Udvalget for Læring - Dagsordener og referater
Mødedato: 12. august 2024
Mødested: Hedensted Rådhus mødelokale
Dagsordenpunkter
69. Evaluering af projekt Udvikling af handicapområdet 2022-2023Klik her for at folde ud og læse mere om Evaluering af projekt Udvikling af handicapområdet 2022-2023
Beslutningstema
Orientering om evaluering af projekt Udvikling af Handicapområdet, samt godkendelse af gentagelse af tilfredshedsundersøgelse i 2026 .
Historik
Projektets formål
Formålet med projektet har været at udvikle og implementere de 6 anbefalinger Marselisborg-rapporten kom med, for at højne kvaliteten i sagsbehandlingen samt sikre bedre dialog og samarbejde med borgere og pårørende.
Baggrund for undersøgelsen
Hedensted Byråd besluttede på sit møde den 24. juni 2020 at gennemføre en ekstern undersøgelse af sagsbehandlingen på handicapområdet i kommunen.
Baggrunden for undersøgelsen har været en række kritiske borgerhenvendelser, samt et grundlæggende ønske om at opnå viden om, hvorvidt målene i Hedensted kommunes handicappolitik omsættes til gavn for borgerne i Hedensted Kommune. I kommunens handicappolitik, vedtaget af Hedensted Byråd den 27. marts 2019, står der således bl.a.:
”Den enkelte borger er ekspert i sit eget liv, og vil således opleve, at sagsbehandlingen er individuel, helhedsorienteret, meningsfuld og sammenhængende. Udgangspunktet er altid det individuelle, unikke menneske og dennes håb og drømme for fremtiden. Sagsbehandlingen skal være af høj faglig kvalitet. Dialog, rådgivning og samarbejde er grundstenen. Hedensted Kommune ønsker at styrke samarbejdet mellem borger, pårørende og fagpersonale”
Bilaget ”Fokusområder i Projekt Udvikling af handicapområdet” indeholder en kort gennemgang af projektet.
Evaluering
På den fælles afrapportering for udvalgene i februar 2024 blev plan for evaluering drøftet. Der er som planlagt gennemført en tilfredshedsundersøgelse i 2. kvartal 2024. Undersøgelsen benytter samme spørgsmål som i undersøgelsen fra 2021, så besvarelserne kan sammenlignes.
Ud over den kvantitative undersøgelse udføres der et fokusgruppeinterview med borgere, der har ønsket at deltage.
Sagsfremstilling
Evalueringen af projektet er gennemført. Der er udsendt et spørgeskema med de samme spørgsmål, som i den oprindelige undersøgelse. Spørgeskemaerne er sendt i e-boks til 757 personer, 347 personer med en sag i Børnehandicap og 410 personer med en sag i Voksenhandicap. Spørgeskemaet er tillige udsendt i nyhedsbrevet i Voksenhandicap, så pårørende har haft mulighed for at svare.
Der er kommet 45 besvarelser på spørgeskemaet om Børnehandicap. 59 besvarelser om Voksenhandicap og 5 fra pårørende til borgere i Voksenhandicap. Det giver en svarprocent på henholdsvis 13 % og 14 %. Skemaet til pårørende er ikke udsendt direkte til et bestemt antal personer, og har derfor ikke en svarprocent. I den oprindelige undersøgelse var svarprocenten 31 %. Der er flest kvinder, der har besvaret undersøgelsen. Svarene findes i bilaget ”Svar på spørgeskema 2021 og 2024”
På grund af den lave svarprocent kan vi ikke udlede generelle tendenser fra svarene.
Blandt besvarelserne kan vi se:
- At de fleste ikke har klaget over deres afgørelse.
- Hvis de har fået hjælp til deres sag fra andre end sagsbehandleren, er det venner og familie, privat socialrådgiver og praktiserende læge.
- Der er stor variation i oplevelsen af dialog og samarbejde.
Projekt Udvikling af Handicapområdet har kørt samtidig med en række andre forandringsprojekter og væsentlige faktorer herunder:
- Implementeringen af Barnets Lov.
- Implementering af VUM 2.0.
- Handleplanen Gentænkt i Voksenhandicap.
- Implementering af BDO analyse i Børnehandicap.
- Barsel og sygdom blandt rådgiverne.
Alligevel er projektet nået i mål med de fleste produkter. Produkterne (breve, afgørelser, arbejdsgange, pjecer) vil løbende blive opdateret ved ændringer, sammen med afdelingernes andre materialer.
I projektet har der været særligt fokus på kommunikation. Dette fokus fortsætter ud over projektperioden, hvor nye medarbejdere modtager undervisning i de kommunikationsmetoder, der er anvendt i projektet. Det kalder vi Kommunikationsværktøjskassen.
Projektets fokus på Den Gode Overgang fortsætter ligeledes efter projektperioden. Der er fra alle afdelinger involveret i Den Gode Overgang udtrykt ønske om at fortsætte samarbejdet med at skabe gode overgange for de unge mennesker, der bliver 18 år og deres forældre. Dette samarbejde er tværfagligt mellem Børn og familier, Voksenhandicap, Ungeenheden, Socialpsykiatri og Misbrug og UU.
Den Gode Overgang har et todelt fokus: dels på koordinering mellem afdelinger, så vores organisering ikke er en ulempe for borgeren, og dels på information og samarbejde med den unge og forældre gennem cafe-møder, en klar plan og generel information.
I Projekt Udvikling af Handicapområdet har alle gevinster ikke kunne realiseres inden for projektperioden fordi kulturændringer tager tid at implementere – og det vil være svært at henføre ændringerne til projektet set i lyset af andre store forandringer på områderne, som Barnets Lov i Børnehandicap og Handleplanen Gentænkt i Voksenhandicap.
Det foreslås, at tilfredshedsundersøgelsen gentages i 2026 for at undersøge om kulturændringen i projektet har slået rod gennem en øget tilfredshed blandt borgere og pårørende. Det foreslås tillige, at der tilføres midler til, at undersøgelsen kan foretages af et eksternt firma.
Chef for Børn og Familier Charlotte Rottbøll Lauridsen, Voksenhandicapchef Jenny Groth Bjerking og projektleder Pia Baumgarten deltager på mødet med et uddybende oplæg af resultaterne af evalueringen.
Forvaltningen indstiller,
at evaluering af projekt Udvikling af Handicapområdet tages til efterretning.
at udvalget godkender gentagelse af tilfredshedsundersøgelsen i 2026, samt frigivelse af midler hertil.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Bilag
- BILAGFokusområder i Projekt Udvikling af handicapområdet
- BILAGSpørgeskema resultater Projekt Udvikling af handicapområdet
70. Temadrøftelse Dagtilbud 0-2 års områdetKlik her for at folde ud og læse mere om Temadrøftelse Dagtilbud 0-2 års området
Beslutningstema
Der vil på mødet, med afsæt i præsentation fra Dagtilbudsområdet, pågå en strategisk drøftelse af udviklingsperspektiver på det samlede 0-2 års området.
Forvaltningen indstiller,
at punktet tages til efterretning.
Beslutning
Temadrøftelsen blev gennemført som forudsat.
71. Danmarkskortet 2023 – Omgørelsesprocenter på socialområdetKlik her for at folde ud og læse mere om Danmarkskortet 2023 – Omgørelsesprocenter på socialområdet
Beslutningstema
Behandling af danmarkskort over omgørelsesprocenten i klagesager efter serviceloven
Kommunalbestyrelsen skal drøfte Danmarkskortet 2023, omgørelsesprocenter på social-, børnehandicap- og voksenhandicapområdet samt tage stilling til, om der er behov for udarbejdelse af handleplan.
Historik
Social-, Bolig- og Ældreministeriet offentliggør hvert år inden den 1. juli, på et kommuneopdelt danmarkskort, det forudgående års statistik over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter serviceloven og barnets lov, jf. retssikkerhedslovens § 84a.
Danmarkskortenes opdeling
Danmarkskortet består i 2023 af et generelt danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsen i klagesager efter alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen, dvs. både børnehandicap- og voksenhandicapområdet, herunder ældre samt rusmiddel og socialpsykiatrien. Herudover består det af et danmarkskort specifikt for børnehandicap- og voksenhandicapområdet.
Socialområdet
Dette kort omfatter alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er kommunal klageadgang.
Børnehandicapområdet
Dette kort omfatter følgende bestemmelser i serviceloven:
- Børn - Pasningstilbud, hjemmetræning m.m. §§ 32, 32a, 36, 39-40
- Børn - Merudgiftsydelse § 41
- Børn - Tabt arbejdsfortjeneste §§ 42-43
- Børn - Personlig hjælp og ledsagelse §§ 44-45
Pr. 1. januar 2024 trådte barnets lov i kraft, den erstatter den del i serviceloven, som handler om børn og unge med behov for særlig støtte. Det er dog stadig bestemmelserne i serviceloven, der anvendes i dette danmarkskort, da indholdet er fra 2023.
Voksenhandicapområdet
Dette kort omfatter følgende bestemmelser i serviceloven:
- Voksne - Kontant tilskud § 95
- Voksne - Borgerstyret personlig assistance § 96
- Voksne - Ledsagerordning § 97
- Voksne - Merudgifter § 100
Kommunalbestyrelsens opgave
Ved lov nr. 912 af 21. juni 2022, der trådte i kraft den 1. juli 2022, blev der vedtaget en skærpelse af kravene til kommunernes behandling af Danmarkskortet. De skærpede krav kommer blandt andet til udtryk ved, at Danmarkskortet skal behandles af kommunalbestyrelsen på et møde inden udgangen af det år, hvor Danmarkskortet offentliggøres, jf. retssikkerhedslovens § 79 b. Der er ligeledes indført et delegationsforbud i forhold til kommunalbestyrelsens behandling af danmarkskortet, hvilket betyder, at kommunalbestyrelsen ikke kan overlade behandlingen af punktet til et eller flere udvalg.
Derudover er der indført et krav om, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med behandlingen af Danmarkskortet, skal tage stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Beslutter kommunalbestyrelsen, at der ikke skal udarbejdes en handlingsplan, skal Ankestyrelsen orienteres herom.
Sagsfremstilling
Formålet med Danmarkskortet er at sikre politisk fokus på og ansvar for kvaliteten i sagsbehandlingen i kommunerne. Danmarkskortet viser de sager, som bliver påklaget til Ankestyrelsen og enten stadfæstes, ændres/ophæves eller hjemvises. Derimod viser Danmarkskortet ikke antallet af de sager, som kommunen behandler, men som ikke påklages til Ankestyrelsen. Omgørelsesprocenten kan derfor ikke bruges til at udtale sig om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling, da omgørelsesprocenten alene relaterer sig til de relativt få sager, der påklages, men ikke siger noget om det langt større samlede antal sager kommunen behandler.
Ankestyrelsen har følgende reaktionsmuligheder:
- Stadfæstelse anvendes, når Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse, og derved sker der ingen ændringer i afgørelsen.
- Hjemvisning anvendes, når Ankestyrelsen sender sagen tilbage til kommunen, hvis f.eks. der mangler væsentlige oplysninger i en sag og styrelsen ikke selv kan indhente dem. Kommunen skal ved en hjemvisning genoptage sagen og afgøre den på ny.
- Ændring/Ophævelse anvendes, hvis Ankestyrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen og ændrer/ophæver den.
Generelle bemærkninger
Hedensted Kommune har tidligere gjort opmærksom på, at Danmarkskortet ikke giver et retvisende billede af det samlede antal sager, som afgøres i kommunen. De opgjorte procentsatser og Ankestyrelsens registrering af sager tydeliggør ikke de enkelte delafgørelser i en afgørelse, da ankeafgørelserne, som både indeholder en stadfæstelse og en hjemvisning, samlet bliver karakteriseret som en hjemvisning.
Konkret betyder det, at i de tilfælde, hvor Hedensted Kommune træffer afgørelse i en sag som påklages, kan Ankestyrelsen vurdere sagen således, at dele af afgørelsen stadfæstes og øvrige dele hjemvises. Ankeafgørelsen registreres dog ikke som en delvis stadfæstelse, da der også er en del af sagen, som er hjemvist – og derfor registreres hele sagen som hjemvist. Dette giver ikke et retvisende billede af kommunernes sagsbehandling.
På baggrund heraf, udarbejdes der blandet andet i Social Omsorg årligt en rapport over ankeafgørelser, hvilket giver mulighed for at anvende afgørelserne til læring og kvalitetssikring – ankerapporten er vedlagt som bilag til denne sag. På tilsvarende vis gennemgås alle ankeafgørelser i Børnehandicap løbende med medarbejderne med henblik på læring, tilretning af praksis, ledelsestilsyn og kvalitetstjek.
Derudover bemærkes det, at Hedensted Kommunes omgørelsesprocenter skal ses i forhold til andre kommuner – og at det som udgangspunkt ikke er tilstrækkeligt kun at foretage sammenligning af omgørelsesprocenter f.eks. i forhold til en eller to nabokommuner. På baggrund heraf vil der i diagrammerne, som fremgår af bilag Grafisk overblik over omgørelsesprocenten, være indsat et landsgennemsnit, som Hedensted Kommune ses sammenlignet med.
Omgørelsesprocenterne
I bilag Grafisk overblik over omgørelsesprocenten er der indsat tre diagrammer (kort) over, hvordan omgørelsesprocenterne har udviklet sig igennem de seneste år (fra 2016 til 2023).
Socialområdet
Socialområdet, som består af Børn & Familier, Beskæftigelse og Social Omsorg har samlet set behandlet 12.666 sager i 2023. Heraf har Ankestyrelsen behandlet 111 sager i 2023 på de udvalgte paragraffer efter serviceloven (se bilag Grafisk overblik over omgørelsesprocenten, diagram 1).
Børn & Familier
Der er i 2023 i alt truffet 1.706 afgørelser i Børn & Familier (Børnehandicap og Familieområdet) hvoraf:
- 346 afgørelser er truffet i Børnehandicap, som de 56 sager, der er påklaget til Ankestyrelsen i 2023 indgår i.
- 1360 afgørelser er truffet i Familieområdet, som indgår i omgørelsesprocenten på Socialområdet).
Social Omsorg
Der er i 2023 i alt truffet 10.960 afgørelser i Social Omsorg (Center for Visitation & Hjælpemidler og Voksenhandicap) hvoraf;
- 4.045 afgørelser er truffet i Center for Visitation & Hjælpemidler (Visitation), som indgår i omgørelsesprocenten på Socialområdet.
- 6.274 afgørelser er truffet i Center for Visitation & Hjælpemidler (Hjælpemidler), som indgår i omgørelsesprocenten på Socialområdet.
- 641 afgørelser er truffet i Voksenhandicap, som de 7 sager, der er påklaget til Ankestyrelsen i 2023 indgår i.
Kortet viser følgende:
- I 56 af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocent på 50,5 %, som er 11,5 % højere end landsgennemsnittet på 38,5 %.
- I 14 af klagesagerne har Ankestyrelsen ændret/ophævet kommunens afgørelse. Det giver en procentsats på 12,6 %, som er 2,8 % højere end landsgennemsnittet på 9,8 %.
- I 42 af klagesagerne har Ankestyrelsen hjemvist sagen. Det giver en procentsats på 37,8 %, som er 9,1 % højere end landsgennemsnittet på 28,7 %.
I 55 af klagesagerne har Ankestyrelsen stadfæstet sagen. Det svarer til 50 % af de afgjorte sager.
Kommentar
Det bemærkes, at kortet omfatter alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen, dvs. både børne- og voksenområdet, herunder ældre samt rusmiddel og socialpsykiatrien – og at der af disse forvaltninger har været 111 sager påklaget til Ankestyrelsen i 2023.
Endvidere bemærkes det, at der på landsplan er sket en stigning i omgørelsesprocenten; i 2023 er omgørelsesprocenten på landsgennemsnit 38,5 % sammenlignet med 2022, hvor procentsatsen var på 37,5 %.
I Børn & Familie er der, ud over børnehandicapområdet, primært klager over afgørelser truffet i Børn & Unge Udvalget og samvær i forbindelse med anbringelser.
For Hedensted Kommune er der sket en lignende stigning, som på landsplan, i antal sager på socialområdet, der påklages til Ankestyrelsen.
Det forvaltningens vurdering, at der ikke er behov for en handleplan for socialområdet.
Børnehandicap
Børnehandicap har samlet set truffet 346 afgørelser i 2023. Heraf har Ankestyrelsen behandlet 56 afgørelser omhandlende 26 unikke børn eller forældre i 2023 på de udvalgte paragraffer efter servicelovens §§ 32, 32a, 36, 39-40, 41, 42-43 og 44-45 (se bilag Grafisk overblik over omgørelsesprocenten, diagram 2).
Kortet viser følgende:
- I 37 af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocent på 66 %, som er 17,5 % højere end landsgennemsnittet på 48,5 %.
- I 9 af klagesagerne har Ankestyrelsen ændret/ophævet kommunens afgørelse. Det giver en procentsats på 16 %, som er 4,2 % højere end landsgennemsnittet på 11,8 %.
- I 28 af klagesagerne har Ankestyrelsen hjemvist sagen. Sagen er derfor ikke endeligt afgjort. Det giver en procentsats på 50 %, som er 13,3 % højere end landsgennemsnittet 36,7 %.
I 17 af sagerne er kommunens afgørelse stadfæstet. Det svarer til 34 % af de afgjorte sager.
Kommentar:
Det bemærkes, at der på landsplan er sket et mindre fald i omgørelsesprocenten; i 2023 er omgørelsesprocenten på landsgennemsnit 48,5 % sammenlignet med 2022, hvor procentsatsen var på 48,8 %.
For Hedensted Kommune er der sket en stigning i omgørelsesprocenten, ligesom er er sket en stigning i antal sager, der påklages til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har registreret 43 sager i 2022 og 56 sager i 2023.
Det er forvaltningens vurdering, at der er behov for en handleplan for børnehandicapområdet med baggrund af stigningen i omgørelsesprocent. Der er igangsat en detaljeret analyse på baggrund af de afgørelser, som er modtaget fra Ankestyrelsen. Forvaltningens jurist indgår i analysen og i det efterfølgende arbejde med den foreslåede handleplan. Derudover indgår afdelingen i Ankestyrelsens undersøgelse vedrørende tabt arbejdsfortjeneste ”Handicapbarometer”. Undersøgelsen fokuserer på centrale dele af sagsbehandlingen på handicapområdet. Herunder om afgørelsen lever op til regler og praksis, og om udvalgte sagsbehandlingsregler er overholdt. Ankestyrelsen vil den 6. august 2024 meddele specifikationer for de sager, der skal indsende med frist den 27. august 2024.
Konklusionen vil blive indarbejdet i den tilrettelagte handleplan, og i praksis på området. Konklusionen af ”Handicapbarometeret” skal forelægges kommunalbestyrelsen.
Voksenhandicap
Voksenhandicap har samlet set truffet 641 afgørelser i 2023. Heraf har Ankestyrelsen behandlet 7 afgørelser i 2023 på de udvalgte paragraffer efter servicelovens §§ 95, 96, 97 og 100 (se bilag Grafisk overblik over omgørelsesprocenten, diagram 3).
Kortet viser følgende:
- I 3 af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocent på 43 %, som er 6 % over landsgennemsnittet på 37 %.
- Der er 0 sager, der er ændret/omgjort. Procentsatsen for ændringer er 5 % under lands-gennemsnittet på 5 %.
- I 3 af klagesagerne har Ankestyrelsen hjemvist sagen. Det giver en procentsats på 43 %, som er 11 % over landsgennemsnittet på 32 %.
I 4 af klagesagerne har Ankestyrelsen stadfæstet sagen. Det svarer til 57 % af de afgjorte sager.
Kommentar:
Det bemærkes, at der på landsplan er sket et fald i omgørelsesprocenten; i 2023 er omgørelsesprocenten på landsgennemsnit 37 % sammenlignet med 2022, hvor procentsatsen var på 39 %.
For Hedensted Kommune er der på voksenhandicap sket et fald i antal sager (fra 10 til 7 sager), som påklages til Ankestyrelsen, men det bemærkes, at der er blevet hjemvist én sag mere i 2023, hvilket betyder en stigning i procentsatsen.
Det er forvaltningens vurdering, at der ikke er behov for en yderligere handleplan for voksenhandicap ud over det igangværende arbejde med handleplanen Området for voksne med handicap – gentænkt 2023-2026.
Kommunikation
- Såfremt kommunalbestyrelsen vælger ikke at iværksætte en handlingsplan, skal Ankestyrelsen have en skrivelse af baggrunden for, at der er valgt ikke at iværksætte en handlingsplan.
- Såfremt kommunalbestyrelsen vælger at udarbejde en handleplan, skal der ikke sendes en skrivelse til Ankestyrelsen.
Sagen behandles i Udvalget for Social Omsorg og i Udvalget for Læring.
Lovgrundlag
Jf. retssikkerhedslovens § 84 a offentliggøres der hvert år et kommuneopdelt Danmarkskort med omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter serviceloven.
Forvaltningen indstiller,
- at der ikke udarbejdes en handleplan for det samlede socialområde og voksenhandicapområdet for Danmarkskortet 2023, og at Ankestyrelsen meddeles dette med beskrivelse af baggrunden herfor, og
- at der udarbejdes en handleplan for børnehandicapområdet for Danmarkskortet 2023.
Forvaltningen opfordrer til, at kommunalbestyrelsen foretager en aktiv politisk drøftelse af Danmarkskortet, herunder om kommunens omgørelsesprocent er tilfredsstillende, eller om der bør iværksættes tiltag til forbedringer af kvaliteten i sagsbehandlingen.
Beslutning
Godkendt.
Bilag
- BILAGHedensted Kommunes kommentarer på Danmarkskortet (2023)
- BILAGGrafisk overblik over omgørelsesprocenten (2016-2023)
- BILAGAnkerapport for myndighed i Social Omsorg (2023)
72. Implementering af folkeskolens kvalitetsprogramKlik her for at folde ud og læse mere om Implementering af folkeskolens kvalitetsprogram
Beslutningstema
Der gives på mødet en orientering om initiativerne i folkeskolens kvalitetsprogram og den forventede plan for implementering heraf.
Økonomi
Børne- og Undervisningsministeriet oplyser, at der med Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram:
1) følger et økonomisk løft til nye indsatser på 740 millioner kroner (fuldt indfaset) - svarende til 6,1 mio. kr. årligt for Hedensted.
De konkrete økonomiske konsekvenser for Hedensted Kommune er kun delvist kendte, idet det kun er den styrkede indsats for de mest udfordrede elever, der er forhandlet kompensation for i 2025. Midlerne indarbejdes i DUT-reguleringen i forbindelse med budgetlægningen for 2025. Hovedparten af initiativerne i folkeskolens kvalitetsprogram vil først få effekt i skoleåret 2025/2026 og forhandles derfor i Lov- og Cirkulærprogrammet for næste år.
2) er afsat 2,6 milliarder til en markant investering i bedre faglokaler i form af en anlægsramme til kommunerne i 2025, 2026 og 2027. De ca. 888 mio. kr. i 2025 svarer til ca 7,1 mio. kr. for Hedensted.
Investeringen i faglokaler udmøntes som et løft af anlægsrammen for 2025. Midlerne er dermed ikke øremærket folkeskoleområdet, men er en del af den generelle finansiering af kommunernes anlæg i 2025. Midlerne for 2026 og 2027 forventes håndteret i kommende økonomiaftaler.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter på nuværende tidspunkt.
Sagsfremstilling
Folkeskoleforligskredsens indgik den 19. marts aftale om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse. Udkast til lovforslag har i juni måned været udsendt i høring, og det er forventningen, at lovforslagene vil blive fremsat for Folketinget i oktober 2024.
Lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram udmønter følgende initiativer:
Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelserne
• Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner
• Afskaffelse af understøttende undervisning
• Afskaffelse af centralt krav om motion og bevægelse
• Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og faglig fordybelse
• Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetencedækning i indskolingen
• Afskaffelse af krav om den obligatoriske projektopgave i 9. klasse
• Afskaffelse af læseplaner
• Principper for brug af digital kommunikation
• Repræsentation af det lokale erhvervsliv mv. i skolebestyrelsen
• Ret til at skolebestyrelsen deltager i skoleudviklingssamtalen
Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever
• Juniormesterlære i udskolingen
• Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen
• Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen
• Ny timetalsfordeling
• Lettelse af prøvetrykket i folkeskolen
• Erhvervspraktik til alle
Ro og rammer – nødvendigt for nogle, godt for alle
• Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik
• Præcisering af regler med henblik på at støtte kan gives til hele klassen
• Afskaffelse af krav om intelligenstest
Vedlagt følger præsentation af initiativerne og en beskrivelse af disse. Denne skal ses i sammenhæng med Undervisningsministeriets ikrafttrædelsesoversigt: https://www.uvm.dk/folkeskolen/folkeskolens-maal-love-og-regler/politiske-aftaler/folkeskolens-kvalitetsprogram/om-aftalen
På mødet gives en orientering om indholdet i de enkelte initiativer med henblik på en drøftelse af hvilke initiativer, der kræver kommunalbestyrelsens stillingtagen.
Forvaltningen indstiller,
At orientering tages til efterretning.
At det politisk drøftes, hvilke initiativer der ønskes behandlet på et kommende møde med henblik på stillingtagen til implementering.
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning, og forvaltningen blev pålagt at forelægge et beslutningsoplæg for udvalget, der sikrer overholdelse af de kommunale forpligtelser.
Bilag
73. Status på skoleårets planlægningKlik her for at folde ud og læse mere om Status på skoleårets planlægning
Beslutningstema
Status på skolernes planlægning af dette skoleår.
Sagsfremstilling
Der gives på mødet en status på skolerne planlægning af skoleåret 2024-25 i lyset af de givne planlægningsvilkår.
På flere punkter har der i planlægningen af skoleåret 2024-25 været andre og bedre vilkår for prioritering, disponering og bemanding, end det var tilfældet i skoleåret 2023-24.
Dette hænger sammen med en række overordnede forhold vedr. budget 2024, regnskab 2023, den samlede økonomiske situation i Læring og ny økonomimodel på det segregerede specialundervisningsområde.
På mødet udfoldes de forskellige aspekter af vilkårene og de deraf følgende forventninger om, at skolerne enkeltvis og samlet set har kunnet planlægge et skoleår i økonomisk balance.
Forvaltningen indstiller,
At orientering om status på planlægning af dette skoleår tages til efterretning.
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.
74. Strategi for velfærdsteknologiKlik her for at folde ud og læse mere om Strategi for velfærdsteknologi
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen bedes tage stilling til godkendelse af Strategi for velfærdsteknologi.
Historik
Udkastet for strategien har været til kommentering i Udvalget for Beskæftigelse d. 28. maj og ligeledes i Udvalget for Social Omsorg og Udvalget for Læring d. 3. juni uden bemærkninger til ændringer.
Strategien har været i høring i Seniorrådet med ønske om, at strategien genbesøges årligt for at sikre dens relevans. Derudover ingen bemærkninger til ændringer. Ligeledes har den været til skriftlig høring i Handicaprådet, som ikke er kommet med bemærkninger.
Direktionen har drøftet idéer, samt det første udkast til strategien og fungeret som styregruppe.
Sagsfremstilling
Formålet med strategien for velfærdsteknologi er at fastlægge de overordnede rammer og retning for arbejdet med velfærdsteknologi i perioden 2024-2028. Strategien sigter mod at sikre en fælles tilgang på tværs af kommunen samt optimal udnyttelse af kompetencer og ressourcer på velfærdsområderne. Desuden er målet at styrke "Vækst i balance", som er et centralt fokus i Kommunalbestyrelsens strategi - Sammen om Hedenstederne, ved at øge borgeres mestring af eget liv og frigive medarbejderes tid. Dette skal også adressere de fremtidige udfordringer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, ved at fokusere på implementeringen af velfærdsteknologiske løsninger i hverdagen.
Strategien er udviklet på baggrund af input, idéer og viden fra en bredt sammensat arbejdsgruppe, der repræsenterer forskellige velfærdsområder i Hedensted Kommune. Arbejdsgruppen består primært af medarbejdere med tæt kontakt til borgerne i kommunen, hvilket bidrager til, at strategien er baseret på erfaringer fra ansatte, der er bekendt med udfordringerne og mulighederne ved anvendelsen af velfærdsteknologi.
Kommunikation
Strategien formidles og vil være tilgængelig på Hedensted Kommunens hjemmeside samt Medarbejdernet og Dialognet for kommunens medarbejdere.
Forvaltningen indstiller,
at Kommunalbestyrelsen godkender strategien for velfærdsteknologi.
Beslutning
Godkendt.
Bilag
75. Resultat af skolegruppens arbejdeKlik her for at folde ud og læse mere om Resultat af skolegruppens arbejde
Beslutningstema
Med afsæt i de udarbejdede anbefalinger fra Skolegruppen sætter Udvalget for Læring retning for det videre arbejde.
Sagsfremstilling
I perioden marts til juni 2024 har Skolegruppen under Udvalg for Læring fordybet sig i temadrøftelser og udviklingsperspektiver for skoleområdet i Hedensted Kommune. Strukturen har tilgodeset brede drøftelser og taget afsæt i balanceplanens indhold, der relaterer sig til både almen- og specialundervisning samt SFO.
Møderne har været en kombination af faglige oplæg, individuel og fælles refleksion, og sigtepunktet for gruppens arbejde har været formulering af anbefalinger til videre arbejde i Udvalget for Læring.
Med afsæt i nedenstående anbefalinger udvælger udvalget nedslag til videre arbejde og proces:
- At udvalget drøfter skolernes muligheder for at skabe aktiviteter 'ud af huset' og overvejer om fritidspædagogiske perspektiver kan styrke skolernes hverdag.
- At udvalget analyserer og drøfter skolernes økonomi med henblik på at styrke kvaliteten.
- At udvalget laver en strategi for et styrket forældresamarbejde med styrket involvering og ambitionen om at etablere stærke forpligtende fællesskaber.
- At udvalget sætter fokus på, at vi udvikler en skole, der skaber motivation for læring og udfolder den enkeltes potentiale, med afsæt i effektfulde faktorer som medarbejdervilkår, strukturer kendt fra Lillehammer, personalets arbejdstidsforvaltning eller andet.
- At udvalget arbejder med at lave en plan for implementering af facilitetsplanen og udmønte skoleforligets indsats med faglokaler.
Forvaltningen indstiller,
At udvalget udvælger fokus for videre arbejde og proces.
Beslutning
Der laves et temamøde i forbindelse med næstkommende udvalgsmøde, hvor udvalget får mulighed for at drøfte skolegruppens anbefalinger.
76. Mødekalender, kurser og lignendeKlik her for at folde ud og læse mere om Mødekalender, kurser og lignende
Beslutningstema
Deltagelse og kørselsgodtgørelse i forbindelse med politisk møde med KL's Børne- og Undervisningsudvalg i Herning, Oktober 2024.
Sagsfremstilling
KL's Børne- og Undervisningsudvalg besøger igen kommuner rundt i landet, og inviterer i den forbindelse til regionale politiske møder. Formålet med besøget og møderne er at opleve eksempler på lokal praksis og drøfte de temaer, I er optaget af i kommunerne. På mødet bliver der drøftet aktuelle politiske dagsordner - denne gang med særligt fokus på stærke inkluderende fællesskaber i skoler og dagtilbud.
Forvaltningen indstiller,
at udvalget forholder sig til deltagelse.
Beslutning
Grundet Kommunalbestyrelsesmøde sendes ingen deltagere.
Bilag
77. Til orienteringKlik her for at folde ud og læse mere om Til orientering
Beslutningstema
Orientering til udvalget.
Sagsfremstilling
- Ansættelser
- Svømmeundervisning Hornsyld
- Dialogmøde med skolebestyrelser 7.okt. 2024
- Dialogmøde med dagtilbudsbestyrelser 4. nov. 2024
- Status Årupvej og indvielse
Forvaltningen indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.
78. Digital underskriftssideKlik her for at folde ud og læse mere om Digital underskriftsside
Beslutningstema
Udvalgets medlemmer skriver under her.