Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til ændring af visitationsregler med henblik på opfyldelse af pasningsgaranti.
Byrådet besluttede på møde 15. december 2021 den seneste ændring af pladsanvisningens retningslinjer.
Retningslinjerne kan ses i bilaget 'visitationsregler for dagtilbud'.
Det følger af Dagtilbudslovens §23 stk. 3 vedr. pasningsgaranti, at kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise plads i et alderssvarende dagtilbud (daginstitution, dagpleje m.fl.) til alle børn i aldersgruppen over 26 uger og indtil barnets skolestart.
Hvis der anvises en plads i andet tilbud end ønsket, følger det af Dagtilbudslovens §27, c stk. 3, at forældre kan lade barnet blive stående på en venteliste, selv om barnet som følge af pasningsgarantien har fået en plads i et andet dagtilbud.
Hedensted Kommune er omfattet af Dagtilbudslovens regler om pasningsgaranti. Det betyder, at et barn er garanteret en plads i et alderssvarende dagtilbud i dagpleje, vuggestue eller børnehave. Pasningsgarantien gælder en aldersvarende plads i hele kommunen.
I Hedensted Kommune er det besluttet, at alle børn er garanteret en plads inden for eget eller nærmeste skoledistrikt.
I lyset af det fortsat stigende børnetal kombineret med, at det stort set er umuligt at rekruttere dagplejere, vil det fra september 2022 ikke være muligt at anvise plads inden for eget eller nærmeste skoledistrikt for alle børn. En videreførelse af de nuværende visitationsregler mht. eget/nærmeste distrikt vil ikke kunne realiseres. Konsekvensen heraf bliver, at det undtagelsesvis vil være nødvendigt at anvise en plads uden for eget eller nærmeste skoledistrikt for at opfylde pasningsgarantien.
På den baggrund ser administrationen det nødvendigt, at visitationsreglerne ændres, så det fremadrettet fremgår, at der tilstræbes en plads inden for eget eller nærmeste skoledistrikt.
Af vedlagte bilag fremgår distriktsvise opgørelser, som situationen forventes at se ud til september og januar.
Dagtilbud informeres om beslutning.
Dagtilbudslovens §23
at | udvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende, at visitationsreglerne ændres, så der fremadrettettilstræbes en plads inden for eget eller nærmeste skoledistrikt. |
Udvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende, at visitationsreglerne ændres, så der fremadrettet tilstræbes en plads inden for eget eller nærmeste skoledistrikt.
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til et forslag om at etablere skoletilbud for børn, der er fordrevet fra Ukraine.
Udgifter som følge af forslaget udgør 680.000 kr. i 2022 og 960.000 kr. i 2023. Tilbuddet finansieres indenfor Udvalget for Lærings driftsramme, da der er ikke i budget 2022 og 2023 er afsat midler til tilbuddet.
Regeringen og KL er enige om at følge udviklingen tæt og håndtere de økonomiske merudgifter, også i forhold til serviceområderne, i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2023.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Juelsminde Skole har på baggrund af det stadigt stigende antal indskrevne elever fra Ukraine fremsendt vedlagte henvendelse.
Folketinget vedtog den 19. maj 2022 Lov om kommunale særlige grundskoler for børn og unge, der er fordrevet fra Ukraine. Med loven gives øget fleksibilitet til kommunerne, så den enkelte kommune kan identificere de bedst mulige lokale løsninger. Lokal fleksibilitet skal give kommunerne mulighed for at op- og nedskalere tilbud efter behov. Loven giver fleksibilitet til lokalt at organisere grundskoletilbuddet til fordrevne børn fra Ukraine i overensstemmelse med kommunale prioriteringer, ønsker og behov.
Ordningen vil skulle tilpasses den nuværende situation og giver mulighed for, at undervisningssproget ikke behøver at være dansk - med undtagelse af undervisning i faget dansk - og at større dele af undervisningen kan foregå virtuelt, herunder ved brug af eventuelt materiale fra det ukrainske undervisningsministerium. Herved sikres trygge rammer og bevarelse af tilknytning til ukrainsk sprog og kultur, hvor eleverne tilegner sig de nødvendige kompetencer til at indgå i det danske samfund i den tid, de er her, samtidig med at de bevarer de bedste forudsætninger for en snarlig hjemkomst til Ukraine. Samtidig kan muligheden for undervisning på ukrainsk eller engelsk sikre, at den faglige udvikling ikke sættes unødigt tilbage for fordrevne fra Ukraine, der endnu ikke mestrer det danske sprog. Elever kan vælge at skifte til den almene undervisning, så snart de vurderes at kunne deltage i den almindelige undervisning med yderligere undervisning i dansk som andetsprog.
Særlige grundskoletilbud for børn, der er fordrevet fra Ukraine, omfattes ikke af folkeskolelovens bestemmelser, men undervisningen vil skulle stå mål med folkeskolens undervisning. Der stilles ikke krav om eksempelvis undervisningstimetal, fagrække, læreplaner (Fælles Mål), kvalifikationskrav til lærere og holddannelse m.v.
Loven indebærer et delegationsforbud, hvormed Kommunalbestyrelsen på et møde skal træffe beslutning om forhold vedr. økonomi, struktur, klassetrin, antal skoledage mv.
Administrationen har i vedlagte notat udarbejdet forslag til mål og rammer for et særligt kommunalt grundskoletilbud i Juelsminde for børn, der er fordrevet fra Ukraine. Forslaget indebærer ansættelse af 3 lærere til etablerering af 2 særlige klasser og til at understøtte udslusning fra de særlige klasser til almenklasser.
Administrationen kan oplyse, at der på kommunens øvrige skoler pt. er så få ukrainske elever, at der ikke her er grundlag for at etablere særligt kommunalt grundskoletilbud.
Juelsminde Skole informeres om beslutningen.
L 201 Lov om kommunale særlige grundskoler for børn og unge, der er fordrevet fra Ukraine.
at | udvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at imødekomme anmodning fra Juelsminde Skole. |
at | udvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende de foreslåede mål og rammer for et særligt skoletilbud for børn, der er fordrevet fra Ukraine. |
at | finansiering sker som beskrevet under Økonomi. |
Udvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at imødekomme anmodning fra Juelsminde Skole.
Udvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende de foreslåede mål og rammer for et særligt skoletilbud for børn, der er fordrevet fra Ukraine.
Finansiering foreslåes udmøntet som beskrevet under Økonomi.
Rune Mikkelsen tager forbehold for punktet.
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til etablering af skolepatrulje ved Hedensted Skole, Øster Ringgade.
Intet. Der er ikke behov for opsættes vejtekniske foranstaltninger og Hedensted Skole indkøber det lovpligtige skolepatruljeudstyr inden for egen ramme.
Hedensted Skoles bestyrelse anmoder om, at kommunalbestyrelsen godkender oprettelse af skolepatrulje ved Øster Ringgade.
Øster Ringgade er en trafikkeret vej, og skolebestyrelsen ønsker gennem etablering af skolepatrulje at øge sikkerheden for de mange elever, som er bosat øst for Øster Ringgade. Samtidig er det bestyrelsens håb, at et større antal elever vil gå eller cykle til/fra skole. Ansøgningen fra Hedensted Skole fremgår af bilag ’Ansøgning til Kommunalbestyrelsen vedr. skolepatrulje maj 2022’
Skolepatruljer oprettes i et samarbejde mellem politiet, kommunen og skolen. Ved oprettelse er der følgende ansvarsområder:
Politiet har besigtiget de stedlige forhold, og der vurderes ikke at være behov for investeringer i vejforløb, fortove mv. Der skal derfor ikke opsættes vejtekniske foranstaltninger.
Den endelige beslutning om oprettelse af en skolepatrulje træffes af Kommunalbestyrelsen for kommunale skolers vedkommende.
Hedensted Skole orienteres om Kommunalbestyrelsens beslutning.
I henhold til færdselslovens § 3, stk. 3, påhviler det politi og vejmyndigheder efter samråd med skolerne at træffe foranstaltninger til at beskytte børnene mod farerne fra den kørende trafik på deres vej til og fra skolen.
at | ansøgning om oprettelse af skolepatrulje ved Hedensted Skole, Øster Ringgade sendes til godkendelse ved kommunalbestyrelsen |
Ansøgning om oprettelse af skolepatrulje ved Hedensted Skole, Øster Ringgade sendes til godkendelse ved Kommunalbestyrelsen.
Der skal tages stilling til udvalgets deltagelse i diverse kurser, møder mv.
Deltagelsen er - for så vidt der er deltagerbetaling - indeholdt i budgettet.
Byrådet har den 28. januar 2014 besluttet, at såfremt der gives kørselsgodtgørelse til kurser, møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Byrådets retningslinjer for vederlag og godtgørelser).
Der er følgende arrangementer i kalenderen:
at | udvalget beslutter, om der skal være deltagelse i ovenstående arrangement og i givet fald, hvem der deltager. |
Afbud fra Kim Tuominen. Resten af Udvalget for Læring deltog.
Til orientering
Orientering taget til efterretning.
Referatet godkendes digitalt.
.
Orientering om hvordan forbruget forventes at holde i forhold til budgettet.
Fremgår under sagsfremstilling
April-opfølgningen viser, jfr. vedlagte bilag, at de korrigerede budgetter under ét forventes overholdt. På Social Omsorg skønnes dog p.t. et merforbrug på netto 4 mio. kr., der kan tilskrives, at en budgetoverskridelse på det specialiserede voksenområde ikke for nuværende fuldt ud modsvares af tilsvarende mindreforbrug på udvalgets øvrige områder.
Skolernes tilbagemeldinger til april-opfølgningen udviser samlet et merforbrug på 12,5 mio. kr. som primært er forårsaget af merudgifter til segregering af elever, men udvalgsområdet forventer samlet set et mindreforbrug, da dette merforbrug opvejes af puljemidler på centrale konti.
På anlægsområdet forventes p.t. et merforbrug på 49 mio. kr., hvor der i marts-opfølgningen blev skønnet et merforbrug på 68 mio. kr. Reduktionen i merforbruget er baseret på et forbedret estimat over de salsgsindtægter, der forventes opnået i indeværende år.
at | Udvalget drøfter månedsopfølgningen inden for eget område og tager den til efterretning. |
Orientering taget til efterretning.
Drøftelse af forslag til udviklingsområder i Rammeaftale 2023-2024.
Ingen bemærkninger.
Ingen bemærkninger.
Baggrund
Kommunerne og regionen i Midtjylland indgår hvert andet år en rammeaftale om samarbejdet på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Formålet med rammeaftalen er at sikre fælles principper for styring og udvikling af det sociale område på tværs af kommuner og region.
KKR Midtjylland udarbejder i det kommende halvår et udkast til en rammeaftale for perioden 2023-2024, som efterfølgende sendes til godkendelse i alle byråd og i regionsrådet. Kommuner og region gives mulighed for at indsende input til de foreslåede udviklingsområder til brug for udarbejdelsen af rammeaftalen.
Sagsfremstilling
Det er kommunernes ansvar at koordinere det specialiserede social- og specialundervisningsområde i samarbejde med regionen. Denne koordination foregår via rammeaftalen, som indeholder aftaler om fælles udviklingstiltag, kapacitet og styring på det sociale område.
Området omhandler tilbud til borgere med fysiske og mentale handicaps eller psykiske lidelser, hvor kommunerne sammen med regionen i regi af rammeaftalen skal sikre, at der er den nødvendige kapacitet i regionen som helhed i form af fx botilbud. En række af botilbuddene har en faglig specialisering, der gør, at det ikke er fagligt og økonomisk bæredygtigt, at alle kommuner fx opretter tilbud til en bestemt målgruppe.
Det er en vigtig del af processen, at kommuner og region giver input og bemærkninger til udviklingsområderne for den nye rammeaftale, da aftalen efter godkendelse skal omsættes til konkrete tiltag for borgerne, der er tilknyttet det sociale område. De midtjyske byråd samt regionsrådet har derfor mulighed for at afgive bemærkninger til den kommende rammeaftale. KKR Midtjylland behandler herefter det endelige udkast til Rammeaftale 2023-24 i november, hvorefter det sendes til endelig godkendelse i Byråd og Regionsråd i slutningen af 2022.
Forslag til udviklingsområder
Forud for KKRs drøftelse af mulige udviklingsområder har der været gennemført en rundspørge hos de 19 midtjyske kommuner, hvor kommunerne har haft mulighed for at give input til udviklingsområderne.
På den baggrund foreslår KKR at udviklingsområderne i den nuværende rammeaftale, ”Den nære psykiatri” samt ”Borgere med komplekse udfordringer”, fortsætter som udviklingsområder i Rammeaftale 2023-24.
Den nære psykiatri
De seneste tal fra ”Hvordan Har Du Det”- undersøgelsen, der er den nationale sundhedsprofil, viser en generel negativ tendens i den mentale sundhed. Tendensen ses bredt i befolkningen, men især hos unge i alderen 16-24-årige.
KKR vil med udviklingsområdet ”Den nære psykiatri” fortsat arbejde med den brede trivselsdagsorden og med indsatser for svært psykisk syge borgere. Der er særligt fokus på at skabe fælles løsninger, der kan forebygge og hjælpe børn og unge i mistrivsel, og vi skal blive klogere på, hvorfor så mange unge medborgere har ”ondt i livet”.
I rammeaftalen skal der arbejdes med at skabe sammenhæng og sammenhængende løsninger mellem det almene børneområde og det specialiserede område. Derfor er det netop vigtigt, at alle parter er med til at finde og udbrede de gode løsninger.
Der er i Midtjylland en praksis for at arbejde tæt sammen om at finde fælles løsninger. De 19 midtjyske kommuner, Region Midtjylland, PLO-Midtjylland samt bruger- og pårørendeforeninger har således siden 2018 sat ekstra fokus på den nære psykiatri med Alliancen om den nære psykiatri i Midtjylland. Dette samarbejde vil være et fokus i udviklingen af den nære psykiatri, som også er et prioriteret indsatsområde i Sundhedsaftalen.
Borgere med komplekse udfordringer
Kommunerne peger på, at der fortsat er udfordringer med en række målgrupper indenfor både børne- og voksenområdet med komplekse udfordringer. Der peges på følgende målgrupper, hvor der kan være behov for at udvikle tilbudsviften:
• Børn og unge med komplekse udfordringer, herunder autisme, dobbeltdiagnoser generelt, multihandicap, flere funktionsnedsættelser mv.
• Børn og unge med høj grad af udadreagerende adfærd
• Voksne med komplekse udfordringer, typisk forskellige kombinationer af fx autisme, udadreagerende adfærd, psykiatriske problemstillinger, misbrug, dobbeltdiagnoser, udviklingshæmning og hjerneskade
• Voksne udviklingshæmmede borgere. Eksempelvis domfældte borgere med udviklingshæmning, borgere med udviklingshæmning og misbrug samt borgere med udviklingshæmning og psykiatrisk lidelse, der har behov for skærmning
For at understøtte udviklingsområderne foreslår KKR, at der i den kommende rammeaftaleperiode skabes øget fokus på kapacitetsplanlægning på tværs af de midtjyske kommuner og region. Dette forudsætter, at der arbejdes med kvalificering af fælles datagrundlag for at skabe overblik og beslutningsgrundlag ift., hvordan kommuner og region kan imødekomme efterspørgslen og kapacitet på længere sigt. Dette skal eventuelt ske i et mere forpligtende samarbejde mellem kommuner og/eller mellem kommuner og region.
Nationale reformer
Endelig anbefaler KKR, at den kommende rammeaftale har fokus på og adresserer betydningen af de nationale reformer, der er på vej på det sociale område i form af evalueringen af det specialiserede socialområde, psykiatriens 10 års plan og ”Børnene først”.
Note: Den nuværende rammeaftale er vedhæftet som bilag.
Ingen bemærkninger.
Ningen bemærkninger.
at | forslag til udviklingsområder i Rammeaftale 2023-2024 drøftes, og at eventuelle input viderebringes til KKR Midtjylland. |
Punktet drøftet. Ingen yderligere kommentarer.
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til udkast til Kommunalbestyrelsens strategi for 2022-2025.
Kommunalbestyrelsens strategi for 2022-2025 har ikke økonomiske konsekvenser i sig selv, men der vil være indsatser, der på baggrund af strategien og udvalgenes egne fokusområder, skal iværksættes. Udgiften til disse indsatser afholdes indenfor udvalgenes egne budgetter.
Pr. januar 2022
blev der sammensat en ny kommunalbestyrelse, som har det overordnede ansvar for kommunens drift og udvikling over de kommende fire år. Kommunalbestyrelsen har til opgave at sikre, at Hedensted Kommune når i mål med de mange ambitiøse målsætninger for kommunen.
For at understøtte dette har Kommunalbestyrelsen gennemført et onboardingforløb og en strategiproces i foråret 2022. Dette er især for at sikre en samlet Kommunalbestyrelse, hvor der er bred opbakning til at løse de udfordringer, vi står i og ser ind i. Det betyder, at der er en sammenhæng i prioriteringerne mellem de enkelte udvalg og fra udvalgene til den samlede Kommunalbestyrelse om, hvordan udfordringerne løses.
Første skridt i processen har indebåret dels en fælles tværgående introduktion til alle udvalgsområder, dels en mere dybdegående indføring for det enkelte udvalg i udvalgenes ansvarsområde. Næste skridt i processen har indeholdt udvalgsseminarer, hvor det enkelte udvalg har udvalgt fokusområder for deres område samt udpeget fokusområder, som udvalget har vurderet var af tværgående karakter. Samtidigt har Kommunalbestyrelsen og de enkelte udvalg også drøftet, hvordan samarbejdet internt i Kommunalbestyrelsen samt med andre aktører i kommunen kan foregå. Onbordingforløbet blev rundet af med et fælles strategiseminar for Kommunalbestyrelsen, hvor fokusområder blev præsenteret, drøftet og set i en sammenhæng på tværs af udvalg og kerneområder. Dette med henblik på at identificere en fælles strategisk retning for Kommunalbestyrelsen for resten af valgperioden, 2022-2025.
På baggrund af strategiprocessen har en enig Kommunalbestyrelse peget på tre strategiske sigtepunkter for denne valgperiode. De tre strategiske sigtepunkter er:
De tre strategiske sigtepunkter er en paraply, som favner udvalgenes fokusområder og sætter en fælles retning for, hvor kommunen som helhed skal bevæge sig hen. De sætter rammen for både Kommunalbestyrelsens arbejde og for arbejdet i hele den kommunale organisation.
Forvaltningen har på baggrund af strategiseminaret for Kommunalbestyrelsen, og de efterfølgende drøftelser i de enkelte udvalg, udarbejdet et udkast til Kommunalbestyrelsens strategi for 2022-2025.
Strategien er bygget op af:
Som bilag er endvidere vedlagt en oversigt over sammenhængen mellem de tre strategiske sigtepunkter og udvalgenes fokusområderne.
I strategien er der lagt op til, at der i de enkelte udvalg vil ske en løbende afrapportering på strategien og fokusområderne hen over året som en indlejret del af udvalgenes årshjul.
Der er endvidere lagt op til, at der i Kommunalbestyrelsen vil ske en løbende, datainformeret opfølgning. På baggrund af tilbagemeldinger fra udvalgene vil Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen således blive forelagt et oplæg til en rapport med politisk ledelsesinformation med udgangspunkt i strategiske sigtepunkter og fokusområder i løbet af 3. kvartal 2022. Rapporten vil fremadrettet blive opdateret hvert kvartal. Derudover lægges der op til en mere uddybende opfølgning for Kommunalbestyrelsen, hvor både kvalitative og kvantitative data skal hjælpe med at sandsynliggøre, at vi er på rette vej i forhold til den retning, der er sat – ligesom det skal hjælpe os med at justere retningen, når det er nødvendigt.
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, hvor ofte Kommunalbestyrelsen vil genbesøge strategien samlet set – hvorvidt det fx skal ske halvårligt eller årligt.
at | Kommunalbestyrelsen godkender Kommunalbestyrelsens strategi for 2022-2025. |
at | der tages stilling til, hvor ofte der skal gives en uddybende opfølgning til Kommunalbestyrelsen, udover den kvartalsvise rapport med data på udvalgte fokusområder. |
Strategien anbefales godkendt. Der ønskes løbende overblik over vækst og bosætning, så dette også kan følges i udvalget af hensyn til løbende kapacitetsjustering.