Vejlefjordskolens børnehave ansøger om optagelse af børn fra 2½ år.
Hedensted Kommune har en politisk beslutning om, at børn starter i børnehave ved 2 år og 11 måneder.
Vejlefjordskolens børnehave ansøger om, at må optage børn fra 2½ år. Børnehaven er oprettet efter friskoleloven, som gør optagelse mulig ned til 2½ år.
Politisk er det besluttet i Hedensted Kommune, at børn starter i børnehave ved 2 år og 11 måneder. Der kan ske tidligere optagelse i børnehave, hvis der er behov for plads i dagplejen. Ligeledes kan der være konkrete vurderinger. F.eks. tilflyttere med et barn tæt på 2 år og 11 måneder.
I forhold til den konkret ansøgning fra Vejlefjordskolen om en permanent mulighed for optagelse af børn fra 2½ år, så opfyldes kriteriet ikke om, at det skal bero på behov for plads i dagplejen, da der er et kraftigt fald i børnetallet i Daugård, og der er ledig kapacitet i dagpleje og vuggestue.
Administrationen indstiller, at ansøgningen om optagelse af børn i børnehave ved Vejlefjordskolen fra 2½ år ikke imødekommes.
Indstilling godkendt.