre.
Den enkelte ensomme ældre skal derfor opleve at få støtte til at skabe relationer, opbygge netværk og deltage i fællesskaber (nye, gamle, familie, venner mv.), så oplevelse af ensomhed mindskes, livskvalitet og trivsel øges, så borgeren kan klare sig bedre og mere selv (jf. kerneopgaven for Social Omsorg).
Hovedvægten i indsatsen i klippekortet er derfor målrettet den sociale og netværksdannende indsats, så borgeren helt eller delvist tør lade sig udfordre mere og mere.
Hvem er målgruppen?
Den primære målgruppe er ældre der er (eller er i risiko for) social isolation og derved mister kontakt, udfordringer og færdigheder.
Kriterier for visitation af borgere:
Borgere der :
· har svært ved at færdes ude alene
· har svagt eller intet netværk
· er enlige eller er ligestillet hermed
Det er en målgruppe, der er isoleret med stor risiko for tidligere tab af motoriske eller mentale færdigheder og nedsat funktionsevne. Det er en forudsætning for visitation, at borgeren kan forstå ordningen, og er eller bliver motiveret og kan samarbejde om muligheder.
Målgruppen vil højst sandsynlig gennem længere tid have isoleret sig / oplevet ensomhed, og det er derfor vigtigt, at udfordringerne kan ske under betryggende forhold - ”der er net under – man opererer på en træningsbane” - og der sker en udvikling med små skridt tilpasset den enkelte borger.
Målet for den enkelte borger er, at de udvikler færdigheder og få mod på at afprøve tilbud, der ikke er understøttet af personale. Det kan være aktiviteter der varetages af frivillige i foreningsregi, i lokalsamfundet eller på plejecentrene.
Da målgruppen er ensomme ældre, og da hensigten er at skabe nye relationer, så kan der ikke via klippekortsordningen vælges praktisk hjælp i hjemmet, f.eks. rengøring mv.
Hvad består klippekortsordningen af?
Der kan visiteres til Klip-ture og Klip-enkelt.
Der er en nærmere beskrivelse i vedhæftet bilag.
Oplægget har været drøftet i seniorrådet, der bakker op om beskrivelsen for klippekort til ældre i egen bolig.
Klippekortsordningen skal opstarte pr. 1. januar 2018.
Administrationen indstiller,
at | Udvalget for Social Omsorg godkender kriterierne for praksis af klippekortsordning til ældre borgere i egen bolig. |
Beslutning
Indstilling godkendt.
Bilag
- BILAGKlippekort FV 2018-3
115. Overtagelse af 4 ældreboliger Jasminvej i Rask MølleKlik her for at folde ud og læse mere om Overtagelse af 4 ældreboliger Jasminvej i Rask Mølle
Beslutningstema
Genoptagelse af sag for godkendelse af anlægsbevilling til overtagelse af 4 ældreboliger beliggende Jasminvej i Rask Mølle.
Økonomi
Købesummen for de 4 boliger andrager 1.160.000 kr. Dertil kommer udgifter til advokat og landinspektør på i alt 46.000 kr., i alt 1.206.000 kr. Overdragelsesprisen svarer til restgæld i de 4 boliger.
I budgettet for år 2016 blev afsat 2 mio. kr. til udbygning af Uldum bofællesskaber. Pengene er ikke udmøntet, da senere beregninger viste, at planerne ikke kunne realiseres for 2 mio. kr.
Det foreslås, at de 1.206.000 kr. finansieres ved de 2 mio. kr.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Historik
Byrådet har den 25. januar 2012 godkendt overtagelse af 4 ældreboliger i forbindelse med etablering af dagcenter i Rask Mølle. Det blev samtidig besluttet at genoptage sagen med henblik på finansiering, når der foreligger godkendelse af nedlæggelse af de almene ældreboliger, idet boligselskabet fremsender aftaleudkast om overtagelse af ejendommene.
Sagsfremstilling
I forbindelse med etablering af nyt dagcenter i Rask Mølle blev det i 2012 besluttet at inddrage 4 almene ældreboliger, hvor der i forvejen var problemer med udlejning (manglende efterspørgsel). Byrådet godkendte omdannelsen. På grund af meget lang behandlingstid for den slags sager, blev det besluttet at udsætte finansieringen af købet, indtil der forelå en ministiel godkendelse og et aftaleudkast fra boligselskabet. Begge dele foreligger nu, hvorfor sagen genoptages.
Der er ingen aktuelle planer med udmøntningen af anlægsbeløbet på 2 mio. kr. afsat til Uldum bofællesskaber.
Der vil i foråret / sommer 2018 blive udarbejdet en samlet udviklingsplan for Voksenhandicap. Hvis udviklingsplanen kommer til at indeholde anlægsønsker, så vil de blive fremsat ved budgetlægningen for år 2019.
Administrationen indstiller,
at | Udvalget for Social Omsorg indstiller til Byrådet, at overdragelsesprisen på 1.206.000 kr. finansieres ved det afsatte anlægsbeløb til Uldum bofællesskaber. |
Beslutning
Indstilling godkendt.
116. Orientering og opfølgning fra månedsmøderne Klik her for at folde ud og læse mere om Orientering og opfølgning fra månedsmøderne
Beslutningstema
- Orientering og opfølgning fra månedsmøderne Oktober måned
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
117. Orientering den 4. decemberKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering den 4. december
Beslutningstema
- Kildebjerget
Beslutning
Orientering om den ombygningsmæssige tidsproces for Kildebjerget.
Orientering om ansøgning til statslig pulje om 2 akutpladser v/ korttid, Løsning