Gennemgang af årsstatistik for underretninger og foranstaltninger herunder forebyggende foranstaltninger og anbringelser i Børn og Familier 2018 samt information om afdelingens tiltag som led i Forebyggelsesstrategien og status på Børne og Familiehjemmet Bakkevej.
Ingen bemærkninger.
Årlig gennemgang af indkomne underretninger, tilgang af sager og igangsatte foranstaltninger i Børn og Familier. Endvidere en gennemgang af de tidlige og forebyggende tiltag, som Børn og Familier har iværksat som led i Forebyggelsesstrategien samt udvikling af faglig systematik og medarbejdernes kompetencer.
at | orienteringen tages til efterretning. |
Gennemgang er taget til efterretning.
Der orienteres og tages beslutning om tilføjelse i indledningen i 'Vejledende serviceniveau for handicapkompenserende ydelser til børn og unge' (Serviceloven § 42 og § 43).
Ingen bemærkninger.
Udvalgets beslutning skal kommunikeres til Børnehandicap.
at | tilføjelsen godkendes. |
Tilføjelsen er godkendt.
Udvalget drøfter, om der er justeringer til de anlægsprojekter, der skal indgå i anlægsbudgettet for 2020-2023
Fremgår af dagsorden
Byrådet skal i forbindelse med vedtagelsen af budget 2020-2023 godkende en investeringsoversigt, der indeholder de anlægsprojekter, der ønskes igangsat/færdiggjort i budgetperioden.
Investeringsoversigten er 4-årig, og der er således i forbindelse med vedtagelsen af budget 2019 taget foreløbig stilling til årene 2020-2022, hvorimod der p.t. ikke er anført projekter for år 2023. I tilknytning til vedtagelsen af budget 2020-2023 kan Byrådet tage stilling til, om de nuværende projekter i investeringsoversigten skal fastholdes, eller om der skal ske justeringer i oversigten.
Nærværende drøftelse giver udvalget lejlighed til at drøfte investeringsoversigten på eget udvalgsområde samt vurdere, hvorvidt der skal ske ændringer, der ønskes medtaget i Byrådets drøftelser
Byrådets økonomiske strategi afsætter 70 mio. kr. årligt i en anlægsramme. På grund af overførsler mellem årene eller konkrete beslutninger kan der godt være anlægsaktivitet til en samlet sum udover 70 mio. kr. i et budgetår.
I vedlagte investeringsoversigt, som tager udgangspunkt i det vedtagne budget 2019, der efterfølgende er blevet suppleret med byrådsbeslutninger om henholdsvis overførsler mellem årene og nye anlægsprojekter, skønnes der p.t. et anlægsniveau på netto 85,7 mio. kr. i 2020. Heraf forudsættes det, at 93,4 mio. kr. er nyfinansieret (=skal finansieres indenfor den økonomiske ramme i 2020), medens -7,7 mio. kr. er overførselsfinansieret (=finansieret i et tidligere budgetår, men projekterne forventes overført til 2020)
De aktuelle budgetudsigter for 2020 er uvisse på grund af den manglende økonomiaftale mellem KL og regeringen. Kommunens egne budgetforudsætninger p.t. tyder på, at der kan blive behov for at gennemføre besparelser i 2020, hvor initiativerne for at skabe balance i budgettet kan udmøntes på såvel drift som anlæg.
at | udvalget drøfter anlægsprojekterne på udvalgets område, og |
at | eventuelle justeringer/tilføjelser indgår i Byrådets prioriteringer vedr. Investeringsoversigt 2020-2023 |
Udvalget ønsker to tilføjelser.
- 512.318 kr. i forøget anlægsbevilling til renovering af Stouby Børnehave. Se udvalgsreferat fra 12. august 2019 sag nr. 49.
- 500.000 kr. ønskes afsat i anlægsbevilling til tilpasninger i dagtilbudskapaciteten i Ølsted.
Orientering om behandling af ansøgning til Undervisningsministeriet om udskydelse af åbning af FGU-skole i Hedensted Kommune
Ingen bemærkninger.
Behandlet i Udvalget for Læring og Udvalget for Beskæftigelse den 01.04.2019.
Behandlet i Byrådet den 24.04.2019.
Kort orientering om forløb efter at Byrådet anmodede om, at etablering af skole i Hedensted afventer etablering af Erhvervskampus.
Ingen bemærkninger.
Ingen bemærkninger.
at | orienteringen tages til efterretning |
Orienteringen er taget til efterretning.
Der skal tages stilling til et ændringsforslag i forbindelse med byggeri og renovering i Skovbørnehaven Skovly i Stouby.
Der er to forslag:
Forslag C (lever op til det oprindelige forslag)
Forslag A (ændringsforslag)
Ved en gennemførsel af ændringsforslag vil der være brug for en ekstrabevilling på 512.315 kr. samt en merudgift på drift på 18.500 kr. årligt. Det kan ses i vedlagte bilag 'Økonomi - driftsomkostninger'.
Det kan oplyses, at der tidligere er tilført ca. 1,2 mio. kr. til nedrivning/renovering og opbygning af vuggestuepladser. Dette beløb er finansieret af Dagtilbuds driftbudget.
Der er afsat 1,6 mio. kr. til formålet i budget 2019. Såfremt ændringsforslagene bliver aktuelle, skal der findes yderligere finansiering.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
I 2018 blev vuggestuegruppen i Skovly flyttet pga. råd og svamp. Gruppen var etableret i en pavillon på samme grund som Skovbørnehaven (grunden er lejet af Rosenvold). Børnegruppen blev flyttet til den ene fløj af Skovbørnehavens bygninger, hvilket bevirkede en del omrokeringer i huset. For eksempel blev en del af personalefaciliteterne (møderum/computerpladser) inddraget til børnehavebørnene, som blev rykket fra den ene fløj grundet vuggestuegruppens indflytning. Løsningen var mulig, da brobygningsbørnene flyttede på skolen lidt før (inden vinteren), og børnetallet i børnehaven var lavere, hvilket var med til at frigive tilstrækkelig plads.
Dog måtte vuggestuebørnene hele vinteren fragtes over legepladsen for at sove i de eksisterende krybberum, hvilket ikke var hensigtsmæssigt.
I marts 2019 kom arbejdstilsynet på besøg, hvilket bevirkede et påbud om at sikre hensigtsmæssig indretning af mødelokaler/personalearbejdspladser/-faciliteter.
Dette påbud skulle efterkommes inden 1. april 2019.
På bagrund af de to ovenstående scenarier, blev det i forbindelse med budgetforhandlingerne i 2018 besluttet at bevillige et beløb på 1.600.000 kr. til nyt krybberum i forbindelse med den nye placering af vuggestuegruppen, og til en tilbygning indeholdende nye personalefaciliteter. Det er disse forudsætninger, der er arbejdet ud fra.
Der er tidligere da børnetallet var væsentlig højere, arbejdet med en plan for at etablere nye lokaler til vuggestuen – denne er dog aldrig blevet bragt ud i livet/til beslutning.
Efter beslutningen om at bevillige penge til projektet, valgte vi alligevel at sætte en ekstra proces i gang. Det skyldes at det var en ny leder og en ny bestyrelse der var trådt til, og ledelsen fik derfor mandat til sammen med bygningsafdelingen at se på, om de inden for budgettet kunne nå et bedre resultat end det der forelå. Det arbejde mundede ud i 3 forslag A-B-C, hvorefter det blev besluttet at arbejde videre med forslag C, da det levede op til det bevilligede beløb, samt kriterierne herfor. Efterfølgende har Forældrebestyrelsen med opbakning fra Lokalrådet ønsket en fornyet drøftelse af beslutningen, idet de ønsker forslag A, som betyder udvidelse af vuggestuen, således at der etableres helt nye lokaler til vuggestuegruppen. Da dette har en meromkostning på 512.315 kr vil det kræve en forhøjet anlægsbevilling.
Opmærksomhedspunkter:
Bestyrelse og institution skal orienteres om udvalgets beslutning.
at | ændringsforslaget fra forældrebestyrelse og lokalråd drøftes. |
Udvalget fremsender meromkostning på 512.315 kr. til forhøjet anlægsbevilling til budgetforhandlinger 2020. Torsten Sonne Petersen og Hanne Grangaard stemte imod.
Orienteringssager:
1. Evaluering af café HIB, et initiativ under fleksibel åbningstid.
2. Status på skoleårets planlægning.
3. Dialogmøde med dagtilbud 2. september
Orienteringspunktet er taget til efterretning.