Orientering om Hedensted kommunes placering i Social og Indenrigsministeriets benchmarking vedrørende 0-2 åriges akutte kontakter til sundhedsvæsnet.
Øget kommunal medfinansiering af 0-2 årige.
Før indførelsen (fra 2007-2017) betalte vi 34% af taksten på stationær og ambulant behandling, og maksimalt 15.078 kr. på stationær behandling og 1.487 kr. for en ambulant patient (2017-priser).
Efter indførelsen af aldersdifferentiering fra 2018, som gjorde medfinansieringen dyrere for bl.a. 0-2-årige og 65+årige, betaler vi nu 45% af taksten på 0-2-årige og maksimalt 26.271 kr. for en ambulant eller stationær patient (2019-priser).
Der er ingen økonomiske konsekvenser.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Den kommunale medfinansiering på 0-2 årige er netop sat op, for at øge kommunernes økonomiske incitament til at forebygge sundhedsforbrug blandt 0-2 årige. Kommunerne kan blandt gøre dette via indsatser i sundhedsplejen. Benchmarkingen baserer sig på 2017 tal.
Relativt set er småbørn den befolkningsgruppe med flest akutte kontakter til sygehus og vagtlæge. Omkring halvdelen af alle 0-2årige børn har minimum én årlig kontakt til sygehuset eller vagtlægen. Selvom nogle af kontakterne er nødvendige skønnes det, at en del formentlig vil kunne undgås og, at der kan være et forbedringspotentiale.
Analysen bidrager med ny viden om småbørnenes brug af det akutte sundhedssystem i Danmark, samt hvad der kan påvirke det. Her nævnes blandt andet indsatser i sundhedsplejen.
Hedensted kommune placerer sig fint både i forhold til landsgennemsnit, men også i forhold til nabokommuner. Forventet antal akutte kontakter i 2017 var 1128 men det faktisk antal akutte kontakter var 1041 dvs. benchmarking indikator på -7,7 %
Sammenhæng til sundhedsplejeindsats og akutte kontakter under hensyn til rammevilkår
I analysen er der undersøgt simple sammenhænge mellem en række nøgletal omkring sundhedsplejen og akutte kontakter under hensyn til forskelle i rammevilkår blandt de 0-2-årige børn. Disse sammenhænge peger generelt i forskellige retninger, og skal tolkes med varsomhed. Følgende kan dog fremhæves:
Hedensted sundhedspleje har 5 besøg i første leveår. Vi tilbyder ikke åbent hus eller konsultationer men hjemmebesøg, og vi har tæt tværfagligt samarbejde. Desuden er vi tilknyttet Sundhedsplejens vagttelefon i region Midtjylland som alle småbørnsfamilier dagligt kan benytte mellem kl 17 og 19, hvilket man også må antage forebygger akutte henvendelser til vagtlægerne.
at | orienteringen tages til efterretning. |
Orientering taget til efterretning.