Orientering om den afsluttende kortlægning (T3) og de foreløbige planer for den fremtidige praksis efter deltagelsen i Program for Læringsledelse afsluttes i 2020.
Program for læringsledelse – skole er den korte betegnelse for det ”Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling”, som A.P. Møller fonden i efteråret 2014 bevilgede 21 millioner til. Programmet varer i fire år, og ledes af LSP (Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis), Aalborg Universitet i samarbejde med COK (Center for Offentlig Kompetenceudvikling). I programmet deltager 13 kommuner (Vesthimmerland, Haderslev, Svendborg, Holbæk, Thisted, Billund, Roskilde, Fredericia, Horsens, Nordfyn, Frederikssund, Hedensted og Kolding), 207 skoler (matrikler), godt 10.000 lærere, pædagoger, ledere og andre fagprofessionelle samt ca. 79.000 elever.
6 af de 13 kommuner har valgt at have deres dagtilbudsdel med i programmet. Disse kommuner er: Billund, Fredericia, Kolding, Hedensted, Nordfyn og Svendborg i alt 175 dagtilbud.
Programmets mål er, at de deltagende skoler efterlever skolereformens mål om, at de skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan, at de skal mindske betydningen af elevernes sociale baggrund i forhold til faglige resultater, og at de skal styrke tilliden til og trivslen i folkeskolen gennem respekt for professionel viden og praksis. Programmets kvantitative kortlægninger vil være med til at dokumentere om målet nås.
Læring i dagtilbud og skole afrunder medio 2020 fire års deltagelse i Program for læringsledelse. I den forbindelse fremlægges de nyeste kortlægningsresultater for både dagtilbud og skole v. Lone Roesen og Finn Gatten.
Det perspektiveres hvad kortlægningen viser os, hvad programmet har givet os og hvad det betyder for os i planlægningen af en fremtidig datainformeret praksis.
Administrationen indstiller, 3. februar 2020, pkt. 15:
at orienteringen tages til efterretning.
Udvalget for Læring, 3. februar 2020, pkt. 15:
Punktet udskydes til senere møde.
at | orienteringen tages til efterretning. |
Orientering taget til efterretning.