Orientering om, at Hedensted Kommune medio marts har fået imødekommet sin ansøgning om 7,5 mio. kroner til et projekt om helhedsorienteret familieindsats samt stillingtagen til udpegning af repræsentanter til projektets styregruppe.
Orientering om, at Hedensted Kommune medio marts har fået imødekommet sin ansøgning om 7,5 mio. kroner til et projekt om helhedsorienteret familieindsats.
7,5 mio. kr. til Projekt Familier på vej (i et treårigt projekt)
Hedensted Kommune tyvstarter med projektet: Familier på vej - den nye måde at arbejde med kerneopgaver på. (Se projektansøgning i bilag).
Bryder negativ social arv
Ved hjælp af en ny måde at samarbejde på, bl.a. med én familieplan på tværs af flere afdelinger og flere lovgivninger, ønsker Hedensted Kommune med projektet at bryde den negative sociale arv for en gruppe af udsatte familier og spare kommunen for udgifter på længere sigt. Der er med projektet en række målsætninger om bl.a. øget tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, børnenes fritidsaktiviteter og det, at familierne får så få fagpersoner tilknyttet som muligt.
Røde Kors og erhvervslivet med i styringen
Røde kors Hedensted og en repræsentant fra erhvervslivet i kommunen får plads i projektets styregruppe, bl.a. for at kommunen skal turde slippe lidt af den strategiske styring - og fordi parterne kan byde ind med netværk og job.
Projektleder på tværs af kerneopgaverne
Som en betingelse i projektet skal der ansættes en projektleder på fuld tid. Og for at sikre de nye afdelingers engagement i projektet til gavn for de udsatte familier, skal projektlederen både referere til lederen af familieafdelingen og til chefen for beskæftigelse.
Videre proces
Mandag, den 28. april er der opstartsmøde med projektkommunerne og konsulentfirma i Silkeborg
Der skal udpeges en repræsentant fra henholdsvis Udvalget for Læring, Udvalget for Fritid og Fællesskab samt Udvalget for Beskæftigelse til projektets styregruppe.
at | orientering om projektet tages til efterretning. |
at | udvalgene for Læring, Fritid og Fællesskab samt Beskæftigelse udpeger en repræsentant til projektets styregruppe. |
Til efterretning.
Jeppe Mouritsen deltager i styregruppen.