Udvalget for Læring - Dagsordener og referater
Mødedato: 6. maj 2024
Mødested: Mødelokale Rårup Skole
Dagsordenpunkter
50. Orientering om politisk budgetopfølgningKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering om politisk budgetopfølgning
Beslutningstema
Fagudvalgene orienteres om en ny politisk budgetopfølgning.
Historik
Den nye politiske budgetopfølgning blev godkendt af henholdsvis Økonomiudvalget den 18. april 2024 og Kommunalbestyrelsen 24. april 2024. I den forbindelse blev det endvidere besluttet at fagudvalgene orienteres om ny politisk budgetopfølgning på deres udvalgsmøder i maj.
Sagsfremstilling
I denne Kommunalbestyrelses periode er en række styringsdokumenter revideret, herunder kommunens økonomiske politik og finansielle strategi. Som en naturlig forlængelse heraf er tiden nu inde til at evaluere vores politiske budgetopfølgning. Senere i kommunalbestyrelsesperioden vil vi følge op med en revision af vores kasse- og regnskabsregulativ.
På den baggrund har forvaltningen indsamlet input fra kerneområderne og udarbejdet et forslag til ny politisk budgetopfølgning. Det er vigtigt at understrege, at denne ændring kun påvirker den politiske budgetopfølgning. De administrative budgetopfølgninger, der foretages otte gange årligt i kerneområderne, forbliver uændrede.
Forslaget omhandler følgende punkter:
- Tilpasning til den politiske bevillingsstruktur.
I dag er budgetopfølgningen baseret på den administrative organisering. For at kunne foretage nødvendige bevillingskorrektioner i takt med ændringer i økonomien, foreslås det at ændre opfølgningsniveauet til at afspejle den politiske bevillingsstruktur. - Ændringen af kadencen fra månedlige til kvartalsvise opfølgninger.
Dette vil give et bedre overblik over kommunens samlede økonomi og være med til at sikre en mere effektiv budgetlægningsproces samt give os en bedre forståelse af de styringsmæssige udfordringer. - Budgetopfølgningen gøres mere letlæselig ved at bruge et enklere sprog, integrere visuelle elementer og præsentere den på en mere overskuelig måde.
Dette vil bidrage til en mere effektiv kommunikation omkring kommunens økonomi og skabe større transparens i beslutningsprocessen.
Den politiske budgetopfølgning er en økonomisk status og en prognose for årets samlede resultat rettet mod fagudvalg og kommunalbestyrelse. Hedensted Kommune har i dag politiske budgetopfølgninger otte gange årligt, der består af følgende materiale:
- en sagsfremstilling
- et bilag med indikatorer for den økonomiske status for hvert direktørområde (trafiklys)
- et bilag med uddybende forklaringer.
I løbet af efteråret 2023 og vinteren 2024 har forvaltningen i tæt samarbejde med kerneområderne gennemført en omfattende evaluering af den politiske budgetopfølgning. De vigtigste konklusioner fra evalueringen er som følger:
- Budgetopfølgningen bør afspejle den politiske bevillingsstruktur modsat den nuværende praksis, hvor budgetopfølgningen tager udgangspunkt i den administrative organisering. Dette vil give de enkelte fagudvalg et bedre overblik over deres økonomi og muliggøre løbende budgetkorrektioner.
- Der er ønske om at fastholde den månedlige budgetopfølgning på administrativt niveau.
- Det foreslås at skifte fra månedlige til kvartalsvise politiske budgetopfølgninger. Månedlige opfølgninger viser typisk kun små ændringer, mens kvartalsvise opfølgninger bedre kan vise mønstre og tendenser, hvilket giver et mere solidt grundlag for drøftelser og beslutninger.
- Der er ønske om en mere overskuelig og letforståelig budgetopfølgning.
Samtlige input fra kerneområderne er indarbejdet i nærværende forslag. Forslaget er således et produkt af en omfattende inddragelse af hele organisationen. Nedenfor beskrives de foreslåede ændringer.
Opfølgningsniveau.
Det foreslås, at budgetopfølgninger foretages på udvalgsniveau for at give udvalgene et bedre overblik over deres egne økonomier og mulighed for at foretage løbende budgetkorrektioner.
Kadencen.
Det foreslås, at der udarbejdes tre politiske budgetopfølgning og én regnskabssag. Dette vil give et mere helhedsorienteret billede af tendenser og udviklinger i økonomien, hvilket igen vil skabe et mere solidt grundlag for drøftelser og beslutninger.
Forvaltningen har i forbindelse med evalueringen foretaget en kortlægning af andre kommuners praksis. Dette har vist, at et langt overvejende flertal af kommunerne foretager kvartalsvise opfølgninger.
Forvaltningen foreslår, at opfølgningerne falder i juni, september og november med regnskabssagen i april som hidtil. Dette vil sikre en sammenhæng mellem opfølgningerne og budgetlægningen for det kommende år. Desuden er det nødvendigt at komme et stykke ind i året for at identificere eventuelle styringsmæssige udfordringer, og det er bedst at gøre dette, når regnskabet for det foregående år er på plads. Derfor forslås det, at den første opfølgning først forelægges i juni.
Hvis der opstår ekstraordinære eller akutte økonomiske begivenheder, vil vi selvfølgelig ikke vente på den næste planlagte opfølgning. I stedet vil der straks ske en afrapportering til udvalgene.
Opfølgningens form og indhold.
Det foreslås at den nye politiske budgetopfølgning består af følgende to produkter:
- En klar og letforståelig sagsfremstilling
- Et bilag med budgetopfølgningen visualiseret via et søjlediagram og en hovedoversigt. Bemærk, at vedlagte eksempel på bilag blot er illustrativt og skal ikke betragtes som endeligt. Det er kun ment som et eksempel på det nye koncept.
Samlet set sigter forslaget mod at gøre de politiske budgetopfølgninger enklere, forbedre kommunikationen og skabe mere smidige, transparente processer.
Forvaltningen indstiller,
at orienteringen om den nye politiske budgetopfølgning tages til efterretning.
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.
Bilag
51. Sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen relateret til elevernes valg af og overgang til ungdomsuddannelse eller beskæftigelseKlik her for at folde ud og læse mere om Sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen relateret til elevernes valg af og overgang til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse
Beslutningstema
Der skal tages stilling til forslag om 'Sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen relateret til elevernes valg af og overgang til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse'
Historik
I Hedensted Kommune blev 'Masterplanen for Uddannelse og Job' udarbejdet og vedtaget tilbage i 2015.
En række rammer og krav til vejledningsaktiviteter og undervisning i Uddannelse og Job blev dermed fastlagt - fx. 7. klasse: Hop-in og 8. klasse: Erhvervspraktik.
Sagsfremstilling
Baggrund: Med den politiske aftale ”Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden” fra 2018 blev det i Folketinget vedtaget ved lov, at alle kommuner skal have en sammenhængende plan for vejledningen i deres kommune.
Siden dengang har vi med 'Masterplan for Uddannelse og Job' opfyldt kravene.
I februar 2024 blev der vedtaget en afskaffelse af uddannelsesparathedsvurdering og en udvidelse af kravene til indholdet i den sammenhængende plan for vejledning. Kommunalbestyrelsen skal nu til brug for vejledningen i 7.-10. klasse udarbejde en sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen relateret til elevernes valg af og overgang til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Den nye plan skal indeholde en beskrivelse af, hvordan og hvornår vi i Hedensted Kommune identificerer elever med behov for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats, og hvordan den kommunale ungeindsats inddrages i dialogen mellem elev, forældremyndighedsindehaver og skole om den enkelte elevs behov for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats.
Planen er samtidig en konkretisering af tiltag, der understøtter Hedensted Kommunes Ungestrategi 2023 #DETGODEUNGDOMSLIV. Heraf følger bl.a. en koordineret sammenhængende indsats, vejen til uddannelse og job samt hurtig og let tilgængelig hjælp ved mistrivsel.
Proces: Som et led i arbejdet med Ungestrategiens tilblivelse, har ledere og lærere fra udskolingsafdelingerne og en række andre nøglepersoner været inddraget i udviklingen af samarbejdet og indsatserne i forbindelse med overgangen fra grundskole til uddannelse og job. Disse input er nu indarbejdet i planen.
Efter fællesmøde mellem Udvalget for Læring og Udvalget for Beskæftigelse om implementering af Ungestrategien d. 8. april har et udkast til 'Sammenhængende plan' endvidere været drøftet på møde i kommunens udskolingsnetværk.
På den baggrund kan forvaltningen fremlægge vedlagte forslag til en ny Masterplanen for Uddannelse og Job, der samtidig er vores lovpligtige sammenhængende plan for vejledning i Hedensted Kommune.
Kommunikation
Kommunens skoler og diverse andre aktører informeres om udvalgets beslutning.
Lovgrundlag
Lov om kommunal indsats for unge under 25 år (LOV nr 174 af 27/02/2024)
Forvaltningen indstiller,
At den 'Sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen relateret til elevernes valg af og overgang til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse' godkendes.
Beslutning
Godkendt idet der foretages enkelte redaktionelle ændringer i forordet.
Bilag
52. KKR Konference 2024Klik her for at folde ud og læse mere om KKR Konference 2024
Beslutningstema
Udvalget drøfter deltagelse i KKR Konference 2024.
Sagsfremstilling
Der inviteres til konference om det specialiserede socialområde, hvor der sættes spot på aktuelle temaer og udfordringer med afsæt i Ekspertudvalgets netop udkomne rapport.
Kommunerne står over for velkendte og store udfordringer på socialområdet, som kalder på fælles løsninger, hvis vi fremadrettet skal kunne sikre velfungerende og sammenhængende løsninger til gavn for borgerne.
På konferencen vil oplæg og dialog belyse og drøfte de overordnede perspektiver ift. det specialiserede socialområde med afsæt i Ekspertudvalgets rapport, som blev offentliggjort den 3. april. Økonomiaftalen for 2025 samt andre relevante emner, herunder udviklingsområderne i den kommende rammeaftale for Midtjylland på det specialiserede socialområde, vil ligeledes blive inddraget på dagen.
Forvaltningen indstiller,
at udvalget drøfter deltagelse på konferencen.
Beslutning
Liselotte Hillestrøm deltager i konferencen.
Bilag
53. Høring - forslag til ny KulturstrategiKlik her for at folde ud og læse mere om Høring - forslag til ny Kulturstrategi
Beslutningstema
Forslaget til ny Kulturstrategi sendes i høring hos Udvalgene for Læring, Social Omsorg, Beskæftigelse og Vækst & Klima.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
Udvalget for Fællesskab behandlede forslaget til ny Kulturstrategi den 9. april 2024 og besluttede at sende forslaget i høring med mindre sproglige rettelser.
Sagsfremstilling
Kulturstrategien skal understøtte og skabe retning for det fremadrettede arbejde som politikere, forvaltningen, kulturinstitutionerne samt de professionelle og frivillige kulturaktører udfører for at gøre kulturoplevelser til en dannende, fællesskabende, berigende og naturlig del af alle borgeres hverdag i Hedensted Kommune. Kulturstrategien skal skabe en fælles, bred og meningsfuld ramme om udviklingen af kulturen i hele Hedensted Kommune. Strategien skal samtidig danne en tydelig platform for beslutninger og prioriteringer og medvirke til at skabe forpligtende fællesskaber omkring kulturen blandt kommunens mange kulturaktører og med lokale, regionale og nationale samarbejdspartnere.
Kulturstrategien er et resultatet af en længere proces, hvor politikere, kulturaktører og repræsentanter for kulturinstitutioner samt kulturelle foreninger har bidraget med idéer, viden og input.
Udvalget for Fællesskab har drøftet de første skitser og stikord til en vision samt bud på strategiens indsatsområder. Derefter er der afholdt en række workshops og møder med forskellige grupper af kulturaktører og med kommunale repræsentanter inden for Social Omsorg og Læring.
Forslaget er sendt til høring i Udvalgene for Social Omsorg, Beskæftigelse, Læring og Vækst & Klima på deres møder i maj måned 2024 og er i perioden 14. april - 4. maj 2024 sendt i høring hos kulturaktører og offentligheden.
2. behandling af Kulturstrategien sker i Udvalget for Fællesskab den 28. maj 2024. I forbindelse med 2. behandlingen præsenteres et handlekatalog, som ledsager strategien frem mod den efterfølgende behandling i Økonomiudvalget den 10. juni 2024 og Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2024.
Forvaltningen indstiller,
at Udvalgene for Læring, Social Omsorg, beskæftigelse samt Vækst & Klima afgiver høringssvar til den nye Kulturstrategi.
Beslutning
Udvalg for Læring bakker op om strategien og ambitionerne, men kunne tænke sig:
at det børnekulturelle element fylder lidt mere.
at dannelse og trivsel indgår som centrale begreber knyttet til ambitionerne om, at vi udvikler os som mennesker med afsæt i kulturlivet.
Bilag
54. Det Politiske Kompas - Politik fra hav til højderygKlik her for at folde ud og læse mere om Det Politiske Kompas - Politik fra hav til højderyg
Beslutningstema
Udvalget afprøver og giver feedback på spillet 'Det Politiske Kompas - Politik fra hav til højderyg'.
Sagsfremstilling
Spillet 'Det Politiske Kompas' er udviklet som et politisk dialogværktøj, der knytter an til drøftelser omkring viden, adfærd, dilemmaer og innovation indenfor kerneområdet Læring.
Forvaltningen indstiller,
at udvalget afprøver og giver feedback på spillet.
Beslutning
Spillet blev afprøvet og formatet fungerede fint. Forvaltningen kan fortsætte udviklingen af spillet bl.a med henblik på onboarding af det næste udvalg.
55. Til orienteringKlik her for at folde ud og læse mere om Til orientering
Beslutningstema
Udvalget orienteres om igangværende og kommende indsatser.
Sagsfremstilling
- Udbudshåndtering befordring og rengøring
- Kapacitetsudfordringer på skoleområdet i Hedensted - Orientering om tidsplan
- Facilitetsplanen - Orientering omkring arbejdet med prioritering og involvering
- Barnets lov - Orientering om praksisforandringer og konsekvenser som følge af implementering af Barnets Lov
- Personalenyt
- Aftaler om dialog vedrørende struktur og organisering på 0-2 års området
Forvaltningen indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.
56. Digital underskriftssideKlik her for at folde ud og læse mere om Digital underskriftsside
Beslutningstema
Udvalgets medlemmer skriver under her.