Drøftelse og godkendelse af oplæg til program for udvalgsseminar 5.-6. marts og program for dialogmøde 5. marts.
Den 5.-6. marts 2020 skal Udvalget for Læring og kompetencegruppelederne for Læring på seminar, for at arbejde med det endelige udkast til henholdsvis børn- og ungepolitik og skolepolitik. Dette med henblik på at klargøre materialet til byrådets temamøde den 25. marts, hvor politikkerne forventeligt sendes i høring.
Den 5. marts kl. 17-19 holdes dialogmøde med ledere og bestyrelsesformænd for skoler og dagtilbud for at kvalificere indholdet af de to politikker.
På udvalgsmødet præsenteres udkast til program for udvalgsseminar og dialogmøde.
Invitation til dialogmøde sendes til ledere og bestyrelsesformænd for dagtilbud og skoler.
| at | program for udvalgsseminar og dialogmøde godkendes. |
Godkendt.
Der skal tages stilling til en anlægsbevilling på samlet 2,1 mio. kr. til projektering og gennemførelse af tilbygning af ny vuggestuegruppe i daginstitutionen Skovly i Stouby.
Der er i investeringsoversigterne for henholdsvis budget 2019 og budget 2020 afsat 1,6 mio. kr. og 0,5 mio. kr. - i alt 2,1 mio. kr.
Planlægningsarbejdet er i gang, og der søges om anlægsbevilling på 2,1 mio. kr., da den nye tilbygning forventes at stå klar ultimo 2020.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
På baggrund af en henvendelse fra den fælles forældrebestyrelse for Stouby Skole og Dagtilbud om midler til en tilbygning med vuggestuegruppe og personalefaciliteter, blev der af byrådet bevilliget 2,1 millioner på budget 2020 til gennemførelse af byggeprojektet.
Byggeudvalget – med deltagelse af repræsentanter fra forældrebestyrelsen, team ejendomme, medarbejdere og ledelse samt fra Udvalget for Læring, Lars Poulsen – har været samlet, og der er udarbejdet en projekteringsplan i samarbejde med totalrådgiver Herle Boldt fra ‘Tegnestuen Herle Boldt Hansen‘. I denne plan er projektering og gennemførelse af byggeriet afsluttet og klar til brug ultimo 2020.
På denne baggrund – at projektet afsluttes inden for samme budgetår – søges der om frigivelse af den samlede anlægsbevilling på en gang.
Team ejendomme og det nedsatte byggeudvalg skal orienteres om beslutningen.
| at | der meddeles anlægsbevilling på 2,1 mio.kr. |
Anlægsbevilling på 2,1 mio. kr. meddeles.
Orientering om den afsluttende kortlægning (T3) og de foreløbige planer for den fremtidige praksis efter deltagelsen i Program for læringsledelse afsluttes i 2020.
Læring i dagtilbud og skole afrunder medio 2020 fire års deltagelse i Program for Læringsledelse. I den forbindelse fremlægges de nyeste kortlægningsresultater for både dagtilbud og skole v/Lone Roesen og Finn Gatten.
Det perspektiveres hvad kortlægningen viser os, hvad programmet har givet os og hvad det betyder for os i planlægningen af en fremtidig datainformeret praksis.
| at | orienteringen tages til efterretning. |
Punktet udskydes til senere møde.
Orientering om status ny kerneopgave og forudsætninger for Læring.
Orientering taget til efterretning. Drøftelse af indhold foregår på udvalgsseminar 5.-6. marts.
Orientering vedr. ungehold og dansk som andetsprog
Undervisningsministeriets definition af tosprogede elever fremgår af bekendtgørelsens § 1:
“Ved tosprogede elever forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk”.
Denne definition suppleres i vejledning om organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever med: “Ved en lovændring i 1996 blev den hidtidige betegnelse “fremmedsprogede elever” erstattet af “tosprogede elever” for dermed at bringe sprogbrugen i overensstemmelse med international terminologi. Denne definition dækker over børn, som i deres opvækst har behov for og møder to eller flere sprog uanset den aktuelle beherskelse af disse sprog. Betegnelsen dækker således både børn, som reelt kun taler ét andet modersmål end dansk, og børn, som mestrer flere sprog, herunder dansk”
Børnene kan altså have stor spredning i skoleerfaringer, skolekultur, sprogstammer og nationaliteter. Dette vidner om en kompleks opgave.
Lovgivning om undervisning i dansk som andetsprog
Lovgivning om undervisning i dansk som andetsprog er todelt; dels en lovgivning om basisundervisning i dansk som andetsprog, dels en lovgivning om supplerende undervisning til elever, der vurderes til at have behov herfor. Dvs. undervisningen skal forstås som støtte målrettet for elever, der har afsluttet basisundervisning. Derfor uddybes det ikke yderligere her, men henvises til vejledningen, der på s. 17 beskriver organiseringsformerne for supplerende dansk som andetsprog.
Basisundervisning i dansk som andetsprog gælder for elever, som ved optagelsen i folkeskolen ikke har dansksproglige forudsætninger for at kunne deltage i den almindelige undervisning med et tilstrækkeligt udbytte. Dansk som andetsprog basis kan ifølge lovgivningen organiseres på følgende måder:
Ved alle tre organiseringsformer gælder det, at det ikke er lovligt at give eleven færre timer til basisundervisning, end eleven har behov for. Den sidste organiseringsmulighed for elever med behov for basisundervisning har lovgivningen omkring særlige grundskoletilbud også været en mulighed ved oprettelse af denne i 2016.
Den nuværende praksis i Hedensted kommune og præcisering fra ministeriet fremgår af det følgende:
Sent ankomne elever har siden 2016 været placeret i tre basis/alfatilbud i kommunen ud fra lovgivningen om “Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge” fra 2016 - en lovgivning, der blev vedtaget i forbindelse med et øget antal af flygtninge til landet. Lovgivningen ophæves d. 31.juli 2021. Disse tilbud har således været basisundervisning med henblik på udslusning til distriktsskolen hurtigst muligt - ud fra en afdækning på baggrund af “Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer”.
Vores hidtidige strategi på dansk som andet sprog området for børn under ca. 14 år med skoleerfaringer har været, at barnet skulle tilbydes skolegang direkte i en almenklasse på distriktsskolen ud fra et nærhedsprincip.
Der er dog sidenhen kommet en præcisering af denne praksis fra ministeriet, at denne praksis ikke er lovlig; fra rapporten om ”direkte indskrivning af nyankommne elever i almenklasser”, s.15: “I 2018 præciserer Undervisningsministeriet i sit bidrag til undersøgelsen, at basiselever, der er direkte indskrevet i almenklasser, skal modtage basisundervisning uden for klassen… (...)... Undervisningsministeriet fremhæver, at det er i strid med reglerne, hvis basisundervisningen udelukkende finder sted som en integreret del af almenundervisningen”.
og videre på s. 15: “vejledningen ”Organisering af folkeskolens undervisnings af tosprogede elever” er det fremhævet, at undervisningen i dansk som andetsprog ”skal gives i et omfang og af en varighed, der modsvarer den enkelte elevs behov og forudsætninger.” (UVM, 2017). Det præciseres, at skolens leder altid er forpligtet til ”at give den enkelte tosprogede elev undervisning i dansk som andetsprog i det omfang, som elevens sprogstøttebehov tilsiger. Det vil derfor ikke være lovligt at give eleverne færre timer til basisundervisning på særlige hold eller enkeltmandsundervisning, end eleven har behov for.” (UVM, 2017). I sit bidrag til undersøgelsen præciserer Undervisningsministeriet, at man ud fra en rimelig vurdering af nyankommne basiselever aldrig vil kunne konkludere, at eleverne fra start vil kunne modtage undervisning i almenklassen uden nogen form for støtte”.
Ydermere har undervisningsministeren senest i november 2019 varslet et hyrdebrev på baggrund af kommunernes manglende kendskab til reglerne for basisundervisning.
| at | orienteringen tages til efterretning, og at der på baggrund af ovenstående afventes hyrdebrevet med henblik på kvalificering af organiseringen af dansk som andetsprog i Hedensted Kommune. |
Orienteringen taget til efterretning. Hyrdebrev afventes ift. videre handling.
Orienteringen taget til efterretning.