Udvalget besluttede på februar møde 2015, at i gangsætte en handleplan for Børn og Familie. På mødet gives en orientering om arbejdet og resultater.
I forbindelse med den politiske omorganisering i juli 2014 og den administration omorganisering december 2014 overtog Udvalget for Læring området / kompetencegruppen Børn og Familie.
Ved regnskabsafslutning 2014 blev der administrativ gjort opmærksom på, at området var underfinansieret i år 2015. På den baggrund blev området tilført 6 mio. kr. ved budgetlægningen for år 2016, og der blev i værksat en 16 punkts handleplan med henblik på nedbringelse af udgifterne i år 2015 og opnåelse af budgetoverholdelse i år 2016.
På mødet præsenteres arbejdet med 16 punkts handleplanen.
Administrationen indstiller, at udvalget for Læring drøfter præsentationen og tager orienteringen til efterretning.
Orientering taget til efterretning.
Den private børnehave Solsikken sender ansøgning om nedsættelse af driftsgarantien.
Det er sådan at Hedensted Kommune i aftalen med private institutioner kræver en driftsgaranti på 3 måneder. Driftsgarantien skal udgøre sikring af eventuelle kommunale udgifter, hvis den private institution må lukke og kommunen må overtage pasningsforpligtelsen.
Der ligger ikke et lovgivningsmæssigt krav om 3 måneders driftsgaranti, men der er i Hedensted Kommune en praksis for at aftalerne med de private institutioner indeholder 3 måneders driftsgaranti.
Driftsgaranti fastsættes ud fra en antal børn i institutionen. I forhold til børnehaven Solsikken, så er børnetallet i Solsikken forandret meget siden aftalen. Konkret er aftalen indgået med en driftsgaranti for 40 børn, og i 2016 forventer Solsikken at have i gennemsnit 25 børnehavebørn.
Det betyder, at driftsgarantien på den baggrund kan nedsættes betydeligt.
Ud fra forvaltningslovens lighedsgrundsætning, så er det ikke muligt at nedsætte længden på driftsgarantien ved Solsikken alene. Det vil i så fald være gældende for alle private institutioner.
Administrationen indstiller, at Udvalget drøfter sagen.
Udvalget fastholder krav om 3 månders driftsgaranti, men beregnet på et nyt grundlag/nyt børnetal.
Der skal tages stilling til et forslag om lokal læseplan / masterplan for Uddannelse og Job (UJ) i Hedensted Kommunes folkeskoler.
UJ indgår i undervisningen i folkeskolens obligatoriske fag.
For at sikre udskolingslærernes deltagelse i nødvendig kursusaktivitet tilføres 300.000 kr. til kursus- og vikarudgifter på overbygningsskolerne og i udskolingsklasserne i specialklasserækkerne.
Udvalget for Læring besluttede på møde den 2. marts 2015 at igangsætte et arbejde som beskrevet i kommisorium. Nærværende forslag er således blevet udarbejdet af den nedsatte arbejdsgruppe bestående af:
• Frank Lützen Petersen, skoleleder Stouby Skole
• Simon Kougaard Pedersen, afdelingsleder Løsning Skole
• Merete Juul, projekt- og analysekoordinator, uu-vejleder Horsens
• Hanne Frøslev, uu-vejleder Hedensted
• Mogens Schjødt, seniorkonsulent, HOP-IN, leder af gruppens arbejde.
Hedensted Kommune har en visionær uddannelses-, erhvervs- og vækstpolitik, som kun kan gennemføres ved at samfundet Hedensted står sammen. Et aktivt erhvervsliv, et effektivt uddannelsessystem, en målret-tet folkeskole og en udviklingsorienteret kommune er den fælles platform, der skal opfylde vores vision.
Vores vision er
at alle er selvforsørgende og har en uddannelse eller er i et job med uddannelsesperspektiv
at styrke kommunens produktionserhverv og øge afgangselevernes indsigt i produktionsvilkår, job-, uddannelses- og karrieremuligheder
at flere unge vælger en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse direkte fra grundskolen
at alle unge er innovative, entreprenante og har mod på livet
Vi ved, hvad vi vil:
Vi vil være en attraktiv produktions-erhvervs kommune
Vi vil være Danmarks bedste erhvervskommune
Vi vil, at alle kommunens unge bliver klar til uddannelse og job
At opfylde vores vision kommer ikke af sig selv. Kun ved at alle parter og interessenter løfter i flok i en mål-rettet og koordineret indsats med kommunen som initiator, kan vi til sammen opfylde vores vision.
Derfor har Hedensted Kommune skærpet de nationale uddannelsespolitiske mål til:
at alle elever udarbejder en realistisk og målrettet uddannelses-, job- og karriereplan inden afgang fra grundskolen
at alle elever påbegynder en ungdomsuddannelse eller er i et job eller en beskæftigelse med et uddan-nelsesperspektiv direkte i forlængelse af grundskolen
at i 2016 og 2018 er henholdsvis 91% og 93% af en årgang i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afsluttet 9. klasse (aktuelt tal er 87%)
at 27 pct. af en afgangsårgang i Hedensted vælger i 2020 en erhvervsuddannelse umiddelbart i forlæn-gelse af grundskolen (nationalt mål er 25%)
Disse mål skal ses i sammenhæng med Byrådets beslutning af 29. april 2015 om gennemførelse af en sammenhængende ungeindsats med en klar målsætning om, at alle unge og voksne op til 30 år kommer i job eller uddannelse, så man klarer sig selv økonomisk.
Aktive elever og forældre, der tager ansvar for eget liv og udvikling, er en forudsætning for at målet nås.
Folkeskolen især, men også det lokale erhvervs- og uddannelsesliv, organisationer og lokalsamfundet som helhed spiller afgørende roller i at opnå kommunens vision og uddannelsespolitiske mål.
Folkeskolen har fokus på at udvikle den enkelte elev generelt og klargøre til uddannelse, og i det obligatori-ske emne, Uddannelse og Job, skal eleverne opnå kompetencer til at træffe karriere- , uddannelses- og er-hvervsvalg og styrke deres uddannelsesparathed.
Uddannelse og job gennemføres i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning(UU).
Uddannelse og Job er således et centralt, obligatorisk emne i grundskolen af største betydning for, at vi i Hedensted kan opfylde vor visionære uddannelses-, erhvervs- og vækstpolitik.
Efter møde i Udvalget for Læring den 30. november 2015 har forslag til masterplan for Uddannelse og Job været i høring i skolebestyrelserne samt hos andre interessenter inden for uddannelsesområdet. Høringssvarene vedlægges som bilag.
| at | eventuel opfølgende dialog med Tørring Gymnasium m.fl. drøftes. |
| at | masterplanen for Uddannelse og Job anbefales godkendt af Byrådet. |
Udvalget anbefaler indstillingen, herunder opfølgende dialog med Tørring Gumnasium.
Der skal tages stilling til et forslag til en ny inklusionsfremmende resursemodel på specialundervisningsområdet.
Der er i Budgettet afsat
Ca. 52 mio. kr. i ressourceudlægning til skolerne.
Ca. 28 mio. kr. i timer til inklusion/specialpædagogisk bistand på skolerne.
Ca. 17 mio. kr. i centrale midler til anbragte, 10. kl. og udgifter over betalingsloftet.
Fra skoleåret 2011/12 indførte Hedensted Kommune en ny inklusionsfremmende ressourcemodel på specialundervisningsområdet. Der skal med virkning fra næste skoleår træffes beslutning om den fremtidige ressourceudlægningsmodel. Derfor har Hedensted Kommune bedt Epinion om at gennemføre en evaluering af den eksisterende ordning og komme med anbefalinger til eventuelle justeringer af modellen. Epinions anbefalinger blev præsenteret og drøftet på Udvalget for Lærings temamøde den 2.11.15
Siden 2010 er antallet af segregerede børn på 0. - 9. klassetrin faldet fra 4,4 % til 3,5 %. Et fald på ca. 60 børn svarende til ca. én inkluderet elev mere i hver fjerde klasse.
Det er Epinions samlede vurdering, at den anvendte ressourcemodel er hensigtsmæssig og opleves som både velfungerende og positiv. Modellen virker understøttende i forhold til øget inklusion, ubureaukratiske visitationsprocesser og et smidigt system. Det anbefales derfor at fastholde store dele af modellen i sin nuværende form.
Der er efter Epinions opfattelse behov for nogle mindre justeringer.
Ved at reducere skolernes maksimale betaling pr. elev (betalingsloftet) fra 300.000 kr. til fx 250.000 kr. pr. år vil man kunne reducere den økonomiske usikkerhed og dermed også reducere behovet for sikkerhedsnettet på sigt, uden at reducere incitamentet væsentligt.
Analyser viser en tendens til, at overbygningsskoler og skoler i distrikter med stor andel af privatskoleelever i gennemsnit har et mindre råderum til inkluderende tiltag end andre skoler. Derfor anbefaler Epinion, at timer til inklusion/specialpædagogisk bistand (der i dag især tildeles til skoler med mange elever i indskolingen) tildeles efter samme faktor uanset klassetrin.
Derudover bør det overvejes at indregne privatskoleelever bosat i distriktet med en vis faktor (fx 50%) i elevgrundlaget ved ressourcetildelingen.
Det er ligeledes tydeligt, at de eksisterende kriterier for den socioøkonomiske tildeling medfører store udsving i tildelingen af de socioøkonomiske midler fra år til år. Epinion anbefaler derfor en mere stabil socioøkonomisk tildeling, som er mindre følsom over for konjunkturudviklingerne.
På baggrund af Epinions anbefalinger og drøftelse på Udvalget for Lærings temamøde den 2. november 2015 er der udarbejdet et forslag til en ny inklusionsfremmende resursemodel, der i høj grad imødekommer Epinions anbefalinger. Ny inklusionsfremmende ressourcemodel er beskrevet i bilag.
Efter møde i Udvalget for Læring den 30. november 2015 har forslag til ny inklusionsfremmende resursemodel været i høring i skolebestyrelserne. Høringssvarene vedlægges som bilag.
De omtalte temaer og forslag i de indkomne høringssvar vil blive gennemgået på mødet. Per Lunding deltager i behandlingen af dette punkt.
| at | forslag til en ny inklusionsfremmende resursemodel anbefales godkendt, idet udviklingen i de kommende år følges i kvalitetsrapporten og i dialogen med ledelser og bestyrelser, så der kan ske justeringer, hvis modellen har utilsigtede følger. |
Indstillingen anbefales godkendt.
Der orienteres om et notat fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, der beskriver mulighederne for at afkorte skoledagens længde.
Ingen bemærkninger.
Der har på landsplan været en debat om den længere skoledag, hvorfor ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling har udsendt et notat, der beskriver mulighederne for at afkorte skoledagens længde inden for gældende lovgivnings rammer.
Muligheden kan anvendes generelt for klasser i indskolingen og for klasser på mellemtrin og udskoling med helt særlige behov.
Kommunalbestyrelsen kan således vælge at godkende en nedsættelse af tiden til understøttende undervisning med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen.
Bestemmelsen giver dermed kommunerne frihed til at flytte eksisterende resurser rundt, således at de personaleresurser, der er afsat til understøttende undervisning, i stedet anvendes til ekstra personaleresurser i fagundervisningen i enkelte klasser. Dermed kan en klasse få en kortere skoledag.
Lokalt har der i Hedensted Kommune ikke været den store diskussion om skoledagens længde. Det skyldes sikkert, at eleverne i indskolingen allerede havde den længere skoledag inden folkeskolereformen, lige som også eleverne i udskolingen havde et højt ugentligt timetal inden reformen.
Dog har der på 7. klassetrin været diskussioner, da konfirmationsforberedelsen ligger ud over de ugentlige 35 timers skolegang - et forhold der ændres det kommende skoleår, da der er givet tilladelse til at gennemføre forsøg, således konfirmationsforberedelsen bliver en del af den understøttende undervisning.
Også i forhold til enkelte af vore specialklasser har der været drøftelser om skoledagens længde.
Til gengæld har der nogle steder været fokus på transporttid til og fra skole. Nogle få steder har der været problemer med ventetider og samlet transporttid, således det har givet vanskeligheder i forhold til fritidsinteresser og fritidsjob.
Det er således administrationens opfattelse, at den længere skoledag kombineret med transport- og ventetid udgør et større problem end skoledagens længde i sig selv.
Det foreslås derfor, at der arbejdes på at nedbringe ventetid og transporttid, de steder disse er problematiske, og at der i lighed med indeværende skoleår føres en "restriktiv" politik i forhold til at reducere skoledagens længde ved omlægning af understøttende undervisning til faglig undervisning. Ansøgninger herom vil ikke kunne forventes godkendt for det kommende skoleår, i stedet anbefales det at arbejde med indholdet i den understøttende undervisning med henblik på at skabe en varieret skoledag for alle elever.
Skolernes ledelser og bestyrelser skal orienteres om udvalgets beslutning.
| at | der arbejdes på at nedbringe ventetid og transporttid, de steder disse er problematiske |
| at | ansøgninger om at reducere skoledagens længde ved omlægning af understøttende undervisning til faglig undervisning i lighed med indeværende skoleår ikke kan forventes godkendt det kommende skoleår. |
Indstilling godkendt.
Der orienteres om et forsøg med læsecamp for 5. klasse, der sættes i værk det kommende skoleår.
Udgifterne til forsøget forventes at beløbe sig til ca. 100.000 kr., der finansieres af centralt afsatte inklusionsmidler.
Som et forsøg etableres der i skoleåret 2016/17 læsecamps for 20 elever på 5. klassetrin.
Formålet hermed et at sætte ind med en tidlig indsats i forhold til de unges uddannelsesparathed.
Eleverne udvælges på de enkelte skoler på baggrund af motivation og fagligt standpunkt, og det er hensigten, at elever med en nederlagspræget adfærd således tilbydes en chance for at ændres deres vej gennem skolesystemet samtidig med, at de forbedrer deres danskfaglige standpunkt.
| at | orienteringen tages til efterretning. |
Indstilling godkendt.
Orientering taget til efterretning.