At Udvalget for Læring tager stilling til om modulkapacitet etableres som eje eller leje med henblik på flere daginstitutionspladser i Hedensted og Tørring.
Økonomisag vedr. anlægsbevilling fremsendes til kommunalbestyrelsens godkendelse på et senere tidspunkt.
Udvalget for Læring besluttede på møde d. 5.9.2022 under pkt 68. Kapacitetsstyring dagtilbud status:
"Orientering taget til efterretning. Udvalget ønsker sagsfremstilling om mulig modulløsning i Hedensted og Tørring på oktober-mødet."
I udvalgte områder i Hedensted Kommune opleves et stadigt stigende pres på den nuværende kapacitet på 0-6 årsområdet. Dels opleves et stigende antal tilflyttere, og dels opleves en stigende sårbarhed i forbindelse med kapacitet på dagplejeområdet, da færre vælger at etablere sig som dagplejer end tidligere. Kapacitetsbehovet har været fortløbende drøftet, og senest på udvalgsmødet d. 5.9.2022 blev udvalget for Læring præsenteret for forvaltningens arbejde med at skabe ekstra kapacitet inden for eksisterende bygningsmasse i de respektive områder. Det har vist sig, at det ikke har været muligt at udvide dagtilbudskapaciteten inden for eksisterende kommunale bygningsmasse, og der er afsøgt adskillige muligheder i relation til private udlejere og foreninger mv.
På baggrund af beslutning i Udvalget for Læring har forvaltningen undersøgt forskellige muligheder i forbindelse med opstilling af moduler til dagtilbudsbrug i henholdsvis Hedensted og Tørring.
Der er beskrevet to løsninger:
1) Midlertidig løsning i lejede moduler (400m2)
2) Midlertidig løsning i købte moduler. Kan flyttes og indgå i et fremtidigt permanent byggeri (400 m2).
Procesplan i forhold til de to løsninger er beskrevet bilag 2
Et indledende økonomisk overslag til udmøntning af forslaget ske sådan som det fremgår af bilag 1.
På baggrund af ovenstående er der således et økonomisk rationale på langt sigt, hvis modulerne købes og indtænkes i et fremtidigt byggeri.
Indtil den endelige placering af en eventuel ny institution er kendt, kan modulerne stilles på punktfundament i forbindelse med eksisterende institutioner. I Tørring vil det være i forbindelse med Myretuen, og i Hedensted vil det være i forbindelse med Lille Dalby. Modulbyggeriet er kvalitativt at sidestille med konventionelt byggeri, men fordelen er, at det er mobilt, og derfor kan flyttes i takt med den generelle procesplan i forbindelse med bygning af permanent byggeri. Modulet kan med andre ord flyttes og indgå som en del af den fremtidige institution.
Læring i Dagtilbud har været i dialog med Team Ejendomme & Service, som oplyser, at et modulbyggeri til fulde lever op til den kvalitet, som gælder ved konventionelt byggeri.
Modulerne opbygges med tre grupperum a´ 42 m2, der hver kan rumme op til 14 vuggestuebørn eller 21 børnehavebørn. Den aktuelle børnetalsprognose viser, at der i distrikt Hedensted er behov for 25 vuggestuepladser 1. april. Derudover er der behov for at skabe en buffer-kapacitet til Lille Dalby for at skabe en bedre sammensætning af vuggestuebørn og børnehavebørn, da den aktuelle sammensætning begrænser i forhold til at optage børn uden for institutionen.
I Tørring er der brug for 20 børnehavepladser, og der er venteliste til vuggestue i både Tørring Børnehus og Myretuen, der i forvejen kører med overbelægning.
Bestyrelserne for de berørte institutioner informeres.
at | moduler anskaffes som beskrevet i løsning 2. |
Udvalget godkender løsning 2 og imødeser sagsfremstiling til novembermødet med henblik på, at kommunalbestyrelsen godkender frigivelse af anlægsmidler.