Udvalget skal drøfte og eventuelt kommentere på udkast til kommissorium for Ungestrategi under §17.4. udvalg.
Byrådet har i forbindelse med godkendelse af ny politisk og administrativ struktur den 23.06.2021 (punkt 114) besluttet at nedsætte et § 17 stk. 4 udvalg med opgaven at udarbejde en strategi for en samlet ungeindsats i Hedensted kommune.
Det fremgår af beskrivelsen af den fremtidige politiske organisering, at der skal udarbejdes en ”Strategi for samlet ungeindsats (2022-23). Der ønskes en styrkelse af indsatsen over for de unge i Hedensted Kommune. Opgaven handler i udgangspunkt om at få lagt en strategi for den samlede ungeindsats – herunder afklaring af målgruppe, opgaver, fremtidige tilbud og indsatser til de unge – og i forlængelse heraf organisering af indsatsen. Udvalget skal afslutte sit arbejde i 2023.”
§17.4. udvalget har udarbejdet et udkast til kommissorium for en kommende, samlet ungestrategi for Hedensted Kommune (se bilag). Kommissoriet sættes på samtlige udvalg til drøftelse og eventuel kommentering.
Ud over kommissoriet er bilaget 'bilag til kommissorium for ungestrategi' vedlagt. Bilaget har status af internt arbejdsdokument (lukket bilag), og vedlægges blot til orientering ift. uddybning af de fire fokusområder, som nævnes i kommissoriet.
§17.4. udvalget gennemgår eventuelt input fra udvalgene inden kommissoriet sendes til godkendelse i kommunalbestyrelsen.
at | udkast til kommissorium for Ungestrategi drøftes og eventuelt kommenteres. |
Udvalget bakker op om kommisoriet. Dog er der en opmærksomhed på vægtningen imellem de 4 temaer, med et ønske om at prioritere de unge som har brug for en ekstra hånd for at være på rette vej.