Udvalget for Social Omsorg - Dagsordener og referater 2014-2017
Mødedato: 2. november 2015
Mødested: Vejlefjord, Sanatorievej 26, 7140 Stouby Mødested: Receptionen v/ hotellet
Dagsordenpunkter
156. Rundvisning på VejlefjordKlik her for at folde ud og læse mere om Rundvisning på Vejlefjord
Beslutningstema
Centerchef Laust Kristensen, REMEO Vejlefjord giver rundvisning/ orientering om REMEO.
REMEO (Center for respirationspleje og rehabilitering) er Linde Healthcares innovative program for langtidsventilerede og kroniske respirationspatienter.
Leder Pernille Bundgaard orienterer om Vejlefjord Rehabilitering.
Vejlefjord tilbyder en højt specialiseret og integreret pleje og rehabilitering som bygger bro mellem hospitalerne og patientens hjem.
Beslutning
Drøftet.
157. Driftsmodel for Aktiv Hver DagKlik her for at folde ud og læse mere om Driftsmodel for Aktiv Hver Dag
Beslutningstema
Projekt Aktiv Hverdag blev igangsat den 1.4.2013 som et toårigt projekt. Der er nu udarbejdet en intern evaluering, som omfatter såvel en sundhedsøkonomisk som en kvalitativ analyse og diverse anbefalinger.
Anbefalingerne er konkretiseret i en central fælles implementeringsplan, som skal danne grundlaget for styring og planlægning af overgang til drift. Evaluering og oversigt over anbefalinger er vedlagt som bilag.
Udvalget for Social Omsorg præsenteres for de anbefalinger, der fremgår af slutevalueringen. Det er allerede besluttet, at Aktiv Hver Dag skal udvides og i drift i Social Omsorg pr. den 1.1.2016. Der er tale om et stort paradigmeskifte og voksen handicap er nu en del af Social Omsorg derfor planlægges overgang til drift i en dynamisk proces over en 2 årig periode. Der er udarbejdet en implementeringsplan, som ønskes godkendt.
Økonomi
Social Omsorg skal spare 7 mio. kr. i fritvalgs budgettet for 2016. Øvrige anbefalinger vil blive foretaget inden for den eksisterende ramme.
Sagsfremstilling
Projekt Aktiv Hver Dag blev igangsat den 1.4.2013 som et kvalitetsudviklingsprojekt i daværende Senior Service. Der er allerede nationale forskningsresultater som viser, at rehabiliterende indsatser forebygger, reducerer og udskyder borgers behov for hjælp til gavn for en sundere økonomi i kommunerne. Desuden ser man sygefraværet hos medarbejderne falder, fordi de oplever meningsfuldhed i deres arbejdsopgaver og borgerne oplever stor tilfredshed med at forblive selvhjulpne. Projektet startede med alene at inkludere nye ikke kendte borgere i det såkaldt frit valgs område, men senere udvidedes projektet til også at omhandle kendte borgere i frit valgs området og på plejecentrene. Det skal tilføjes, at det i januar 2015 blev et lovkrav, at alle, der skal visiteres til personlig og praktisk hjælp, skal vurderes med henblik på et rehabiliterende forløb inden en egentlig afgørelse/visitation. Paradigmeskiftet at gå fra ”at gøre noget for” til ”at gøre noget sammen med” borgerne er nu en realitet. Rehabilitering skaber vi sammen. Rehabilitering er kort fortalt:
- Viden baserede indsatser
- Målrettede og tidsbestemte forløb
- Omhandler borgers hele hverdagsliv
- Inddrager borgers og pårørendes ressourcer og muligheder
- Tværfaglige og tværsektorielle indsatser
- Involverer borgeren
Der er i løbet af projektperioden løbende sket tilpasninger i takt med nye læringspunkter. Der er nu udarbejdet en intern evaluering med konklusioner og anbefalinger til kommende implementering. Rapport og anbefalinger er vedlagt.
Overordnet konklusion
Overordnet har projekt Aktiv Hver Dag været en succes og generelt vist den samme gode effekt i Hedensted Kommune, som man har set i mange andre af landets kommuner.
- 527 ny henviste borgere har været visiteret ind i projektet.
- 60 % af disse er blevet helt selvhjulpne og er afsluttet i hjemmeplejeregi.
- 13 % er blevet mellem 50-99 % selvhjulpne
- 7 % er blevet mellem 1-49 % selvhjulpne
- 20 % er tilstanden uændret efter rehabiliteringsforløb
- 80 – 90 % har oplevet øget tilfredshed med egen udførelse af aktiviteter
- Gennemsnitsalderen på ny henviste har været 75,7 år fordelt på 60 % kvinder og 40 % mænd
- 15 % er 65 år og derunder
- Gennemsnitsalderen på kendte borgere er 81,5 år fordelt på 70 % kvinder og 30 % mænd
- 10 % er 65 år og derunder
Det siger borgerene:
- ”jeg er simpelthen så sej”
- ”det giver mig livsglæde, at jeg nu har nogle daglige opgaver, jeg er ansvarlig for”
- ”jeg kan fortsat føle mig selvstændig”
- ”jeg føler værdighed ved igen selv at kunne klare mine toiletbesøg”
- ”det har givet mig et skub til at komme i gang igen, hvilket jeg er taknemmelig for”
Det siger medarbejderne:
- ”vi kan mærke, vi er flere på arbejde, det er dejligt”
- ”det giver os oveskud (at vi er flere), før har vi hjulpet dem, så vi kunne blive færdige”
- ”det skaber mere trivsel blandt os som personale og det smitter af på borgerne”
Evalueringsrapporten viser også, at indføring af hverdagsrehabilitering har været – og fortsat er – en større forandringsproces, som kræver tid og konstant ledelsesmæssig bevågenhed. Det kræver omstillingsparathed, viden og fokus fra både ledere, medarbejdere, borgere, pårørende og politikere. Rehabilitering ”går ikke over” – det er kommet for at blive.
Selv om erfaringerne fra projektet er overvejende positive, er der i evalueringen også en lang række anbefalinger til, hvordan Social Omsorg (nu med voksen handicap drift område) kommer succesfuldt i havn med at få implementeret tankegangen fuldt ud i driften. Der er mange barrierer undervejs helt ud til frontpersonalet. Så hvordan sikrer vi at bevare kernen og ilden? Hvordan sikrer vi konsolidering og fortsat udvikling af indsatserne? Hvordan sikrer vi indsatsen ikke udvandes efter projektperioden? Det kræver fortsat fokus, kompetenceudvikling, rollemodeller, ildsjæle og politisk mod og økonomisk vilje til at forebygge frem for at helbrede.
Hverdagsrehabilitering omhandler en tværfaglig samarbejdsform af både ergo- fysioterapeuter, SOSU personale, sygeplejersker og socialpædagoger. Herunder ad hoc personale som læge, diætister, neuropsykolog med flere. Det forudsætter en kompetent udredning, stærk monofaglighed, systematiske arbejdsgange, fokus på mål, tidsafgrænsning, relationel kompetence, dokumentation, monitering og opfølgning.
En forudsætning for at bevare kernen er, at der er tid til at arbejde rehabiliterende og tid til at dele viden på tværs. Det er også en forudsætning, at der sikres ensartethed i opgaveløsningen på tværs af distrikterne i kommunen. For at sikre dette, skal der være kompetente synlige ledere til stede i dagligdagen for at holde kursen og kunne træffe beslutninger, så der ikke opstår flaskehalse og stagnation i de enkelt forløb.
Overordnede anbefalinger:
Det anbefales, at Aktiv Hver Dag udvides og overgår til almindelig drift via en implementeringsperiode på 2 år. Implementeringen skal styres af en styregruppe (ledergruppen) og implementeres via en implementeringsgruppe (områdelederregi inkl. TR). Den fremadrettede udvikling og konkrete beslutninger vedtages og implementeres via denne struktur. Formand og tovholder for denne implementeringsproces er leder af myndighed Dorthe Lykke Jensen. Hensigten med processen er at alle arbejder efter den rehabiliterende tankegang i løbet af 2 år.
Der er udarbejdet en liste over anbefalinger (vedlagt), som bedes drøftet og kvalificeret. Implementeringsplanen udarbejdes og tilrettes herefter.
Kommunikation
Seniorråd orienteres.
Administrationen indstiller,
at | Udvalget tager evalueringen til efterretning |
at | Udvalget godkender anbefalinger og implementeringsplan |
Beslutning
Godkendt.
Bilag
- BILAGEvaluering af Længst muligt i eget liv Aktiv Hver Dag endelig version
- BILAGImplementeringsplan for Projekt Aktiv Hver Dag
158. Nye kvalitetsstandarderKlik her for at folde ud og læse mere om Nye kvalitetsstandarder
Beslutningstema
Udvalget drøfter udkast til katalog for kvalitetsstandarder for indsatser med borgere i kontakt med Social Omsorg.
Økonomi
De nye kvalitetsstandarder vil højst sandsynligt påvirke økonomien i Social Omsorg. Overordnet set vil kerneopgavetænkningen med den habiliterende og rehabiliterende tænkning og aktivt medborgerskab på kort sigt medvirke til et øget økonomisk forbrug. På længere sigt medvirker den ny tilgang alt andet lige til et mindre forbrug pga. flere men raskere ældre og handicappede borgere. Til det kommende møde i udvalget vil de økonomiske konsekvenser af det nye indsatskatalog mere konkret blive udregnet og medtaget i indstillingen.
Historik
Udvalget for Social Omsorg har ved den tidligere godkendelse af det eksisterende indsatskatalog ønsket at gøre det fremtidige kataloget for kvalitetsstandarder mere rummeligt og rundt - således, at kommunen og de enkelte leverandører i stigende grad møder borgerne på deres præmisser, ud fra deres egne behov, ønsker og drømme. Samtidig er kataloget et redskab for styring af ressourcerne.
Sagsfremstilling
En arbejdsgruppe har med inspiration fra andre kommuner, herunder Københavns Kommune, igangsat en proces med revidering af alle kvalitetsstandarder i Social Omsorg i Hedensted Kommune.
Produktet består for det første af et redskab til intern brug i visitationsøjemed og til leverandørerne (det egentlige serviceniveau) under navnet "Katalog for kvalitetsstandarder". For det andet består det af første udkast til pjece til borgerne med en kort præsentation af de enkelte indsatser, herunder forventninger til borgerne og Hedensted Kommunes tilgang til kerneopgaven. Begge produkter er vedhæftet i bilag.
Kataloget for kvalitetsstandarder er en opdatering og justering af kommunens eksisterende kvalitetsstandarder samt oplæg til enkelte nye kvalitetsstandarder - herunder for socialpædagogisk støtte.
Ændringen består primært i, at beskrivelsen i kvalitetsstandarden er kortere - og i endnu højere grad baseret på en konkret, individuel vurdering, hvor borgeren og dennes netværk er mere med - og hvor visitationen i højere grad er tværfaglig og har mere kendskab til andres indsatser med borgeren og netværket.
Sygeplejeområdet består primært af delegerede ydelser fra praktiserende læger eller sygehusene og er reguleret via Sundhedsloven og sundhedsaftalerne. Derfor linkes til der til det konkrete sygeplejekatalog i kvalitetsstandarderne.
I slutningen af 2016 vil administrationen præsentere et nyt katalog, hvor hele kompetencegruppen for hjælpemidler såvel som flere indsatser i handicap og evt. øvrige områder også vil blive inkluderet.
Kommunikation
Udkast til indsatskatalog sendes i høring i Handicapråd og Seniorråd.
Lovgrundlag
SEL §§ 138 og 139.
Administrationen indstiller,
at | udkast til katalog for kvalitetsstandarder godkendes og |
at | den videre proces for revision af øvrige kvalitetsstandarder godkendes. |
Beslutning
Godkendt.
Bilag
159. Nedlæggelse af tilbuddet Kvikservice Klik her for at folde ud og læse mere om Nedlæggelse af tilbuddet Kvikservice
Beslutningstema
I forlængelse af at Skolegade 10, Løsning, skal huse driftsledelsen for Voksen Handicap, skal der tages beslutning om fremtiden for Kvikservice.
Historik
Det nuværende Kvikservice blev indviet af Seniorudvalget den 22. august 2012.
Sagsfremstilling
Kvikservice udlån af hjælpemidler blev oprettet i 2012, da den daværende Rehabiliteringsafdeling ville afprøve tilbuddets relevans.
Kvikservice har åbent hver torsdag eftermiddag, og borgere i Hedensted Kommune kan komme uden aftale og få en hurtig sagsbehandling på simple hjælpemidler. Ofte får man hjælpemidlerne med sig umiddelbart.
Kvikservice skranken ligger i Løsning i lejede lokaler lidt uden for byen.
Der har i tidens løb været information om tilbuddet i den lokale presse.
Statistikken viser:
Årstal | Antal besøgende, årligt |
2012 | 36 besøg |
2013 | 45 besøg |
2014 | 55 besøg |
2015 | 31 besøg pr. 1.8.2015 |
Det vil sige, at der har været 1 til 2 besøg pr. åbningsdag.
Mulige årsager til begrænset fremmøde i Kvikservice kan være:
- at Hedensted Kommune er en kommune, hvor sagsbehandlingstiden på hjælpemidler er meget kort. For disse hjælpemidlers vedkommende drejer det sig om under en uge.
- at borgerene dermed ikke har ventetid som en motivationsfaktor for at benytte tilbuddet, da dette kræver personlig fremmøde.
- at borgere hellere vil have besøg af en terapeut i eget hjem, hvis de alligevel ikke skal vente mere end 14 dage.
- at Hedensted Kommune er en stor geografisk kommune, og der er langt fra yderområderne til Kvikservice.
En nedlæggelse af Kvikservice vil ikke få betydning for Hedensted Kommunes serviceniveau indenfor området.
Hvis tilbuddet skal opretholdes skal der indrettes nye lokaler i Hjælpemiddeldepotet. Det vil betyde en ikke beregnet udgift til ændring af lokalerne (afskærmning med vægge og døre til depotet).
Administrationen indstiller,
at | Kvikservice nedlægges pr. 1. januar 2016. |
Beslutning
Godkendt.
160. GeninvesteringspuljenKlik her for at folde ud og læse mere om Geninvesteringspuljen
Beslutningstema
Udvalget for Social Omsorg drøfter indhold til temaer og proces for Geninvesteringspuljen.
Sagsfremstilling
Med aftalen om Budget 2016-2019 er det besluttet, at Geninvesteringspuljen introduceres i budget 2016 og at processen forankres i de enkelte udvalg.
Formålet med Geninvesteringspuljen er at fremme en omstilling af opgaveløsningen, så den i endnu højere grad rettes mod kerneopgaven og dermed de bevægelser, som borgerne skal opleve.
Puljen etableres som 1% af kommunens serviceudgifter, svarende til 17,8 mio. kr., og udgør følgende beløb pr. udvalg i 2016:
(mio. kr.)
Udvalget for Læring | 5,7 |
Udvalget for Beskæftigelse | 4,3 |
Udvalget for Social Omsorg | 4,6 |
Udvalget for Fritid & Fællesskab | 0,6 |
Udvalget for Teknik | 0,4 |
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi | 2,2 |
At processen forankres i udvalgene medfører, at udvalget
· tilrettelægger sin egen proces indenfor de tidsmæssige rammer,
· udpeger de områder indenfor udvalget, hvor midlerne skal frigøres,
· definerer egne målsætninger eller pejlemærker for kerneopgave-transformationen, og
· beslutter hvor og hvordan midlerne skal geninvesteres
For at sikre den fornødne tid til frigørelse af midler samt forberedelse af selve geninvesteringen vil processen følge en cyklus, der forskydes et halvt år i forhold til kalenderåret. Tidsplanen vil være som følger:
Inden 31/12 | Udvalget beslutter sig for, hvordan midlerne til puljen skal frigøres. Dette vil forløbe over to udvalgsmøder: November – drøftelse af mulige områder, hvorfra der kan frigøres midler December – udvalget beslutter, hvor midlerne til puljen skal komme fra |
16. december 2015 | Byrådet vil i tilknytning til temamødet få en orientering om udvalgenes planer for Geninvesteringspuljen |
1. kvartal | Udvalget overvejer hvilke områder, der skal tilgodeses ved geninvestering af midler og beslutter målsætninger/pejlemærker for udbyttet af geninvesteringen (=effekt på borgerens bevægelse) |
2. kvartal | Udvalget beslutter konkret anvendelse af midlerne Ved afslutning af en cyklus (første gang ultimo 2. kvartal 2017) vil udvalget endvidere få en redegørelse for de opnåede effekter af de igangsatte initiativer. |
Juni | Byrådet drøfter udvalgenes erfaringer med processen og de besluttede initiativer |
1. juli | Iværksættelse |
Byrådet vil på temamøde i juni få en redegørelse for udvalgenes erfaringer for procesforløbet. Disse erfaringer vil indgå i afklaring af rammerne for næste cyklus. Byrådet får herudover en præsentation af de besluttede initiativer og udvalgenes forventninger til udbyttet i forhold til kerneopgaven og borgerens bevægelse.
Når første cyklus er gennemløbet vil byrådet ligeledes på temamødet i juni (første gang juni 2017) få forelagt udvalgenes opfølgning på, om målsætningerne er blevet realiseret.
Administrationen indstiller,
at | udvalget drøfter udvalgets ønsker til tilrettelæggelse af processen omkring Geninvesteringspuljen, og |
at | udvalget drøfter områder, hvor der frem mod næste udvalgsmøde skal foretages en udredning af, om der kan frigøres midler til Geninvesteringspuljen. |
Beslutning
Beløbet forsøges tilvejebragt på fritvalgsområdet.
161. Hvordan går det med kerneopgaven i Social Omsorg?Klik her for at folde ud og læse mere om Hvordan går det med kerneopgaven i Social Omsorg?
Beslutningstema
Udvalget orienteres om status på arbejdet med kerneopgaven i Social Omsorg, herunder en første opgørelse af frivillige i områderne.
Kommunikation
Område-MED, Handicapråd og Seniorråd orienteres.
Administrationen indstiller,
at | orienteringen tages til efterretning. |
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
162. Kommissorium for evaluering af den administrative organisation i Social OmsorgKlik her for at folde ud og læse mere om Kommissorium for evaluering af den administrative organisation i Social Omsorg
Beslutningstema
Beslutning om kommissorium for evaluering af den administrative organisation i Social Omsorg.
Historik
Udvalget for Social Omsorg godkendte i november 2014 et oplæg til ny, administrativ organisation af Social Omsorg. I forbindelse med denne beslutning blev det vedtaget, at organisationsændringen skulle evalueres i foråret 2016.
Sagsfremstilling
Da organisationsændringen er ny vil det være vanskeligt at fremvise klare effekter af organisationsændringen allerede efter et år. Formålet med evalueringen er derfor: At Hedensted Kommune og Social Omsorg skal lære af erfaringerne med organisationsændringen og bruge evalueringen åbent som en løftestang for arbejdet med kerneopgaven og bevægelsen for borgerne.
Fokuspunkter i evalueringen vil være:
- Foreløbige effekter for borgerne
- Den ny myndighedsfunktion
- Samarbejdsflader
- Staben
- Involvering af det politiske niveau
Udkast til kommissorium er vedlagt i bilag og herunder også en kort redegørelse for tidsplanen, kort om metoden, herunder også om, hvornår det politiske udvalg tænkes involveret.
Kommunikation
Sagen videresendes til Område-MED. Seniorråd og Handicapråd orienteres.
Administrationen indstiller,
at | udvalget godkender kommissorium for evaluering af den administrative organisation for Social Omsorg. |
Beslutning
Godkendt.
Bilag
- BILAGKommissorium
163. Tema for kommunalt tilsyn i 2015 og 2016Klik her for at folde ud og læse mere om Tema for kommunalt tilsyn i 2015 og 2016
Beslutningstema
Kommunen har pligt til at føre tilsyn med deres plejecentre hvert år. Der skal hvert år træffes beslutning om hvilket fokus og hvilke temaer, der skal være for tilsynene på plejecentrene.
Sagsfremstilling
I henhold til lovgivningen har kommunen pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter §§ 83 og 86 løses i overensstemmelse med de afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet efter disse bestemmelser og i henhold til kommunalbestyrelsens vedtagene kvalitetsstandarder/indsatskataloger. Tilsynet skal i henhold til Retssikkerhedslovens § 15 endvidere også omfatte måden, hvorpå opgaverne udføres.
Som led i tilsynsforpligtelsen efter Servicelovens § 151 stk. 1 skal kommunalbestyrelsen hvert år foretage mindst et uanmeldt besøg på plejecentre m.v. jf. § 192, der er omfattet af lov om almene boliger. Tilsynet omfatter indsatsen over for de beboere, lejere og plejeboligbebyggelser, der modtager kommunale serviceydelser. Tilsynet må ikke varetages af leverandører eller personer, der udfører opgaver på området.
Der er i Hedensted Kommune indgået aftale med Hjortshøj Care v. Inge Hjorthøj, Risskov, om at udføre de uanmeldte tilsyn på Hedensted Kommunes 10 plejecentre. Tilsynet gennemføres som en stikprøvekontrol på hvert plejecenter efter aftalte fokusområder indgået med Myndighedsafdelingen i Social Omsorg.
I forlængelse af at voksen handicap afdelingen er organiseret under Social Omsorg pr. 1.1.2015 er der forslag om, at de kommende temaer for uanmeldte tilsyn på Hedensted Kommunes plejecentre fremover følger temaerne, der fremgår af § 6, stk. 2, i lov om Socialtilsyn på vores botilbud i voksen handicap. Dermed er der en rød tråd i forhold til vurderingen af kvaliteten af vores samlede tilbud. Den strategiske planlægning for at kunne leve op til kvalitetskravet i tilsynet bliver således også ensrettet. Der er med baggrund i temaerne for det sociale tilsyn udvalgt 6 temaer ud af de oprindelige 10 som en begyndelse.
Se bilag.
Kommunikation
Temaerne for kommunalt tilsyn sendes til høring i Seniorrådet.
Lovgrundlag
Servicelovens §§ 148 a go 151, stk. 1-2.
Retssikkerhedslovens § 15.
Administrationen indstiller,
at | Udvalget godkender de beskrevne temaer for de kommunale tilsyn. |
Beslutning
Godkendt.
Bilag
164. Projekt Task ForcenKlik her for at folde ud og læse mere om Projekt Task Forcen
Beslutningstema
Voksenhandicapområdet (både myndighed og drift) i Social Omsorg vil i samarbejde søge Socialstyrelsen om deltagelse i et længerevarende forløb i ”Task Forcen” på handicapområdet.
Sagsfremstilling
Task Forcen udspringer af satspuljemidler fra 2014 på børne- og voksenhandicapområdet. Formålet med Task forcen er at gå i dialog med og rådgive kommunale ledere og sagsbehandlere på området om, hvordan de kan udvikle kvaliteten af sagsbehandlingen på voksenhandicapområdet inden for serviceloven og dermed styrke kvaliteten i indsatsen overfor borgere med handicap. Task forcen gennemfører en grundig analyse af kommunens håndtering af myndighedsområdet inden for voksenhandicapområdet. På baggrund af analysen beskrives anbefalinger til kommunens udvikling på området, og der iværksættes et udviklingsforløb, såfremt kommunen ønsker dette.
Kommunikation
Kvalificeret ansøgning skal være socialstyrelsen i hænde senest den 19. november 2015 kl. 12:00.
Administrationen indstiller,
at | deltagelse i projektet godkendes. |
Beslutning
Godkendt.
Bilag
- BILAGProjekt Task Forcen
165. Evaluering af Byrådets temamøde om handicap den 28. oktober 2015Klik her for at folde ud og læse mere om Evaluering af Byrådets temamøde om handicap den 28. oktober 2015
Beslutningstema
Evaluering af Byrådets temamøde om handicap den 28. oktober 2015.
Beslutning
Drøftet.
166. Orientering om høringssvar til Rammeaftalen 2016 - fra DH afdelingerne i region MidtKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering om høringssvar til Rammeaftalen 2016 - fra DH afdelingerne i region Midt
Beslutningstema
Orientering om høringssvar til Rammeaftalen 2016 fra Danske Handicaporganisationers afdelinger i region Midt.
Sagsfremstilling
Administrationen indstiller 8. oktober 2015, pkt. 63:
at orienteringen tages til efterretning.
Handicaprådet, 8. oktober 2015, pkt. 63:
Høringssvaret er også sendt til regionen og samtlige DH-afdelinger.
Regionsrådsformand Bent Hansen takker for høringssvaret, som han vil tage med i sine betragtninger.
Høringssvaret videresendes til orientering i Udvalget for Social Omsorg.
Fraværende: Hanne Grangaard og Mikael Bisted
Administrationen indstiller,
til orientering.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
- BILAGHøringsvar
167. Overrækkelse af Handicapprisen 2015Klik her for at folde ud og læse mere om Overrækkelse af Handicapprisen 2015
Beslutningstema
Orientering om overrækkelse af Handicapprisen den 4. december 2015.
Sagsfremstilling
Hedensted Kommune uddeler årligt en handicappris, og det er besluttet at overrække denne på den officielle handicapdag den 3. december.
I år falder det sammen med folkeafstemning til EU, og derfor uddeles prisen den 4. december.
Ansøgningsfristen er den 15. oktober 2015 - modtageren af prisen kendes ikke endnu.
Selve tidspunktet for uddelingen kan være afhængig af modtageren, men der stiles mod tidspunktet mellem kl. 13.00 - 14.00, og at det foregår i Sundhedshuset i Løsning.
Modtagere af Handicapprisen kan være en lokal ildsjæl, grupper, organisationer, foreninger, institutioner eller virksomheder. Eneste krav er, at modtageren bor eller har sin virksomhed liggende i Hedensted kommune.
Hedensted Kommune vil med Handicapprisen værdsætte, at nogle gør en særlig indsats for borgere med handicap. Hedensted Kommune ønsker at fremhæve de gode eksempler, så andre kan lade sig inspirere af, hvordan vi kan gøre hverdagen lidt lettere, støtte borgeren på arbejdspladsen eller eksempelvis indrette forhold i samfundet, så også den handicappede borger kan benytte sig af de samme muligheder, som andre har.
Borgmester Kirsten Therkelsen har givet tilsagn om at overrække prisen.
Administrationen indstiller,
at | udvalget tager stilling til deltagelse og eventuel tale. |
Beslutning
Godkendt.
168. Orientering om opsamling fra månedsmøderneKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering om opsamling fra månedsmøderne
Beslutningstema
Opsamling fra månedsmøderne - Hvordan forventes regnskabet at holde i forhold til budgettet- september måned 2015.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
170. Orientering den 2. november 2015Klik her for at folde ud og læse mere om Orientering den 2. november 2015
Beslutningstema
Høring af Frivilligpolitikken
Handicaprådets høringssvar den 8. oktober 2015:
Frivilligpolitikken godkendt. Det er fint, når det frivillige arbejde bliver brugt på den rigtige måde, og kommer til gavn de rigtige steder.
Handicaprådet anser frivillighed som noget ekstra der tilføjes et område.
Høring af oprettelse af borgerråd for beboerne på bofællesskaberne og Støttecentret
Handicaprådets høringssvar den 8. oktober 2015:
Bemærkning til side 2:
Bofællesskabet Nebsager skal ændres til Nebsager Bomiljø.
En repræsentant med taleret fra ULF Horsens kreds og En repræsentant med taleret fra LEV Hedensted/ Horsens. Handicaprådet ønsker, at repræsentanten er bosiddende i Hedensted Kommune.
Handicaprådet synes, at det er et godt initiativ, hvis beboerne bliver hørt og imødeser en evaluering om 1 år.
Beslutning
Taget til efterretning.
171. Invitation til møde med Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget Klik her for at folde ud og læse mere om Invitation til møde med Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget
Beslutningstema
Stillingtagen til deltagelse i møde med Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget den 1. december 2015.
Sagsfremstilling
De kommunale medlemmer af Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget inviterer formænd, næstformænd og direktører for udvalgene på sundhedsområdet, til møde den 1. december 2015 kl. 16.00 - 18.00 i Viborg.
Emnet for mødet er aktuelle temaer i sundhedsaftalen og i praksisplanen. Der vil komme en dagsorden og nærmere specifikation af mødested samt mulighed for tilmelding til mødet indenfor de næste 14 dage.
Administrationen indstiller,
at | der tages stilling til eventuel deltagelse. |
Beslutning
Formand og næstformand deltager.
172. Invitation til KL-konference om innovation og samarbejdeKlik her for at folde ud og læse mere om Invitation til KL-konference om innovation og samarbejde
Beslutningstema
Udvalget skal tage stilling til eventuel deltagelse i KL's konference om Innovation og samarbejde på tværs af fag og sektorgrænser.
Sagsfremstilling
KL afholder konferencen den 7. december 2015 i Århus.
Administrationen indstiller,
at | udvalget tager stilling til eventuel deltagelse. |
Beslutning
Medlemmerne deltager efter eget valg.
Bilag
174. Høringssvar til frivilligpolitikkenKlik her for at folde ud og læse mere om Høringssvar til frivilligpolitikken
Beslutningstema
Seniorrådet fremsender høringssvar til frivilligpolitikken.
Sagsfremstilling
Formand for Seniorrådet Lillian Andersen har fremsendt følgende:
- høringssvar vedrørende frivilligpolitikken
- forslag om tiltag med henblik på forebyggelse af ensomhed
- spørgsmål i forhold til pårørendepolitikken
Administrationen indstiller,
til orientering og drøftelse.
Beslutning
Taget til efterretning. Chefen for Social Omsorg orienterer Seniorrådet på førstkommende møde.
Bilag
- BILAGHøringssvar Frivilligpolitik okt. 2015
- BILAGEnsomhed - henvendelse til udvalgene okt. 2015
- BILAGPårørendepolitik - inddragelse