Der skal tages stilling til forslag om indførelse af et 2-dags-modul i SFO.
De samlede økonomiske konsekvenser som følge af forslaget forventes at kunne håndteres inden for eksisterende budgetter.
Udvalget for Læring behandlede på mødet den 30. januar 2017 en henvendelse fra en familie fra Daugård, der har sendt forslag til Udvalget for Læring. Familien har et ønske om, at deres børn kan gå i SFO engang imellem – måske bare en dag om ugen. Dette vil give forældrene en udgift til en eftermiddagsplads, der er dyr i forhold til familiens begrænsede pasningsbehov. Moderen skriver: "...derfor undrer jeg mig over, at man i Hedensted Kommune ikke har en fleksibel ordning, så børnefamilier kan tilkøbe en deltids SFO plads – så man kan indrette sit familieliv, så man har mest muligt tid sammen. Det er i øvrigt det budskab, jeg lige nu ser Hedensted Kommune kører en massiv facebook-kampagne for (Familietid=kakaotid) – så derfor må det jo være noget, som man i kommunen ser som vigtigt."
Udvalget besluttede, at der skal udarbejdes forslag til ny modulordning, der kan behandles på mødet i april.
Forskellige modulordninger er blevet drøftet på dialogmøde med skolebestyrelsesformænd og dialogmøde med skoleledere. Emnet har endvidere været grundigt debatteret på et SFO-ledermøde. På den baggrund foreslås en enkel og let administrerbar tilføjelse til de eksisterende moduler i form af et 2-dags-modul.
2-dags-modulet vil kunne indføres fra 1. august og med en takst på samme niveau som et morgenmodul.
2-dags-modulet vil kunne forenes med den eksisterende normeringsaftale, sådan at børn tilmeldt dette modul medgår med 2/5-del normering.
Den nærmere beskrivelse af modulet, konsekvenser ved indførelse samt fordele/ulemper herved er beskrevet i vedlagte notat.
Den netsatte arbejdsgruppe deltager i behandlingen af dette punkt.
Forældre med børn på de pågældende klassetrin skal informeres om beslutningen.
at | der politisk tages stilling til, om der skal indføres modulordning som beskrevet. |
at | forslag til modulordning sendes i høring. |
Det fremlagte forslag sendes til høring i skolebestyrelsen med høringsfrist 26.05.2017. Tilbage i Udvalg til beslutning i juni 2017.
Udmøntning af puljen til ”varme timer”.
Byrådet besluttede på mødet den 30. marts, at puljen på 5 millioner kroner til ”varme timer” fordeles med hver 2,5 millioner til henholdsvis at øge den direkte og nærværende tid med børnene i børnehaverne og til de ældre borgere på plejecentre og daghjem.
Udvalget for Læring skal drøfte, hvordan de 2,5 millioner kroner til børnehaver konkret udmøntes.
Der fremlægges på mødet forskellige forslag til konkret udmøntning.
at | udvalget drøfter, hvordan de 2,5 millioner kroner skal fordeles. |
1 million fordeles efter nøgletal kolde/varme timer.
1,5 million fordeles til de 10 institutioner der vurderes at have størst behov udfra de socioøkonomiske forhold.
Udvalget bedes drøfte input til vision og pejlemærker for Rammeaftalen 2018.
-
-
Der udarbejdes årligt en såkaldt rammeaftale mellem kommunerne og Region Midtjylland. Den består af dels en udviklingsstrategi (hensigtserklæringer og mål) og dels en styringsaftale (overblik, takster mv.). I ønsket om mere lokalpolitisk ejerskab og engagement i den sociale rammeaftale fremsendes første udkast til vision og peljemærker for Rammeaftalen (Se også bilag).
KKR’s forslag til fælles mål og visioner for borgerne
Samarbejdet på det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland kendetegnes ved, at det gør en forskel for borgerne. Vi arbejder sammen på tværs af kommuner og region for:
· At borgeren har mest muligt ansvar og kontrol over egen tilværelse.
· At indsatser hænger sammen og skabes sammen med borgeren - hele vejen rundt
· At borgerens ressourcer kommer i spil og skaber værdi i en tidlig og fokuseret indsats
· At alle er en del af et fællesskab
KKR’s forslag til pejlemærker i Rammeaftale 2018
Voksenhandicap – implementering af rammepapir
KKR foreslår, at voksenhandicapområdet videreføres som udviklingsområde i 2018 med særligt fokus på implementering af det fælleskommunale rammepapir, der er udarbejdet i forbindelse med Rammeaftale 2017.
Rammepapiret beskriver fælles målsætninger og tilgange på voksenhandicapområdet.
KKR har formidlet rammepapiret til kommunerne og regionen med henblik på, at ramme-papirets fælles overordnede målsætninger indtænkes og forankres lokalt.
Arbejdet med at fastsætte og implementere de lokalpolitiske mål og indsatser anbefales at fortsætte i 2018.
Effekt og progression - hvordan ved vi, at indsatsen virker?
KKR foreslår, at der sættes fokus på viden- og erfaringsudveksling på tværs af kommunerne og regionen i forhold til, hvordan man kan arbejde med at sætte faglige mål for borgerne med fokus på progression og udvikling. KKR ønsker herigennem at der arbejdes med andre tilgange til styring, end den traditionelle økonomiske styring.
Udviklingsområdet skal understøtte øget fokus på effekt og progression med henblik på at sikre, at indsatsen giver størst muligt udbytte for den enkelte borger.
Fortsat udgiftsstyring med fokus på særlig dyre enkeltsager
I styringsaftalen har det de seneste år været aftalt, at kommunerne og regionen skal leve op til en takstreduktionen på minimum 3 % i perioden 2015 – 2018. Den aftale takstreduk-tion videreføres i og afsluttes med Rammeaftale 2018.
KKR foreslår, at der udover den aftalte takstreduktion arbejdes med metoder og værktøjer til udgiftsstyring med fokus på særlig dyre enkeltsager.
Punktet behandles sideløbende også i udvalgene for Social Omsorg og Beskæftigelse.
Sagen har været været til kommentering ved Handicaprådet og ledergruppen i Social Omsorg.
Bemærkninger fra Ledergruppen i Social Omsorg den 14. marts 2017
Handicaprådet, 15. marts 2017, pkt. 18:
Handicaprådets bemærkninger
Under punktet "KKR´s forslag til fælles mål og visioner for borgerne s. 2".
1. punkt: "Kontrol" bør erstattes med "indflydelse".
Ordene "trivsel" og "livskvalitet" bør indgå i forhold til visionen.
Administrationen indstiller, 3. april 2017, pkt. 37:
at Udvalget for Social Omsorg drøfter input til vision og peljemærker for Rammeaftalen 2018.
Udvalget for Social Omsorg, 3. april 2017, pkt. 37:
.
Anbefales godkendt.
Til efterretning.