Udvalget drøfter og kan sende Rammeaftalen for 2016 videre til godkendelse i PKØ og Byråd.
Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre et samlet overblik over tilbudsviften på det område, som regionen og kommunerne samarbejder om. Samtidig er det formålet med rammeaftalen at skabe overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på tilbud og ydelser inden for aftalens område.
Rammeaftalen består af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Udviklingsstrategien og Styringsaftalen skal være godkendt i de 19 kommunalbestyrelser i regionen samt i regionsrådet senest den 15. oktober. Udkast til Rammeaftale 2016 er udarbejdet i en tæt dialog mellem repræsentanter fra administrationen i de 19 kommuner og Region Midtjylland.
I forbindelse med udarbejdelsen af Udviklingsstrategien har kommunerne tilkendegivet, at de overordnet set oplever, at der er sammenhæng mellem behovet for tilbud og det samlede udbud af tilbud. Endvidere har kommuner og region aftalt, at særlige fokus- og udviklingsområder i 2016 skal være henholdsvis Socialpsykiatrien samt Fælles mål, metodeudvikling- og anvendelse.
I forbindelse med udarbejdelse af Styringsaftalen er parterne enige om, at der foretages en reduktion af taksterne med minimum 3 % i perioden 2016 – 2018, med mulighed for, at medregne den reduktion af taksterne, som er gennemført i 2015.
KKR Midtjylland har på møde den 11. juni 2015 behandlet udkast til Rammeaftale 2016. Parterne er enige om at indstille forslaget til godkendelse i kommunalbestyrelserne samt i Regionsrådet.
Rammeaftalen består af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Rammeaftalen skal være godkendt i de 19 kommunalbestyrelser i regionen samt i regionsrådet senest den 15. oktober. Udkast til Rammeaftale 2016 er udarbejdet i en tæt dialog mellem repræsentanter fra administrationen i de 19 kommuner og Region Midtjylland, hvormed der er skabt et godt afsæt for en fælles indsats på det sociale område.
Udviklingsstrategien
Udviklingsstrategi 2016 tager afsæt i indberetning fra de 19 kommuner og Regionen, hvor kommunerne er blevet bedt om at udarbejde en vurdering af sammenhængen mellem deres behov for tilbud og det samlede udbud af tilbud i 2016 samt driftsherrers overvejelser om tilbudsviften. Overordnet set tilkendegiver de midtjyske kommuner, at der er sammenhæng eller høj grad af sammenhæng mellem kommunernes behov for specialiserede tilbud og det samlede udbud af tilbud, der er omfattet af rammeaftalen. Dette gælder på såvel voksenområdet som børn- og ungeområdet. På de enkelte målgrupper kan der i overvejende grad kun spores mindre afvigelser i forhold hertil.
Nyt i Udviklingsstrategi 2016 (i forhold til 2015) er de nye fokus- og udviklingsområder:
1. Socialpsykiatri
Kommunerne har i fællesskab udarbejdet et rammepapir, der tegner et samlet billede af, hvordan kommunerne sikrer en sammenhængende indsats på voksenpsykiatriområdet. Rammepapiret tager afsæt i en fælles forståelse af, at bedre sammenhænge inden for voksenpsykiatrien skal bidrage til, at den enkelte borger får en behandling af høj kvalitet og effektive forløb. Konkret skal mere sammenhængende forløb understøtte, at flere borgere bliver i stand til at mestre eget liv og fastholde deres tilknytning til uddannelse og beskæftigelse. I rammepapiret beskrives fire overordnede fælles tiltag:
· Samarbejdstiltag
· Mestring
· Tidlig indsats afstemt i forhold til den enkelte
· Den inkluderende indsats i arbejdsliv og civilsamfund
2. Fælles mål, metodeudvikling- og anvendelse
De midtjyske kommuner og Region Midtjylland har i regi af Rammeaftale 2016 aftalt, at der skal udarbejdes fælles politiske målsætninger på det specialiserede socialområde for de kommende år, jf. Rammeaftalens bilag 7. Politiske mål bliver dermed et centralt styringsredskab, hvor de kan give en klarere pejling af, hvad der skal prioriteres af politikere og administration i den enkelte kommune. Samtidig skal målene tydeliggøre hvilke resultater den kommunale opgaveløsning skal skabe. I regi af Rammeaftale 2016 er der enighed om, at der ud over metodeudvikling også skal sættes fokus på metodeanvendelse. Et centralt element bliver derfor inddragelse af evidensbaserede metoder og anvendelse af velfærdsteknologi for at nå de opstillede målsætninger.
Styringsaftalen
Styringsaftalen skal lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i regionen. Formålet med styringsaftalen er, at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på specialiserede sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne. Det medfører et behov for at koordinere rammerne for dette køb og salg på tværs af kommunegrænser.
Udvikling i taksterne
Der er enighed om følgende udvikling i taksterne:
· At udgiftsstyring på dette område fortsat er vigtig, da det må forventes, at de samlede kommunale udgifter fortsat vil være under pres.
· At der fortsat skal være fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Dette kan ske ved sammenlægning og omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider, fokus på effekt af indsatsen og serviceniveau.
· At der fortsat skal arbejdes med nye måder at styre udgiftsudviklingen på bl.a. gennem øget fokus på visitationen og den fælles metodeudvikling og anvendelse.
· At indførelse af differentierede takster for de enkelte tilbud fortsættes med henblik på at sikre større gennemsigtighed mellem ydelse og takst.
· At overheadprocenten i takstberegningen er maksimale procenter, dvs. driftsherrerne bl.a. kan reducere administrationsomkostningerne fra det nuværende niveau på 6,1 %.
· At indgå i dialog med de private driftsherrer/tilbud om fortsat udvikling af mere omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Herunder at de private driftsherrer/tilbud reducerer deres udgifter og dermed taksterne svarende til de offentlige driftsherrers reduktion gennem de senere år.
· Der foretages en samlet reduktion af taksterne med minimum 3 % i perioden 2016-2018, med mulighed for at medregne den reduktion af taksterne, som er gennemført fra 2014 til 2015.
· Driftsherrerne har mulighed for at fordele nedsættelsen forskelligt på voksen- og børneområdet, og på de forskellige tilbud. Takstreduktionen skal således ses som et gennemsnit af den enkelte driftsherres samlede tilbud omfattet af rammeaftalen. Takstreduktionen skal ses i forhold til den ordinære takst for 2015 (dvs. uden over-/underskud indregnet). (Afskrivning og forrentning af bygninger mv. indgår ikke, men følger blot de gældende beregningsprincipper. Desuden kan bidragsprocenten til tjenestemandsopsparing ikke ændres). Det bemærkes at udgiftsbudgetterne og dermed taksterne derudover er omfattet af den almindelige pris- og lønregulering.
· I særlige tilfælde kan der mellem driftsherren og køberkommunerne indgås aftale om en anden takstudvikling end ovenstående.
· De sikrede institutioner Koglen og Grenen samt institutionen MultifunC er ikke omfattet af takstreguleringen.
Netto-takstprincip vs. bruttotakst-princip vedr. egenbetaling:
Der skal særskilt gøres opmærksom på, at kommunerne i Region Midtjylland og Region Hovedstaden er blevet opmærksomme på, at opkrævningsreglerne for borgeres egenbetaling af kost og logi mv., fortolkes forskelligt af kommunerne og Socialtilsynet.
I den nuværende praksis i Midtjylland og Hovedstaden anvender kommunerne et ”netto-takstprincip”, jf. Styringsaftalens bilag 2, afsnit 3.2, hvor taksterne afspejler tilbuddets samlede omkostninger minus indtægterne fra borgernes egenbetaling for kost og logi mv. Socialtilsynet fortolker derimod reglerne således, at tilbuddene skal tage indtægterne vedr. borgernes egenbetaling ud af budgetterne og dermed gå over til et ”brutto-takstprincip” (hvorved taksterne stiger lidt). I givet fald er det handlekommunes ansvar – og ikke tilbuddet, at opkræve egenbetaling vedr. kost og logi mv.
Fordelen ved at anvende et ”netto-takstprincip” er, at sagsgangen bliver mest enkel på den måde. Det forekommer også naturligt, at borgeren betaler for husleje mv. direkte til tilbuddet, hvilket kan bidrage til at gøre borgerne bevidste om og ansvarlige for deres egne økonomiske forpligtigelser. Desuden kan det i visse tilfælde være vanskeligt for handlekommunen, at nå at opkræve egenbetalingen, førend borgerne er videre i et nyt tilbud (forsorgshjem mv.).
Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet (DASSOS) anbefaler en fortsat anvendelse af ”netto-takstprincippet” og finder en eventuel overgang til ”brutto-takstprincippet” unødvendig bureaukratisk. DASSOS vil – sammen med Styregruppen i Hovedstaden, påklage det uhensigtsmæssige i ”brutto-takstprincippet” i et brev til ministeriet og afventer en afgørelse i sagen.
Udkast til rammeaftale sendes til orientering i Handicaprådet. Sagen behandles i også i Udvalget for Beskæftigelse og i Udvalget for Social Omsorg. Udkast til rammeaftale indstilles til godkendelse i PKØ og Byråd.
Lov om Social Service § 6.
Administrationen anbefaler, at udvalget indstiller udkast til Rammeaftale 2016 til godkendelse af PKØ og Byrådet.
Udvalget indstiller, at rammeaftalen 2016 godkendes.