Udvalget for Læring - Dagsordener og referater 2014-2017
Mødedato: 30. januar 2017
Mødested: Mødelokale 3 Hedensted Rådhus
Dagsordenpunkter
8. Kvalitetsstandarder for Børn og FamilieKlik her for at folde ud og læse mere om Kvalitetsstandarder for Børn og Familie
Beslutningstema
Forslag til kvalitetsstandarder for Børn og Familie er politisk behandlet på udvalgsmødet den 5. december 2016 med beslutning om at sende dem til høring i Handicaprådet og MED-systemet.
Sagen genoptages på mødet i Udvalget for Læring den 30. januar 2017 med henblik på godkendelse i Byrådet den 22. februar 2017.
Sagsfremstilling
Børn og Familie, Hedensted Kommune, tilstræber en tidlig og sammenhængende indsats med fokus på barnets behov og tarv, og understøtter barnets fortsatte udvikling. Familiens og netværkets ressourcer og muligheder skal afdækkes, og anvendes til positiv forandring for barnet.
Et af indsatsområderne i 16 punktsplanen er en opdatering og revidering af de vedtagne kvalitetsstandarder for sagsbehandlingen på området for udsatte børn og unge.
Kvalitetsstandarderne er Byrådets redskab til at skabe sammenhæng mellem det politiske fastsatte niveau og de ydelser, der leveres til borgerne. Den angiver kravene til kvaliteten, og definerer de kvalitetsmål, der som minimum skal opfyldes. Kvalitetsstandarderne angiver, hvem der kan modtage ydelserne, og hvad hjælpen kan omfatte. I praksis er kvalitetsstandarderne sagsbehandlernes redskab, og bruges til at foretage visiteringer, der lever op til det politisk besluttede serviceniveau. Kvalitetsstandarderne bruges i dialogen med borgerne, og som led i den sagsbehandling, der fører frem til en myndigheds afgørelse jf. lovgivningen.
Serviceniveauerne skal ses som et vejledende udgangspunkt for bevilling af støtte og foranstaltninger i de enkelte sager. Alle sager bliver altid behandlet ud fra et konkret skøn og individuel vurdering af borgerens behov.
Vejledninger vil administrativt blive opdateret en gang årligt fx i forhold til justering af takster, ny lovgivning og afgørelser fra Ankestyrelsen.
Kompetencegruppeleder Charlotte Rottbøll Lauridsen deltager i mødet vedrørende dette punkt.
Administrationen indstiller,
at | indkomne høringssvar drøftes. |
Beslutning
Anbefales godkendt.
Bilag
- BILAGServicecniveau §41
- BILAGServicecniveau §42 og §43
- BILAGTakstblad
- BILAGKvalitetsstandarder Børn og Familie - Hjermmeside
- BILAGHøringssvar fra Handicaprådet
- BILAGHøringssvar fra Lokal MED
9. Budget 2017Klik her for at folde ud og læse mere om Budget 2017
Beslutningstema
Der skal tages stilling til tilpasninger i Budget 2017.
Sagsfremstilling
Udvalget for Læring havde på sit møde den 7. november 2016 en indledende drøftelse af udvalgets udmøntning af tilpasninger i budget 2017.
På baggrund af denne drøftelse fremlagdes på mødet den 5. december 2016 forslag til udmøntning af tilpasninger, der efterfølgende blev sendt til høring i MED-systemet, således der kan træffes beslutning om tilpasninger på udvalgets møde i januar 2017.
Sagen forelægges på ny.
Forslag til tilpasninger har været sendt i høring i skoler, institutioner og MED-systemet.
På mødet gennemgåes og drøftes de indkomne høringssvar.
Administrationen indstiller,
at | de indkomne høringssvar drøftes med henblik på en beslutning om, hvilke tilpasninger der indarbejdes i budget 2017. |
Beslutning
Forslag til tilpasninger godkendt.
Dog fastholdes 2 tillidsrepræsentanter i dagplejen.
Bilag
10. Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet 2015 - 2016Klik her for at folde ud og læse mere om Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet 2015 - 2016
Beslutningstema
Udvalget skal indstille kvalitetsrapporten for dagtilbudsområdet for 2015-2016 til godkendelse i Byrådet.
Sagsfremstilling
Kvalitetsrapporten 2015-2016 for dagtilbudsområdet blev den 5. december 2016 1. behandlet i Udvalget for Læring. Rapporten blev i den forbindelse sendt i høring hos forældrebestyrelserne.
Ved fristens udløb den 17. januar 2017 var der i alt modtaget tilbagemeldinger fra 15 dagtilbud – se bilag med høringssvar.
Fælles for høringssvarene er, at dagtilbuddene er enige i rapportens indhold og de fremadrettede fokuspunkter, der er opstillet. Enkelte tilbagemeldinger indeholder afklarende spørgsmål til Læring i Dagtilbud omkring rapportens indhold.
Derudover er enkelte faktuelle fejl blevet rettet i rapporten såvel som i bilaget.
På mødet i Område MED ’Læring, Børn og Unge’ den 7. december 2016 blev det besluttet, at der til 2. behandlingen af kvalitetsrapporten for dagtilbudsområdet skulle udarbejdes en opgørelse over normeringen i daginstitutionerne. Denne ses i bilaget: ’Opgørelse over normeringen i de kommunale daginstitutioner’.
De indkomne høringssvar gennemgåes og drøftes på mødet.
Administrationen indstiller,
at | de indkomne høringssvar gennemgåes og drøftes. |
Beslutning
Anbefales godkendt.
Bilag
- BILAGKvalitetsrapport_endelig version
- BILAGBilag_kvalitetsrapport
- BILAGOpgørelse over normering i kommunale daginstitutioner
- BILAGHøringssvar vedrørende kvalitetsrapport for Læring i Dagtilbud 2015-2016
11. Ansøgning om vuggestuegruppe i privatinstitutionen Solsikken, HedenstedKlik her for at folde ud og læse mere om Ansøgning om vuggestuegruppe i privatinstitutionen Solsikken, Hedensted
Beslutningstema
Der skal tages stilling til en ansøgning fra Børnehaven Solsikken af 4. januar 2017 om godkendelse af privat daginstitution til vuggestue til 15 børnehavebørn samt 4 vuggestuebørn. Godkendelsen ønskes pr. 15. marts 2017.
Økonomi
Hedensted Kommune er forpligtet til at yde driftstilskud til private daginstitutioner, såfremt disse lever op til kommunens godkendelseskriterier. Tilskuddet til private vuggestuer udgør i 2017: Driftstilskud kr. 7793,43 pr. barn/md., Bygningstilskud kr. 460 pr. barn/md., Administrationstilskud kr. 236/barn/md. Tilskuddet udbetales over 12 måneder. Tilskuddet til private børnehaver udgør i 2016: Driftstilskud kr. 5312,82 pr. barn/md., Bygningstilskud kr. 261 pr. barn/md., Administrationstilskud kr. 171/barn/md. Tilskuddet udbetales over 12 måneder.
Solsikken skal overfor Hedensted Kommune justere deres nuværende driftsgaranti på anfordringsvilkår svarende til samlet set 3 mdrs. Driftstilskud for 4 vuggestuebørn og 15 børnehavebørn, dvs. i alt 332.598,06 kr. inden opstart af vuggestuegruppen.
Idet der er tale om en udvidelse af børnetallet i eksisterende daginstitution, skal der ikke fremsendes depositum på 30.000 kr. i forbindelse med ansøgningen.
Sagsfremstilling
Såfremt en ansøger om godkendelse af privat daginstitution opfylder Dagtilbudslovens bestemmelser samt kommunens godkendelseskriterier, skal Hedensted Kommune godkende ansøgningen. Eventuelle kommunale beslutninger om antallet af daginstitutionspladser henholdsvis lokalisering af dagtilbud har således ikke relevans.
Solsikken påtænker at anvende nuværende lokaler i forbindelsen med etableringen af en vuggestuegruppe på 4 børn. Dagtilbud - ved pædagogisk administrativ konsulent Nana Nyhuus - har beset de nuværende fysiske rammer, der kan godkendes til også at rumme en vuggestuegruppe på 4 børn.
Endvidere er vedtægten for Børnehaven Solsikken gennemlæst med henblik på sikring af forældrenes indflydelse i henhold til Dagtilbudsloven.
Kommunikation
Pladsanvisningen skal orienteres om beslutningen i Udvalget for Læring.
Administrationen indstiller,
at | der meddeles godkendelse til etablering af vuggestuegruppe med op til 4 børn i alderen 26 uger til 2 år og 11 måneder (eller den til enhver tid gældende alder, hvor barnet er berettiget til en vuggestueplads i Hedensted Kommune) samt 15 børnehavebørn på betingelse af, at der inden opstart den 15. marts 2017 deponeres eller stilles en garanti for Solsikken på i alt 332.598,06 kr. på anfordringsvilkår over for Hedensted Kommune. |
Beslutning
Godkendt.
Bilag
12. Program for LæringsledelseKlik her for at folde ud og læse mere om Program for Læringsledelse
Beslutningstema
Der gives på mødet en orientering og status for arbejdet med program for Læringsledelse.
Sagsfremstilling
Både skoler og dagtilbud i Hedensted kommune er en del af ”Program for Læringsledelse” – det største af de projekter, som blev sat i gang via AP Møllers milliard til kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereformen.
På skoleområdet er der 13 deltagende kommuner – med i alt 80.000 elever og mere end 10.000 fag professionelle. På dagtilbudsområdet deltager 6 kommuner med 4500 børn på 4-5 år og 2700 pædagogiske personaler.
Der redegøres for status på Program for Læringsledelse på mødet.
Ledelseskonsulent Ellen Grøn deltager i behandlingen af dette punkt.
Administrationen indstiller,
at | orienteringen tages til efterretning. |
Beslutning
Til efterretning.
13. Fra specialklasser til uddannelse og job Klik her for at folde ud og læse mere om Fra specialklasser til uddannelse og job
Beslutningstema
Der skal tages stilling til et forslag for elever i specialklasser med henblik på at styrke indsatsen 'for de unge i udskolingen'.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
Styregruppen for Ungeindsatsen behandlede på møder i april og september temaet 'Fra specialklasse til Uddannelse og job' med enighed om, at en tidligere drøftelse af uddannelsesperspektiv og forventningsafklaring med elev og forældrene til specialklasseelever er hensigtsmæssig og kan bidrage til en mere målrettet udskolingsindsats. En række medarbejdere fra specialafdelinger, PPR og UU har undervejs været involveret i beskrivelsen af, hvordan den konkrete proces fra 7. klasse til uddannelse og/eller job kan koordineres og struktureres.
Styregruppen for Ungeindsatsen oversender hermed 'Fra specialklasse til uddannelse og job' til behandling i Udvalget for Læring.
Som beskrevet i bilag lægges er op til tre tiltag:
Tiltag 1: Fokus på forudsætninger for at blive uddannelsesparat
Med henblik på at tilvejebringe et aktuelt grundlag for en individuelt målrettet udskoling, besluttes det, at der fremover i 7. klasse skal foretages en grundig beskrivelse og vurdering af den enkelte elev.
Tiltag 2: Personlig handle-, vejlednings- og uddannelsesplan
Med henblik på at sikre passende udfordringer og optimalt læringsudbytte for hver enkelt elev besluttes det, at der fremover i 7. klasse skal udarbejdes en personlig handle-, vejlednings- og udviklingsplan. Skole, PPR, UU-vejleder samt elev og forældre samarbejder herom.
Tiltag 3: Individuelt målrettede udskolingsforløb
Inden for de nuværende specialklasserækker er der gode muligheder for individuelle hensyn og forløb. Som yderpunkter kan de målrettede udskolings- og uddannelsesforberedende forløb betragtes som erhvervskompetencegivende udviklingstilbud og samværs- og selvstændighedsudviklende tilbud.
Sagsfremstilling
Efter møde i Udvalget for Læring den 7. november 2016 har forslaget 'Fra specialklasse til Uddannelse og job' været i høring i skolebestyrelserne. Høringssvarene vedlægges som bilag.
Administrationen indstiller,
at | omtalte tiltag 'Fra specialklasse til uddannelse og job' godkendes. |
Beslutning
Godkendt.
Bilag
14. Henvendelsen fra forældre med forslag om deltids-plads SFO Klik her for at folde ud og læse mere om Henvendelsen fra forældre med forslag om deltids-plads SFO
Beslutningstema
Der skal tages stilling til henvendelse/forslag for forældre.
Sagsfremstilling
En familie fra Daugård har sendt vedlagte forslag til Udvalget for Læring.
Familien har et ønske om, at deres børn kan gå i SFO engang imellem – måske bare en dag om ugen. Dette vil give forældrene en udgift til en eftermiddagsplads, der er dyr i forhold til familiens begrænsede pasningsbehov. Moderen skriver: "...derfor undrer jeg mig over, at man i Hedensted Kommune ikke har en fleksibel ordning, så børnefamilier kan tilkøbe en deltids SFO plads – så man kan indrette sit familieliv, så man har mest muligt tid sammen. Det er i øvrigt det budskab, jeg lige nu ser Hedensted Kommune kører en massiv facebook-kampagne for (Familietid=kakaotid) – så derfor må det jo være noget, som man i kommunen ser som vigtigt."
Takster på pasningsmoduler vedlægges for Hedensted Kommuner samt vore nabokommuner, hvor det er påfaldende at Horsens Kommune kun har ét pasningsmodul og Vejle har mange pasningsmoduler. Vejle Kommune oplyser, at de pt. har 688 børn i deres deltids-/2 dages modul (ud af ca. 4.000 SFO børn i alt).
Kommunikation
Svar til familien udarbejdes på baggrund af Udvalgets drøftelse.
Administrationen indstiller,
at | forældrenes henvendelse drøftes. |
Beslutning
Der udarbejdes forslag til ny modulordning, der behandles på mødet i april.
Optages som et punkt på dialogmødet med skolebestyrelsesformænd den 6. marts 2017.
Bilag
- BILAGForslag om fleksible eller deltids SFO pladser i Hedensted Kommune
- BILAGTakster SFO fra 01-01-2017 med nabokommuner
15. Tilbud om gratis psykologsamtaler til ungeKlik her for at folde ud og læse mere om Tilbud om gratis psykologsamtaler til unge
Beslutningstema
Tilbud om gratis psykologsamtaler til unge.
Økonomi
Finansiering af psykologsamtaler sker inden for eksisterende budgetter i Ungeenheden og Læring i Skolen ud fra en bestiller-udførermodel.
Med en forventning om op til 500 årlige samtaler vil den samlede kommunale udgift beløbe sig til ca. 250.000 kr.
Historik
Som en udløber af forhandlingerne om budget 2017 fremsatte Torsten Sonne Petersen et forslag om gratis psykologhjælp til unge under 25 år. Dette forslag er med inspiration fra Favrskov og Køge Kommuner behandlet i Styregruppen for Ungeindsatsen på møde d. 30. november 2016.
Sagsfremstilling
Styregruppen for Ungeindsatsen oversender hermed 'Forslag om gratis psykologsamtaler for 14-25 årige' til behandling i Udvalget for Beskæftigelse og Udvalget for Læring.
En arbejdsgruppe med repræsentanter fra PPR, Ungeenhed, Ungdomsskole og UU har nu udarbejdet forslag til 'Gratis psykologsamtaler for unge 14-25 årige'.
Baggrund: Når unge har ondt i livet, kan forebyggende samtaler være et værdifuldt redskab til at hjælpe dem på vej. Selvom problematikkerne kan være meget forskellige, er de første symptomer ofte ens. Nedsat fysisk aktivitet, koncentrationsbesvær og isolation er hyppige første tegn ved de mest almindelige psykiske problematikker. Det fører ofte til en ond cirkel af fravær på ungdomsuddannelsen/arbejdet, hvilket fører til mere isolation og mere ondt i livet.
Unges mentale helbred er blevet kraftigt forværret i de senere år. Det ses blandt andet i en stigning i antallet af unge, der får antidepressiv medicin og i at flere unge forsøger selvmord. På landsplan rammes hver tredje dansker af psykisk sygdom i løbet af livet, og i 75 procent af tilfældene rammer sygdommen inden det 25. år.
Ved at sætte ind med hurtig hjælp til de unge, vil vi kunne spare mange menneskelige nedture og mange ressourcer i den offentlige økonomi. Danske Regioner anslår, at hver krone, der bruges på psykologbehandling mod for eksempel depression, kommer fem gange tilbage i besparelser på udgifter til overførselsindkomster og senere psykiatriske forløb.
Forslag: De unge (14-25 årige) får med dette forslag mulighed for at få hjælp, inden de ryger ud over kanten. Gratis psykologhjælp er fint i tråd med den helhedsorienterede indsats på ungeområdet i Hedensted kommune, som vi udvikler på for øjeblikket. Der tilbydes op til 5 gratis samtaler med en psykolog. Samtalerne er anonyme; men den unge vil blive bedt om kontaktoplysninger og dokumentation for alder og bopælskommune. Ordningen og psykologen er organiseret under PPR og herigennem har psykologen mulighed for psykologfaglig sparring mv. Psykologerne har fast telefontid og de unge kan også vælge at sende en mail til [email protected]. Samtaler kan foregå telefonisk eller på kommunens decentrale lokaliteter. Der evalueres ved opringning til den unge seks måneder efter endt samtaleforløb.
Kommunikation
Der udarbejdes pjece og hjemmesideomtale målrettet målgruppen.
Orientering udsendes til skoler, sundhedspleje, læger og andre aktører.
Lovgrundlag
Der er tale om en kommunal ”kan-opgave”. Konkrete sager kan falde ind under servicelovens § 10.
Administrationen indstiller,
at | tilbud om gratis psykologsamtaler til unge 14-25 årige iværksættes snarest muligt. |
Beslutning
Godkendt.
Udvalgene orienteres om tilbuddet på mødet i august 2017.
Finansieres ligeligt mellem Beskæftigelse ogLæring på følgende konti:
Beskæftigelse:
Udviklingstilbud 15-17 årige
Laden
Læring:
Skoler fælles. Øvrige udgifter børn med særlige behov.
16. Udvalgets deltagelse i kurser, møder mv.Klik her for at folde ud og læse mere om Udvalgets deltagelse i kurser, møder mv.
Beslutningstema
Der skal tages stilling til deltagelse i diverse kurser, møder mv.
Økonomi
Deltagelsen i arrangementerne er - for så vidt der er deltagerbetaling - indeholdt i budgettet.
Historik
Byrådet har den 28. januar 2014 besluttet, at såfremt der gives tabt arbejdsfortjeneste og kørselsgodtgørelse til kurser, møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden.
Sagsfremstilling
- Indbydelse fra KL til det politiske udvalg med ansvar for folkeskole og dagtilbud tirsdag den 1. november 2016 i Randers. Bilag vedhæftet.
Administrationen indstiller,
at | udvalget beslutter, hvem der eventuelt deltager i ovennævnte mv. |
Beslutning
Lars Poulsen, Kasper Glyngø og Jesper Lund deltog.
Bilag
- BILAGIndbydelse fra KL
17. Til orientering - åbent mødeKlik her for at folde ud og læse mere om Til orientering - åbent møde
Beslutningstema
- Kompetenceudviklingsplan for Læring i Skolen 2014 - 2020. Bilag er vedhæftet.
- Fremmøde og sygefravær - Læring Skoler. Bilag er vedhæftet.
- Ansættelse af skoleleder ved Stouby Skole og Løsning Skole.
- Aftaler om transport til KL's Børn & Unge Topmøde 2.-3. februar 2017 i Aalborg.
- Dialogmøde med skolelederne onsdag den 22. februar 2017 kl. 13.00 - 14.45.
- Dialogmøde med skolebestyrelsesformænd mandag den 06. marts 2017 kl. 19.00 - 21.30.
Beslutning
Til efterretning.
Bilag
18. Regionens høring af Psykiatriplan 2017Klik her for at folde ud og læse mere om Regionens høring af Psykiatriplan 2017
Beslutningstema
Drøftelse af høringssvar til Psykiatriplan 2017.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Sagsfremstilling
Forslag til høringssvar til Psykiatriplan 2017:
Som vanligt en flot og visionær Psykiatriplan.
Virkeligheden opleves dog anderledes. Vi mangler konkrete bud på, hvordan visionerne bliver til virkelighed.
Vi har igennem de hidtidige psykiatriplaner efterspurgt, at planerne også ville fungere i praksis. Eksempelvis at udskrivningen af borgeren starter ved indlæggelsen ved, at kommunen inddrages tidligt i forløbet.
Vi oplever stadig, at overgangene og inddragelsen ved udskrivninger er mangelfuld i forhold til pårørende, netværk og kommunens tilbud (Psykiatriloven § 3, stk. 6 – der skal tages stilling til inddragelse af relevante parter).
Vi oplever generelt ikke problemer med at stå klar med et tilbud i Socialpsykiatrien, når blot udskrivningsforløbene er planlagte.
Hurtig udredning og behandling:
Det er til glæde for alle, at der er kort ventetid på udredning og behandling. Vi kan dog helt tilslutte os, at der også kan være behov for en længere udredningstid. Vi har siden indførelsen af den nye visitations- og udredningsmodel oplevet et noget broget billede af diagnosticeringen. Borgerne får meget hurtigt stillet en diagnose - de har typisk flere og ofte mange diagnoser, som skaber forvirring for såvel borgerne som for kommunen, der skal kompensere for funktionsnedsættelsen.
Vi kan se mange fordele ved en grundig udredning frem for en hurtig udredning. Kommunen kan, når borgeren er grundigt udredt, sætte ind med en målrettet støtte, som gør borgeren i stand til at fungere bedst muligt i hverdagen og efterhånden blive selvforvaltende eller selvforsørgende.
Vi ser med glæde på, at der fokuseres på at udvikle de ambulante tilbud i nærmiljøet, da vi har oplevet en væsentlig reducering af behandlingstilbuddet lokalt.
Bilag:
- Processen i høring af Psykiatriplan for Region Midtjylland.
- Overblik over sundhedssamarbejdets indsatser.
- Regionens organisering på Psykiatriområdet.
- Socialpsykiatrien, d. 23. januar 2017.
Kommunikation
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Ingen bemærkninger.
Administrationen indstiller,
at | Udvalget drøfter forslag til høringssvar. |
Beslutning
Der udarbejdes høringssvar med input fra Børn og Familie og PPR.
Bilag
- BILAGHøring af psykiatriplan for Region Midtjylland
- BILAGIndsatsområder Sundhedsaftale 2016 version SKU 281116
- BILAGRegionens organisering på psykiatriområdet
- BILAGPsykiatriplan 2017 (høringsudkast)