Udvalget for Social Omsorg - Dagsordener og referater 2014-2017

Beslutningstema

Der tages stilling til model for forældrekurser og om parterapi skal tilbydes i kommunalt eller privat regi. Derudover tages stilling til politisk forankring af opgaven i Hedensted Kommune.

Økonomi

Der er i budget 2015 afsat i alt 500.000 kr. til forebyggelse af skilsmisser og samlivsbrud. Det er inden for denne ramme, at kommunen skal udbyde tilbud om forældrekurser og parterapi. Med de hidtidige erfaringer fra Ringkøbing-Skjern Kommune vil en sandsynlig fordeling med et antal på ca. 30 - 40 par til forældrekurser og ca. 50 - 60 par i parterapi om året være på ca. 150.000 kr. til parrådgivning og ca. 350.000 kr. til parterapi.

For øvrig specificering af økonomien i de enkelte modeller – se bilag.

Historik

 Emnet om par-rådgivning og parterapi har været drøftet på politisk dialogmøde og har efterfølgende været drøftet på et par møder i udvalget for Social Omsorg.

Sagsfremstilling

Skilsmisseprocenten er høj i Hedensted Kommune. Den er væsentlig højere end i landet som helhed, hvor procenten i 2012 var på 46 %. Med muligheder for nu også at lade sig skille online, er der risiko for at skilsmisseprocenten vil stabilisere sig på et højt niveau flere år fremover, hvis ikke vi ikke som kommune gør noget.

Vi skal som kommune medvirke til, at vores børn får sig en uddannelse og til at forældrene kommer i beskæftigelse. Hvis vi som kommune kan forebygge at så mange par lader sig skille som i dag, således at flere børn vil trives og således at færre voksne bl.a. vil melde sig syge, kan vi sandsynliggøre, at flere børn kommer i uddannelse og at flere voksne kommer i beskæftigelse. Vi kan med andre ord fokusere på kerneopgaverne.

En skilsmisse koster i gennemsnit 138.000 kr. om året, hvoraf 30 – 40.000 kr. er kommunale udgifter.

Flere kommuner tilbyder i dag parrådgivning til deres borgere. Der er umiddelbart stor succes med denne rådgivning. Skilsmisseprocenten i Ringkøbing- Skjern Kommune viser et fald siden kommunen har udbudt parrådgivning.

Parrådgivning

Der er flere modeller for parrådgivning rundt i de danske kommuner. Administrationen har identificeret 3 modeller, som er eller kan blive relevante for Hedensted Kommunes aktiviteter på området. Modellerne er beskrevet mere i detaljer i bilaget.

Resumé af de 3 modeller

Udvalget for Social Omsorg er umiddelbart mest indstillet på model 2, PREP, pga. den store effekt, der har været i Ringkøbing-Skjern Kommune af modellen. Modellen er overkommelig økonomisk og man kan bruge den i forhold til forældre med børn i alle aldre.

Parterapi

Parterapi kan gives som et tilbud fra kommunen til par, der har problemer i parforholdet, og som har et eller flere børn under 18 år. Tilbuddet gælder fem gratis samtaler med en psykolog eller terapeut. Samtalerne skal være med til at give parrene en forståelse for hinanden i parforholdet, samt en viden om, hvad problemerne betyder for deres børn. I forhold hvor parterne investerer for lidt i fælleskabet, er der ifølge mange undersøgelser en større risiko for skilsmisse eller samlivsbrud.

A)

Parterapien kan som første mulighed tilbydes via privatpraktiserende psykologer eller terapeuter inden for kommunegrænsen og som har indgået kontrakt med Hedensted Kommune om opgaven. Parterapien starter med, at familien selv henvender sig til en af de pågældende psykologer eller terapeuter. Familierne registreres på den måde ikke i kommunen. Erfaringer fra Ringkøbing – Skjern viser at et forløb på 5 parsamtaler i gennemsnit koster 6.100 kr. Med en budgetramme på ca. 350.000 kr. vil Hedensted Kommune kunne tilbyde terapi til ca. 57 par årligt.

B)

Parterapi kan som en anden mulighed tilbydes via uddannede terapeuter ansat i regi af Familieafdelingen i Hedensted Kommune. Samtalerne kan bookes via direkte telefonhenvendelse fra borgerne til terapeuterne og skal i lighed med de private være uregistrerede. Samtalerne afholdes i neutrale lokaler. 5 samtaler vil i dette regi kunne tilbydes til 3000 kr., og Hedensted Kommune vil således årligt kunne tilbyde ca. 115 par samtaler.

Fordelen ved model B er naturligvis, at man for de samme ressourcer kan gennemføre samtaler for dobbelt så mange par som ved model A.

Fordelen ved model A er, at den er mere ren i sin form ved at man ikke signalerer, at kommunen er blandet ind i kontakten med borgerne eller registreringen heraf.

Der er ikke noget der umiddelbart indikerer, at kompetenceniveauet hos privatpraktiserende psykologer eller terapeuter er lavere end hos kommunale psykologer eller terapeuter.

Organisering
Sagen om parrådgivning er blevet rejst af et medlem af udvalget for Social Omsorg på et dialogmøde. Efterfølgende er sagen blevet drøftet et par gange i udvalget for Social Omsorg. Hvis vi skal se på de sandsynlige og ønskelige effekter af forældrekurserne og parterapi peger disse effekter primært på børns- og familiers trivsel, og dermed på forudsætninger for læring. Opgaven vil derfor fremover med fordel kunne placeres i regi af Udvalget for Læring.

Administrationen indstiller, 3. november 2014, pkt. 120:

at den videre proces for sagen om parrådgivning drøftes.


Udvalget for Social Omsorg, 3. november 2014, pkt. 120:

Udsat til næste møde, hvor det behandles som fælles punkt med Læring.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGBilag 1 Parrådgivning

Beslutningstema

Drøftelse af oplæg til vision for fremtidens seniorområde.

Økonomi

 Ingen umiddelbare bemærkninger.

Historik

Seniorudvalget i den tidligere Byrådsperiode drøftede en proces for udformingen af en vision for fremtidens seniorområde 13. marts 2013. Her besluttede man at; "Seniorråd, personale og ledere fra senior service skal være repræsenteret i arbejdet med at udforme visioner for området. Spørgeguide skal udformes og skal også belyse hvilke tilbud man ønsker, hvis man bliver afhængig af omsorg og pleje. Personer som aktuelt modtager pleje og omsorg eller som er pårørende til disse skal inddrages i undersøgelsesfasen. Projektet forankres i Seniorudvalget. Udkast til kommissorium for arbejdsgruppen udarbejdes af administrationen til behandling i seniorudvalget og resultatet af arbejdet forventes at foreligge medio 2014."

23. maj 2013  blev der på kommuneledelsens møde drøftet en evaluering af kommunens seniorlivspolitik. Beslutningen fra kommuneledelsens møde var følgende: "Seniorchefen har samme opfattelse som evalueringen viser, nemlig at politikken ikke bruges. På seniorområdet er man pt. igang med en strategi og visionsproces for fremtidens seniorområde. Kommuneledelsen abefaler til Seniorudvalget, at seniorlivspolitikken erstattes af det, som bliver resultatet af det aktuelle visionsarbejde på området."

26. August 2013 drøftede Seniorudvalget med baggrund i et statusnotat om den demografiske udvikling på seniorområdet (vedhæftet som bilag) en drøftelse af den kommende proces med udformningen af en vision for området. Beslutningen fra denne drøftelse var at der "til næste møde i seniorudvalget udarbejdes et forslag til en temadag om fremtidens seniorområde med bred deltagelse."

2. oktober 2013 lå der til seniorudvalgets møde et forslag til temadag til drøftelse. Her besluttede udvalget at udsætte sagen til næste møde.

4. november 2013 besluttede Seniorudvalget at "programmet for temadagen fremlægges til behandling i Omsorgsudvalget primo 2014. Det skal fremgå af indbydelsen fra seniorudvalget, at formålet er at få inspiration til fremtidens udfordringer. Emner og debatcafeer tilpasses hertil. Der arbejdes på 50-100 deltager."

6. januar 2014 drøftede Udvalget for Social Omsorg et udkast til temadag. Udvalget besluttede her at udsætte sagen.

3. marts 2014 genoptog Udvalget for Social Omsorg udkast til temadag og besluttede her at "der udarbejdes forslag til program for temadag ultimo maj/primo juni. Programmet behandles på udvalgsmødet i april."

7. april 2014 godkendte Udvalget for Social Omsorg et program for afvikling af den kommende temadag og datoen for mødet blev fastsat til tirsdag 10. juni 2014.

10. juni 2014 afviklede man temadagen på Stjernevejens skole. Vedhæftet som bilag er  oplæg fra denne temadag fra fremtidsforsker Anna Skare Nielsen samt en sammenskrivning af det input man fik fra aftenens workshops.

11. august 2014 drøftede Udvalget for Social Omsorg temadagens input og besluttede at "der på næste møde drøftes et forslag til vision".

Sagsfremstilling

Udvalget for Social omsorg skal med baggrund i den proces der beskrives under historikken og temadagens input drøfte og behandle et udkast til vision for fremtidens seniorområde i Hedensted Kommune.

Kommunikation

Udkast til vision skal sendes i høring i seniorråd og MED organisationen.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGEndelig opsamling og prioriteret liste fra Workshops 10. juni
• BILAGFremtidens ældre Hedensted 140610.pdf
• BILAGRapport fremtidens seniorområde 2013

Beslutningstema

Evaluering af forsøgsordningen med frivillige spisevenner til gavn for småtspisende enlige seniorer. På baggrund af evalueringen skal Udvalget for Social Omsorg tage stilling til hvorvidt forsøgsordningen skal implementeres til en vedvarende ordning.

Økonomi

En spiseven er en frivillig person, som hver uge spiser et måltid mad sammen med en småtspisende ældre (spisevært), som er blevet visiteret til at have en spiseven.
Prisen for 10 spisevenner samlet set afhænger af om spiseværten får hovedret og biret eller kun hovedret (spisevennen får det samme måltid mad som spiseværten):

1) hovedret og biret (inklusiv udbringning) 93,18 kr. pr. måltid eller

2) hovedret (inklusiv udbringning) 78,73 kr. pr. måltid

De to forskellige priser bevirker samtidig, at det er svært at fastsætte en endelig udgift for mad til spisevennerne, idet den samlede udgift kan variere afhængig af hvor mange spiseværter, der benytter sig af den ene eller anden madordning.

Den maximale udgift for 2014 er: 42 uger x 98,18 kr. x 10 frivillige= 41.235,60 kr.

Den minimale udgift for 2014 er: 42 uger x 78,73 kr. x 10 frivillige = 33.066,60 kr.

Gennemsnitsprisen af de to udgifter er 37.151,10 kr. Gennem forsøgsordningen har der været ni spisevenner i alt. De er ikke opstartet på samme tid, idet det har taget tid at finde spiseværter blandt borgerne. Den samlede udgift er derfor 30.000 kr.

Midlerne til forsøgsordningen er taget fra overskudsmidler fra køkkenområdet 2013-14.

Hvis ordningen gøres permanent anbefales det at udvide deltagerantallet til max 15 personer. Den maximale udgift er da: 52 x 98,18 x 15 = 76.580,40 kr., mens den minimale udgift er: 52 x 78,73 x 15 = 61.409,40 kr. Gennemsnitsprisen for et år er 68.994,90 kr.

Historik

Formålet med spisevenner er at få småtspisende ældre til at spise mere og forebygge ensomhed blandt ældre. En spiseven er en frivillig person fra Ældre Sagen, som besøger den ældre (spiseværten) én gang om ugen og sammen spiser de et måltid mad. Senior Service har over en periode på ni måneder afprøvet spisevensordningen i samarbejde med Ældre Sagen Hedensteds tre lokalafdelinger (Juelsminde, Hedensted, Tørring/Uldum). Ældre Sagen bidrager med frivillige spisevenner og betaler kørselsudgiften for spisevennerne. Senior Service stiller en tovholder til rådighed (frivilligkoordinatoren) samt visitatorer, som varetager kontakten til borgere i målgruppen, som får glæde af at deltage i forsøgsordningen. Målgruppen for forsøgsordningen er enlige, småtspisende hjemmeboende seniorer. Spisevennerne tager i forsøgsordningen del i et socialt pædagogisk måltid.

Sagsfremstilling

Evalueringen af spisevensordningen: Samarbejdet mellem Ældre Sagen og Hedensted Kommune (herunder aftaler om madordninger, koordinering med frivilligkoordinator og kontakt med visitationen) har fungeret rigtig godt. Begge parter oplever samarbejdet som værdifuldt og smidigt, og er et godt eksempel på vellykket samskabelse.

Spiseværter (borgerne der deltager i forsøgsordningen): det har været vanskeligt at finde borgere, som har haft lyst til at indgå i ordningen. Det er derfor ikke lykkes at finde de 10 deltagere, som var den oprindelige plan. Der har gennem forløbet deltaget 9 spiseværter fordelt på 4 i Juelsmindeområdet, 3 i Hedenstedområdet og 2 i Tørring/Uldum. Udfordringen med at finde spiseværter er dog generel for alle kommuner, som opstarter tiltaget. Set i den målestok er 9 spiseværter på 9 måneder over det forventelige. Udfordringen med at finde spiseværter skyldes flere ting. Dels tager et nyt tiltag altid tid, inden det er blevet kendt og afmystificeret. Dels kan det være grænseoverskridende for borgeren at få en fremmed person til middag hver uge.

Spisevensordningen har vist sig i meget høj grad at have et socialt sigte. Otte ud af ni spiseværter svarer ”virkelig godt” på spørgsmålet om, hvordan vedkommende har fungeret sammen med sin spiseven. Den fælles spisestund har været et højdepunkt for de fleste deltagere. Nogle af parrene har desuden udvidet spisestunden til også at omfatte en lille gåtur eller medbringe en besøgshund. Tre ud af ni deltagere har fået et mere socialt liv som følge af spisevensordningen. For eksempel at komme mere ud at handle og tage på tur med Pensionisthøjskolen. Alle nuværende spiseværter har et stort ønske om at fortsætte ordningen. Spisevensordningen har med andre ord et stort rehabiliterende sigte.

Otte ud af ni spiseværter melder tilbage, at vægten ikke er steget af forsøgsordningen – det er humøret til gengæld. Spisevennerne fortæller dog, at spiseværterne ofte genoptager spisningen selv om de har erklæret at de ikke kan spise mere. Det sociale samvær har som regel en positiv indflydelse på indtaget af mad.

Frivilligkoordinatoren har haft et tæt samarbejde med den kostfaglige leder i kommunen. Det har været en vigtig del af forsøgsordningen at skabe god ekstern PR om tiltaget. Det har resulteret i en halvsides artikel om spisevensordningen. Der er omdelt flyers på lægehuse, madudbringningen har uddelt flyers – og har herigennem rekrutteret borgere til ordningen, flyers er omdelt synlige steder hvor målgruppen kommer. Internt i kommunen er ordningen også blevet kendt blandt det udekørende personale. Frivilligkoordinator har deltaget i personalemøder og udbredt tiltaget.

Kommunikation

Seniorrådet skal orienteres om udvalgets beslutning.

Lovgrundlag

 Spisevensordningen blev sidst behandlet på seniorudvalgsmøde den 9.12 2013

Administrationen indstiller,

Beslutningstema

Orientering om samskabelsesprojekt i Aale-Hjortsvang

Orienteringen er udfærdiget på baggrund af de drøftelser udvalget for Social Omsorg havde den 6. oktober 2014 om begrebet ”samskabelse”. I referatet fra drøftelsen hos Social Omsorg står der blandt andet at det kunne være ”Interessant at finde et afgrænset område geografisk eller aldersmæssigt, hvor man kunne have en pose penge at lave en borgerbudgetteringsproces. En nyere undersøgelse viser, at vores kommune ikke er den sundeste på sundhedsområdet. Kunne man se på disse tal på sogneniveau og se hvor det største problem var? Kunne man forestille sig, at se på de lokalsamfund hvor sundhed var det største problem, for at få folk til at røre sig i lokalområdet og give en lille pose penge til dette?”

Tre konsulenter fra Sundhedsfremme, Ungdomsskolen og Senior Service har siden januar 2014 samarbejdet på en samskabelsesproces i Aale-Hjortsvang, som er et af de mest udsatte områder i kommunen sundhedsmæssigt, hvilket er en af grundene til at området er udvalgt. Rammen for samarbejdet med borgerne i Aale-Hjortsvang er det brede sundhedsbegreb, så tilgangen har ikke nødvendigvis været et bedre kondital blandt borgerne men i lige så høj grad oplæg til hvordan den mentale sundhed kan forbedres.

De tre konsulenter har ikke haft penge at skyde i samarbejdet, så tiltagene er blevet til ved at alle løfter i flok. Første del af samarbejdet gik i gang efter at konsulenterne havde inviteret alle foreninger i lokalområdet til et fællesmøde for at høre, hvilke visioner og drømme borgerne havde for lokalsamfundet. Det følgende fællesmøde blev snævret ind til at omhandle tre mindre arbejdsgrupper 1) Fra by til land, 2) Foreninger på tværs og 3) Kost og motion.

”Fra by til land” handler om at få borgerne til at blive boende i lokalområdet fremfor at flytte til en større by. Det kræver blandt andet ordentlig internetforbindelse, mulighed for at låne penge i banken etc. Arbejdsgruppen har i den forbindelse haft et møde med kommunens brandingekspert, hvilket har sat nogle nye tanker i gang. Gruppen er ikke aktiv pt., idet udfordringen er væsentlig større end en arbejdsgruppe på fem mennesker kan løfte på nuværende tidspunkt. ”Foreninger på tværs” er optaget af at få reduceret de mange foreninger i lokalområdet, så de frivillige kræfter kan bruges bedre. For eksempel ved at danne bestyrelser på tværs af foreninger. Det er en følelsesladet proces, som kræver tid for at modnes. Modningen kan den tredje arbejdsgruppe ”Kost og motion” måske bane vej for. Arbejdsgruppen er endt med et koncept som er en fredagscafe for borgere i Aale-Hjortsvang. Fredagsbaren afholdes tre gange om året i minihallen i Aaale, hvor alle i lokalområdet er velkomne. Der afholdes et tema hver gang samtidig med at hallen er åben for børnene, der kan tumle og lege. Til den første fredagscafe deltog omkring 50, hvor aldersspredningen var mellem 3 måneder og 90 år. Hensigten med fredagscafeen er at samle generationer på tværs og styrke lokalsamfundet, som derved kan bevare sammenholdet og sætte nye aktiviteter i gang på tværs af foreninger og alder. 

Konklusionen er, at en pose penge ikke altid baner vejen for en samskabelsesproces. Det gør etableringen af relationer derimod.

Administrationen indstiller,

Beslutningstema

Der skal tages stilling til ansøgning om anlægsbevilling og rådighedsbeløb til en tilbygning og etablering af omklædningsfaciliteter ved Plejecenter Løsning i 2015.

Økonomi

Der søges om en samlet anlægsbevilling på 2,754 mio. kr. i 2015, som foreslås finansieret via overført driftsoverskud på seniorområdet fra 2014 til 2015. Køkkenområdet skal medfinansiere 0,400 mio. kr. til projektet.

De årlige afledte driftsomkostninger til el, vand, varme, indvendig vedligeholdelse, rengøringsartikler og rengøring vil beløbe sig til ca. 153.000 kr., som foreslås finansieret indenfor seniorområdets samlede og ordinære driftsramme i 2015 og overslagsårene.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

Historik

Plejecenter Løsning er opført i 1978 og tilbygget i 1998 med et demensafsnit. Østjysk Boligforening af 1976 overtog i 2002 et utidssvarende plejehjem med behov for renovering. Det er et etplansbyggeri med plejeboliger, lejede kommunale arealer og kommunale ejede servicearealer. De kommunale servicearealer rummer ikke omklædningsfaciliteter til personalet. Plejeboligerne (19 plejeboliger og 19 korttidspladser) og fællesarealerne ejes og driftes af Østjysk Boligselskab af 1976, Horsens.

Sagsfremstilling

I 2012 indgik Hedensted Kommunes seniorområde en ny beklædningsaftale, som betyder, at der primært ikke udbetales beklædningsgodtgørelse. Hedensted Kommune stiller en professionel og præsentabel beklædning til rådighed for medarbejderne i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Arbejdstilsynet stiller krav til de fysiske omklædningsfaciliteters størrelse og indretning på arbejdsstedet, som skal overholdes. Derudover har Indenrigs- og Sundhedsministeriet (Sundhedsstyrelsen) udarbejdet en vejledning om arbejdsdragt indenfor sundheds- og plejesektoren med henblik på at reducere forekomsten af infektioner hos både borgere og personale. De generelle hygiejniske krav er, at arbejdsdragten skal opbevares, renholdes og vedligeholdes af arbejdsstedet.

Plejecenter Løsning herunder Produktionskøkkenet i Løsning råder hverken lovgivnings- eller hygiejnemæssigt over tilstrækkelige omklædningsfaciliteter til betjening af 110 kvinder og 23 herrer. Til rådighed er ca. 26 m2 i de eksisterende omklædningsfaciliteter.

Arbejdstilsynet har i 2014 besøgt Løsning Plejecenter henholdsvis den 8. og 11. september, hvor omklædningsfaciliteterne blev besigtiget. I den forbindelse meddelte Arbejdstilsynet et mundtligt påbud om, at Hedensted Kommune skal finde en permanent løsning på de arbejdsmiljømæssige problemer med manglende omklædningsfaciliteter. Arbejdstilsynet har ved skrivlese af 24. november 2014 sendt oplysninger til høring med svarfrist for eventuelle bemærkninger inden den 8. december 2014, hvorefter Arbejdstilsynet træffer endelig afgørelse på baggrund af beskrivelserne. 

Senior Service har i samarbejde med Intern Byg undersøgt forskellige muligheder for udvidelse af omklædningsfaciliteter, ombygninger/anvendelser af plejeboliger indenfor eksisterende fysiske rammer samt ny tilbygning henset til Arbejdstilsynets krav om minimum 1 m2 pr. person. Undersøgelsens resultat nødvendiggør en tilbygning på 117 m2 som en vinkelbygning i forlængelse af det kommunale serviceareal og udformet i samme arkitektoniske stil som de øvrige bygninger. Ved denne placering tages der hensyn til, at beboerne ikke forstyrres døgnet rundt af personaletrafikken frem og tilbage til dameomklædningsfaciliteterne. Bygningens placering på grunden vil fortsat give sollys og luft over til den anden vinkelbygning "Rosen", som rummer 19 plejeboliger (korttidspladser).

De eksisterende omklædningsfaciliteter vil blive renoveret og istandsat til efterfølgende at kunne anvendes som herreomklædning for pleje- og køkkenpersonale og chauffører samt tøjdepot til rent tøj. Udgifterne hertil er minimale og afholdes af den samlede anlægsbevilling.

Det økonomiske overslag indeholder udgifter til håndværker og murværk, ombygning, projektering inklusiv tilsyn, inventar herunder 133 stk. skabe, bænke og depothylder, forsikringer, uforudsete udgifter, retablering af haveanlæg og etablering af P-areal ved ny personaleindgang. Dertil kommer udgifter til køb af jord, landinspektør, ejendomsmægler anslået til ca. 200.000 kr.

Der foreligger ikke en lokalplan for området, hvorfor Kommuneplanen er gældende. Ifølge Hedensted Kommunes Plan og Byg er der ikke noget til hinder for byggeriet, idet bebyggelsesprocenten ikke kommer over 40. Bebyggelsesprocenten inklusiv tilbygningen vil udgøre 34. I forhold til BR10 (Bygningsreglementet) Kap. 2 er der taget hensyn til højde og afstande i forhold til skel, og forskellige brandforhold løses i forbindelse med projekteringen. I forslaget til byggeprojektet, er der ligeledes taget højde for nye adgangs- og parkeringsforhold, således der ikke sker en uforsvarlig og eller uhensigtsmæssig indskrænkning af antal p-pladser ved plejecentret.

I forarbejderne til projektet med omklædningsfaciliteter ved Løsning Plejecenter har Senior Service rettet henvendelse til Østjysk Boligselskab af 1976 (ØB), da ejerforholdene ved plejecentret er kompliceret opdelt i ejerforeninger. Grunden ejes i et fællesskab, og panthaverne skal acceptere, at grunden anvendes til formålet. Salg af jorden til Hedensted Kommune skal behandles og godkendes på et bestyrelsesmøde i ØB efter ansøgning fra kommunen. Det betyder, at der skal foretages en opmåling af jorden ved landsinspektør, vurdering af grund samt relation af lån eventuelt med øget garantikrav. Bestyrelsen orienteres forlods om projektet på førstkommende møde i december og forudsat, at modellen kan godkendes, vil det ikke give anledning til bemærkninger, når formalierne er overholdt.

Det forventes, at tilbygningen kan ibrugtages omkring 1. juli 2015, idet projekt og udbud vil kunne finde sted i perioden januar til februar med byggeperiode fra marts til og med juni 2015. Tidshorisonten afhænger dog af, at alle formalier omkring projektet ikke forsinkes.

Såfremt tidsplanen skal kunne overholdes, anbefales det at udbyde arbejdet i hovedentreprise blandt 3-4 håndværksmestre.

I forbindelse med den endelige projektering og igangsættelse af tilbygningen og renovering af de eksisterende omklædningsrum vil Intern Byg, Hedensted Kommune blive inddraget.

Kommunikation

Intern Byg, områdeleder og personale på Plejecenter Løsning samt beboere på plejecentret informeres. Beboer- og pårørenderådet, beboere i de omkringliggende ældreboliger, Seniorrådet samt eksterne samarbejdspartnere bør ligeledes informeres. Østjysk Boligselskab af 1976 indgår som part i det videre projektarbejde.

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse § 40 som bestemmer, at bevillingsmyndigheden er hos Byrådet.

Arbejdstilsynet - Velfærdsforanstaltninger ved skiftende arbejdssteder, AT-meddelelse nr. 1.03.1, september 1998.

Arbejdstilsynet - Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning nr. 96 af 13. februar 2001, Kapitel 11.

Arbejdsministeriets bekendtgørelse om skiftende arbejdssteder nr. 290 af 5. maj 1993.

Vejledning om arbejdsdragt indenfor sundheds- og plejesektoren nr. 9204 af 07. juni 2011.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGA facader
• BILAGA oversigtsplan
• BILAGA stueplan
• BILAGØkonomisk overslag - omklædning Løsning plejecenter
• BILAGHøring om omklædningsfaciliteter ved Løsning Plejecenter - Arbejdstilsynet, syd

Beslutningstema

Der orienteres om status på projekt Højtoften, og der tages stilling til en aftale om at udvide muligheden for fælles transport, således det gælder for alle beboerne på Højtoften indtil ultimo 2015 eller til ordningen er blevet evalueret medio 2016.

Økonomi

De marginale, øgede udgifter vil blive afholdt inden for det samlede budget på Højtoften.

Historik

Det er aftalt at gennemføre et projekt om fælles drift af bofællesskab og plejecenter på Højtoften i Lindved.

Sagsfremstilling

Projektbeskrivelse

Der vil blive udarbejdet en kort projektbeskrivelse, med udgangspunkt i to formål:

1.    At beboerne på Højtoften har rammerne og støtten til at leve et kvalitetsfyldt og sundt liv.

2.    At skabe erfaringer med og viden om udvikling og drift af plejecenter og bofællesskab i samme organisatorisk enhed.

Dette som et input til overvejelser, om der på sigt også kan og bør ske et lignende samarbejde andre steder i og uden for Hedensted Kommune.

Ledelse

Det er indtil videre aftalt, at den nuværende leder af Bofællesskabet Frydenlyst, Maja Ryom Glitzky, bliver leder af Højtoften. Dorthe H. Storgaard bliver supervisor og ledelseskonsulent. Hun sikrer, at der leves op til de sundhedsfaglige krav. Marianne Dalsgaard bliver overordnet leder.

Transport

I forbindelse med genhusning af borgerne fra DGP på Højtoften fik disse længere til Hedensted by, hvor de var vænnet til at komme. Borgerne fik tilsagn om, at de i en periode ville blive tilbudt vederlagsfri transport til Hedensted i forbindelse med de nødvendige gøremål, så som lægebesøg, indkøb og petanque, i den udstrækning at det blev dyrere. Der eksisterer i øjeblikket en bus, som borgerne betaler til. En opgørelse fra juli – november 2014 viser, at der i gennemsnit pr. måned bliver brugt ca. 2.000 kr. til transport fra bofællesskabet side. I forbindelse med enkelte borgeres transport til beskæftigelse betaler henholdsvis Jobcentret og Støttecenter Fønix deres egne busser.

Hvis opgaven prioriteres vil Hedensted Kommunes koordinator for transportområdet i samarbejde med de relevante kerneområder ultimo 2015 komme med udspil til ny model for mere samkørsel og koordineret transport i hele kommunen. Det er sandsynligt, at de nye løsninger også vil kunne dække behovet for beboerne på Højtoften med deres ønske om transport til Hedensted by.

I forbindelse med flytningen har der hersket usikkerhed blandt nogle af de pårørende om, i hvor lang tid tilbuddet om transport til Hedensted by vil blive ved med at gælde for beboerne. Beboerne på den gamle plejecenterdel har meget sjældent mulighed for transport til Hedensted by eller andre steder.

Da økonomien til transport er marginal samtidig med at den samlede livskvalitet for borgerne som resultat af transporten vurderes at være meget høj, indstilles det til, at tilbuddet om transport for beboerne på det gamle bofællesskab på Højtoften udvides til at gælde alle beboerne på Højtoften indtil en eventuel ny, fælles, kommunal løsning kan træde i kraft på transportområdet, eller indtil, at ordningen er blevet evalueret. Tilbuddet der gælder, er et fællestilbud og afhængigt af behovet, det vil sige ca. to gange ugentligt.

Træning

Siden udvalget for Social Omsorg var på besøg på Højtoften er der blevet arbejdet på at finde en løsning med at skabe faciliteter til fysisk træning for Højtoftens beboere. Løsningen går ud på, at inddrage en lille del af et fællesareal på Højtoften. På den måde går træningen ikke ud over kapaciteten på Højtoften, hvis der for eksempel skulle have været brugt en ældrebolig til formålet.

MED-struktur

Der samarbejdes i øjeblikket med HR for at få stablet en ny samarbejdsstruktur i MED-systemet på benene.

Eksternt panel

Fagpersoner i KL er interesseret i at høre mere om ideen med fælles plejecenter og bofællesskab. De har foreslået, at der eksempelvis kunne nedsættes et eksternt panel af videns-personer, som løbende kan rådgive eller sparre med kommunen i forsøget. Eksempelvis personer med viden om aldring og sundhed. Det vurderes umiddelbart, at der kan rejses ekstern finansiering til denne del af projektet.

Fleksibilitet ift. visitationskriterier

Hvis vi skal vedligeholde og skabe nogle gode forudsætninger for fleksibelt at optage henholdsvis ældre plejekrævende og udviklingshæmmede borgere, vil det sandsynligvis udfordre vores nuværende visitation. Derfor overvejes det, om projektet skal have særlige rettigheder i at påvirke, hvem, der visiteres – hvornår til Højtoften. Der er enighed om, at de nuværende visitationskriterier

Evaluering

Projektet evalueres i forbindelse med evalueringen af hele den ny organisation i Social Omsorg. Når projektbeskrivelsen er udarbejdet, vil der kort efter, blive udarbejdet et evalueringsdesign. Evalueringen vil som udgangspunkt rumme to elementer. Dels en monitorering af centrale faktorer som: Visitation, boliger (også ældreboliger omkring Højtoften), ledelse, fagligheder, kapacitet, økonomi, frivillighed og aktiv medborgerskab, vagtdækning, træning, tilsyn (embedslægen og Socialtilsyn Midt), kost, beskyttet beskæftigelse, aktivitetstilbud, ferier og transport. Og dels en mere grundig vurdering af: Etablering af nye samarbejdsrum mellem faggrupper, borgere, pårørende mv. som grundlag for at møde borgerne på en ny og endnu mere samskabende måde.

Administrationen indstiller,

Beslutningstema

Der skal tages stilling til bevilling til udbygning af akutteam i hjemmesygeplejen.

Økonomi

Kommunerne fik i Økonomiaftalen for 2015 et permanent løft på 350 mio. kr. til understøttelse af fælles mål og indsatsområder i sundhedsaftalerne. Hedensted Kommunes andel heraf udgør 2,75 mio. kr., som er indarbejdet på indtægtssiden. I forbindelse med budgetlægningen for 2015 besluttedes ikke at indarbejde beløbet på udgiftssiden, men at der i konkrete tilfælde og efter velbegrundet ansøgning kan frigives midler finansieret af bufferpuljen.

Udgiften til udvidelse af kommunens akutteam udgør 2.300.000 kr. i 2015 og 3.060.000 kr. i 2016 og overslagsår. Sygeplejen har mulighed for at medfinansiere 360.000 kr. pr. år. Byrådet ansøges om varig bevilling fra bufferpuljen på 1.940.000 kr. i 2015 og 2.700.000 kr. i 2016 og overslagsårene. Bufferpuljen udgør ca. 8,6 mio. kr. i 2015 og årene frem og vil efter en bevilling til akutteam på hhv. 1,94 mio. kr. i 2015 og 2,7 mio. kr. i 2016 og overslagsår udgøre ca. 6,66 mio. kr. i 2015 og 5,8 mio. kr. i 2016 og årene frem.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

Historik

I økonomiaftalen for 2015 mellem regeringen og KL er afsat midler til en styrkelse af sundhedsområdet svarende til 2,75 mio. kr. i Hedensted Kommune. Midlerne skal understøtte bestræbelserne på at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen med afsæt i de nye Sundhedsaftaler. Regeringen og KL fordrer i økonomiaftalen, at der opstilles fælles målsætninger i Sundhedsaftalerne indenfor:

• Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser
• Færre forebyggelige indlæggelser
• Færre uhensigtsmæssige korttidsindlæggelser
• Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene.

I Sundhedsaftalen 2015-2018, der blev behandlet på møde i Udvalget for Social Omsorg den 6. oktober 2014, forudsættes, at midlerne fra økonomiaftalerne mellem regeringen, regioner og kommuner allokeres til sundhedsopgaven, og at der sker et løft i den patientrettede forebyggelse. Aftalen bygger på tre visioner for et fælles sundhedsvæsen:

• Et sundhedsvæsen på borgerens præmisser
• Sundhedsløsninger tæt på borgeren
• Mere lighed i sundhed.

Akutberedskabet løftes nu af henholdsvis en dagsygeplejerske, der er dedikeret til opgaven i hjemmesygeplejen i dagtimerne kl. 7-16 og en sygeplejerske i akutteam kl. 16-23.30. Der er ikke akutberedskab om natten. Akutteamet er et to-årigt projekt, vedtaget af Udvalget for Social Omsorg den 3. februar 2014. Projektet udløber pr. 31. maj 2016, hvor projektet evalueres med henblik på permanentgørelse.

Sagsfremstilling

Sundhedsaftalen lægger op til en fortsat udbygning af de kommunale akutfunktioner, således at kommunerne kan levere indsatser inden for få timer, døgnet rundt, alle ugens dage. Akutfunktionen skal varetage særlige plejeopgaver; dels en proaktiv indsats med henblik på at forebygge forværring af sygdom, dels pleje efter udskrivelse, hvor borgeren fortsat har komplekse pleje- og pasningsbehov. Sundhedsaftalen er værdibaseret, hvilket bl.a. betyder, at der ikke er varslingsfrister i forbindelse med udskrivelse fra hospital. Kommunerne skal kunne hjemtage borgerne akut.

Der er overordnet to målgrupper for akutberedskabet:

1. Borgere, som i forvejen har kontakt til hjemmesygeplejen, og hvor hjemmesygeplejen vurderer, at der er behov for akutfunktionens kompetencer med henblik på at forebygge indlæggelse.
2. Borgere, der efter udskrivelse fra hospital har behov, der kræver særlige kompetencer hos hjemmesygeplejen. Behandlingsplan udarbejdes af hospitalet.

Eksempler på opgaver, der kan varetages, er:

• Observation af akut opstået sygdom eller akut forværring af sygdom
• Væske og ernæringsterapi, herunder sondeernæring
• Inhalationsbehandling og iltterapi
• Kateteranlæggelse og -pleje
• Intravenøs behandling og medicinadministration.

Akutteamet igangsætter akutte pleje- og behandlingsforløb for borgeren/ patienten i eget hjem. Akutteamet udvides til at kunne varetage flere opgaver og døgndækkende således, at akutteamet bemandes med en ekstra akutsygeplejerske i dagtimerne, i alt to aftensygeplejersker og en natsygeplejerske. Styrkelsen af akutberedskabet vil medføre øgede muligheder for forebyggelse af indlæggelser. Ved døgndækkende akutberedskab kan der gives flere IV-behandlinger med en frekvens, der også omfatter nattimerne og sættes øget fokus på faldforebyggelse og tidlig opsporing af begyndende sygdom. Det udvidede Akutteam forventes at kunne opstartes den 1. april 2015.

Akutteamet vil ikke kunne varetage opgaver, der kræver at borgeren er under observation. Sådanne indsatser vil kunne løftes ved etablering af akutpladser. Økonomiberegninger på etablering af to akutpladser viser imidlertid, at udgiften hertil vil andrage ca. 4,5 mio. kr.

Besparelsespotentiale:

Regionen har opgjort antallet af forebyggelige indlæggelser i første halvår 2013 og 2014 fordelt på kommuner. I foråret 2013 havde Hedensted Kommune et antal forebyggelige indlæggelser svarende til gennemsnittet, mens antallet i foråret 2014 var væsentligt over gennemsnittet. Såfremt Hedensted Kommune kan nedbringe antallet til gennemsnittet svarende til en reduktion på 51 patienter pr. halvår og det antages, at en indlæggelse koster 5.500 kr. i kommunal medfinansiering, udgør besparelsen 1,2 mio. kr. pr. år. Budgettet til den aktivitetsbestemte medfinansiering blev i budget 2015 reduceret med 1,5 mio. kr. i forhold til det udgiftsniveau, som KL har vurderet vil påhvile Hedensted Kommune, og budgetudfordringen på medfinansieringen vil herefter kun udgøre 0,3 mio. kr.

Færdigbehandlede patienter opgøres særskilt i den aktivitetsbestemte medfinansiering. Udgift hertil udgjorde i 2013 226.000 kr. En del af disse vil muligvis kunne hjemtages ved øget akutberedskab.

Udgiften til Hospice varierer meget, og der vil være stor variation i, hvor stor en besparelse, der kan opnås ved løft af dele af opgaven i hjemmesygeplejen.

Genindlæggelser: Hedensted Kommune har i de første 10 måneder af 2014 haft 519 indlæggelser, hvor selvsamme borgere har været indlagt med samme diagnose højst 30 dage før (=genindlæggelse). De 519 genindlæggelser vedrører i mindre grad 0-35 årige, i nogen grad 35-64 årige og i høj grad 65+ årige. Disse genindlæggelser har kostet Hedensted Kommune 4,1 mio. kr. ind til videre i 2014. Diagnoserne som der oftest sker genindlæggelser på er hjertesygdomme, lungebetændelse og KOL samt diffuse lidelser.

Korttidsindlæggelser (0 dage): Hedensted Kommune har i de første 10 måneder af 2014 haft 956 indlæggelser (excl. genindlæggelser), hvor udskrivningen er sket samme dag. De 956 korttidsindlæggelser vedrører alle aldersgrupper – ca. 250 heraf vedrører 65+ årige, og disse har ind til videre kostet Hedensted Kommune ca. 1,7 mio. kr. i 2014. Diagnoserne som der oftest sker korttidsindlæggelser på er som ved genindlæggelserne hjertesygdomme, lungebetændelse og KOL samt diffuse lidelser. 

Administrationen indstiller,

Beslutningstema

Der orienteres om følgende sager:

• Fritagelser og tilmeldinger til digital Post pr. 1. november 2014 jf. bilag
• KKR Midtjylland indbyder til konference den 12. januar 2015 om "Vidensunderbygget social indsats - muligheder for fælles mål og samarbejde"

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGFritagelser og tilmeldinger til Digital Post pr. 1. november 2014
• BILAGInvitation Januarkonference 2015 - Vidensunderbygget social indsats

Beslutningstema

Drøftelse af punkter til næste møde

• Udbud af frit valg
• Orienteringssag om hjerneskadeprojekt
• Orienteringssag om tidlig opsporing
• Orienteringssag om velfærdsteknologi
• Kuren i Juelsminde
• Analyse omkring rekruttering til sundhedstjek
• Aktivitetsbestemt medfinansiering

Beslutningstema

Orientering - Budgetopfølgning september 2014- opsamling- hvordan forventes regnskab 2014 at holde i forhold til budgettet.

Bilag

• BILAGMånedsopfølgning september måned 2014